Læsetid: 3 min.

Uffe Elbæk: Masseovervågning underminerer demokratiet

De digitale frihedsrettigheder bliver en af de vigtigste politiske diskussioner i fremtiden. Det mener partistifteren Uffe Elbæk, der kritiserer sine kolleger på Christiansborg for deres passivitet overfor Edward Snowdens afsløringer af NSA
De digitale frihedsrettigheder bliver en af de vigtigste politiske diskussioner i fremtiden. Det mener partistifteren Uffe Elbæk, der kritiserer sine kolleger på Christiansborg for deres passivitet overfor Edward Snowdens afsløringer af NSA

Simon Krabbe, Rødding Højskole

14. juni 2014

Et sundt demokrati med demokratiske beslutningsprocesser og kritisk debat harmonerer ikke med masseovervågning. Derfor bliver beskyttelsen af borgernes frihedsrettigheder en af de vigtigste kampe i fremtiden, forudser Uffe Elbæk, stifter af partiet Alternativet og medlem af Folketinget.

»Man kan ikke forestille sig et demokratisk samfund, uden at borgerne har ret til et privatliv. Staten må ikke kunne følge med i, hvad der foregår i private rammer,« siger Elbæk.

Information har interviewet Alternativets stifter i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Selvom man ikke har noget at skjule, bør man ifølge Elbæk ikke acceptere overvågning.

»Hvis du ønsker at rejse en kritisk opinion mod en given magt, og den pågældende magt har adgang til alle dine informationer, så undermineres hele vores opfattelse af demokrati.«

Den tidligere kulturministers udtalelser kommer i kølvandet på en række aflytningsskandaler. For en uge siden kom det frem, at teleselskabet Vodafone indeholder hemmelige kanaler, der gør det muligt for statslige efterretningstjenester at aflytte telefonsamtaler på mobiletnetværket. Før det har Se og Hør-skandalen og NSA’s spionage mod demokratiske, europæiske institutioner fyldt det danske mediebillede.

Danmark pleaser USA

Afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s COP15-spionage har vakt forargelse blandt borgerretsgrupper og aktivister i landet. Reaktionen fra danske politikere har imidlertid været lavmælt. Med undtagelse af Enhedslisten har partierne på Christiansborg tilsyneladende forholdt sig ukritiske ovenpå Forsvarets Efterretningstjenestes undersøgelse af sagen. Det undrer Folketingets løsgænger, Uffe Elbæk, der mener, at det er en begrundet antagelse, at NSA’s ulovlige overvågning har fundet sted på dansk jord.

»Det er dybt naivt at tro andet. Jeg forstår ikke, at de politiske ordfører fra regeringspartierne og oppositionen med troværdigheden i behold kan fastholde argumentationen om, at det ikke har fundet sted.«

Ifølge Elbæk er det dokumentation nok, at NSA’s aflytning er blevet påvist i en række andre europæiske lande.

»Jeg undrer mig over, at man ikke tager de ting, som er kommet frem, alvorligt på samme måde, som man har gjort i Tyskland og England. Det er et kæmpe spørgsmål,« siger Uffe Elbæk.

Sammen med Enhedslisten foreslog han, at whistlebloweren Edward Snowden skulle have opholdstilladelse i Danmark. Forslaget blev nedstemt, hvilket ifølge Elbæk skyldes, at Danmark er nervøse for at ryge ud af de såkaldte ‘9 øjne‘ – en af de inderste kredse i samarbejdet med NSA.

»Politikerne vurder, at det er vigtigere end kritisk stillingstagen til, hvad NSA har gjort. Men Danmark har stået USA bi i så mange beslutninger, at der burde være kapital til også at tage et kritisk standpunkt,« siger Elbæk.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Ole Hækkerup, afviser på Folkemødet Uffe Elbæks anklager. Han fastholder den kategoriske afvisning af Edward Snowdens afsløringer.

»Jeg kender ikke til nogen dokumentation, der påviser, at andre myndigheders efterretningstjenester har foretaget sig noget ulovligt på dansk grund,« siger Hækkerup.

Alternativet imod masseovervågning

Uffe Elbæks parti, Alternativet, offentliggjorde torsdag deres politik, men på trods af partistifterens klare position på området, er overvågning ikke et punkt i programmet.

»Vi har ikke udarbejdet nogen politik på digitale frihedsrettigheder endnu, fordi det har vi simpelthen ikke nået. Andre områder er blevet prioriteret højere,« siger Elbæk. Han vil gerne løfte sløret for, hvor Alternativet kommer til at stå.

»Der skal være fuldstændig gennemsigtighed over hvem, hvorfor og på hvilket grundlag folk bliver overvåget. Det skal være muligt at aflytte personer, som har en ambition om at skade offentligheden. Men det kræver, at man har en retskendelse.«

Ifølge Elbæk har vi passeret en moralsk grænse i forhold til overvågning. Frygten for terror gjorde, at man så stort på principielle frihedsrettigheder, og der er brug for en revurdering af Terrorpakke 1 og 2.

Løsningen på problemet har hverken han eller Alternativet endnu, men han forudser, at det bliver en af de vigtigste politiske diskussioner i fremtiden.

»Det er en debat, som ikke må dø, og det er en debat, som vi er nødt til at tage fat på. Det er umuligt at forestille sig et demokratisk samfund, uden at borgerne har ret til et privatliv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik Christensen
  • randi christiansen
  • Jan Weis
  • Niels Mosbak
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kim Nielsen
Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, randi christiansen, Jan Weis, Niels Mosbak, Michael Kongstad Nielsen og Kim Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, man må ophøre med al den automatiske overvågning. Man kan ikke anse hele Danmarks befolkning for potentielle terrorister. Luk ned for det, og hvis man er så bange for terrorrister, kunne det nok hjælpe, hvis Danmark fremover holdt op med af føre mere eller mindre ulovlige krige rundt om i verden.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, randi christiansen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Se & Hør skandalen viser overvågningens helt uacceptable sider i et retssamfund. Det er tankevækkende, at bl.a. de politikere som er berørt og som siden 11. september 2001 har indført en uhørt overvågning af alle danske borgere, uanset om de har eller mistænkt for ulovligheder.

Vi må håbe, at skandalen kan fremme er retssamfund , som det danske demokrati kan være bekendt.

Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar

Pickelhaube er over os

Rødding Højskole blev efter tabet af Hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Prøjsen hurtigt et samlingspunkt for sønderjydernes modstand mod denne fremmede ånd – alle disse frø af ugræs – Bismarcks Preussentum – hvortil mange fra bondestanden sendte deres børn til for at opretholde forbindelsen til Kongeriget og den danske kulturkreds …

Måske er det ved at være tid til igen – her 100 år efter - at samle sig om - med udgangspunkt i højskolerne - de undertrykte, truede eller glemte rettigheder – men denne gang for alle samfundsklasser – og slå et slag for de personlige frihedsrettigheder – ikke måske – men ganske givet …

Der er nemlig mange paralleller mellem dengang og nu – den tyske ørn er genopstået i en lidt anden fjerdragt – blå med guldstjerner på – og med et NSA-messingemblem af den amerikanske ørn i pikkelhatten …

Ture Nilsson, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Overvågningen er et symptom på, at andre funktioner i samfundet ikke leverer varen. overvågning kan give mening, men det bør afgrænses i videst muligt omfang, og være tilgængelig viden. Når det ikke er muligt at få indsigt, må man forvente; at 'det er der en grund til'.

Det kan jo ikke være meningen - paranoide eksistenser, skal ha' frit spil bag jerntæppet.

randi christiansen

Nåmn, det ihvertfald godt, at vi ikke behøver være så bange for terroristerne.
Dog endnu en uskøn udvikling, som de overvågende har brug for - pga en trussel fra de utilpassede, som de selv har skabt. Når man opfører sig uretfærdigt, får man nemlig fjender. I et retfærdigt samfund, vil de evt resterende destruktive være nemmere at helbrede.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er historien med Dr. Dampe om igen (1820-erne), men i det "retfærdige" samfund skulle ingen overvågning være nødvendig. Det var jo også derfor, Grundloven af 1849 indstiftede brevhemmeligheden.

Vibeke Rasmussen

"Det er en debat, som ikke må dø …" siger Uffe Elbæk. Men hvis vi nu skal være helt ærlige, er den så overhovedet, rigtig for alvor nogensinde kommet i gang? Magthaverne og de kendte bliver jo vældig forargede, og får massiv medieopmærksomhed, når det går ud over dem, men ellers er det svært at få øje på nogen større, bredere folkelig eller mediemæssig forargelse eller bekymring. I hvert fald ikke i ret lang tid ad gangen.

"Jeg har ikke noget at skjule, så …" synes stadig at være den overordnede holdning hos de fleste, og det kan undre – undrer i hvert fald mig – at det fx ikke vakte langt større bestyrtelse, at moralen hos de ansatte hos Nets åbenbart var/er af en sådan beskaffenhed, at det indbyrdes var helt accepteret, at man tjekkede partneres, venners og andres betalinger og dermed disses færden. Burde alene dét moralske skred ikke have udløst et større ramaskrig? I stedet blev det hurtigt glemt til fordel for forargelsen over at først 'denne' og nu også 'hin' kendis havde været udsat for overvågning af transaktioner på deres kreditkort. Og så lagde forargelsen sig igen.

Måske er befolkningen bare i det store hele ligeglade med overvågning?

randi christiansen, Bjarne Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg er efterhånden begyndt at tro at alt det her om masseovervågning - hele debatten - handler om det forkerte. Det jeg tænker på er: har internettet reelle grænser eller er de fysiske grænser (som routere og kabler) den virkelig virtuelle del?

randi christiansen

Vibeke - jeg tror nærmere, at det handler om en følelse af magtesløshed - samt at det er et vanskeligt område at organisere på en hensigtsmæssig måde. Det er nyt 'land', og som vanlig er folkets demokratiske indflydelse begrænset til deres repræsentanters evner og sindelag.

Vibeke Rasmussen

Det har du sikkert ret i randi, at der også er tale om magtesløshed: Når man alligevel ikke kan gøre hverken fra eller til, er det nemmere bare at acceptere det. Men jeg tror også det har noget at gøre med, at en problemstilling er lettere, for medierne, at 'sælge' og skabe opmærksomhed om, hvis den kan fremstilles som en 'case' og altså kan præsenteres med 'ansigter'/personer. Tænk på Karina, Robert, Im ….

At visse kendisser har fået deres kreditkort afluret … er for småt. At COP15 blev overvåget … er for stort. Og NSA er nok i det hele taget 'for stort'. Selv her på Information er debatten 'desangående' jo begrænset. Og i medierne er der vist ikke mange andre end Anders Kjærulff på Radio24syv, der vedholdende beskæftiger sig med emnet: Overvågning?

Vibeke Rasmussen

Hvis ikke det fremgår helt tydeligt af ovenstående, så går mit sidste spørgsmålstegn på, om Anders Kjærulff er den enest, der vedholdende beskæftiger sig med overvågning. :)

randi christiansen

Vibeke - Ja, men så lad os holde gryden i kog, så godt vi formår. Jeg mener, at overvågningsproblematiken er een af mange afledte ubalancer ifht den store ubalance > en global ressourceadministration som er præget af inkompetente platugler og kleptokraters selvcentrerede og partielle verdenssyn. Et planetart helhedssyn ville hjælpe på sagen - lyt fx til bjørn lomborg i dagens natursyn på p1.

Jesper Wendt

Der har været vedvarende diskussion om der er blevet begået ulovligheder i Danmark, men det er jo ikke en debat om overvågning.