Læsetid: 5 min.

Der er ikke noget råddent i danskernes oppustede gæld

Danskernes høje boliggæld udgør ikke en risiko for den finansielle stabilitet, selv om den forstærker de økonomiske udsving, siger Nationalbankdirektøren. Han kalder debatten om EU’s syn på dansk realkredit for ’underlig’
Danskernes høje boliggæld udgør ikke en risiko for den finansielle stabilitet, selv om den forstærker de økonomiske udsving, siger Nationalbankdirektøren. Han kalder debatten om EU’s syn på dansk realkredit for ’underlig’

iBureauet/Mia Mottelson

11. juni 2014

Udlandet er mere bekymret for danskernes høje gæld og sundheden på boligmarkedet, end danskerne selv er. Men det er, fordi udlandet har svært ved at gennemskue det danske system, og derfor dukker kritikken af høj gæld – ikke mindst høj boliggæld – med mellemrum op i de interna- tionale medier. Selv om der ikke er noget at være »særligt bekymret« for, mener Nationalbankdirektør Per Callesen.

»Vi ligger umådeligt langt fra Middelhavslandene,« siger han med henvisning til den parallel, som magasinet The Economist tegnede, da de i slutningen af april skrev en bekymret artikel om de forgældede danskere under overskriften »Noget er råddent i Danmark«.

Forestillingen om, at vi har gældsat os på samme måde som de sydeuropæiske lande, går »helt galt i byen«, mener Per Callesen, der derfor selv gik i blækhuset og kritiserede The Economist-artiklen i et læserbrev i magasinet.

Over for Information uddyber han, hvorfor han og Nationalbanken ikke er bekymret for danskernes høje gæld.

’Balanceoppustning’

»Husholdningerne i Danmark har meget gæld. Det er hævet over enhver tvivl,« siger Per Callesen. Men der er flere grunde til, at det ikke er et problem.

For det første har danskerne samtidig meget store formuer, for eksempel i form af aktier, penge på bankkonti og pensionsopsparing, og det kan man ikke undlade at tage med i regnestykket, når man kigger på gælden. De store private pensionsformuer adskiller Danmark markant fra de fleste andre lande, og derfor misser kritikerne ofte denne vigtige nuance.

Per Callesen kalder kombinationen af høj gæld og store formuer for »balanceoppustning«.

Kigger man kun på den ene side af balancen, for eksempel på gælden, får man en drabelig historie ud af det, men det er altså ikke den hele historie.

»Vi har et meget velfungerende realkreditsystem, og vi har et meget velfungerende pensionssystem. Og et eller andet sted er de hinandens forudsætninger. Det fænomen er rigtig svært at forklare til andre lande,« siger han.

En anden grund til, at Nationalbanken ikke er bekymret over det danske gældsniveau, er, at gælden ikke er penge, vi skylder til udlandet. Tværtimod har Danmark en nettoformue i udlandet. Det er i stedet en gæld mellem danskere, og derfor er der ikke samme risiko for, at kapitalmarkedet pludselig forsvinder og skaber en paniksituation.

Endelig tegner de rigeste danskere sig for den klart største del af gælden. De 20 pct. af danskerne, der tjener mest, står for mere end halvdelen af gælden.

»Det er selvfølgelig også betryggende,« siger Per Callesen med henvisning til, at de bedre kan betale renter og afdrag på gælden.

Selv om gælden er faldet lidt over de seneste syv år som følge af stor opsparing, er det ikke specielt sandsynligt, at gælden kommer til at falde fremover, mener Per Callesen.

For det private danske pensionssystem er fortsat ved at »modnes«. Og i takt med at danskernes private pensionsformue vokser, må man forvente, at gælden også vokser – og at balanceoppustningen fortsætter.

Stresstest

Hvor robust det danske realkreditsystem er, gav finanskrisen et bevis på, mener Per Callesen. Selv da krisen var på sit højeste, blev danskerne ved med at betale af på boliggælden. Over hele finanskrisen er det samlede tab i realkreditsektoren under 1 pct. af de samlede udlån.

»Det er tab, der slet ikke er i nærheden af, hvad man har set i andre lande,« siger Per Callesen.

»Det var i den grad en stresstest i realtid, og den overlevede systemet rigtig fint.«

Nationalbanken er heller ikke bekymret over den store udbredelse af variabelt forrentede lån, hvor renten svinger for eksempel hvert år. De har gennemført en stresstest, der viser, at boligejerne er polstrede nok til at kunne stå imod stigende renter. Og udbredelsen af variable lån er heller ikke noget, der adskiller Danmark fra andre lande.

– Der er vel den risiko, at højere renter kan ramme forbruget?

»Det kan det. Men så skal man spørge sig selv, om det ikke er meningen,« siger Per Callesen.

For hvis de højere renter er udtryk for, at der er kommet gang i økonomien, at boligpriserne stiger, og at folk tjener flere penge, vil man lige netop gerne have den aktivitetsdæmpende effekt, som den højere rente giver.

»Det har bidraget til at stabilisere økonomien, så det skal vi ikke være kede af,« siger Per Callesen om de variabelt forrentede lån.

Skat og afdrag

Selv om Nationalbanken ikke er bekymret over størrelsen af boliggælden, så kan Per Callesen dog også pege på forhold på boligmarkedet, som er problematiske.

For eksempel gør den måde, beskatningen af boliger er indrettet på, at der bliver ekstra store udsving i boligpriserne.

Kun fordi realkreditsystemet og landets økonomi er robust, giver det ikke udfordringerne for den finansielle stabilitet. Men det forstørrer udsvingene i realøkonomien, og det er uhensigtsmæssigt.

»Det har vi advaret imod så mange gange, at folk nærmest ikke gider høre på det mere,« siger Per Callesen.

Nationalbanken har kaldt indretningen af boligbeskatningen for »farlig« og mener, at den bør ændres.

»Nationalbanken har aldrig sagt, at boligbeskatningen bør sættes op, men den bør følge boligpriserne – det vil sige som en fast procentdel af boligens værdi – så vi ikke får så store udsving,« siger Per Callesen.

Nationalbanken er heller ikke begejstret over danskernes appetit på afdragsfrie lån, hvor man kun betaler renter og ikke gradvist nedbringer sin gæld.

»Der er noget grundlæggende uhensigtsmæssigt ved, at man ikke over tid opbygger sig en ’buffer’ i sit hus,« siger Per Callesen. For det er ikke givet, at huset bliver ved med at have stor værdi. Og så står man pludselig med en gæld, der er større end boligens værdi.

»Derfor er det klogt for robustheden i systemet at skrue lidt ned for afdragsfriheden. Det vil også bidrage til at fastholde investorernes høje tillid til danske realkreditobligationer.«

’En underlig debat’

Gennem foråret har der i danske medier flere gange udspillet sig en debat om det danske realkreditsystem og EU’s syn på troværdigheden af det.

Det har blandt andet drejet sig om, hvilken karakter EU vil give danske realkreditobligationer, og dermed hvor lav renten bliver for de danske boligejere. Men det, der i danske aviser er blevet kaldt et EU-slagsmål om dansk realkredit, er efter Per Callesens opfattelse en diskussion, der på mange måder bygger på misforståelser og »en overdreven forestilling om, hvor meget det betyder.«

Per Callesen siger, at Danmark er blevet »fanget« i en international diskussion om, hvor høj en placering statsobligationer skal have i hierarkiet over de aktiver, som banker kan bruge til at stille sikkerhed, så de overholder de finansielle spilleregler.

»Så kører der en underlig debat herhjemme om, at der er nogen, der er ude på at genere dansk realkredit.«

Han forklarer også, at det ikke er EU, der er bagmand for spillet om, hvor i hierarkiet den danske realkredit skal placeres. Tværtimod forsøger EU-Kommissionen at imødekomme de danske interesser. Udfordringen er skabt i Basel-komiteen i forbindelse med fastlæggelse af kravene til bankernes likviditet.

»Desværre er der gået politik i definitionen af likviditet, hvor mange lande med stor statsgæld ser det som en fordel, at bankerne har fordele ved at købe statsobligationer frem for andre papirer.«

Men Danmark har en god sag, når det handler om at få danske realkreditobligationer sidestillet med statsobligationer af samme kvalitet, og han siger, at Nationalbanken forventer en »god løsning«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Per Pendikel
  • Torben R. Jensen
  • Kristian Rikard
  • Henrik Klausen
  • Poul Schou
Torben K L Jensen, Per Pendikel, Torben R. Jensen, Kristian Rikard, Henrik Klausen og Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvis den forstærker de økonomiske udsving, er den vel ikke helt ufarlig. Nationalbankdirektøren er jo ikke politikker, eller hvad?, men skal gyde olie på vandene, eller hvad?, -den sidste direktør havde i hvert fald ikke lyst til at forudse finanskrisen i 2007-8. Ingen problemer - her går det godt, som også Helle Thorning siger.

