Læsetid: 2 min.

Vækstplan: Ingen kan komme med et tal på job i vækstplan

Regeringen og Venstre har lavet skitsen for en vækstplan, men det står uklart, hvor mange job der er i den
18. juni 2014

»Der er alt, alt for få.«

Sådan lyder det fra Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen, omkring hvor mange arbejdspladser, som regeringens og Venstres skitse til en vækstpakke vil bidrage med.

Efter at have siddet ved forhandlingsbordet siden i søndags er de politiske parter tirsdag aften nået til enighed om rammerne for en vækstpakke.

Men aftalens mere end 90 initiativer vil ifølge partiformanden ikke betyde et boom i antallet af danske arbejdspladser.

»Jeg har set, at danske topchefer har kaldt regeringens vækstplan for uambitiøs. Og det er den også i den forstand, at mange af forslagene er gode nok, men det er ikke noget, der på den korte bane rykker mange arbejdspladser,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager forventer, at aftalen vil gøre det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark, hvilket skal styrke væksten.

Jakob Dall

Fra regeringens side har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) blandt andet siddet ved forhandlingsbordet.

Hun kan i forlængelse af Lars Løkkes svar om "alt for få" arbejdspladser heller ikke komme med et konkret tal på, hvor mange job der er i aftalen.

»Der er det ved det, at der er konjunktur- og strukturpolitik. Det her er vækstpolitik, og det skal gøre det attraktivt at drive sin virksomhed i Danmark, blive i Danmark og udvikle den i Danmark,« siger Margrethe Vestager.

»Det tror jeg ikke, at man skal gøre op i arbejdspladser, men det skaber en ramme for, at vores dygtige virksomhedsledere i samspil med deres medarbejdere kan drive det til mere,« tilføjer hun.

- Så det er usikkert, om der overhovedet er nogen?

»Næh, jeg siger bare, at den regnemaskine, som vi normalt drejer håndsvinget på, ikke kender den her type politik lige så godt, som vi gør,« siger Margrethe Vestager.

»Ikke desto mindre er det det, som aftalen er et meget klart udtryk for. Sådan en skitse som den her har et meget stort potentiale,« fortsætter hun.

Heller ikke finansminister Bjarne Corydon (S) nævner et konkret antal arbejdspladser, som aftalen vil kunne bidrage med.

»Det er sådan, at den her type politik fungerer meget enkelt. Den sætter virksomhederne stærkere, når vi skal konkurrere med resten af verden om de job, man konkurrerer om,« siger Bjarne Corydon.

»Man kan ikke regne præcist på, hvor meget de vil vinde på det, og hvornår det kommer. Men det siger sig selv, at det betyder noget, fordi hvis de taber den konkurrence, så koster det selvfølgelig job. Men vinder de den, så kommer der job,« lyder det fra finansministeren.

Liberal Alliance: Vækstplanen er patetisk

SF vil ændre blå vækstaftale med Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Javel, det sætter virksomhederne stærkere - så deres overskud og muligheder for at flytte produktion udenlands bliver bedre - det giver dem en større vækst.
"Nåh, jobs kan vi ikke sige noget om"- vi drejer kun håndsvinget for at det skal kunne betale sig at arbejde. Så kan de lære det...

Henrik Christensen, Sascha Olinsson, Rune Petersen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jamen jeg skal da gerne komme med et bud: præcis 4326 jobs. Tilfældigvis svarer det til antallet af engle der kan danse på et knappenålshovede.

Prove me Wrong!

arne poulsen, Kim Houmøller, Henrik Christensen, May Olsen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"når vi skal konkurrere med resten af verden om de job, man konkurrerer om,"

Er det mig, eller er hele verden blevet fuldstændig sindssyg?
Vi skal sgu da ikke bruge vore liv på at konkurrere om jobs, når klimaet og planetens ressourcer er under pres. Eller - jo, Bjarne Corydon må gerne konkurrere, når det nu er det, han vil.
Jeg har de allerstørste ambitioner om, at mit og resten af verdens menneskeliv skal handle om alt muligt andet, end at konkurrere om jobs.
Vi sidder på en grøn planet, med blå have, fantastiske dyr, jord man kan dyrke fødevarer i og potentiale for SAMARBEJDE mellem mennesker, dyr og klode,
og så skal vi globalt konkurrere om jobs ...

Det er det sørgeligste, jeg har læst i månedsvis. Og det siger ikke så lidt.

Henrik Christensen, Sascha Olinsson, morten Hansen, Carl Emil Ramsing, Torsten Jacobsen, Dennis Berg, Tue Romanow og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Så det er altså trickle-down economics der bruges her, bare for jobs?

Præsten er plaskvåd, og der sker intet for den tørstende degn.

Torsten Jacobsen

Rap Anden Rasmus

Rap anden Rasmus fra Ringenæs Sogn

kørte en tur i sin enspænder vogn

hesten for vognen blev træt af at gå

først gik den baglæns,

så gik den i stå.

Rasmus tog selen om halsen og fløj

hesten sad bagved i vognen og røg

og ihhh, hvor de gloede i Ringenæs Sogn

da Rasmus kom flyvende

med hyphest og vogn.

Rap, rap.

Helene Nørgaard Knudsen

"Ikke desto mindre er det det, som aftalen er et meget klart udtryk for. Sådan en skitse som den her har et meget stort potentiale"… Vi lader den lige stå! Aftalen er et klart udtryk for at vi ikke har nogle ideer men håber det bedste :-)

Henrik Christensen, Sascha Olinsson, Tue Romanow, morten Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Det er politisk bluf og kun taktiske overvejelser. Det skal stække Venstre efter et valg, hvis de skulle blive regeringsparti. SR laver nogle store forlig der vil hæmme Venstre i at fører blokpolitik med DF.

Philip B. Johnsen

"Husk"
Finanssektorens gældsfælde og den politiske styring af løntryknings politik, er afhængig af stavnsbindingsfaktoren i boliglån fælden.

Forøget forbrug hvis man har, høj privat gæld og overvurderet bolig, er skadeligt for økonomien, afdrag hellere på privatlån og søg, at formindske det samlet gældsniveau, det er sundt for økonomien.

Man bør nok ikke overveje, at tage et boliglån, hvis ikke renten kan stige til ca. 5% uden det giver problemer, for den samlede økonomi.

Tilbagebetal altid gæld, hvis der bliver plads i en ellers trængt økonomi, ikke lade sig friste til overforbrug, hvis der kommer lidt luft i økonomien.

Pas nu på den, tåbelige tilskyndelse til øget forbrug!

Torben R. Jensen

Vækstpakken handler ikke om jobskabelse eller at sætte gang i væksten, men om at få det højest mulige BNP i løbet af den årrække, som beregningerne gælder.

Den regnemaskine, som Vestager taler om, hedder DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) og er en makroøkonomisk model, som drives af et privat institut af samme navn.

DREAM forsøger at beregne økonomien over en årrække og har fokus på at maksimere den økonomiske vækst. De beregninger, som indgår i modellen, er primært baseret på ny-liberale teorier og fremskrivning af de seneste 10-20 års økonomidata. Teorierne forudsætter bl.a.:
At individder forsøger at maksimere indtjening og vælger det økonomisk mest fordelagtige.
At individder handler ligeså rationelt forudsigeligt som en computer
At individet har fuld information om alt vedrørende egen økonomi
Kort sag at danskene er nogle egoister, der ikke tager hensyn til familie og andre mennesker, at vi alle køligt beregner vores handlinger og at vi ved alt om de ting, der har indflydelse på vores økonomi.

Når beregningerne sker over en årrække, så vil det give mest vækst, hvis den positive effekt af initiativerne optræder i en højkonjunktur og ikke i den aktuelle situation. Jobskabelsen indgår derfor ikke i beregningerne bortset fra, at flere i beskæftigelse kan give større forbrug, inflation og mindre vækst, når vi får den højkonjunktur, som modellen har forudsagt.

Lasse Damgaard, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Grethe Preisler og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Den anden model er ADAM, som vedligeholdes af Danmarks Statistik. Så vidt jeg ved har ADAM en kortere tidshorisont og er mere baseret på statistiske sammenhænge.
Teorierne i ADAM var oprindeligt inspireret af Keynes, men er formentlig efterhånden erstattet af markedsorienterede teorier, svarende til DREAM modellen.

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

"»Der er det ved det, at der er konjunktur- og strukturpolitik. Det her er vækstpolitik, og det skal gøre det attraktivt at drive sin virksomhed i Danmark, blive i Danmark og udvikle den i Danmark,« siger Margrethe Vestager.
»Det tror jeg ikke, at man skal gøre op i arbejdspladser, men det skaber en ramme for, at vores dygtige virksomhedsledere i samspil med deres medarbejdere kan drive det til mere,«

- Så det er usikkert, om der overhovedet er nogen (job)?

»Næh, jeg siger bare, at den regnemaskine, som vi normalt drejer håndsvinget på, ikke kender den her type politik lige så godt, som vi gør,« siger Margrethe Vestager.
»Ikke desto mindre er det det, som aftalen er et meget klart udtryk for. Sådan en skitse som den her har et meget stort potentiale,« fortsætter hun."

Totalt sort snak fra første til sidste bogstav. Margrethe Vestager får Sarah Palin til at virke velformuleret og logisk.

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Torben R. Jensen:

Jeg ser, du har forstået lidt mere af det, Vestager siger, end jeg har, så kan du forklare, hvad for en type politik, det er regnemaskinen (DREAM) ikke kender, men som Vestager selv kender bedre?

Corydon supplerer:

"»Det er sådan, at den her type politik fungerer meget enkelt. Den sætter virksomhederne stærkere, når vi skal konkurrere med resten af verden om de job, man konkurrerer om,« siger Bjarne Corydon.
»Man kan ikke regne præcist på, hvor meget de vil vinde på det, og hvornår det kommer. Men det siger sig selv, at det betyder noget, fordi hvis de taber den konkurrence, så koster det selvfølgelig job. Men vinder de den, så kommer der job,« lyder det fra finansministeren."

Hvis jeg forstår det ret, så kan ingen af deres modeller sige noget om, hvad eller hvornår, man vinder, man ved bare, at man vinder et eller andet ved at føre en bestemt slags politik. Det er altså ren ideologi.

Men hvis der ikke kan regnes på det her, inklusive hvad vi kan forvente at tiltrække af virksomheder og forretning, hvad var det så, man havde Produktivitetskommisionen til at sidde og regne på?

Torben R. Jensen

Både Økonomiministeriet og finansministeriet bruger primært DREAM og supplerer med ADAM, når der skal beskrives detaljer om f.eks. effekt på arbejdsmarked.
Corydon taler om økonomisk politik på langt sigt, dvs over 1 år og formentlig 5 til 10 år. Når Corydon ikke ved, hvornår politikken har effekt, så skyldes det at han ikke kan sige præcis, hvornår højkonjunkturen kommer og dermed de gode effekter af vækstpakken i form af vækst.
Pointen ved den langsigtede økonomiske poliotik er, at man kan fordele virkningen over flere år og f.eks. afholde udgifter nu, som først (måske) forbedrer økonomien om 3-5 år.
Vi har ført den type politik siden midten nullerne. Jeg forventede ved regeringsskiftet, at DREAM ville blive skrottet med det og og troede, at det blot var af praktiske grunde da regeringen overtog Venstre finansregnskab i 2011 uden nye beregninger, men da Finans- og Økonomiministeriet i 2012 fortsatte med at anvende DREAM og ikke gik tilbage til ADAM viste det, at den økonomiske politik er baseret ny-liberal økonomisk tankegang og ikke Keynes.
Det er primært det, der har snydt alle vælgere. Hverken Venstre eller Socialdemokraterne har på noget tidspunkt sagt, at deres politik er baseret på Taylors ny-liberale tanker og ikke Keynes. I Venstre betyder det bl.a. at tanker om lokalt selvstyre, famliebrug og anstændighed er erstattet af stordriftfordele, omdannelse af andelsforetagender og professionel moderne ledelse. Det forsøg på konjunkturudjævning, som Keynes står for er erstattet af Taylor ide om at vækst skabes i den private sektor.
Det er en komplet tåbelig økonomisk tankegang. Men diskussionen om 2020-planen var realpolitik, hvor man diskuterede, hvordan vi bedst kan indrette os, når væksten kommer. Krisepolitikken kom derfor til at tilpasse samfundet til den kommende højkonjunktur med fuld beskæftigelse og ikke at bringe os ud af krisen, fordi det er ifølge Taylor alene markedet, der kan gøre det.

Claus Jensen, Lasse Damgaard, Philip B. Johnsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar