Læsetid: 2 min.

Udsatte unge uden job koster kommunerne milliarder

Ti procent af en ungdomsårgang får aldrig et arbejde, og de koster samfundet milliarder. Penge, der kan spares, hvis kommunerne begynder at investere langsigtet, mener initiativtagerne bag ny analysemodel
2. juni 2014

Op mod 6.300 danske unge eller 10 pct. af en ungdomsårgang kommer aldrig i arbejde. De kan ende med at koste samfundet omkring 105 milliarder kroner i udgifter og tabte indtægter målt over et livsforløb. Det viser en omregning, som CBS og pensionskoncernen Skandia har foretaget på baggrund af beregninger og analyser af samfundets udgifter til socialt udsatte i 80 svenske kommuner – en omregning, som tager hensyn til forskellene mellem danske og svenske forhold. Den kan være med til at åbne kommunernes øjne for det økonomiske potentiale i langsigtede sociale investeringer, mener seniorrådgiver ved det økonomiske institut på Copenhagen Business School (CBS) Rasmus Højbjerg Jacobsen.

»Vi er ved at udarbejde et regneværktøj, som viser omkostningerne ved den her type borgere, og vi håber, at modellen kan være med til at sætte dagsorden for en forebyggende indsats i kommunerne. Den synliggør i hvert fald det store økonomiske potentiale i forebyggelse, som vi ikke tidligere har kunnet sætte tal på herhjemme,« siger han.

LÆS: Kampen for det normale

De unge, der ikke kommer i arbejde, ender ofte i langtidsledighed, kriminalitet eller misbrug, og det kræver indsatser, som griber væsentligt dybere i kommunekasserne end forebyggende arbejde med udsatte familier og børn. Det viser svenske erfaringer. Det samme gælder i Danmark, mener vicedirektør og kommunikationschef i Skandia Peter Holm.

Drop de skrappe sanktioner

»Kommunerne mangler overblik over, hvad udsathed koster. De tvinges ofte til kun at tænke et år og en budgetforhandling frem, selv om de lange indsatser tjener sig ind mange gange,« siger han.

»Med Skandia-modellen får kommunerne mulighed for at se, hvornår investeringerne er hentet hjem, og vi håber, at den kan være med til at vise, at investeringer i menneskeliv række længere end til næste kommunalvalg.«

Han fremhæver, at Skandias motivation for at investere i forebyggelse er baseret på 160 års erfaring fra forsikringsbranchen, der viser, at investeringer så tidligt som muligt betaler sig. Stram økonomi betyder imidlertid, at den sociale indsats nedprioriteres mange steder. Regeringen skal derfor lade kommunerne bruge flere penge på forebyggelse og droppe de skrappe sanktioner, som låser dem fast i underforbrug, mener formand for FTF Bente Sorgenfrey. Hun opfordrer til, at de sociale investeringer bliver tænkt med i den kommende kommunalaftale.

»Den her gruppe unge er et kæmpe økonomisk problem, som kommunerne ofte giver op overfor. Men med flere ressourcer og en håndholdt indsats kan mange af dem få en plads på arbejdsmarkedet. Det vil både være en økonomisk gevinst for samfundet og en psykisk gevinst for den unge,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den her gruppe unge er et kæmpe økonomisk problem"
den er et
"Den her gruppe unge er et kæmpe potentiale" hvis vi tør støtte den og bruge den.

randi christiansen, Martin Andersen, Tue Romanow, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins, Ellinor Berg, Rune Petersen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Jesper Frandsen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Godt også at få det perspektiv til at understøtte en indsats, men i den grad en grim illustration af at kun rene økonomiske betragtninger anses betydende. Hvis det virkelig er det vi vil, så bør vi sætte bankfolk, og ikke politikere, til at lede landet - måske de endda viser sig lidt mere risikovillige og trods alt også mere pålidelige.

Giv os for f.... menneskelige værdier tilbage i politik! Ud med administratorerne, specielt de upålidelige af slagsen (mange, rigtig mange af dem, specielt lederne af et par af de store partier...)

Martin Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Tue Romanow, Lykke Johansen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Josephine Lehaff, Ellinor Berg, Rune Petersen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er da bestemt ikke nogen nyhed at den kortsigtede cigarkasseøkonomi i det offentlige på lang sigt ender med at give et ringere resultat for en højere pris.

Men det ser jo skide godt ud i økonomernes regneark at det offentlige ikke har brugt "for meget". Så pyt med der kommer en regning om fem-ti år.

Martin Andersen, Tue Romanow, Lykke Johansen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Ellinor Berg, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er et socialt problem, som går ud på, at de, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, i høj grad er dem, der heller ikke udvikler andre interesser og aktiviteter. Hvis der blot var tale om, at de, der ikke kunne beskæftige sig selv, fik et arbejde, og at de, der kunne beskæftige sig selv fik en pose penge, ville vi have et mere perfekt samfund.

Lise Lotte Rahbek

Hvis den eneste måde at få kommunere til at ændre den kortsigtede indstilling til de unge,
er ved at bruge økonomiske argumenter,
så må det være sådan.

Men er det virkeligheden i kommunerne - at kun økonomi spiller en rolle?
Det er skidt.
Meget skidt.
Måske er det også på tide at sætte ind overfor kommunal ledelse. Der er da gået noget helt galt.

Torben Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Rune Petersen, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lise Lotte Rahbek, det, der er gået galt, er, at ledelse er et område, de er vokset, mens det i virkeligheden burde have være den enkelte fagmedarbejders medindflydelse og egen dømmekraft, der burde være øget med den teknologiske udvikling.

Martin Andersen, Mikkel Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Ljudmila Trojanova og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Du har sikkert ret.
Jeg har kun mødt nogle enkelte kommunale ledere, og der er ingen tvivl om, at budgetterne på kort sigt har langt større betydning for denne administrative ledelse, end borgernes velbefindende på lang sigt.

Livet for borgerne måles i omkostningsniveau... det er fuldstændig absurd.

randi christiansen, Martin Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Derudover ved vi jo alle sammen godt, at problemet opstår, fordi effektiviseringen overflødiggør disse unges arbejdskraft.

Martin Andersen, lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

En underlig vinkel at betragte 10% som en økonomisk omkostning i sig selv??
Især når man ikke fremdrager det positive i at der så er 90% der gør det muligt at hjælpe de 10% på en god tidlig og rigtig måde,..........om ellers solidariteten er til stede.
Men det er vel egentligt den der mangler, foruden et ordentligt menneskesyn.
Romantikeren

Carsten Mortensen, randi christiansen, Rune Petersen, Martin Andersen, lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De 10% er vel ret beset også den mindste del af udgiften, det er de mange, der håndterer dem, der koster pengene. Hvis man undlod at håndtere dem i et oppustet administrativt system, ville mængden på kontanthjælp vokse med de overflødiggjorte sagsbehandlere, men det ville alligevel være billigere for samfundet.

Martin Andersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men de er der kun, Johannes Aagaard, fordi arbejdskraften er billigere end teknologien - og måske også mere fleksibel: maskiner kræver konstant arbejdsmængde, en stab kan øges eller indskænkes på basis af efterspørgsel.

Martin Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Det vil sige det koster samfundet 416.000 kr. pr. år (105.000.000.000 kr./6.300 personer/40 år på arbejdsmarkedet) sådan i runde tal. Det er en udgift, som er højere ind f.eks. en SOSU, HK medarbejder, pædagogmedhjælper, specialarbejder osv. koster kommunen om året i lønomkostninger og svare til lønomkostning til en lære, pædagog osv..

- Med andre ord, hver gang der nedlægges en offentlig stilling spare det offentlige ikke en krone. Tværtimod koster det samfundet kassen.

For slet ikke at tale om, hvilke omkostninger det har for de berørte mennesker.

Martin Andersen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Johannes Aagaard
Der er mange vinkler at anskue dit eksempel på.
1. Først og overordnet må man tage stilling til, om alle mennesker kan passe ind i alle jobs?
Det er et arbejdsrelateret menneskesyn, som vores til enhver tid siddende regeringer vistnok har svaret et rungende JA til.
Hvis ikke alle mennesker kan passe ind i alle jobs, giver det jo ikke mening at stille individerne til rådighed for arbejdsmarkedet.
De mennesker som formår at gennemføre en uddannelse, får så til gengæld mulighed for, på arbejdsmarkedets betingelser, naturligvis, at vælge en erhvervsretning, som de har lyst til og som giver mening for dem.
2. Hvor stor en rolle spille tvang i arbejdsformidling?
Dit eksempel angiver en humaniora-kandidat, som selv har valgt at tage et (ufaglært?) job. Det giver altså mening for hende at arbejde dér, for ellers ville hun ikke gøre det.
De andre nystertede, som ikke er fremmødestabile, har ikke valgt at arbejde der. De er tvangsudskrevne og deres egen motivation og fornemmelse af meningfuldhed er sandsynligvis helt i bund.
Jeg tror roligt vi kan gå ud fra, at tvang spiller en stor rolle i forbindelse med arbejdsformidling.

Men - man kan jo så også blande 1 og 2 sammen og få det ud af det, at da alle mennesker passer i alle jobs (ligesom svensknøgler kan passer på alle møtrikker) så er der noget galt med dem, som ikke passer de jobs, de er tvunget ud i.
De er sikkert dovne eller uden værdi, og skal smides på skrotbunken sammen med alle de andre fejl-formede møtrikker.

hans martin holm pedersen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

"Den her gruppe unge er et kæmpe økonomisk problem, som kommunerne ofte giver op overfor. Men med flere ressourcer og en håndholdt indsats kan mange af dem få en plads på arbejdsmarkedet"

Det er de samme regnedrenge, der med deres beregningsmodeller igennem de sidste mange år, der har skabt disse udsatte unge. Nu har en ny generation af regnedrenge så regnet baglæns og opfundet en ny model, som viser den gamle model var forkert - Hold da kæft, hvor er det godt vi har disse akademiske regnedrenge ansat i det offentlige som erstatning af de gode gamle solide HK'er ;o) .

Men helt ærligt, giv mennesker et job og dermed værdighed og glæden ved at kunne forsørge sig selv. Ved godt mange af disse udsatte kan være svære at nå. Men der opnås intet ved at anvende tvang som nyttejobs og lignende foranstaltninger (kun i hovedet på en Venstre mand M/K måske). Giv dem et reelt perspektiv i livet, så skal de nok komme på rette køl stille og roligt. Giv dem håb om, at det nytter noget.

Martin Andersen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lise Lotte Rahbek, sagen er nu mere kompleks - ikke alene har de ikke valgt at arbejde dér, men de har så heller ikke valgt et alternativt sted at arbejde. Til det kan man anføre, hvad vi almindeligvis gør, at der er flere, der udbyder arbejdskraft end arbejdspladser. Imidlertid må man nok henholde sig til, hvad man gjorde i gamle dage, da fagforeningerne faktisk havde noget at sige, at ingen kvalifikation også var en kvalifikation, nemlig til arbejde, der ikke krævede forudsætninger.

Martin Andersen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kjeld Hansen, jeg tror, at en del af problemet er, at dansk humor - herunder de så velbekendte "molbo-historier - ikke længere indgår i folkeskolens danskpensum.

Kjeld Hansen, Martin Andersen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Man kan tydeligt se at udsatte ikke længere ses som hele individer, de er i dag blot reduceret til en omkostning og et økonomisk problem, som man så udelukkende kun er interesseret i at løse udfra økonomiske interesser. Man er så at sige pisse ligeglade med mennesket, for det er i sig selv ikke interessant for der er jo blot tale om en uudnyttet arbejdskraft, og det går jo ikke at nogle ikke bliver udnyttet optimalt.

En fantastisk menneskesyn, eller i dette tilfælde mangel på samme. Mennesker er i dag nærmest reduceret til en ting og ikke et levende individ.

lars abildgaard, Martin Andersen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Helt afgjort - sagen er MEGET mere kompleks.
Men så længe man insisterer på at betragte mennesker i en bestemt situation som en økonomisk omkostning og byrde,
så vil intet ændre sig og man vil stadig forsøge at bruge et og kun et stykke værktøj (det billigste) til at blive problemt kvit.

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, du har ret, men ikke desto mindre er det en sammenblanding af to forhold: det, at aktivitet i samfundet desværre er blevet underlagt et økonomistisk regime, der er en ren karikatur af det, der har været kendt siden tidernes morgen: at en pris ikke afspejler faktisk værdi, næsten tværtimod, fordi det, man ikke kan prissætte, almindeligvis er ubetaleligt; og på den anden side det, at de fleste ønsker ikke at være inaktive i deres liv. Derfor ender en argumentation som din med at forsvare noget destruktivt, selvom det ikke er din mening: at man kan være så dårlig, at man er sin gode ret til at tilbringe sine vågne timer foran fjernsynet med popcorn og cola. Det handler ikke om, at det er "for andres regning", men at et sådant passivt liv er uantagelig indholdsløst og klientgørende.

Steffen Gliese

Lise Lotte Rahbek, det er jo netop det endnu mere idiotiske: det er ikke den billigste løsning, der ville være at betale uden en masse fordyrende aktivitet. Problemet er, at man fravælger den aktivitet, der kunne berige, af rent ideologiske årsager: man vil ikke oprette job i det offentlige, fordi man fejlagtigt tolker opgaven som at skabe vækst, frem for at skabe livskvalitet.

Martin Andersen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har jo været ude i en latterlig krise, hvor man har forlangt nærmest akademisk niveau af folk i praktiske uddannelser, i stedet for at inddrage ny teknik til at hjælpe dem, der har problemer med de boglige færdigheder, såsom optaget og animeret undervisningsmateriale på de tekniske skoler. Dette har man først fundet på nu, hvor der begynder at tegne sig et problem med at skaffe faglærte nok.

Karen von Sydow

Lider man ikke af fysiske eller psykiske problemer er en borger arbejdsparat - man skal med andre ord gøre sin del til at samfundet kan køre rundt. Det lyder i mine ører ikke bare solidarisk, men også fornuftigt og logisk.

Selvom man befinder sig i en social udsat situation er man stadig et selvstændigt, handlende subjekt med ansvar for sig selv og sit fællesskab. Den tankegang skal man passe på med at gradbøje i barmhjertighedens tegn.

Mikkel Nielsen

Problemet er at så længe vi ikke ser mennesket som det hele indvid de er, så har vi jo netop spillet fallit og vi vil aldrig lykkedes med at løse de problemer der er i forhold til dette område,

Der er lidt som om man glemner at mange af disse mennesker jo slet ikke i stand til at varetage er arbejde, dertil er deres helbred, kompetencer, såsom at kunne agere i social sammenhæng, simpelthen i en så dårlig forfatning at det simpelthen ikke er en mulighed på nogen kortsigtet bane, du skal så at sige arbejder længe og dybdegående med det hele menneske. Så her nytter det ikke rigtigt noget, hvis det eneste værktøj i kassen er økonomisk straf eller gulerod. Der skal helt andre boller på suppen skal vi løse det her problem. Give dem et arbejde er ikke nogen reel løsning når de ikke kan varetage det, det har jeg set rigeligt med eksempler på.

Endvidere er det jo lidt af en af en grov genneralisering at sige de blot slænger sig på sofaen, med cola og popcorn, de laver trods alt også andet, men ja det er klart at mennesker der ikke bliver værdsat og som ikke har noget dybere formål i deres tilværelse kan ende i en negativ spiral. Jeg er dog heller ikke fortaler for dette, omend jeg ikke er i tvivl om at de neuliberale gerne vil tviste mine udtalelser til et forsvar for dette.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Lise Lotte

Hun følger blot i fodsporet på de neuliberale og deres holdninger om de værdige og uværdige trængende

Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, at vi varegør alt i vores samfund er det problem, jeg tror, vi er enige om at bekæmpe. Ting, der kun gøres, fordi det kan tilskrives en kvantitativ værdi, er sjældent værd at gøre - for hvis det var værd at gøre, ville værdien uanset den kvantitative værdi være åbenbar.

Flemming Scheel Andersen

Karen von Sydow

Problemet er, Karen, at man netop af effektivitets og billigheds-hensyn har sparet de job væk, som disse mennesker kan bestride, få en tilværelse og selvrespekt af.
Man har så at sig sat hesten foran vognen.
Ladet økonomien blevet målet og ikke værktøjet til at skaffe alle en tålelig tilværelse.

Indtil for få årtier siden, havde alle virksomheder mindre lønsomme produktioner, funktioner eller hele afdelinger, hvor arbejdspresset var mindre og forventningerne ligeså.

Det offentlige lige sådan.
Muligvis tjente en post ikke alverden, men arbejdstiden var kort og gav andre muligheder for job eller aktivitet, og forventningerne var først og fremmest ærlighed, punktlighed.
Så gik der effektivitet i Postdanmark og job forsvandt i titusindvis, ikke til glæde for kunderne, servicen og prisen, men tilglæde for aktionærernes overskud.
Dette overskud, som kun de har glæde af og som de helst ikke vil betale skat af.
Ønsket om at fylde egne lommer overstiger langt detsamfund, menneske og helhedssyn der kunne bibringe en smule fornuft og omtanke ind i hovedet på beslutningstagerne og tilbage står de så med tusindvis af mennesker de selv har overflødiggjort ved egne beslutninger.

Disse mennesker magter de så ikke engang at anskue som mennesker, men som en økonomisk byrde og et pengeproblem, hvilket kun beviser hvilken sølle smalsporet tankegang de selv er i besiddelse af og hvorfor udtrykket "kolde kontanter" er opfundet.

Rasmus Kongshøj, Martin Andersen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Mikkel Nielsen,
mit indlæg får dig til at kalde mig for neoliberal. Nuvel, det står for din egen regning, men jeg synes det er bekymrende, at hvis man insisterer på et personligt ansvar og bare en brøkdel af engagement bliver der kastet grimme tillægsord i hovedet på en. Er vi nået helt derud?

Flemming Scheel Andersen

Karen von Sydow

Det er vel en neoliberal holdning du giver udtryk for, så kan du ikke beklage dig over at folk tager dig til indtægt for den??

Lider man ikke af fysiske eller psykiske problemer er en borger arbejdsparat - man skal med andre ord gøre sin del til at samfundet kan køre rundt.

Hvis ikke det er udtryk for en tingsliggørelse af mennesker og deres virke, så ved jeg ikke hvad det er. Det er ikke individdet der har værdi i den anskuelse, men det individdet kan bidrage med til samfundet og dermed systemets videreførsel.
Vel at mærke ikke til glæde for individdet, som jo blot har pligten, men til glæde for individdet.
i mine øjne er det ikke en liberal holdning og menneskesyn, med en videreførsel af det liberale ud i det groteske.
Undskyld, men det mener jeg altså.

Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Martin Andersen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Flemming Scheel Andersen,
jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger: udviklingen har presset en gruppe medborgere ud på et 'sidespor'.

Jeg synger hverken med på doven- eller byrdesangen, men jeg mener det er en hamrende farlig vej hvis denne gruppe mennesker i barmhjertighedens tegn frarøves deres eget ansvar og pligt til at vise en eller anden form for velvilje til at indgå i et fællesskab, der har ændret sig rigtig meget og kun vil ændre sig endnu hurtigere i fremtiden.

Steffen Gliese

Posten er et knaldgodt eksempel på, at funktionen er blevet underlagt andre overvejelser end hensigtsmæssigheden! Tidligere var opgaven at sørge for, at posten var bragt ud om morgenen, og dette formål gik forud for arbejdstidens længde.

Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Flemming Scheel Andersen,
det er i den grad en socialdemokratisk tankegang, hvis vi nu skal kategorisere, men jeg ved godt at denne ideologi, herinde, sidestilles med neoliberalisme - ja, hvad sidestilles efterhånden ikke med neoliberalisme herinde? Selv Liste Ø er af nogle stykke blevet beskyldt for at synge neoliberale vers, ak ja.

Steffen Gliese

Forkert adresse, Karen von Sydow, det er samfundets henvendelse til denne gruppe mennesker, det handler om. Samfundet har pligten overfor borgeren, det andet er bare billig propaganda.

Flemming Scheel Andersen

Karen von Sydow

Jeg er skam helt enig med dig i at alle både har ret, ansvar og pligt, og i at de er helt nødvendige byggesten i et samfund.
Jeg tror så vore veje vil skilles når vi skal forsøge at finde ud af hvem der ikke opfylder sine forpligtelser og løber fra sit ansvar og derfor mister retten.
De der ikke har meget, har nu engang i sagens natur mindre at bidrage med og de bemidlede større muligheder og chancen for at vise storsind og tolerance, uden selv at miste væsentligt.
Desværre misundes mange der ikke har andet end tid til rådighed, hvilket i virkeligheden burde få mange til at tænke sig rigtigt godt om........dybt og længe.

Karen von Sydow

Flemming Scheel Andersen.
vi er politisk uenige, ja, ingen tvivl der - og du må gerne kalde mig neoliberal, for når det kommer fra dette debatforum tager jeg det ikke så tungt (alle, der ikke befinder sig på den yderste venstrefløj, kaldes jo neoliberale)

Men hvad skal jeg kalde dig? halalhippie eller

Flemming Scheel Andersen

Karen von Sydow

Romantiker, tænkende, socialist, vi har meget travlt med at sætte hinanden i bås, ned i kasser og skabeloner.
Så er vi fri for besværet med at lære hinanden at kende og komme så tæt på hinanden at vi får et tilhørsforhold, og dermed er tvunget til at tage stilling til argumenterne i henhold til det personlige plan også, i stedet for det helt generelle fra skabelonernes overdrev.
En af vore mange fejler.

Flemming Scheel Andersen

Karen von Sydow

Og nej jeg mener ikke det du gav udtryk for har det mindste med socialdemokratisk tankegang at gøre.
Mette Frederiksen vil være enig med dig, men hun har så heller intet med noget socialt at gøre og har intet begreb om på hvilken måde begreberne ret, pligt og ansvar hænger sammen i symbiose.
Jeg håber og tror at du har bedre styr på dem, men man skal passe på ikke at forveksle dem, så tilter vognen i grøften

Mikkel Nielsen, Rasmus Kongshøj og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Vi kunne få et meget bedre samfund, hvis man oprettede flere helt almindelige jobs i det offentlige til folk uden boglige kvalifikationer. Man kunne ansætte "skolemødre" i de små klasser, pedeller til at vedligeholde offentlige parker og legepladser, servicemedarbejdere på banegårde, og i mange andre jobfunktioner, der kunne gøre samfundet bedre og give de ansatte en helt normal indtægt, og fritage dem for stigmaet som samfundsnassere.

Det ville ikke en gang blive dyrere, da man samtidig sparer udgifter til meningsløs kontrol og aktivering. Samtidig vil man give de nyansatte en langt bedre livskvalitet ved at give dem en plads i samfundet, hvilket igen vil medføre mindre kriminalitet og lavere sundhedsudgifter.

Alligevel er en sådan ordning helt utænkelig. Vore kære ledere har en fiks ideologisk ide om at det offentlige ikke må ansætte, idet det går ud over arbejdsudbudet, og at ansættelser i det private partout er det eneste saliggørende.

Steffen Gliese, Mikkel Nielsen, Dorte Sørensen, Martin Andersen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Johannes Aagaard
"Døgenigter", eller "De ugidelige".. uha.
Er de ugidelige alle dem, som ikke har et arbejde, eller som ikke passer ind i det job, de er blevet anbragt i, eller er det bare dem, som ikke udfører det arbejde, som du eller de politiske beslutningstagere har besluttet, er godt for dem (og for samfundet) ?

Og hvad vil du stille op med dine døgenigte og ugidelige, så de påtager sig det ansvar, du synes de bør tage og ikke render rundt og tager selv af pæne, gode og ansvarlige samfundsborgeres i sandhed surt tjente ejendele?

Martin Andersen, Mikkel Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Hvad giver et ungt menneske og andre for den sags skyld mest selvværd - At tvinges ud i et såkaldt nyttejob eller give de samme menneske ansættelse i et nyttigt job?

- At tvinge folk i nyttejob for kontanthjælp satsen synes måske billigt. Men at give dem et værdigt arbejde og en værdig løn koster ikke samfundet en krone ekstra på den lange bane - Sandsynligvis tværtimod.

- Men sådan et regnestykke kan en Venstre mand M/K ikke rumme i sit hoved.

Martin Andersen, Steffen Gliese, Mikkel Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Før i tiden var der også arbejde til skæve eksistenser, som derfor kunne finde sig vel til rette i vores samfund og trives. I dag skal du bare afvige en millimeter fra den såkaldte normal median boks og du er et utilpasset individ, som skal i "special" behandling.

- Grænserne for det at være normal er de sidste 20 år blevet skræmmende indsnævret.

Kjeld Hansen

Der hersker i dag nul tolerance over for skæve eksistenser i det danske samfund :o(

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Det passer ikke, Kjeld, vi accepterer da Lars Løkke, og så får han i hoved og røv - det er helt skævt.

Man kan så sige at hvis man skal overleve som skæv, så skal man være fuld i stedet - der er flere penge i øl

randi christiansen

Hug en hæl og klip en tå - smid dem på møddingen, som ikke passer ind i den stramme skabelon - den, der fx tillader at havets fødekæde forurenes med plasticrester. Jeg har prøvet virksomheder, hvor jeg måtte parkere min menneskelighed ved indgangen, mens jeg for underbetaling arbejdede for storkapitalens smudsige profit - det holder man ikke til ret længe, hvis man er et levende menneske.

Kjeld Hansen

Så forleden en udsendelse fra tysk tv, som berørte mig meget. Den omhandlede 3 jævnaldrende pensionister i Hamborg, som kun fik "folkepension" fra den tyske stat. De fik 400 euro om måneden!!! Det slog selvfølgelig slet ikke til - Heller ikke med det billige tyske pris niveau. Den ene, en mand på 84, som havde slidt og slæbt hele sit gamle liv, var nødsaget til at køre med aviser på sin knallert. Nå ja glemte lige, det gjorde han 36 timer om ugen om natten for 360 euro om måneden. Han turde slet ikke tænke tanken om han måske en dag blev for dårlig til at kunne udføre dette jammerlige arbejde.

- Så meget "Für das wirtschaftswunder".

Historien berørte mig dybt og den tyske stat skulle skamme sig grufuldt med de forhold for deres dårligst stillede pensionister. Føj for pokker...

Martin Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mikkel Nielsen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det der fortørner mig mest er,
at mens der kun er råd til at ansætte ufaglært arbejdskraft til østarbejderløn, i nyttejobs, løntilskud, arbejdsprøvninger og hvad det nu alt sammen hedder, når det ikke regnes for værdifuldt arbejde,
så ligger lederlønningerne ikke på den lade side.
Denne opgørelse er fra sidste år, men.. se engang:
http://digital.sondagsavisen.dk/publication/d4b7cfea#/d4b7cfea/12

Martin Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Mikkel Nielsen, Kjeld Hansen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Men den 1% skal jo have deres skålpund kød - følg pengene - find forbryderne. Alle, der har mere, end de har brug for til at overleve, er asociale nassere på fællesskabet. Vi lever i et kleptokrati, og de rige stjæler mest - mens de gemmer sig bag hån og udpining af de fattige. Røveri ved højlys dag - folket blir snydt, så det driver. Men nu må det også snart være slut .... det funker ikke, må være klart selv for dem på bageste række.

Sider