Læsetid: 5 min.

Rektor på AU lover bedre medinddragelse

Problemerne på Aarhus Universitet skal løses med hjælp fra de ansatte, og en ny dekan for Arts skal kunne inddrage medarbejdere, siger rektor Brian Bech Nielsen, der er bevidst om, at der er grænser for, hvad universitetet kan holde til
’Det er helt klart, at vi har haft et problem med at få medarbejderne inddraget og få kommunikeret tilstrækkeligt klart om disse processer,’ siger Brian Bech Nielsen, der er rektor på Aarhus Universitet.

Bo Amstrup

16. juni 2014

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen er godt tilfreds med den interne problemanalyse, som en ekspertgruppe har lavet. Som Information skrev i fredags, peger rapporten på en række problemer, der er opstået i kølvandet på de omfattende strukturændringer på Aarhus Universitet.

I flere år har universitetet kæmpet med alvorlige problemer; medarbejdere har ikke følt, de havde noget at skulle have sagt, de har kritiseret den omfattende centralisering og mistet følelsen af at være en del af en meningsfuld enhed.

Problemerne er nu kortlagt, så man kan komme videre med arbejdet med at løse problemerne, siger Brian Bech Nielsen.

»Jeg har kun ros tilovers for ekspertgruppens arbejde. Vi er interesserede i at få et helt klart billede af de problemer, som vi godt ved, vi har på Aarhus Universitet, og omfanget af dem. Ekspertgruppens rapport er et glimrende værktøj, som vi nu vil gå videre med.«

– Hvor ser du de mest alvorlige problemer på Aarhus Universitet?

»Som ekspertgruppen også fremhæver i rapporten, handler det om ledelsesnærvær og medinddragelse. Og så er der problemer med den administrative tilknytning, centralisering og standardisering. Det er nogle af hovedoverskrifterne.«

– Har man fra ledelsens side sat for mange ting i gang på samme tid?

»Det er helt klart, at vi har haft et problem med at få medarbejderne inddraget og få kommunikeret tilstrækkeligt klart om disse processer. Hvis jeg skal kigge tilbage, så vil jeg nok i bagklogskabens lys sige, at en langsommere indfasning havde været ønskelig.«

Medarbejderne på Aarhus Universitet har haft mulighed for at bidrage med deres syn på universitetets problemer over for ekspertgruppen. Et analysepanel kigger nu på ekspertgruppens rapport og vil på et åbent møde på torsdag præsentere sine kommentarer til den. Først herefter vil universitetsledelsen efter sommerferien melde ud, hvordan problemerne skal løses.

»Vi sætter os ned og tænker grundigt over det, inden vi kommer med et udspil, som vi så igen vil diskutere i respektive organer. Medinddragelse er et kernepunkt, og det er det, vi vil forsøge at leve op til med denne proces,« siger Brian Bech Nielsen.

Der skal rettes til

– Medarbejderne har været igennem en række store ændringer. Vil de risikere at skulle det igen for at komme problemerne til livs?

»Jeg forestiller mig under ingen omstændigheder noget, som er så gennemgribende som det, der skete i forbindelse med den store reorganisering. Jeg har også lagt mærke til, at medarbejdere har været ude og sige, at nu skal vi sørge for at få rettet til der, hvor det gør mest ondt, men lade være med at gå ud i store og meget gennemgribende reorganiseringer. Vi er fuldt ud bevidst om, at der er grænser for, hvad vores organisation kan holde til. Vi er kun interesseret i at få problemerne løst, så vi kan koncentrere os om det, det drejer sig om, nemlig de faglige aktiviteter.«

– Kan du ikke sige noget konkret om, hvad du forestiller dig, I vil gøre?

»Nej, det kan jeg ikke. Og det ville heller ikke være passende. Nu vil vi have input fra miljøerne og fra analysepanelet, for det er den eneste ordentlige måde, vi kan gøre det på. Det drejer sig jo om, at især medarbejderne skal have genskabt troen på, at vi bevæger os i den rigtige retning.«

Lang proces

– Allerede for to år siden var der kritik af den faglige udviklingsproces. Hvorfor er det så først nu, at det bliver undersøgt og dokumenteret?

»Man kan altid spørge, hvornår det rigtige tidspunkt er. Der er ingen tvivl om, at forandringer tager tid at implementere. Det har været vigtigt for mig, at det var en inddragende proces. En sådan proces tager selvfølgelig tid, men det er, fordi vi har en dybfølt overbevisning om, at vi kun kan gøre det her ved at komme i tæt og konstruktiv dialog med medarbejderne.«

– Men synes du, at man fra ledelsens side har været hurtig nok til at reagere på de problemer, som medarbejderne har peget på?

»Det kan man altid diskutere. Vi satte arbejdet i gang i efteråret, og jeg mener ikke, vi kunne have gjort det hurtigere. Jeg er klar over, at det kan virke som en lang proces, men det er nødvendigt for at gøre det ordentligt.«

Ny dekan

Onsdag i sidste uge meddelte Aarhus Universitet, at dekanen for det humanistiske hovedområde Arts, Mette Thunø, træder tilbage. Arts er netop det område, hvor medarbejderne har været særdeles kritiske over for de store ændringer.

»Mette og jeg har haft drøftelser igennem nogen tid, og der har vi konstateret, at vi ser forskelligt på de ledelsesmæssige udfordringer på fakultetet og på universitetet. På den baggrund har vi fundet, at det var rigtigt at drage denne konsekvens,« siger Brian Bech Nielsen om, at Mette Thunø nu er stoppet som dekan.

– Kan du komme lidt nærmere ind på, hvad det er for forskellige opfattelser af ledelsesmæssige udfordringer, I har haft?

»Nej, det vil jeg ikke kommentere yderligere på. Jeg vil bare sige, at vi ser forskelligt på det. Og så vil jeg gerne fremhæve, at Mette har ydet en meget stor og særdeles dedikeret indsats for universitetet og har været med til at bygge det nye hovedområde Arts op og lede det. Det har været en meget svær opgave, så jeg har stor respekt for hendes indsats. Men hvad angår de ledelsesmæssige udfordringer må vi erkende, at vi ser forskelligt på tingene.«

– Så man skal se det, at hun stopper som dekan, i sammenhæng med det arbejde, der er lige nu med at analysere og afhjælpe problemerne på universitetet?

»Man skal ikke se det i sammenhæng med ekspertgruppens rapport, for drøftelserne har pågået i nogen tid, og det er på grund af dem, at vi er nået til enighed om, at Mette træder tilbage.«

– Hvad er de vigtigste kompetencer, en ny dekan på Arts skal have?

»Det er de samme kompetencer, som enhver dekan på Aarhus Universitet skal have: Man skal kunne styre hovedområdet og være fagligt visionær og kunne favne inddragelse som en del af sit arbejde.«

– Men i forhold til det ledelsesmæssige, hvad vil I have særligt fokus på?

»Vi vil som altid have fokus på, at man kan lede området fagligt og organisatorisk, og hvis man gør det på et universitet, så kan det kun ske ved en tæt dialog med medarbejderne og ved at man inddrager medarbejderne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det bliver ikke godt, før demokratiet og kollegialiteten kommer tilbage.

Mihail Larsen, Torben Nielsen, Lars Dahl og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Det er jo meget fint, at de vil lave ændringer, men det er også lidt sjovt, at de så peger finger at den tidligere dekan uden samtidig at beskrive hvilke visioner den tidligere dekan havde i forhold til den nuværende ledelses visioner og målsætninger.
Altså endnu en gang klubagtig hemmeligholdelse. Og den slags er aldrig godt. Så jeg må give Peter ret i at åbenhed, demokrati og kollegialitet er centrale elementer, hvis de skal løse deres krise.

Steffen Gliese, Torben Nielsen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Torben Selch

kort bud: Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen - det er dig der skal ud. Universiteter bør og skal være uafhængige af extern kontrol administrativ styring - agendaen fra regeringens og AFR's indføring af konkurrencesamfund og ødelæggelse af et universitets purøse indre struktur -er årsagen til problemerne. Løsningerne til fremtidens innovation og samfundets værdi - skal sive ud fra universiteterne, og ikke udfra erhvervslivets og de kort-seende politikers behovs-liste. I samarbejde med samfundet, erhvervslivet og strategisk velfunderede politikere med horisont.

Egentlig mærkeligt hvorledes universiteterne i "gamle" dage fungerede, til trods for at de var finansieret af resultaterne af arbejderklassens nedslidte rygge - men hvor disse havde tillid til at de med håndens arbejde, muligjorde mulighederne for folk med tankens evner.

Generelt har magthaverne svigtet arbejdernes tillid - juridisk, politisk og økonomisk og brugt deres tildelte evner til at rage til sig.

"Medinddragelse er et kernepunkt, og det er det, vi vil forsøge at leve op til med denne proces," siger rektor Brian Bech Nielsen.
Næh du, Brian. Det er medbestemmelse, der betyder noget, og det har du nok ikke i sinde at begive dig ud i?

Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Mihail Larsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Deprimerende

Det er egentlig overraskende, at der er så få kommentarer til denne artikel. Emnet har jo i høj grad ellers kunnet ophidse gemytterne - og med god grund. Måske er den deprimerende kendsgerning, at rektorerne har slidt så meget på deres goodwill de første ti år under den nye universitetslov, at det også er gået ud over deres troværdighed. Bech Nielsen betragter det nok som en fremstrakt hånd, at han nu inviterer til mere samarbejde og medinddragelse, men hvem tror på det, når det kommer til stykket? Selv om det står i den sidste version af universitetsloven, at medarbejderne skal have MEDBESTEMMELSE, er det et ord, rektorerne omhyggeligt undgår at tale om. Og så er vi jo lige vidt.

Det er faktisk muligt under den gældende universitetslov at uddelegere og decentralisere mange beslutningskompetencer. Men rektorerne vil ikke være med.

Derfor kan det ikke undre, at deres invitationer lyder som skåltaler og skønsang.

Steffen Gliese

Jeg har endnu til gode at forstå, hvorfor et godt og vellykket demokratisk princip skulle afløses af et lemfældigt og historisk set kompromitteret ét af slagsen.

Peter Hansen. Demokrati er gammeldags, langsomt og bøvlet. Ud med det! Vi vil have skåltaler, tv-tid og skinresultater.

Michael Kongstad Nielsen

Fint nok, at ledelsen nu lytter og tager medarbejderne med på råd. De har vel fundet ud af, at et universitet ikke kan drives som en fabrik, så langt så godt. Det hele kan dog ikke rulles tilbage, og nye store ændringer duer ikke, så man må leve med strukturen, og så justerer "hvor det gør mest ondt", som rektor siger. Og mon ikke dekanen Thunø har været noget af en hard-liner, siden hun ikke har kunnet se problemerne, sikkert godt med noget frisk luft på den post. Håber at medindflydelse og inddragelse af de ansatte retter op på de værste koks og frustrationer.