Læsetid: 3 min.

Underskud af viden om FE’s beføjelser

Loven om Forsvarets Efterretningstjeneste åbner flere spørgsmål, end den besvarer i forhold til tapning af fiberkabler. Og de oplysninger, der faktisk fremgår af loven, har danske politikere ikke sat sig ind i
28. juni 2014

Siden Information i sidste uge kunne fremlægge dokumenter, der viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilsyneladende samarbejder med National Security Agency (NSA) om at tappe fiberkabler med telefon- og internettrafik, er et forbløffende underskud af viden om efterretningstjenestens beføjelser blevet eksponeret.

Efter alt at dømme spiller begrebet rådata en nøglerolle i forhold til lovligheden af samarbejdet. Billedligt talt har vi at gøre med en suppedas af 0- og 1-taller, der i en kontinuerlig strøm flyder gennem fiberkablerne. Disse rådata skal behandles, før man kan finde egentlige personoplysninger i den, og så længe det ikke er sket, åbner loven om Forsvarets Efterretningstjeneste ifølge jurister for, at dataen i vidt omfang kan udleveres til fremmede efterretningstjenester uden om de almindelige beskyttelser af danskeres personoplysninger.

FE har i forvejen ganske brede beføjelser til både at indsamle og dele også personoplysninger, men disse beskyttelser bortfalder stort set, når det gælder deling af rådata, som FE har lov til at videregive, selv om tjenesten reelt ikke har nogen viden om indholdet – og uden at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har nogen mulighed for at følge med, eftersom tilsynet ikke har mandat til at beskæftige sig med rådata, men kun med deciderede personoplysninger.

Det er dog vigtigt at understrege, at FE ifølge Informations oplysninger anvender filtre for at forsøge at modvirke videregivelse af større mængder dansk data, men der er angiveligt tale om en relativ grov filtrering, der eksempelvis filtrerer mailadresser, der slutter på .dk fra, men ikke effektivt modvirker udlevering af mails fra danskere, der benytter gmail.com-adresser, eller af anden dansk kommunikation via udenlandske servicer.

Aldrig hørt om rådata

Den seneste uges debat har afsløret, at danske politikere ikke kender til disse beføjelser til videregivelse af rådata, selv om de selv samme politikere sidste år gav FE beføjelserne i FE-loven.

Flere politikere har således forklaret, at de ikke vidste besked med reglerne om rådata, selv om reglerne er nøje beskrevet i et særskilt afsnit i bemærkningerne til loven. SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, sagde ligefrem til Radioavisen: »Jeg har aldrig hørt udtrykket ’rådata’ før.«

Det vakte opmærksomhed, fordi Karina Lorentzen er formand for Folketingets Retsudvalg, men reelt er udsagnet mere bekymrende i lyset af, hun også besidder en af de fem pladser i det såkaldte Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der skal kontrollere FE og PET’s arbejde.

Formodentlig er der flere forklaringer på politikernes uvidenhed.

For det første den åbenlyse, at efterretningstjenesternes arbejde nødvendigvis er omgærdet af en høj grad af hemmeligholdelse. Der er meget, vi ikke ved om tjenesterne, og selv om det i den ideelle verden burde få politikerne til at sætte sig grundigt ind i de oplysninger, der faktisk er tilgængelige, kan det også have den effekt, at mange reelt opgiver at forstå, hvad der foregår på området.

En anden forklaring hænger sammen med, at der i de seneste mange år har været en del fokus på Politiets Efterretningstjeneste blandt andet på grund af PET-Kommissionen, sagen om Blekingegadebanden og det faktum, at tjenesten trods alt spiller en større rolle i offentligheden end FE i forbindelse med eksempelvis pressemøder om anholdelser af terrormistænkte.

Mens både medierne og politikerne således var ikke så lidt optagede af loven om PET, skyggede det tilsyneladende for FE-loven, der blev vedtaget samme dag, 30. maj 2013. Kun fire spørgsmål blev der stillet til loven i Folketinget, og de handlede alle fire om kontrollen med tjenesten, ikke om dens beføjelser.

Uklar lovgivning

At politikerne kunne have sat sig bedre ind i loven, ændrer imidlertid ikke ved, at lovteksten på en række punkter beskriver FE’s beføjelser så overordnet, at den skaber grobund for flere spørgsmål, end den besvarer i forhold til samarbejdet om kabeltapning.

Hvordan samarbejde med andre landes efterretningstjenester overhovedet er reguleret, er stort set ubeskrevet, og hvorvidt FE kan samarbejde med danske teleselskaber om indhentning fra fiberkablerne, fremgår heller ikke.

For så vidt adskiller Danmark sig fra Sverige, hvor efterretningstjenesten FRA efter alt at dømme samarbejder lige så tæt med NSA som FE. I Sverige tog de en debat om FRA-loven tilbage i 2007-2008, der fik befolkningen og interesseorganisationerne på mærkerne og gjorde det klart for alle, at Forsvaret har en elektronisk efterretningstjeneste med meget vide beføjelser, som på en række områder blev konkret beskrevet i loven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Jakob Lilliendahl
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Dorte Sørensen
Rune Petersen, Jakob Lilliendahl, Heinrich R. Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Der er muligvis tale om overfortolkning af udtalelserne om manglende viden, Folketingets generelle opfattelse, blandt en del af medlemmerne, af demokrati og betydning af demokratiske rettigheder, er nærmere sagens egentlige kerne, til forståelse af problemet.
USA er forbilledet for mange, hvilket for demokratiet betyder, der er kun demokratiske rettigheder til borgerne, hvis magthaverne er sikker på, du er demokratisk indrettet, i forhold til deres opfattelse af demokrati, lidt på samme måde, som retvæsenet og demokratiet generelt, behandler sorte/farvede mennesker i USA, som en slags andenrangsborgere.

Liberalisme er nok, ikke godt for demokratiet, men er en udpræget dyrkelse af mig og mit og de liberale har vind i sejlene, langt ind i den tidligere venstrefløj, der er muligvis der, problemet med forståelsen i virkeligheden er.
Nets skandalen er et godt eksempel på menneskesynet i dele af folkestyret er blevet bund råddent, spurgte man politikkerne før skandalen, så var der styr på både lovgivning og kontrol og det fik da heller ikke politikkerne efterfølgende til, at forstå vigtigheden af fysisk sikring, af vital infrastruktur og adgang til denne.

Det var også tydeligt i DONG sagen at demokratiet og retsstatsprincipper, er for nogen men gælder ikke for alle og, at meget har ændret sig, hvor Bjarne Corydon ydremere, gjorde det klart i Deadline, for en tid siden, at "skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked" så der er på alle måder, en udvidet liberal bane at spille på, så det er nok nærmer spillereglerne i demokratiet, der er blevet ændret, mere end det er forståelsen af reglerne, det kniber med i folkestyret, vil jeg tro.

Michael Madsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Inkompetente på trods af embedsfolk og konsulenter til 3.5 mia p.a., som man ellers skulle mene, burde kunne klæde politikerne på til at varetage deres hverv - og/eller korrupte. Den 1% kontrollerer økonomien, og resten blir mere og mere til grin.

Tue Romanow, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Rådata er nok ikke den samlede datastrøm. Det giver ingen mening.

Og hjemlen fra 2006 i forsvarsloven giver jo ubegrænset adgang til aflytning uden for Danmark - også selv om danskeres trafik indgår.

Kabelforbindelser gennem Danmark betragtes som udlandet, fordi "tråden" jo går ud af landet. Man kan aflytte "tråden" uden for grænsen og dermed uden for dansk lovgivning. Men man kan også tage fat i "tråden" inden den er kommet ud af landet. Det er stadig uden for dansk lovgivning. For det er en tråd mellem Danmark og et andet land.

Så spørgsmålet er ikke hvad man har lov at lytte til og analysere. For man har lov til alt, hvis man ellers kan komme til og lytte til "tråden".

Spørgsmålet er hvad FE har fået mandat til at gøre via forsvarsloven med ændringen i 2006.

Man skal ikke tro, at man i praksis analyserer sig gennem alt hvad der foregår på trådene. Det er alt for omfattende. Man kan derimod gå i dybden med bestemte telefonnummer, en bestemt IP-adresse osv, hvortil en mistanke er knyttet.

Men man kan også tage dele af al trafik til analyse, de såkaldte metadata. Og det gør man sikkert, hvor det er lettest og mest nyttigt.

Og det er nok f. eks. signaltrafik for telefoni, herunder mobil . Det kører på nogle særlige deltråde, og det er meget nemt at opsamle "hvem der ringer til hvem". gennem kabelforbindelsen

Men så får man jo også fat i danskernes egen trafik, herunder to danskere der ringer sammen via en central, der af praktiske grunde er placeret i udlandet.

Med ændringen til forsvarsloven 2006 fik man lov til at medtage dette, men ikke adgang til at analysere det dybere uden konkret mistanke.

Det er nok det, der menes med rådata. Altså f. eks. den samlede fangst af samtaledata uden videre analyse.

Snowdons tidligere oplysninger fra f.eks. Frankrig og Norge tyder på, at det netop er denne rådatafil, som efter en delvis sortering udleveres til andre. Som FRA har sagt ved et pressemøde, vil man helst udveksle rådata, så man kan lave sine egne analyser.

Pressemødet med Fredrik Wallin (47 min) kan ses her (lidt nede på siden):

http://klamberg.blogspot.dk/

Niels Duus Nielsen, Thomas Faisst og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Længe tror man bare, at verden er blevet skæv, og larmer op for at rette op på skævheden. Men en dag kommer man til et tipping point, hvor man indser, at verden overhovedet ikke er skæv men orienteret helt anderledes, end man gik og troede. Og der er ikke nogen måde, man kan komme tilbage til før tipping-punktet på, hvor meget man end ville ønske, at der var. Mælketænderne, der er trukket ud, vokser ikke tilbage. Skællene, der er faldet fra øjnene, kan ikke sættes på igen. Man kan selvfølgelig stadig larme op, but whats the point, det ændrer intet, og hvis det ikke er sorgarbejde, er det bare selvunderholdning.

Niels Duus Nielsen, Peter Poulsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Niels Engelsted
Frygt er terrorens virkemidler, demokratiet i Danmark blev let skræmt og gemt væk, terroren virkede, terroristerne vandt.

Men Danmark har fortjent bedre, for det er uværdigt.

Henrik Brøndum, randi christiansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar