Læsetid: 4 min.

Sverige fik kritik for at åbne overvågning – Danmark gjorde det i al ubemærkethed

Svenskerne blev anklaget for at indføre kinesiske tilstande, da det svenske parlament gav landets efterretningstjeneste vidtgående beføjelser til at overvåge udenlandsk trafik i landet. Herhjemme har FE ifølge jurister også beføjelser til at tappe trafik, men debatten udeblev, fordi ingen var opmærksom på det
27. juni 2014

Da Sverige i 2008 gennemførte en omfattende overvågningslov, der gav Försvarets Radioanstalt (FRA) beføjelser til at overvåge data fra fiberkabler, der gik ud og ind af Sverige, skete det efter voldsom opstandelse og offentlig debat.

Sverige blev udråbt til skurken på overvågningsområdet, der kun sikrede sine egne borgere, mens alle andre landes borgere risikerede at blive overvåget, alene fordi trafikken passerede igennem landet. Både danske politikere og virksomheder udtrykte bekymring over den svenske masseovervågning.

Torsdag i sidste uge kunne Information så afsløre, at FE og NSA ifølge lækkede Snowden-dokumenter tilsyneladende samarbejder om overvågning af fiberkabler. Og det sker vel at mærke efter alt at dømme i overensstemmelse med loven om Forsvarets Efterretningstjenste, der blev vedtaget sidste år uden nogen debat om FE’s beføjelser i hverken offentligheden eller Folketinget.

Som tidligere beskrevet i Information åbner loven ifølge jurister for tapning af fiberkabler og efterfølgende udlevering af såkaldt rådata fra kablerne til fremmede tjenester som NSA – hvilket flere partiers ordførere på området har erklæret, at de ikke var klar over ved vedtagelsen af loven.

Jens Ottosen Støtt, der var juridisk chef i Telia frem til 2011, påpeger, at Sverige blev hårdt angrebet først og fremmest, fordi der var åbenhed om efterretningstjenestens overvågning: »Svenskerne satte overvågningen i system, men lige pludselig blev det også offentligt, at sådan noget foregik. Den svenske model er åben, og man har gjort et forsøg på at være lidt mere tydelige i forhold til, hvad man må og ikke må. I Danmark er der i princippet ikke nogen retningslinjer overhovedet for, hvad man må tappe,« siger Jens Ottosen Støtt.

Kinesiske tilstande

Ifølge Mark Klamberg, der er lektor i folkeret på Uppsala Universitet, var flere faktorer medvirkende til, at der kom så stor debat om FRA-loven i Sverige.

»Grunden til, at vi havde den store diskussion, var, at de få folk, der forstod lovforslaget, kom i kontakt med folk i parlamentet. Det havde også indflydelse, at afstemningen i parlamentet var tæt,« siger han.

Der var intern splittelse i de regeringsbærende partier om loven og også stridigheder mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet og deres respektive efterretningstjenester FRA og SÄPO om de udvidede beføjelser til FRA.

Pressen blev for alvor interesseret, da konflikten eskalerede og blev til et spørgsmål om regeringskoalitionens reelle magt til at kunne presse upopulære forslag igennem. En alliance af civilsamfundsorganisationer og politiske ungdomspartier samlede sig i en alliance mod loven, og der var demonstrationer i flere byer. Kritikerne protesterede særligt imod, at FRA med beføjelserne kunne indsamle datatrafik, der går ud og ind af Sverige uden dommerkendelse og mistankegrundlag. Store selskaber var blandt de fremmeste kritikere og anklagede svenskerne for at bevæge sig væk fra vestlige demokratiske principper:

»Forslaget udspringer af en tradition indledt af Saudi Arabien og Kina og hører ganske enkelt ikke hjemme i et vestligt demokrati. Vi hos Google synes, det er et dårligt forslag, og det har vi meddelt det svenske justitsministerium,« sagde Googles integritetsekspert Peter Fleischer til Computerworld, inden loven blev vedtaget. »Vi har kontaktet de svenske myndigheder for at give vores syn på forslaget, og vi har gjort det klart, at vi aldrig vil placere nogen servere inden for Sveriges grænser, hvis forslaget vedtages.«

Bange for industrispionage

I Danmark blev Brian Mikkelsen kaldt i samråd om sagen, Dansk Industri frygtede svensk industrispionage, og danske teleselskaber blev presset for at garantere, at deres trafik forblev i Danmark og ikke røg over den svenske grænse, så spionagen kunne være mulig. Dansk Folkepartis Peter Skaarup ville have ministeren til at presse svenskerne for en garanti om, at det ikke blev brugt til industrispionage, og Venstres EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen ville have EU-Kommissionen til at sikre, at EU-borgere ikke blev genstand for overvågning i Sverige.

I 2013 – fem-seks år efter debatten om FRA-loven – kom lækagen fra Edward Snowden og synliggjorde, at de svenske efterretningstjenesters overvågning af trafik, der passerer ud og ind af landet, ikke var nogen sjældenhed. I USA tapper NSA i stort omfang trafik fra fiberkabler, og i England har GCHQ et lignende program med undertitlen »Mastering the Internet«, hvor de britiske myndigheder udnytter en enkelt paragraf i en 13 år gammel lov til at pålægge teleselskaberne at give fuld adgang til trafikken i de vigtige fiberkabler.