Jesper Wendt

"For det første har danskerne samtidig meget store formuer, for eksempel i form af aktier, penge på bankkonti og pensionsopsparing, og det kan man ikke undlade at tage med i regnestykket, når man kigger på gælden"

Måske, men når renten stiger, QE stopper både i Japan og US - så vil det være svært at betale renterne - med pensionsopsparingen, så helt så ubetydeligt er det jo ikke. Det er netop alle kriterier der vil lide hårdt under en krise, som man henviser til som buffer. Det virker ikke rentabelt.

John Rohde Jensen

Super Mario har for nyligt meldt ud at nu vil han også lave QE så renten skal nok blive nede. Dermed redes de danske boligejere igen. Om det så er en smart handling på lang sigt er en anden snak.

Når kurven går opad igen bliver det svært at bremse en voldsom inflation, men det er jo også den mest effekktive måde at fjerne gæld på. Vi kommer til at leve i interessante tider.

Nic Pedersen

»Der er noget grundlæggende uhensigtsmæssigt ved, at man ikke over tid opbygger sig en ’buffer’ i sit hus,«

Manden modsiger jo sig selv.
Hvorfor i alverden skulle man dog bygge sin buffer i et hus, som ikke umiddelbart kan veksles til likviditet?
Især da når "det er ikke givet, at huset bliver ved med at have stor værdi."
Hvilken de berømmede pensionsformuer jo heller ikke lige sådan kan.

Der er ikke noget at sige til de udenlandske "barbarers" bekymring. Jeg har dem endda mistænkt for godt at kende til det enestående danske begreb nettoformue.

Jesper Wendt

Af andre grunde John Rohde Jensen, men sandt. Det var som jeg forstod det, for at countermeasure de opkøb US gør, med deres nyprintede penge. Men det ene udelukker ikke det andet.

Michael Kongstad Nielsen

Nic P. - Ja, barbarer er de alle, som ikke forstår sig på dansk låne-finansiering, barbarer var alle, der ikke var hellenere i antikkens Grækenland, og barbarer var de germanske stammer i de nordlige skove set fra Rom umiddelbart før undergangen.

Heinrich R. Jørgensen, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

’Balanceoppustning’

Yeah right

Nationalbankdirektør Per Callesen minder i foruroligende grad om sin forgænger, med en udtalt manglende forståelse for udfordringerne Danmark og EU står over for, hvis kunderne i finanssektoren, tror finanssektoren er professionelle i, at finansiere boligmarked mm., så har kunderne intet lært af gældsætningsproblematikkerne, og efterfølgende finanskrakket i 2008, finanssektoren er stadig i stand til overførsel af privat gæld til offentlig gæld, igennem brugen af systemiske banker, EU og Europa er i krise, der ikke er mindsket siden 2008.

Forsøget forbrug i Danmark, med en højere privat gæld til følge og de meget overvurderet danske boliger, er skadeligt for nationaløkonomien, afdrag på privatlån og et formindsket samlet gældsniveau, vil være sundt, det gør borgerne mindre sårbare i denne vanskelige tid, investeringer i form af aktier og pensionsopsparing i aktier er risikable i en brydningstid, med klimaforandringer der fundamentalt vil ændre verden i de kommende år.

Røde Kors uddeler mere mad i Europa end i Afrika.

"Røde Kors har undersøgt udviklingen i 22 lande fra 2009 til 2012. Undersøgelsen viser, at antallet af fattige, der er afhængige af gratis mad, er steget med 75 procent."

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2013/11/03124959.htm

Karsten Kølliker, Per Pendikel, Peter Jensen, Per Torbensen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

"Vi ligger umådeligt langt fra Middelhavslandene,..."

Gør vi nu også det? Jeg mener, at lidt ligevægtsøkonomi er sagen, men vækst, vækst, vækst er som en mantra--- som kunne man udvide kloden i takt med alt den vækst.

Forrykt!

Lasse Damgaard

Kun en tåbe frygter ikke den danske privat gæld.
Desværre er tåben sikret sin syge adfærd gennem statsgarantier.

Det er et sygdomstegn, når man ikke anser voldsom privat gældsætning som farlig.

Carsten Mortensen, Per Pendikel, Eva eldrup, Peter Jensen, Per Torbensen, Benjamin Bach og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Er der nogen der kan svare på følgende ?

Jeg har set indtil flere statistikker der viser at DK's samlede private gæld er langt større end i mange andre dele af Europa. (Har ikke lige links ved mig).
Problemet er også ret stort i Holland og Sverige !

Som Callesen siger er der jo 2 sider af en balance:
1. Aktiver og 2. Passiver.

Det kan da ikke være rigtigt at alle disse statistikker kun ser på passiv siden !
Dette gi'r jo simpelthen ingen mening.

Når statistikkerne taler om negativ "net worth" i DK, må de da ha' kigget på begge sider.
Den negative værdi fremkommer jo simpelthen ved at passiv siden er større end aktiv siden.
Eller er der noget jeg har misforstået ?

Det kan godt være at danskerne har meget store opsparinger i pension, men disse optræder altså stadig som aktiver på balance-arket.

Nic Pedersen

Lasse Damgaard,

du har desværre ret.
Det må dog endnu mere desværre tilføjes at kun en tåbe, grænsende til hjernedød, baserer sig på statsgarantier i vore dage!

Christian Pedersen

Hvis det bare er vækst vi vil have kunne vi jo med fordel udvide de afdragsfrie lån fra 2003 til at være afdragsfrie i 15 år i stedet for 10.

Pænt smart trick.

Kristian Rikard

"Nationalbanken er heller ikke begejstret over danskernes appetit på afdragsfrie lån"!
Den er god med dig Callesen, det var sku dig selv der stod fadder til ideen i 90'erne, da
du sad i realkreditten - selv om din ide var god nok i sin oprindelige udformning, men senere blev "misbrugt" af VK regeringen :)

Per Torbensen, Carsten Mortensen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Hmmm - læs citat fra artiklen

"Endelig tegner de rigeste danskere sig for den klart største del af gælden. De 20 pct. af danskerne, der tjener mest, står for mere end halvdelen af gælden.

»Det er selvfølgelig også betryggende,« siger Per Callesen med henvisning til, at de bedre kan betale renter og afdrag på gælden."

Og så tænk Lars Løkke.

Søren Kristensen

Hvis gældsætningen er et indenrigsanliggende, som forfatteren antyder og et evt. problem i den anledning kan lokaliseres til de 20% rigeste danskere, skulle vi måske bare holde op med at låne dem alle de mange penge? Udefra betragtet ser der jo heller ikke ud som om de mangler noget.

Niels Engelsted

Når nationalbankdirektøren rykker ud med den slags beroligende udsagn, er der grund til at være bekymret. 'Det er bare udlandet og vores udenlandske långivere, der ikke forstår vores smarte system.'
Nåh, bare.

Per Torbensen, Jens Falkesgaard, Carsten Mortensen, Per Pendikel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@Mikael Velschow Rasmussen:

"Er der nogen der kan svare på følgende ?..."

Alt tyder nu på at de statistikker du nævner du har kigget på, ikke giver det samlede billede. Det er meget almindeligt at opgørelser i nyhedsmedier o.l. kun ser på bruttosiden - det giver også mere dramatiske historier. Men de danske husholdningers samlede nettoformue er såmænd positiv og ganske pæn, når man tager det hele med. Se f.eks. undersøgelsen her og specielt figur 1 på side 49, der viser både nettoformuen, bruttogælden og danskernes pensionsformue. Den bekræfter historien i artiklen:
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2011/12/husholdn...
I øvrigt kan jeg anbefale folk der gerne vil sætte sig seriøst ind i emnet, at læse nogle af artiklerne i Nationalbankens kvartalsoversigt (ligger frit på nettet) om emnet. De har skrevet en del om spørgsmålet i de senere år, og fordelene ved disse artikler er at de også viser den faktuelle statistik om emnet, så man kan få syn for sagn.

Philip B. Johnsen

Gældskrisen ramte aldrig Asien, Afrika, Australien og Sydamerika der er gået fri, gældskrisens har aldrig været et globalt problem.

Gældskrisen har kun omfattet USA, Europa og Japan.

Det er vigtigt, at forstå for der ligger humlen, selvom økonomien tilsyneladende kan virke sund i Danmark ved første blik, hvis ser man bort fra gældsætningsproblematikkerne der opstod på ganske få år, gennem uprofessionel långivning på boligmarked og stadig holdes i live med kunstige opskruede vurderinger af boligerne, men så er den økonomiske magtbalance også skiftet, tilliden til økonomiens holdbarhed er væk, hvilket der er god grund til, når man ser på mulighederne for vækst.

EU ligger i ruiner, Asien, Afrika, Australien og Sydamerika, kan i realiteten producere alt vi kan producere billigere og behøver intet fra os og afsætningen i EU er mindre end i de sunde økonomier, den udvikling er i en susende fremgang, samtidig med klimaforandringer truer Europa særligt hårdt på fødevareområdet og flygtninge området samtidig.

Tilliden til USA, Europa og Japan's økonomier er væk, det er problemets kerne, investeringer foretages, hvor der er de bedste afsætningsmulighedder.

Manglende tillid er problemet, hvilket er forståeligt, dog tilsyneladende ikke for Nationalbankdirektør Per Callesen.

Karsten Kølliker

Jeg mener ikke du har ret i, Philip Johnsen, at gældskrisen kun angår USA, Europa og Japan. Praktisk alle lande på kloden har været besat af vækstfilosofien, og denne samfundstankegang forudsætter en eksponentiel vækst i pengeforsyningen, typisk i form af gæld. Kina forsøgte i midten af 2013 at stramme sin pengepolitik med det resultat at det kinesiske CSI300-aktieindeks styrtdykkede og deres sorte bankmarked eksploderede, hvorfor den kinesiske centralbank hurtigt kom på bedre tanker og muliggjorde en fortsat gældsætning.

Uanset hvor meget tingene forekommer at balancere i Per Callesens hoved, så er det korte af det lange, at vores eksponentielt voksende pengesystem er det der har drevet vores ikke-bæredygtige samfundsmæssige adfærd gennem de seneste 3-4 årtier. Og nu er alle konti ved at være i bund. Naturgrundlaget er mere udpint end nogensinde før, fødevareforsyningen er på en stadig stærkere nedadgående kurve, omkostningerne ved råstofudvinding er på en stejlt opadgående kurve, den sociale sammenhængskraft i samfundet er udpint, tilliden til det politiske lederskab og til forretningspartnere er på et historisk lavpunkt.

Vi har kort sagt, kloden rundt, levet over evne i en grad så det næsten ikke er til at fatte. Modellerne til at realisere dette overforbrug har så varieret fra land til land, og i Danmark har vi altså haft vores kreative boligfinansiering og opblæste boligmarked.

Torben R. Jensen

Danmark er en åben økonomi, så det er formentlig forkert, at en rentestigning bliver en følge af vækst.

Rækkefølgen er, at vækst i udlandet fører til en rentestigning i udlandet, som vil slå igennem i Danmark FØR væksten også giver vækst i Danmark.

Mange af de mest forgældede har ikke en økonomi, der er robust nok til en rentestigning , så medmindre de bliver statsministre eller når et tilsvarende lønniveau, så kan de blive tvunget til at sælge boligen i utide.

Risikoen forstærkes af, at der blev lavet mange lån med 10 års afdragsfrihed op til 2008, hvor afdragsfriheden udløber i de kommende år. Hertil kommer den ekstra risiko, at mange også har lån med variabel rente.

Vi kan derfor meget let komme i den situation at vækst i udlandet vil føre til en ny boligkrise i Danmark.

Mikkel Nielsen

Selvf. går Nationalbank direktøren ikke ud og siger at den lille forgældede dansker er et problem for økonomien, alt andet ville da være fuldstændig vanvittigt.

Hans job i dette tilfælde er selvf. at give en form for tryghed både her og i udlandet, at det så er noget forbandet vrøvl at den gæld vi har ikke er problematisk, det tror jeg som sådan godt han er klar over, det er bare ikke hans opgave at fungere som sandhedsvidne

Søren Kramer

Mon ikke det er Callesen der er en outlier
Jeg hørte ikke den store brok over at huspriserne kunne stige 15% om året. Det var jo markedet der bestemte prisen.
Det er også svært at se den stabiliserende faktor for 1 årige flexlån i den udvikling, da den steg til 3% om året. Påvirkningen var skal vi sige ...utydelig.
Så er det godt man kan ty til lidt husmoder logik og sige at afdragsfrie lån måske er lidt for meget. Her bruges den meget præcise argumentation "grundlæggende uhensigstmæssigt"
Så kan det ikke blive mere eksakt videnskab.

Nu skal han så lige finde ud af hvad han egentlig mener eller måske gå i terapi med sit ambivalente forhold til rational choice.

georg christensen

Boliglån med afdragsfrihed er ikke andet som en billig illusorisk form for "husleje kontragt".

Hvis nationalbank direktøren mener noget andet , bør begrundelsen også følge.

Gælden hænger de desværre alt for ofte u vidende (selvbestaltede) troende boligejere på.
Når en nationalbankdirektør udtaler noget andet, burde han skamme sig, gå af, eller tage et videregående kursus i finansiel/økonomi.

Torben K L Jensen

I følge de gamle teorier skal en lav rente medføre en stigende inflation,men det ser ud til at det ikke går som det økonomiske præsteskab og deres modeller siger det skal og det er at svigte dem,det går ud over deres selvtillid.Det er jo helt forrykt at man har en inflation der nærmer sig deflation,samtidig med at renten faktisk er negativ.Det er hul i hovedet,det gør præsteskabet forvirret og bange,en farlig cocktail for de små pus.
Måske er det blot så simpelt at de lånte penge bruges til at spekulere i gæld og ikke i produktion og derfor den lave inflation.En anden ting er at det FED har gjort de seneste år er aldrig blevet prøvet før og er blevet noget man kan kalde new normal.

Er den stakkels mand ikke lidt af et vrøvlehoved:
"»Husholdningerne i Danmark har meget gæld. Det er hævet over enhver tvivl,« siger Per Callesen. Men der er flere grunde til, at det ikke er et problem.

For det første har danskerne samtidig meget store formuer, for eksempel i form af aktier, penge på bankkonti og pensionsopsparing, og det kan man ikke undlade at tage med i regnestykket, når man kigger på gælden. De store private pensionsformuer adskiller Danmark markant fra de fleste andre lande, og derfor misser kritikerne ofte denne vigtige nuance.

Per Callesen kalder kombinationen af høj gæld og store formuer for »balanceoppustning«.

Kigger man kun på den ene side af balancen, for eksempel på gælden, får man en drabelig historie ud af det, men det er altså ikke den hele historie.

»Vi har et meget velfungerende realkreditsystem, og vi har et meget velfungerende pensionssystem. Og et eller andet sted er de hinandens forudsætninger. Det fænomen er rigtig svært at forklare til andre lande,« siger han.
"

- Men kan pengene frigøres til indfrielse af gælden(?), det kan de næppe når vi taler om pensionsopsparinger osv..

Læg dertil udsagnet i sidste afsnit; "Og et eller andet sted er de hinandens forudsætninger"?!?!?

- Jahhh, og spille på kasino og vinde er også hinandens forudsætninger, men det er det også hvis man spiller kasino og taber.
I øvrigt et udsagn helt uden noget konkret holdepunkt eller sammenhæng, - tag den do!

OECD fastslår fortsat på den store private gæld i Danmark som en klods om benet på dansk økonomi, - og det næppe uden grund efter den forrige regerings mismanagement af Danmark politisk for en liberal stats indførelse uden socialt sikkerhedsnet via vore skatter.

Ser vi på de sydlige lande, eller GRIIS landene, så er kuren; "teknokratiske regeringer", der ikke er folkevalgte, og som IMF, ECB m.m. alene har krævet nedskæringer på alle de sociale områder ensidigt, uden samtidig at kræve ordentlige skattesystemer og opkrævninger heraf, men ladet den liberale ånd hersker ud fra tesen om, at når det liberale får frit spil skaber det et godt samfund for alle.

- Nej sådan hænger det jo ikke sammen, idet liberalismen ikke ønsker statslig indblanding i deres fortjenester, så derfor flytter de også alle sammen i skattely for deres penge vil de gerne tjene i vore veludviklede samfund med uddannelse osv., - men fandme ikke betale for den slags goder som deres indtjening kan nyde godt af samtidig.

Ud med teknokrat regeringerne og teknokraterne i EU, måske var det også derfor IMFs tidligere direktør, Strauss Kahn, blev fældet som direktør, fordi han modsatte sig kuren med de ensidige nedskæringer på sociale forhold i syden uden samtidig krav om ordentlige skatteforhold, som også krævede sit af virksomhederne og de superrige.
- Det skal ikke betragtes som en frikendelse af Strauss Kahn for seksuelle krænkelser i hverken for- eller nutid, - men lejligheden blev vist udnyttet maksimalt fra de liberales side for deres liberalistiske sags fremme.