Læsetid: 6 min.

Sårbare unge over 18 år må klare sig selv

Når ressourcesvage unge fylder 18 år, er kommunen ikke længere forpligtiget til at finansiere deres botilbud. Det betyder ofte farvel til plejefamilie eller efterskoleophold. Men uden den nødvendige støtte risikerer udsatte unge at ende i både misbrug og ensomhed, advarer specialefterskolerne
Stephanie i kantinen på Fenskær Efterskole, hvor alle eleverne samles tre gange dagligt til mad og fællesbeskeder. Stephanie fyldte 18 den 28. maj, og hendes hjemkommune har valgt, at hun efter skoleårets afslutning hverken kan fortsætte med at bo på skolen eller hos sin plejefamilie.

Mads Krabbe

5. juni 2014

Lugten af benzin og varmt metal river i næseborene allerede ved dørtærsklen til værkstedet. På gulvet foran den åbne port ligger en rød gokart med hjulene i vejret. »Vi er ved at reparere den,« siger Stephanie og vifter det mørkebrune pandehår væk fra øjnene. Hun stikker hænderne i lommerne på den mørkeblå Adidas-trøje under de store Kansas-overalls. »Det er mig, der har smadret den,« griner en høj karseklippet fyr bag hende.

Hun ruller med øjnene og rynker på den fregnede næse. Stephanie er 17 år gammel. Hun flyttede ind på Fenskær Efterskole lidt uden for Struer i august sidste år efter at have boet to år hos en plejefamilie. Men efter sommerferien skal hun hverken tilbage til plejefamilien eller værelset i hus fire.

»Jeg ved ikke, hvorfor kommunen siger nej. Men det er træls, for jeg vil helst være her,« siger hun og kigger ned på de pink sko, der stikker snuderne frem under de grove bukseben.

Stephanie fyldte 18 den 28. maj, og ligesom for mange andre unge med særlige behov har hendes hjemkommune valgt, at hun efter skoleårets afslutning hverken kan fortsætte med at bo på skolen eller hos sin plejefamilie. En problemstilling sekretariatschef i Foreningsfællesskabet Ligeværd, der blandt andet rådgiver landets specialefterskoler, Esben Kullberg kender til.

»Det her er et meget stort problem. Vi oplever en manglende involvering af de unge i deres videre uddannelse. Deres ønsker og behov bliver tilsidesat. Det handler ikke om den enkelt unge, men om økonomi i kommunerne,« siger han.

Voksen på en nat

Kommunerne er ifølge serviceloven ikke forpligtede til at finansiere et botilbud for sårbare unge, der er fyldt atten. Og det håndhæver de, forklarer afdelingsleder på Fenskær Efterskole, Karin Porup, der samarbejder med kommunerne om skolens unge.

»Vi har oplevet, at kommuner afbrød efterskoleophold, fordi vores elever fylder 18 år. Det er helt efter bogen, men det rykker sikkerhedsnettet væk under de unge,« siger hun.

Når sårbare unge som Stephanie fylder 18 år, overgår de fra socialområdets børne- og ungeafdeling til beskæftigelsessystemet, forklarer Mona Aagaard, der er økonomiansvarlig på Fenskær Efterskole.

»18 år er skæringsdatoen, hvor de går fra et system over i et andet. Men selvom de her unge fyldte 18, så skal de stadig have hjælp,« påpeger hun. Karin Porup bakker op. »Vi har at gøre med børn og unge, der har brug for mere støtte end flertallet, men alligevel bliver de behandlet langt hårdere. Det er ikke et særsyn. Det er hverdag,« siger hun.

Kommunerne har foretaget forskellige restriktioner for at reducere udgifterne til de ressourcesvage unge. Nogle bevilger principielt ikke to skoleår på efterskole, og næsten alle kommuner har droppet det 11. skoleår, der tidligere var en mulighed for svage unge. Mona Aagaard har fulgt forandringerne gennem de seneste 27 år, hvor hun har arbejdet på skolen.

Før i tiden blev de unge i det sociale system, når de fyldte 18 år. Man lavede såkaldt efterværn, der var tiltag, der kunne forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet, fortæller hun.

»Men det er forsvundet. De er blevet ludobrikker, man bare flytter rundt med,« siger hun. I nogle tilfælde undergraver kommunens praksis den forudgående indsats, forklarer Karin Porup: »Det er jo mærkeligt, at en dreng kan komme her fra et døgntilbud, fordi han ikke kan være derhjemme, men så snart han fylder 18 år, så er det åbenbart ikke længere noget problem, at han er hjemme hos nogle forældre, der ikke magter ham.«

Hos Dansk Socialrådgiverforening medgiver formand Majbrit Berlau, at overgangen mellem barn og voksen er svær for de udsatte unge.

»Klokken 00.00 på deres fødselsdag skal de være voksne, og det er meget problematisk. Det efterværn, der tidligere blev brugt, bliver ikke brugt længere, fordi det er dyrt, og det gør risikoen for, at det går galt, overhængende,« siger hun.

Frygter konsekvenserne

Selv om Stephanie er ked af tanken om at forlade nederste køje og de utallige Justin Bieber-plakater på skråvæggen i det pubertetstunge og iltfattige pigeværelse, har hun ikke tænkt særlig meget over fremtiden. Der er mange måske’er og langt mellem drømmene. Sådan har det altid været.

Stephanie har gået i specialklasse det meste af sit liv.

»Jeg er ikke særlig god til matematik, men skide god til at læse og til dansk,« siger hun, mens hun trækker hænderne op i de lilla ærmer og kigger ned.

Skolen er ikke det eneste, der har spændt ben for Stephanie. Hendes mor døde, da Stephanie var ni år gammel. Efterfølgende boede hun med sin far, to halvsøskende og tre papsøskende. Men han kunne ikke tage sig af hende, og for to år siden måtte Stephanie flytte ind hos en plejefamilie.

»Der er jeg i weekenderne, når jeg skal slappe af,« siger hun.

Efterskolen var egentlig ikke Stephanies idé, og i begyndelsen var hun da heller ikke sikker på, at hun kunne lide at gå der. Det var noget, kommunen havde bestemt, hun skulle, forklarer hun. Hendes kontaktlærer Henrik Hunskjær og de andre lærere på skolen var også usikre på, om det var den rigtige løsning.

»Vi har været længe om at nå til den konklusion, at hun ville kunne fortsætte. Men her efter jul er der sket en forandring, Stephanie er begyndt at reagere på det, vi laver med hende, og vi vil gerne gøre vores arbejde færdigt, så hun kan blive mere selvhjulpen. Jeg kan godt forstå, hvis kommunen er blevet overrasket over udviklingen, men der burde være en parathed i systemet til at hjælpe, når vi kan se det virker,« siger han.

Overladt til kommunen

Mens størstedelen af de danske unge har deres primære kontakt med det offentlige gennem det statslige uddannelsessystem, så er de sårbare unge ofte overladt i kommunernes varetægt. Det har konsekvenser, forklarer Henrik Hunskjær.

»Når man er ung med særlige behov, så har man kun det, kommunen tilbyder. De har ikke samme rettigheder som almenfungerende,« siger han.

Efterskolerne begynder allerede at søge om bosteder, uddannelse eller ekstra efterskoleår inden efterårsferien. Men i mange tilfælde har eleverne stadig ikke fået svar fra kommunerne, når de går på sommerferie. Den endelige beslutning om, hvor unge som Stephanie bliver placeret, skal nemlig først igennem det kommunale bevillingsnævn. Og her tager man hensyn til økonomi frem for mennesker, mener Majbrit Berlau.

»På trods af at vi har haft de her unge mennesker i systemet i årevis, så kan vi alligevel ikke give dem, den indsats de behøver. Den økonomiske systemtænkning hindrer simpelthen den nødvendige socialpædagogiske indsats,« siger hun.

Kommunernes tilbud til de unge er vidt forskellige, og det får nogle forældre til at flytte, forklarer Niels Kirk. »Nogle af de unge, der har ressourcestærke forældre, flytter kommune for at få bedre hjælp, men de unge, der ikke har noget netværk, bliver bare parkeret,« siger han. Et af hovedproblemerne for de sårbare unge er, at de ikke kan sige fra over for kommunen, påpeger han. »Det er nogle enormt begrebssvage unge mennesker. De har lært at de udstiller sig selv, hvis de siger ’nej, jeg forstår det ikke’, så de siger ja til det hele.«

Henrik Hunskjær supplerer: »Mange af vores unge ved ikke, hvad de vil, eller hvad de skal. Så de er nemme at putte hen, hvor kommunen synes, men det kan betyde frit fald for den enkelte,« siger han.

De forkerte valg

Ifølge kommunen skal Stephanie flytte i bofællesskab efter sommerferien, og det er hun ikke glad for. »Jeg vil nok få det meget sværere, end jeg har det nu. Mest fordi jeg så selv skal vaske tøj og lave mad, og det kan jeg ikke så godt finde ud af,« siger hun.

Forstander på Fenskær Efterskole Niels Kirk er også bekymret.

»Nogle kommuner har rigtig godt styr på deres unge, men andre har desværre ikke. De mest sårbare er måske kun 8-12 år indeni, men udenpå er de gamle nok til selv at drible ned på værtshuset,« siger han og fortsætter. »Nogle af vores unge piger kender ikke deres egne grænser. Hvis de ikke får støtte, er der en risiko for, at de træffer forkerte valg. Det kan betyde, at de sætter sig ned på det værtshus, hvor øllene er billigst, og hvor der er nogle mænd, som er ældre, som giver noget opmærksomhed. Når de så er 25 år, har de måske fået tre børn,« siger han.

Serie

Seneste artikler

  • ’Kommunen siger, at jeg skal få venner i min hjemby, men dem, jeg kender, ryger enten hash eller stjæler’

    26. juni 2014
    Efter sommerferien skal Tanja og Nanna tilbage til deres hjemkommuner for at begynde på en ungdomsuddannelse. De ville gerne have valgt noget andet. Men af sparehensyn vil nogle kommuner gå langt for at holde udsatte unge i egne tilbud. Det fratager de unge indflydelse på eget skolevalg og risikerer at isolere dem langt fra det sociale netværk, de har opbygget på specialefterskolerne
  • Her handler det om overlevelse frem for drømme

    2. juni 2014
    Hver tiende danske unge ender på kontanthjælp eller førtidspension, inden de nogensinde kommer i arbejde. Årsagen er ofte sociale forhold derhjemme eller udviklingshæmning. For mange dem er specialefterskolerne sidste mulighed for at blive klædt på til voksenlivet. Men udfordringerne er mange, og chancerne for succes er små
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
Simone Bærentzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Simone Bærentzen

Det er simpelthen en tragedie. Og man ryster på hovedet når man læser at kommunerne bruger økonomi som argument for ikke at give disse unge de tilbud, de har behov for - er de virkelig så blinde at de ikke ser, at det bliver så meget dyrere i længden i realiteten at parkere disse unge (og de børn, de måtte få) på livslang kontanthjælp?

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Adam, Lise Lotte Rahbek, Klara Liske, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Hvad er meningen med, at støtte udsatte unge med den hjælp de har brug op igennem deres unge år, når de med et hug overlades til sig selv med en dags varsel?

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Mette Hansen

Kender en del eksempler på ulykkelige hændelser grundet denne mærkelige forestilling om, at udsatte ikke har brug for hjælp,når de skal etablere et voksenliv. Selvmord og dyb magtesløshed er følgerne!! Det er bare slet ikke iorden!!

Mette Hansen

Kommunerne har rigeligt med penge ...det er ikke et pengespørgsmål, men et prioriteringsspørgsmål ...sjusk og umenneskelig beslutning fik en, jeg har kendskab til...til at begå selvmord !! Det er alvor, når kommunen svigter her!!

Søren Kristensen

Hvis man steriliserede dem inden man lukkede dem ud, drenge og piger, kunne man i det mindste stoppe den negative sociale arv. (skrev jeg virkelig det?)

Det er trist når man er kommet til det punkt hvor man ikke kan forstå de simpleste ting, med magten i hænderne;

Tillid er en vare?

Kjeld Hansen

Fra støtte år til klar dig selv målet er nået, er det nødvendigt med et udslusnings forløb på f.eks. år fra de unge er f.eks. 16-18 år. Herefter skal der være et opfølgende tilsynsforløb efter behov indtil den unge f.eks. er fyldt 21 år.

Bjarne Bisgaard Jensen

Besynderlig tankegang at fordi man fylder år, kan man klare de ting i sit liv, som man ikke magtede før. Spild af liv