Læsetid: 2 min.

Udsatte unge uden job koster kommunerne milliarder

Ti procent af en ungdomsårgang får aldrig et arbejde, og de koster samfundet milliarder. Penge, der kan spares, hvis kommunerne begynder at investere langsigtet, mener initiativtagerne bag ny analysemodel
2. juni 2014

Op mod 6.300 danske unge eller 10 pct. af en ungdomsårgang kommer aldrig i arbejde. De kan ende med at koste samfundet omkring 105 milliarder kroner i udgifter og tabte indtægter målt over et livsforløb. Det viser en omregning, som CBS og pensionskoncernen Skandia har foretaget på baggrund af beregninger og analyser af samfundets udgifter til socialt udsatte i 80 svenske kommuner – en omregning, som tager hensyn til forskellene mellem danske og svenske forhold. Den kan være med til at åbne kommunernes øjne for det økonomiske potentiale i langsigtede sociale investeringer, mener seniorrådgiver ved det økonomiske institut på Copenhagen Business School (CBS) Rasmus Højbjerg Jacobsen.

»Vi er ved at udarbejde et regneværktøj, som viser omkostningerne ved den her type borgere, og vi håber, at modellen kan være med til at sætte dagsorden for en forebyggende indsats i kommunerne. Den synliggør i hvert fald det store økonomiske potentiale i forebyggelse, som vi ikke tidligere har kunnet sætte tal på herhjemme,« siger han.

LÆS: Kampen for det normale

De unge, der ikke kommer i arbejde, ender ofte i langtidsledighed, kriminalitet eller misbrug, og det kræver indsatser, som griber væsentligt dybere i kommunekasserne end forebyggende arbejde med udsatte familier og børn. Det viser svenske erfaringer. Det samme gælder i Danmark, mener vicedirektør og kommunikationschef i Skandia Peter Holm.

Drop de skrappe sanktioner

»Kommunerne mangler overblik over, hvad udsathed koster. De tvinges ofte til kun at tænke et år og en budgetforhandling frem, selv om de lange indsatser tjener sig ind mange gange,« siger han.

»Med Skandia-modellen får kommunerne mulighed for at se, hvornår investeringerne er hentet hjem, og vi håber, at den kan være med til at vise, at investeringer i menneskeliv række længere end til næste kommunalvalg.«

Han fremhæver, at Skandias motivation for at investere i forebyggelse er baseret på 160 års erfaring fra forsikringsbranchen, der viser, at investeringer så tidligt som muligt betaler sig. Stram økonomi betyder imidlertid, at den sociale indsats nedprioriteres mange steder. Regeringen skal derfor lade kommunerne bruge flere penge på forebyggelse og droppe de skrappe sanktioner, som låser dem fast i underforbrug, mener formand for FTF Bente Sorgenfrey. Hun opfordrer til, at de sociale investeringer bliver tænkt med i den kommende kommunalaftale.

»Den her gruppe unge er et kæmpe økonomisk problem, som kommunerne ofte giver op overfor. Men med flere ressourcer og en håndholdt indsats kan mange af dem få en plads på arbejdsmarkedet. Det vil både være en økonomisk gevinst for samfundet og en psykisk gevinst for den unge,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Andersen

@Kjeld Hansen
02. juni, 2014 - 11:08
Det vil sige det koster samfundet 416.000 kr. pr. år (105.000.000.000 kr./6.300 personer/40 år på arbejdsmarkedet) sådan i runde tal.
SVAR Jeg vil mene dit resultat skal halveres. De er udenfor arbejdsmarkedet, fra endt folkeskole til den forventede fremtidige gennemsnitslevealder er ca. 80 år.

Kjeld Hansen

Lise Lotte Rahbek
02. juni, 2014 - 21:30

For mig virker disse arbejdsmarkeds foranstaltninger som om nogen prøver på, at få indført lavtløns jobs ad bagdøren i Danmark og det med socialdemokratiets fulde accept.

L Bregendahl, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kjeld Hansen
Ja. Og uden at fagforeningerne heller gør ophævelser.

Der er kun eet kapitalsystem i verden pt, og uanset verdensdel, er det de eksisterede magt- og finansindehavere som indkasserer gevinsten og de har denondeme fået overbevist de arbejdende masser (?)om, at vi skal bekæmpe og udkonkurrere hinanden.

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det nytter jo heller ikke, at den underklasse, hvorfra de rige til enhver tid gerne vil kunne rekrutere billig arbejdskraft > slaver, bliver så veluddannede og velnærede, at de får overskud til at tænke selv og sætte spørgsmålstegn ved magtens legitimitet.

Kjeld Hansen

Fagforeningen er den lille mands M/K våben. Men tåbeligt nok lader flere og flere små mænd sig overbevise sig om, at de har hår nok på brystet til at klare sig selv og bliver gule for at være herre i eget hus for en latterlig 50'er om måneden.

- Helt ærligt, er disse mennesker retarderede?

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Desværre er fagforeningerne ikke så vakse, som de burde være - wtf ligner det fx at hende gimpen, der tabte til børsting, skulle have en formue med sig - lønniveauet er generelt en hån mod medlemmerne - for hvem kontingentet virkelig kan mærkes. Og når man så ikke rigtig kan se, man får så meget andet for sine penge, end pampere der går og feder sig - så er der grænser for hvor længe, man gider være til grin. Fagforeningerne må genopfinde solidaritetsprincippet - tænk at de har glemt det - og gøre som enhedslisten med ens løn til alle på ca 34.000 mdl. Det show, fagforeningerne kører nu, er ikke troværdigt.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Har anbefalet Karen von Sydows kommentar 2. juni 12:13 da jeg mener at alle skal tilbydes en aktiv plads i fællesskabet, og tanken om at alle yder efter evne og nyder efter behov, hvor romantisk den end lyder, er en vigtig del af min baggrund.
At yde efter evne betyder både at man aktivt deltager på arbejdsmarked eller i borgerfællesskaber/foreninger og at man bidrager økonomisk, altså ikke kryber i skattely, selv om man skal betale topskat eller formueskat, da dette i mine øjne er et nasseri der er værre end det småfifleri der er døbt socialt bedrageri, da personerne i skattely oftest er mere privilegerede og har fået væsentligt mere af fællesskabet i form at uddannelse og infrastruktur end bistandsklienten der tjener en skilling ved at vaske op eller fungere som bud for ”onkel”.

randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mig at se er problemet tværtimod, at vi tillader for lav løn - og at dette kan lade sig gøre pga. en malplaceret opfattelse af lønspørgsmålet som "privat". Schweiz, som vi på mange måder ligner, går den modsatte vej, her offentliggør man hvert år alle tariffer for alle job i alle egne af landet i en bog, hvor folk simpelthen kan slå og se, hvad de skal have. På den måde modvirker man løntrykkeri og fattiggørelse af befolkningen.

Martin Andersen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo i øvrigt ikke "kommunerne", det koster penge, men borgerne, for kommunerne administrerer jo bare på vegne af folk. Her er et imidlertid sådan, at politikerne bevidst misforstår den logik, de selv har bygget samfundet op på, nemlig at folk altid allerede har betalt for deres træk på de offentlige kasser på forhånd, rent principielt. Derfor bliver det et problem, når folk, der ikke i generationer har betalt skat i Danmark, får hjælp af forskellig art - it's the economy, stupid!, som man siger.

Nu er Lars lille, men ung er han ikke - vi bør gøre alt vi kan for at få denne dyre samfunds-belasting på rette spor;

Et akrivitets-kursus, hvor Lars skal lære at give håndtryk (ikke gyldne, men vel mente) sige pænt goddag, og hvis alt går som det skal, kan Lars se frem til at få sin egen bolig (en toværelse på 45 kvm) med sit helt eget toilet.

Vi siger held og lykke, Løkke - og forhåbentlig:

Hvor er du dygtig, Lars

Steffen Gliese

Klara Liske, en ny undersøgelser viser, at straf med samfundstjeneste har en rigtig god prognose for at føre til ændret livførelse.

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Det er jo den samme tangegang som gør, at politikere tror, de kan få arbejdsløse til at ændre livsførelse ved at idømme dem samfundstjeneste i form af nyttejobs.
Forskellen er at bare, at arbejdsløse ikke formelt har forbrudt sig mod nogen nedskreven lov.

Jørgen Steen Andersen

I radioavisen i dag hørte jeg noget meget alarmerende, chokerende og totalt overraskende.
De arbejdsløse koster det danske samfund 105 milliarder kroner i tabte indtægter, udgifter eller hvad det nu kaldes.
Er det en oplysning?
Hvis det er en oplysning, så vil jeg godt vide, om det er tidsspilde at få den oplysning, for jeg har ikke den fjerneste ide om, hvad jeg skal med den.
Enhver i dette land får hver eneste dag at vide, at vi skal arbejde mere, og at de arbejdsløse, som bliver inddelt i jeg ved ikke hvor mange subgrupperinger, skal have pisk og gulerod, mest det første, for de er vrangvillige, selvom ingen undersøgelser støtter den påstand, men at nogen for at kunne have et arbejde sætter sig til at regne ud, hvor meget de arbejdsløse koster samfundet må skyldes, at enten må de lide af vrangforestillinger, eller mere sandsynligt er de sat til at regne det ud, for noget skal de jo lave for deres løn, og med en oplysning om så mange milliarder må jo sætte ekstra fut i højrefløjen, for " det er da også for galt med alle de nasserøve, som ikke gider arbejde, og de har det alt alt for nemt, så der må strammes mere op".
Ingen interesserer sig for de mere nuancerede, dybtliggende nationaløkonomiske årsager til arbejdsløshed.
Det er ikke andet end akademisk sniksnak, som ingen kan bruge til noget - nej, her kræves sandelig handling.
Dovenskab er roden til alt ondt. Det kan der ikke laves om på.
Det er en ualmindelig simpel og endimensionel måde at regne noget ud på, og det siger ikke så lidt med de " regnestykker ", som bliver bragt til torvs i en lind strøm.
De skulle prøve at regne ud, hvad den kapitalistiske produktionsmåde har af omkostninger for mennesker, fauna og flora, men det kan den pseudovidenskabelige disciplin økonomi ikke præsterer, for det inkluderer immaterielle værdier, og det er der ikke tal på.

Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jørgen steen andersen - den eksisterende, ikke økologiske, ikke bæredygtige produktionsmåde udnytter/stjæler fællesejet, naturgrundlaget, uden at betale den reelle værdi - ikke fordi man ikke kan, men fordi man ikke vil. Hvilket ville revolutioneret verdens socioøkonomiske struktur, ville tvinge profithajerne til at ophøre med misbrug af omgivelserne. Og alle måtte lægge livsstilen om - denne omsttilling er nødvendig, hvis vi skal overleve som art på planeten. Vi må skynde os langsomt, fordi hastværk er lastværk, og vi har ikke råd til ret mange flere fejltagelser - om nogen.

Steffen Gliese

Hvad er logikken bag udsagnet? Alene, at de, der er beskæftiget indenfor området, kunne lave noget andet, der ville være produktivt eller til gavn for nogen, der så kunne være produktive - men det e jo fantasi, at de samme mennesker i stedet ville kunne overflyttes til andet arbejde

Sider