Andre Snowden-dokumenter viser, at der også i Tyskland og Frankrig er efterretningsaktiviteter rettet mod fiberkablerne, men ligesom i Danmark har debatten om beføjelserne ikke været så store, som tilfældet var med FRA.

Ingen opdagede lovgrundlag

Da Forsvarets Efterretningstjeneste i 2013 for første gang fik et egentligt lovgrundlag, hvor tjenestens beføjelser blev beskrevet nærmere, var der ikke rigtig nogen, der opdagede det.

»Det er ikke et område, hvor man har været meget specifik i Danmark. Svenskerne gennemførte en lovgivning om FRA, hvor svenskerne efterfølgende blev hængt ud, som om de var ekstremt udemokratiske i deres tilgang til det. Men tværtimod forsøgte svenskerne at sætte regler og normer, som vi slet ikke har i Danmark for, hvornår og på hvilke betingelser, de må overvåge,« siger Jens Ottosen Støtt.

Også Mogens Ritsholm, der er tidligere telechef i TDC, henviser i dag til den svenske lovgivning som et eksempel på noget, der førte til en langt mere informeret offentlighed end i Danmark:

»Der er en offentlighed, der holder øje med FRA. De kan ikke bevæge sig helt skjult frem, som man kan i Danmark, hvor man har en generel hjemmel, og så er der ikke rigtig nogen kontrol med, hvad det må bruges til. Det særlige ved Sverige er også, at den pligt, der er over for teleudbyderne om at stille noget til rådighed, er synlig. Det er den ikke i Danmark.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Michaelsen
  • Bjarne Andersen
  • Jakob Lilliendahl
  • Henrik Christensen
  • Daniel Hansen
  • lars abildgaard
  • Flemming Leer Jakobsen
  • Dorte Sørensen
Mogens Michaelsen, Bjarne Andersen, Jakob Lilliendahl, Henrik Christensen, Daniel Hansen, lars abildgaard, Flemming Leer Jakobsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er ikke bare "far-velfærd", det er også demokrati-død, mand hvor vi trænger til et forår her i vesten

Per Torbensen, Bjarne Andersen, Heinrich R. Jørgensen, Janus Agerbo, Uffe Bundesen, Henrik Christensen, Daniel Hansen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Peter Ole Kvint, Anne Eriksen, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Baggrunden er at hverken pressen eller befolkningen er vågen. Der er tilsyneladende så stor tiltro til at staten og de ledende politikere. Har styr på sagerne og overholder både Grundloven og de grundlæggende demokratiske principper.

Pressen har efter min opfattelse en stor del af ansvaret for hvorfor vi ikke har en debat og en årvågenhed - der er simpelthen gået x-factor i den danske chefredaktør stand.
Det er ikke den kritiske og undersøgende journalistik der er i højsæde. Det er personsager og pop der præger den danske forside.

Bjarne Andersen, Levi Jahnsen, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det virker ikke troværdigt , at folketingsmedlemmerne og ikke har vidst noget om dette.

Folketingsmænd-/kvinder er typisk folk med omløb i hovedet, lyst til at blande sig i alt mulig, og med appetit på "kanter" og "konflikter" for at markere sig selv og deres respektive partier.

Informations linje i denne sag er (måske bevidst) naiv - den politiske realitet er formentlig, at danske vælgere og deres valgte politikere for de aller flestes vedkommende er OK med situationen.
Holdningen er nok noget i retning af, at hvis andre lande spiller "dirty" , så skal Danmark ikke står tilbage som den naive idealist , som alle roser offentligt, men griner af i det skjulte.

Jesper Wendt

Din foragt for demokratiet Kroll, er nedslående. Mellem linjerne sværger du troskab til skyggestater og hvad der følger med... tortur, droneangreb, coup d'etat m.m. Det er jo nødvendigheder ikke sandt? Men kan vi så ikke kalde det noget andet end demokrati, hvorfor hænge i narresutten?

Jens Overgaard Bjerre

Enhedslisten har jo givet regeringen grønt lys, ved at love dem støtte og ikke at vælte den (før måske lige op til valget). Så det er vel hos EL, at man skal spørge om, hvad den forstår ved demokrati. De har haft chancen flere gange, men lægger sig fladt ned med et lille piv og en let logrende hale.

Robert Kroll

Kære Jesper Wendt ( kl 11.21)

Du læser mig helt forkert.

Jeg forsøger blot at beskrive, hvordan situationen formentlig rent faktisk er - der er ingen "værdidom" eller holdnings-tilkendegivelse m h t sagens substans .

Informations illusoriske udgangspunkt om, at MF'erne ikke vidste hvad de gjorde med lovvedtagelsen er sådan set "lettere " at leve med for Information end sagens sande realitet, nemlig at de lige præcist vedtog det de ønskede at vedtage, og at flertallet af vælgerne bakker op.

Bjarne Andersen

Lasse Damgaard

Du har ret
Som ekstra bladet havde af begrundelse for ikke at skrive om antioffentlighedsloven, den var ikke sexet og underholdene nok.

Jørn Petersen

Overvågning... for at sikre den enkelte borgers ret til at leve sit liv som borgeren vil, inden for retssamfundets regler ....eller overvågning, for at sikre at borgeren lever det liv magten vil have.??? hvem ved hvad der er op og ned.?

Helene Nørgaard Knudsen

Igen er Sverige foran os! De har en langt større åbenhed og kontrol med hvad deres efterretnings-tjeneste(r) laver… Eller også tror de det bare :-)