Specialefterskoler udnyttes til billig anbringelse af udsatte unge

Et år på specialefterskole koster det samme som en enkelt måneds botilbud til en udsat ung. Det får kommunerne til at ’mase’ udsatte unge ind på specialefterskoler, der ikke har ressourcer til at klare opgaven, siger en række skoleledere
11. juni 2014

Kommuner forsøger i stor stil at få udsatte unge ind på specialefterskoler, som ellers hverken har ressourcer eller kompetencer til at tage sig af særligt udsatte børn. Sådan lyder det fra en lang række specialefterskoleforstandere, som Information har talt med. Ud af landets i alt 18 specialefterskoler for børn med særlige behov, har Information talt med 12, hvoraf 11 siger, at de har oplevet kommunernes pres.

»Kommunerne forsøger at mase de her unge ind for at spare penge, og der er eksempler på, at kommuner ringer rundt til efterskoler for at få dem til at tage unge med behandlingskrævende diagnoser eller misbrugsproblematikker. Hvis én skole afviser, ringer sagsbehandleren videre til den næste,« siger Esben L. Kullberg, der er sekretariatsleder for specialefterskolernes foreningsfællesskab, Ligeværd.

Det er også årsagen til, at udsatte unge med misbrug, voldelig adfærd eller psykiske problemer stadig oftere bliver optaget på landets specialefterskoler. Skolerne forsøger ellers at spotte og afvise de behandlingskrævende unge, inden de starter, men mange kommuner er sparsomme med at oplyse om de unges problemer. Sammenlignet med et døgntilbud eller en plejefamilie kan kommunerne spare mange penge ved at få de udsatte unge placeret på specialefterskolerne. Det får nogle kommuner til at tænke økonomi frem for mennesker, siger forstanderne.

Mens et efterskoleophold med forældretilskud koster omkring 35.000 kr. årligt, koster en plads på en døgninstitution 800.000-1.500.000 kr. Så hvis de unge blot kommer på efterskole i kort tid, kan kommunen få en stor besparelse, siger forstander på Fenskær Efterskole, Niels Kirk. »Jeg har oplevet at have en sagsbehandler i telefonen, der sagde, at hun bare havde fået at vide, at hun skulle prøve at finde en efterskole, selv om hun godt vidste, at det ikke var den rigtige løsning. Det var simpelthen billigere,« siger han.

En anden del af forklaringen er, at folkeskolen er begyndt at inkludere mange af de elever, der plejede at gå på specialefterskole. Så de elever, der nu bliver henvist til special-efterskolerne, er svagere end tidligere, siger Esben L. Kullberg.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) kan kontorchef i Center for Social og Sundhed Tina Whal ikke genkende specialefterskolernes kritik.

»Jeg har ikke hørt, at det forholder sig sådan, men det er ikke det samme som at sige, at det ikke sker. Vi taler om 98 forskellige organisationer, og der kan være forskellige tilgange til opgavens løsning. Man skal være opmærksom på, at det er mennesker, man har med at gøre,« siger hun.

Hun påpeger, at man konkret må vurdere hver enkelt sag for sig.

»Men udelukkende at tænke på de økonomiske hensyn vil være uhensigtsmæssigt, da det at spare penge på sigt kan betyde, at de unge kommer igen og giver flere udgifter set over hele livet.«

LÆS: ’Hvis de er behandlingskrævende, skal de ikke være hos os’

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu