Læsetid: 9 min.

Tibetanere fik valget mellem at være indere eller kinesere

En række tibetanere, der er født i Indien og siden har giftet sig med danskere, anerkendes ikke som tibetanere, når de kommer til Danmark. I stedet har de fået valget mellem at være registreret som indere eller kinesere – men begge dele skaber problemer
Først fik John Bødker Olsens tibetanske kone kone, Dechen Wangmo, valget mellem at blive registreret enten  med indisk eller kinesisk nationalitet. Men efter Information har fået aktindsigt i familiens sag, er Dechen Wangmo nu blevet tilbudt at blive registreret som statsløs. På billedet ses de sammen med deres to døtre Tenzin Zumchung og Tenzin Palkey.

Jakob Dall

17. juni 2014

Siden John for 10 år siden fik familiesammenført sin tibetanske hustru, Dechen, til Danmark, har hun været registreret som indisk statsborger hos de danske myndigheder. Andre tibetanere, der har giftet sig med danskere i samme periode, er derimod blevet registreret som kinesere, mens nogle få er endt som statsløse.

Information har fået aktindsigt i flere dansk-tibetanske familiers sager om opholdstilladelse og fremmedpas, og der tegner sig et billede af en uklar og slingrende kurs fra de danske myndigheder, når det gælder registrering af tibetanere, der kommer til Danmark.

Af Udlændingestyrelsens interne sagsbehandlervejledning fra september 2013, som Information har fået delvis aktindsigt i, fremgår det således, at styrelsen kun vil udstede fremmedpas til tibetanere, hvis ansøgerne accepterer »angivelse af Kina som nationalitet«.

Det fremgår også af aktindsigten, at styrelsen i oktober sidste år sendte en mail til den kinesiske ambassade i København, fordi styrelsen »oplever nogle vanskeligheder i forbindelse med dette emne«. Desuden har Udenrigsministeriet foranstaltet en høring hos de kinesiske myndigheder om »fratagelse af kinesisk statsborgerskab«.

Baggrunden er naturligvis, at Danmark ikke anerkender Tibet som et selvstændigt land, men derimod »som en del af Kina«, som det udtrykkes i en såkaldt verbalnote fra Udenrigsministeriet fra december 2009. Men langt de fleste af de tibetanere, der er familiesammenført til Danmark, er født i Indien, hvortil mange tibetanere flygtede i årene efter den kinesiske invasion i 1950. Efterkommerne af de tibetanske flygtninge er altså hverken indere eller kinesere, når de kommer til Danmark, selv om de er født i Indien. Så på den ene side er der et betydeligt følelsesmæssigt ubehag for tibetanere, hvis de registreres med kinesisk nationalitet, når Kina har besat Tibet. På den anden side har tibetanere, der er registreret som indere, oplevet betydelige vanskeligheder, når de har rejst til Indien.

Tibetanere kan omregistreres

Indfødsretsekspert Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder anerkender, at de danske udlændingemyndigheder nu er blevet opmærksomme på problemet med registreringen af tibetanerne, og at myndighederne derfor har åbnet for muligheden for omregistrering.

»Denne gruppe kan ikke få udstedt indisk rejselegitimation, og baggrundsoplysningerne er uklare, for så vidt angår, om de kan få kinesiske pas, når de er bosat i udlandet«, anfører hun. Ifølge Eva Ersbøll er sagen om registreringen af tibetanerne »mere end almindeligt kompliceret, og mig bekendt har FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, heller ikke en løsning på problemet,« som hun siger.

»Hvis tibetanerne er født i Indien, så er det ikke logisk at registrere dem som kinesere. Omvendt oplever nogle af dem, at de får problemer med den indiske nationalitet, som de er tildelt af de danske myndigheder, når de vil rejse til Indien, og at en henvendelse til den indiske ambassade ikke fører til noget.«

Ifølge en landsretsafgørelse i Indien er tibetanere, der er født i Indien mellem 1950 og 1987, ganske vist indiske statsborgere. Men foreløbig har kun én tibetaner fået anerkendt denne ret, selv om der bor 100.000 tibetanere i Indien.

»Og så er der Kina. Kina anser ikke de pågældende for kinesiske statsborgere, for landet kender ikke deres eksistens, fordi de er født i udlandet. Men de kan muligvis registreres som kinesiske statsborgere, hvis de meddeler de kinesiske myndigheder alle personoplysninger. Men det er jo ikke problemfrit. Dertil kommer, at Kina ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger ikke giver kinesisk statsborgerskab til efterkommere, der er født i udlandet og har fået udenlandsk statsborgerskab ved fødslen, hvad de tibetanere, der er født i Indien mellem 1950 og 1987, jo har ifølge indisk lovgivning,« tilføjer hun.

Ifølge Eva Ersbøll omtales tibetanerne i Indien som statsløse, og hun mener, at »det kunne være en god idé – med inddragelse af UNHCR – at få undersøgt, om de i virkeligheden bør registreres som statsløse også her i Danmark«.

Det er først for nylig, at Udlændingestyrelsen har fået øjnene op for tibetanernes problem. Således var der før september sidste år ikke et afsnit om tibetanere i styrelsens sagsbehandlervejledning.

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Anni Fode, skriver i en mail til Information, at »tibetanere anses normalt som kinesiske statsborgere. Det gælder også tibetanere bosat i Indien eller andre lande. Tibetanere bosiddende i Danmark registreres derfor som kinesere, ligesom fremmedpas udstedes med angivelse af, at indehaveren har kinesisk nationalitet«.

Anni Fode oplyser videre i mailen, at styrelsen er i færd med at indhente supplerende baggrundsoplysninger med henblik på at få belyst, om tibetanere, der har været bosiddende i lang tid i Indien, fortsat er at betragte som kinesiske statsborgere, eller om de er statsløse. Det gælder også for tibetanere, der har været bosiddende i lang tid i andre lande, og for børn født af tibetanere i Indien.

»Tibetanere er velkomne til at tage kontakt til os, hvis de mener, at deres registrering skal ændres,« slutter Anni Fode.

Rejsebesvær som inder

Efter tre års ophold i Danmark fik Johns hustru, Dechen, i maj 2007 en sticker fra Udlændingestyrelsen, som hun kunne anbringe i det indiske identitetskort, hun havde som rejsedokument. Hendes nationalitet blev angivet som »Tibetaner«, men hun fik alligevel et udlændingenummer, der starter med cifrene 1.72, som er landekoden for Indien.

I alle skemaer og blanketter, som John og Dechen har udfyldt i forbindelse med opholdstilladelse og fremmedpas, har de fra første færd omhyggeligt anført, at Dechen er tibetaner.

At hun i folkeregisteret var registreret med landekoden 1.72 som inder, gik først op for parret i 2008, da Dechen skulle have udstedt et fremmedpas: »Vi fik konstateret, at Dechen er registreret som værende inder inde ved Udlændingeservice. Men hun er tibetaner«, skrev John til myndighederne. Men selv om parret henvendte sig til folkeregistret i Vordingborg, førte det ikke til en omregistrering.

I efteråret 2008 accepterede Udlændingeservice, at Dechen undtagelsesvist kunne få forlænget sin opholdstilladelse, selv om hun ikke havde et gyldigt nationalitetspas, men kun et indisk identitetkort. Men som styrelsen også skrev:

»Vi skal gøre dig opmærksom på, at du ved næste forlængelse af din opholdstilladelse eller evt. forlængelse af dit fremmedpas vil blive anmodet om at dokumentere, at du ikke kan få et tibetansk nationalitetspas.«

Ifølge John og Dechen har de flere gange oplevet, at Dechens nationalitet som indisk gav problemer, når de skulle gennem paskontrollen i Indien for at besøge hendes slægtninge, der stadig bor i den sydlige del af landet. De indiske myndigheder ved godt, at Dechens nationalitet ikke er indisk, forklarer John. Én gang har de været tilbageholdt i lufthavnen.

»Så det giver os besvær hver gang, vi rejser til Indien,« siger han. Men selv om parret har henvendt sig til den indiske ambassade i København, har de ikke kunnet få hjælp til et indisk pas. Ifølge familiens sagsakter gav styrelsen i 2012 Dechen valget mellem enten at være registreret som inder eller kineser.

»Dechen står nu som inder, og det har vi ikke protesteret imod. Hvad skulle vi gøre? Vi har hele tiden sagt, at hun var tibetaner,« siger John.

Ifølge John blev parret ikke orienteret om muligheden for at være statsløs, da Dechen i 2012 fik den opholdstilladelse, hvor hun er registreret som inder. Han husker, at han i telefonsamtalen med en medarbejder fra Udlændingestyrelsen spurgte til det med statsløs, for det havde han hørt fra andre dansk-tibetanske familier. Men det førte ikke til noget.

»Det kunne man ikke, sagde hende, jeg talte med,« forklarer John.

– Så I er ikke blevet tilbudt, at Dechen kunne blive statsløs?

»Jo, nu er vi for et par uger siden. Men det er først sket, efter du har bedt om aktindsigt i vores sag,« lyder svaret fra John, der bor på Møn med Dechen og parrets to børn.

Kineser eller inder?

I Aalborg bor Naja med sin tibetanske mand, Felix, og deres to børn. Siden parret blev gift i Indien i 1997, og Naja med et sirligt håndskrevet luftpostbrev, sendt fra Indien i november 1997, forklarede Udenrigsministeriet om sin ægtefælles problemer med at få et indisk fremmedpas, fordi »han er tibetansk flygtning med opholdstilladelse i Indien«, har de danske myndigheder været orienteret om hans oprindelse. Alligevel blev Felix, hvis tibetanske fornavn er Tsetan, fra første færd registreret med et udlændingenummer med landekoden 1.79, Kina.

I 1998 fik Felix et højskoleophold på Apostolosk Højskole i Kolding, og mens han, Naja og deres nyfødte datter ventede på hans opholdstilladelse, blev han i april 1998 registreret i folkeregistret med følgende oplysninger: »Statsborger i: Indien. Føderegistreringssted: Indien«, selv om han selv havde skrevet tibetaner. Fire måneder senere blev registreringen ændret til »Statsborger i: Kina«, så det var i overenstemmelse med udlændingenummeret.

I 2004 fik Felix tidsubegrænset ophold i Danmark. Da han syv år senere i juli 2011 søgte et fremmedpas, forklarede han i et følgebrev, at han »som tibetaner er statsløs«. Hidtil havde Felix haft et »identifikations-bevis« fra de indiske myndigheder, men de havde afvist at forny det. Efter nye regler skulle passet fornys i Indien, men hvis det skulle kunne lade sig gøre, måtte Felix bl.a. bo fast i Indien. I brevet henledte Felix Udlændingestyrelsens opmærksomhed på, at »andre tibetanere har haft samme problem og derfor har fået udstedt et fremmedpas af de danske myndigheder«. I oktober 2011 bad Udlændingestyrelsen Felix om dokumentation for, at han ikke kunne få »et nationalitetspas udstedt af dit hjemlands myndigheder«. I svaret skrev Felix, at han var flygtning fra sit hjemland Tibet, »som igennem mange år har været okkuperet af Kina«. Derfor kunne han ikke få et nationalitetspas udstedt fra sit hjemlands myndigheder.

I april 2012 blev Felix ifølge en sagsbehandlingsnote »vejledt« om, at styrelsen »efter konkrete omstændigheder« havde besluttet at udstede et fremmedpas til ham. »Endvidere vejledt, at oplysninger i pas trækkes fra CPR, hvor ansøger er kinesisk statsborger. At Danmark ikke anderkender Tibet. Vejledt, at hvis det ikke kan accepteres, må ansøger søge dataændring via skema FPE1. Ansøger indforstået med Kina som nationalitet.«

Sonam endte som statsløs

Sonam Topgyal blev i 1980 født i det nordlige Indien i byen Dharamsala. Da hans danske hustru, Camilla, i 2007 ansøgte om familiesammenføring af Sonam, angav hun hans nationalitet som »Tibetan«. Men da Udlændingeservice i marts 2007 sendte en tidsbegrænset opholdstilladelse til den danske ambassade i New Delhi, var nationaliteten angivet som »Chinese«. Og selv om Sonam selv skrev ’indisk’ eller ’tibetansk’ som nationalitet, blev han i 2009 fortsat registreret som kinesisk i folkeregistret, da hans opholdstilladelse blev forlænget.

I november 2011 ville Sonam gå til danskprøve for at få dansk statsborgerskab. Men endnu en gang kom registreringen i vejen for hans planer, fremgår det af en intern note fra Udlændingestyrelsen. For at gå til prøven skulle Sonam bruge en opholdstilladelse, men nu var der gået kludder i myndighedernes registrering:

»Ansøger ses som kinesisk statsborger i Esther (myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, red.) men statsløs i cpr.« Desuden oplyser ansøgeren, at han er »statsløs men med indisk rejsedokument«, fortsætter noten.

Af endnu en intern note fra november 2011 fremgår det, at Sonam var utilfreds med den lange ventetid. Han risikerede ikke at kunne nå at deltage i prøven. Først da Sonam havde fremskaffet et brev fra den indiske ambassade, der viste, at han ikke er inder og ikke kunne få indisk pas, endte Udlændingestyrelsen med i 2013 at betragte ham som statsløs.

»Så nu er jeg statsløs,« siger Sonam, der bor sammen Camilla og deres barn lige uden for Roskilde.

»De blev ved med at skrive kineser på mit opholdstilladelseskort. På et tidspunkt sagde jeg, at jeg hellere ville være inder, men næste gang skrev de alligevel kineser. Og næste gang skrev de igen kineser. Men jeg er tibetaner, selv om vi i Indien ikke bliver anerkendt som tibetanere.«

»Jeg sendte ansøgning om at få permanent opholdstilladelse vedlagt et brev fra den indiske ambassade. Jeg er tibetaner, skrev jeg. Men da jeg fik opholdstilladelsen, var jeg statsløs,« siger Sonam og tilføjer:

»Det betyder ikke så meget for mig at være statsløs, men jeg kan ikke lide at være kineser, for det er jeg ikke,« siger Sonam, der bestod indfødsretsprøven i december og nu ser frem til at blive dansk statsborger med et dansk pas:

»Hvis jeg får et dansk pas, kan jeg rejse og møde min familie i Tibet. Hvis jeg ikke har et dansk pas, kan jeg ikke rejse til Tibet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu