Læsetid: 4 min.

Teleindustriens brancheorganisation ønsker afklaring af FE-lov

Der hersker uklarhed om, hvorvidt teleselskaberne kan tvinges til at give FE adgang til data fra fiberkabler, eller om det skal ske via en frivillig aftale. Det får nu brancheorganisationen Teleindustrien til at kræve svar fra politikerne. Teleselskaberne selv nægter fortsat at svare på, om de giver FE adgang til de kabler, hvorigennem stort set al digital kommunikation flyder
’Jeg kan se, at FE må indsamle, som de vil, men hvorvidt de kan pålægge nogle at assistere dem og ikke fortælle andre om det, det kan jeg ikke se,’ siger Jacob Willer, der er direktør Teleindustrien, telebranchens organisation.

Jakob Dall

21. juni 2014

Den danske teleindustris brancheorganisation vil have svar på, hvad FE må foretage sig i forhold til overvågning af danske teleselskabers fiberkabler. Efter Information i torsdags kunne fremlægge et lækket NSA-dokument, der omtalte et samarbejde mellem FE og NSA om kabeladgang, har der været spekuleret i, hvordan denne adgang i praksis kan foregå.

Danmark har aldrig haft en debat om efterretningstjenesternes adgang til data fra fiberkabler, og der står ikke noget i loven, som gør det muligt for offentligheden at blive særligt meget klogere. Ifølge direktør i Teleindustrien, Jacob Willer, bør myndighederne snarest muligt gøre det klart, hvordan lovgivningen skal fortolkes:

»Vi savner en afklaring af, om man kan forstå FE-loven sådan, så man har hjemmel til at pålægge nogen at assistere FE til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden uden dommerkendelse. Vi savner svar på, om man selv fortolker den lov på den måde, for jeg kan ikke se det,« siger han.

I FE-loven står det beskrevet, at tjenesten kan »indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed«. Denne indhentning foregår fra tjenestens installationer i ind- og udland, og den eneste reelle begrænsning er, at FE ikke må målrette indhentningen mod danskere, men at det skal være »rettet mod forhold i udlandet«.

»Jeg kan se, at de må indsamle, som de vil, men hvorvidt de kan pålægge nogle at assistere dem og ikke fortælle andre om det, det kan jeg ikke se,« siger Jacob Willer, der selv har svært ved at forestille sig, at danske teleselskaber giver adgang til deres trafik uden klar retskendelse. Men hvis det foregik, var det ikke noget, han ville få at vide:

»Jeg har ikke adgang til information om, hvad selskabernes sikkerhedsclearede folk gør i kommunikation med efterretningstjenesten,« siger han.

Er underlagt forpligtelser

De større danske teleselskaber ønsker ikke at oplyse, hvorvidt de giver FE adgang til overvågning af fiberkabler, og heller ikke om de i givet fald ser en lovhjemmel, der kan tvinge dem, eller om det bliver nødt til at ske efter en frivillig aftale. Men en garanti om, at trafik fra fiberkabler kun udleveres efter de normale regler om retskendelser, ønsker hverken Telia eller TDC at give. »Vi er underlagt nogle forpligtelser i henhold til loven om Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste, og dem lever vi selvfølgelig op til,« sagde pressechef i TDC Ib Konrad Jensen til Information i torsdags, og i går uddybede han en smule i Politiken.

»I det samarbejde, vi har med myndighederne, lægger vi vægt på, at tingene foregår efter de gældende regler. I forhold til politiet kræver det en dommerkendelse for at udlevere oplysninger; i forhold til det samarbejde, vi har med FE, er det ikke noget, vi overhovedet vil kommentere på« sagde han.

Hvad der nærmere ligger i »det samarbejde, vi har med FE« ønskede Ib Konrad Jensen heller ikke at uddybe over for Information.

Mange lande bøjer loven

Det seneste års lækkede dokumenter fra Snowden viser, at adgang til at tappe data fra fiberkabler er blandt efterretningstjenesternes mest anvendte måder indhente på. Fiberkabler forbinder lande og kontinenter og bærer meget store datamængder over stor afstand. I kablerne transporteres stort set al verdens elektroniske kommunikation, og de er derfor oplagte for efterretningstjenester at overvåge. Metoderne hvorpå de forskellige landes tjenester får adgang til at tappe kablerne varierer dog.

I Sverige er der fuld åbenhed om at Försvarets Radioanstalt har adgang til at tappe trafik fra kablerne, når trafikken går ud og ind af landet. I England afslørede The Guardian, at en række teleselskaber var blevet tvunget til at samarbejde med efterretningstjenesten GCHQ om at give adgang til at tappe deres kabler via en 10 år gammel lov, som ingen havde opdaget kunne anvendes på den måde.

Og i Tyskland blev det for nylig tydeligt, at der kan ske overvågning af fiberkabler i samarbejde med teleselskaberne, som kun nogle få medarbejdere er vidende om. Det tyske magasin Der Spiegel kunne på baggrund af et lækket NSA-dokument rapportere, at »ikkeindviede« medarbejdere i en tysk televirksomhed i marts 2013 opdagede et kabeltap. I dokumentet om opdagelsen fremgår det, at »indviede kræfter hos partneren« har »fjernet sporene og etableret en troværdig dækhistorie« samt at partneren har tilbudt diskret at geninstallere udstyret.

Hverken FE eller Forsvarsministeriet har været særligt behjælpelige med at afklare, hvorvidt FE har hjemmel til at tappe fiberkabler i Danmark og under hvilke lovgivningsmæssige rammer. Da Information for flere måneder siden spurgte Forsvarsministeriet om, hvordan lovgivningen skulle tolkes – ikke om det i praksis blev gjort – sendte de spørgsmålet videre til FE:

»FE indhenter informationer om trusler mod Danmark. Hvis dem, der kommunikerer om disse trusler, ved, at FE lytter med, vil de højest sandsynligt finde andre måder at kommunikere på. FE videregiver derfor aldrig oplysninger om tjenestens konkrete arbejdsmetoder eller kapaciteter,« svarede de.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var da en underligt skvattet holdning at lægge for dagen.
Hvis en teleudbyder er blot det mindste i tvivl om, hvorvidt man er forpligtet til at udlevere data, skal man da bare nægte at gøre det, og lade domstolene afgøre sagen.
Det kan umuligt være teleudbyderens opgave at efterspørge retningslinier, som man ikke behøver, hvis man vil varetage sine kunders interesser.

Helene Nørgaard Knudsen, Jesper Wendt, Bo Carlsen, Rune Petersen, Peter Jespersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Det må være teleudbyderens pligt at oplyse, hvad det er for et produkt, der tilbydes.
Og hvilke risici - herunder aflytning - der findes ved brug af produktet.
Så tiden er kommet til at skrive varedeklarationer for teleprodukter.Inklusive relevante lovparagraffer!