Læsetid: 3 min.

Professorer kritiserer Hækkerup-svar om barnets tarv

Justitsministeriet fortsætter med at snakke uden om, vedrørende hvor vidt der udtrykkeligt skal henvises til FN’s Børnekonvention i sager om barnets tarv, når der gives afslag på opholdstilladelse til børnefamilier. Det mener to juridiske professorer
16. juni 2014

På den ene side mener Justitsministeriet fortsat nej: Der behøver ikke »nødvendigvis« være en udtrykkelig henvisning til FN’s Børnekonvention i et afslag på opholdstilladelse til en børnefamilie, selv om ministeriet har inddraget hensynet til barnets tarv.

På den anden side fastholder professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet og professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet et ja: Uden en henvisning til Børnekonventionen kan det være vanskeligt for myndighederne at påvise, at de har taget de nødvendige hensyn til barnets tarv, når de giver afslag på humanitært ophold til en børnefamilie.

Umiddelbart kunne uenigheden ligne en juridisk strid om fortolkningen af paragraffer i forvaltningsloven, men der kan ligge mere under: Som Information tidligere har beskrevet, er det nemlig svært at finde et eneste konkret afslag på humanitært ophold til en børnefamilie, hvor ministeriets embedsmænd har henvist til FN’s Børnekonvention artikel 3, stk. 1. Den artikel forpligter Danmark til at lade barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Tværtimod har Information på forsiden efterlyst en sådan afgørelse, uden at nogen endnu har henvendt sig.

Men selv om Justitsministeriet endnu ikke har fremlagt et eneste afslag, der i begrundelsen inddrager hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen, har ministeriet fastholdt, at hensynet til barnets tarv hele tiden har været en »integreret del« af ministeriets arbejde.

I et aktuelt svar til Folketinget forklarer justitsminister Karen Hækkerup (S) således, at efter ministeriets opfattelse er det både i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og forvaltningsloven, hvis der i et afslag til en børnefamilie »henvises til det relevante regelgrundlag i udlændingeloven« samt de »hovedhensyn, herunder vedrørende barnets tarv, der har været bestemmende« for afgørelsen, »uden at der nødvendigvis sker en udtrykkelig henvisning til Børnekonventionens artikel 3, stk. 1.«

Ministeriets svar overbeviser ikke Jens Vedsted-Hansen.

»Jeg har svært ved at se, at udlændingeloven giver lige så sikre holdepunkter for hensyntagen til barnets tarv som Børnekonventionen, og dermed har jeg også svært ved at forstå, at Justitsministeriet kan anse konventionen for ikke at høre med til de ’retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet’, som der står i forvaltningsloven.«

Ifølge Jens Vedsted-Hansen plejer Justitsministeriet normalt at være af den opfattelse, at Børnekonventionen kan udgøre en relevant retskilde i sager for danske myndigheder, selvom den ikke er formelt inkorporeret i dansk ret.

»Så alt i alt synes jeg ikke, Justitsministeriet har givet nogen overbevisende forklaring på, hvordan man kan komme uden om at tage udtrykkelig stilling til barnets tarv efter konventionens artikel 3. Hvis ordlyden af afgørelsen klart afspejler indholdet af artikel 3, så det udelukkende er den formelle henvisning til konventionen, der mangler, kan det naturligvis være mindre vigtigt. Men ellers kan det blive vanskeligt for myndigheden bagefter at påvise, at der reelt er taget det nødvendige hensyn, og hvordan dette er indgået i embedsmændenes afvejning.«

Vejledning er ikke nok

Som Information tidligere har fortalt, har Justitsministeriet medgivet, at ministeriet ikke selv inddrog hensynet til barnets tarv, med mindre der var tale om sygdom, når de skulle sige ja eller nej til humanitært ophold efter udlændingelovens paragraf 9 b.

I den forbindelse har ministeriet så fremhævet, at de til gengæld har vejledt børnefamilierne om muligheden for at søge ophold efter udlændingelovens paragraf 9 c, der udtrykkeligt nævner barnets tarv.

Men bare at vejlede er ikke nok, mener Michael Gøtze.

»Justitsministeriet synes at mene, at det at vejlede om reglen i paragraf 9 c kompenserer for den manglende – eller i hvert fald indtil videre ret usynlige – inddragelse af barnets tarv efter reglen om humanitært ophold i paragraf 9 b. Det er ikke specielt overbevisende rent juridisk,« mener Michael Gøtze.

»Myndighederne må respektere regelsystemet og tænke inden for de bokse, som reglerne er opdelt i. Barnets tarv bør således også indgå i helhedsvurderingen af humanitært ophold efter paragraf 9 b. Man kan ikke opfylde en regel ved at henvise til en anden regel,« siger han.

Ministeriet snakker udenom

I svaret til Folketinget nævner Karen Hækkerup en anbefaling fra FN’s Børnekomité, der mener, at det af en afgørelse »udtrykkeligt skal fremgå, at hensynet til barnets tarv har været inddraget, ligesom det bl.a. skal fremgå, hvorledes hensynet til barnets tarv er blevet vægtet over for modsatrettede hensyn«.

Men som ministeren straks derefter bemærker: »De generelle bemærkninger fra Børnekomiteen afspejler komiteens opfattelse af retstilstanden på området og er ikke bindende for deltagerstaterne.«

Her kritiserer Jens Vedsted-Hansen, at ministeriet blot affærdiger komiteens anbefaling som »ikke bindende«.

»Justitsministeriet tager netop ikke stilling til, om der f.eks. kunne være den pointe i Komitéens ’General Comment’, at den her angivne begrundelsespligt kunne være hensigtsmæssig eller måske ligefrem nødvendig for at sikre en reel og effektiv opfyldelse af forpligtelsen efter Børnekonventionens artikel 3.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu