Læsetid: 2 min.

Radikale er kritiske over for tapning og udlevering af data

FE’s samarbejde med NSA er problematisk, hvis det indebærer, at FE tapper og videregiver rådata til NSA. Det siger retsordfører Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre
25. juni 2014

Radikale Venstre melder sig nu ind i debatten om samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og amerikanske National Security Agency (NSA). Regeringspartiet forholder sig kritisk til, at FE har hjemmel til at tappe rådata og udlevere dem til udenlandske samarbejdspartnere som f.eks. NSA.

»Vi ser med skepsis på, hvis rådata bliver udleveret, fordi det i sin natur ikke er konkrete efterretninger. Der er ikke nogen begrundet mistanke, hvis man tapper nogle kabler for al data og så udleverer det. Det nærer jeg en stor skepsis over for,« siger retsordfører Jeppe Mikkelsen. Udmeldingen kommer, efter at forsvarsminister Nicolai Wammen (S) gentagne gange har sagt, at han ikke kan kommentere »FE’s eventuelle konkrete aktiviteter«, men at alt foregår »inden for dansk lov«. Som tidligere beskrevet i Information åbner FE-loven for, at FE kan tappe rådata på dansk territorium og videregive det til udenlandske samarbejdspartnere uden at skele til lovens regler for behandling af personoplysninger. Dokumenter, som Information har fået adgang til via whistlebloweren Edward Snowden, viser samtidig, at NSA og FE efter alt at dømme samarbejder om netop at tappe fiberkabler, der transporterer tele- og internettrafik gennem Danmark.

Masseregistreringer

Gennem fiberkablerne passerer både udenlandsk og dansk data. Muligvis anvendes der i forbindelse med kabeladgangen nogle filtre, der blandt andet kan frasortere mailadresser, der slutter på .dk, for at undgå udlevering af store mængder dansk data til NSA. Men som tidligere beskrevet i Information er der formodentlig tale om en grov filtrering, der eksempelvis ikke friholder data fra danskere med gmail.com-mailadresser.

»Vi har ikke noget imod, at man selvfølgelig samarbejder på tværs af lande om at bekæmpe terrorisme osv., og det kræver selvfølgelig også, at man udleverer konkrete efterretninger,« siger Jeppe Mikkelsen, men tilføjer, at rådata netop ikke er konkrete efterretninger. »Det er jo masseregistreringer, og det er jeg kritisk over for, også selv om man forsøger at filtrere det og pille danskere ud af det – i hvert fald i et vist omfang. Jeg synes ikke, man kan tale om, at der er en ordentlig retssikkerhedsmæssig balance.«

Flere af de ordførere, der sidste år var med til at behandle FE-loven, gav i går udtryk for, at de ikke var klar over, hvor vide beføjelser loven giver FE. Til det svarede forsvarsminister Nicolai Wammen til Ritzau: »FE indsamler, bearbejder og analyserer alle former for kilder. Det sker fra FE’s installationer i ind- og udland. Vi har samarbejdet med andre landes sikkerheds- og efterretningstjenester. Så det kan ikke komme bag på nogen folketingsmedlemmer, der har læst FE-loven, at det er dét, man har stemt for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Nørgaard Knudsen

Nogle gange virker det som om at politikerne har outsourcet at læse de dokumenter de får i hænderne og så beslutter de sig. Ja. Det er mange kedelige sider men man læser da om det man skal til at vælge.

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Peter Taitto, Peter Jespersen, Tue Romanow, Torben Selch og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Man 'glemmer' at læse lovforslaget ordentligt igennem. EU politikerne 'glemmer' at læse det med småt omkring TTIP. Man 'glemmer' at sætte sig ind i tingene omkring patentloven, da rapport jo siger det giver 50.000 arbejdspladser. Man kigger unuanceret på krisen i Ukraine, og råber bare i flok ud fra udokumenteret påstande. Man undersøger ikke påstande i Iraq til bunds, men falder bare ind i rækkerne der tilkendegiver krig.

Hvem styrer egentlig alt dette her?

Bo Carlsen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Ib Christensen, Peter Jespersen, Rune Petersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Helt ærlig, hvis jeg var stemmekvæg, som de fleste folketingsmedlemmer er, og regn gerne ordførerne med, så gad jeg heller ikke læse de mange tusinde sider lovforslag og bilag, politikerne bliver præsenteret for. Og hvis man ikke kan stole på, at studentermedhjælperne i ministerierne påtager sig læsebyrden, hvor var vi så henne?

Espen Bøgh, Bjarne Andersen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar

Fuldt ud forståeligt, at de ikke læser de papirer igennem, som er en del af deres arbejde - de får jo også så lav en løn og så få tillæg...NOT!

Mon de kan undskylde sig med, at "Ingen er forpligtet ud over sine egne evner"? Men omvendt kræver jobbet som MF jo ingen evner...man skal bare vælges...

Bjarne Andersen, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

En ting er at Wammen er ganske uhørt flabet med in udtalelse om; "at det ikke kan komme bag på nogen, hvad de ar stemt for i loven", og noget andet er på den ene side lovens tekstudformning og bemærkninger, som syntes ganske uklare, men også folketingsmedlemmernes ligegyldighed overfor deres ansvar for det sæde de repræsenterer i folkestyret, og alene accepterer de "gyldne" overfladiske ord omkring FE og PET samarbejde og rettigheder som undergraver demokratiet bærende søjler.

Nogle bryster sig også for tiden af deres akademiske uddannelse, men når de så alligevel ikke yder bedre, og sikrere demokratitilstande for borgerne i landet og deres ret til privatliv, er deres uddannelsesniveau ikke noget de bør prale med som noget særligt.

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Ib Christensen, Rune Petersen og Fraus Dolus anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Lige mht. Jeppe Mikkelsen, hører han ikke til de der kan bryste sig af akademisk uddannelse. Det er måske derfor han er kritisk?

Ellers står vi på tærsklen til den årlige periode, hvor politikere kan slippe godt fra at lufte uhyrligheder, der kan få ørerne til at falde af.

det er vel en slags landsforræderi at give oplysninger videre på den måde

Rune Petersen, Bjarne Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Når vi nu hører en række ordførere begynde at snakke om, at de ikke vidste, hvad de stemte for og, at de tilmed er kritiske over for den lov, så burde det vel for pokker ikke være særligt svært at ændre den??

Bo Carlsen, Jens Kofoed, Rune Petersen, Bjarne Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Så de radikale har en mening om hvad FE går og foretager sig sammen med NSA. Det er jo kedeligt. Meninger er - ligesom røvhuller - noget vi allesammen har.

Jeppe Mikkelsen har derimod noget udover et røvhul og en mening. I modsætning til os andre har han også magt til at lave loven om. Har han, eller det øvrige radikale pak, fremsat forslag om lovændringer? Har de brugt deres betydelige magt i regeringen til at få genindført forfatningsmæssige tilstande i efterretningstjenesterne? - Nej, det har de ikke. De har derimod stemt for FE-loven, og for masseovervågningen.

Indtil videre er den radikale skepsis mod spionagen en omgang varm luft.

Holger Madsen, Tue Romanow, Bo Carlsen, Claus Jensen, Rune Petersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar