Kommentar
Læsetid: 2 min.

Hvor blev visionerne for uddannelse af?

Dansk uddannelsespolitik er besat af at fremskrive scenarier frem for at udpege en proaktiv vision for fremtidens uddannelsessystem
Indland
16. juni 2014

Først var det de 300.000 engelsktalende ingeniører, som Indien uddanner om året. Så var det kineserne, den billige arbejdskraft fra Østeuropa og den øgede konkurrence fra menneskelignende robotter. Dansk uddannelsespolitik er som besat af at forudsige, foregribe og bemestre sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på fremtidens arbejdsmarked. Eller rettere sagt: Den er besat af at fremmane forskellige scenarier, som får aktuelle uddannelsespolitiske tiltag til at fremstå som uomgængelige og nødvendige. Men den blænder hermed samtidig for en mere grundlæggende, proaktiv og visionær diskussion af, hvad vi i grunden vil med vores videregående uddannelsessystem.

Der måles, regnes og vejes. Der laves markedsprognoser og såkaldte uddannelsesfremsyn over fremtidige arbejdsmarkedsbehov, og når uddannelserne justeres derefter, reduceres de typisk til et spørgsmål om økonomisk effektivitet. Det har vi allerede set i en årrække.

Mange læser for længe

Men regeringens kvalitetsudvalg foretager en kovending i fortolkningen af de respektive fremtidsprognoser: Forudsigelsen af indernes, kinesernes, østeuropæernes eller robotternes komme bliver nemlig her ikke besvaret med det vanlige mantra om mere uddannelse, mere kreativitet og mere innovation.

Ifølge kvalitetsudvalget er Danmark derimod i en situation, hvor alt for mange unge mennesker allerede får en lang videregående uddannelse. Kvalitetsudvalget foreslår blandt andet at afskaffe det gældende retskrav om at blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis blot man har en bachelorgrad. Kun en tredjedel skal fremover fortsætte direkte på baggrund af deres karakterer.

De resterende to tredjedele vil derimod skulle kvalificere sig via arbejdsmarkedserfaring. Det er dog grundlæggende uklart, hvor mange udvalget reelt ønsker optaget på kandidatuddannelserne. For med henvisning til egne fremskrivninger af, hvor mange personer med en lang videregående uddannelse, der vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem til 2030, konkluderer udvalget samtidig, at vi er i færd med en såkaldt »overuddannelse, hvor nogle må tage job med et arbejdsindhold, hvor uddannelsen ikke udnyttes effektivt«.

Hvor er troen på uddannelse?

Kvalitetsudvalget giver med andre ord uddannelsessystemet skylden for et aktuelt, og i udvalgets øjne især fremtidigt, beskæftigelsesproblem. Samtidig præsenteres vi for en temmelig snæver efterspørgselsorienteret forståelse af, hvad videregående uddannelse skal bruges til.

Uddannelsespolitik er blevet til arbejdsmarkedspolitik, og arbejdsmarkedspolitikken er indrettet med henvisning til ensidige og stærkt politiserede fremskrivninger. For kvalitetsudvalgets vedkommende gælder f.eks., at prognosticeringen af det fremtidige forhold mellem udbud og efterspørgsel udelukkende fremanalyseres ved at se på de nyuddannedes startløn på arbejdsmarkedet.

Uddannelsessystemet kan og skal naturligvis ændres løbende i forhold til det samfund, det er en del af og spiller en vigtig rolle i at udvikle. I efterkrigstiden opstod der eksempelvis en stærk og visionær tro på uddannelsessystemets positive betydning for velfærd og vækst såvel som for opbygningen af en fredelig og demokratisk verden. Sådanne samfundsvisioner har i dag fortonet sig. Med den aktuelle fremskrivningstrend ser vi i stedet en reaktiv og initiativdræbende uddannelsespolitik, hvor en række grundlæggende ubekendte faktorer fremmanes som evidente fremtidsscenarier – scenarier som uddannelsesudbuddet derefter snævert skal indrettes efter. Hvad er der dog blevet af troen på, at uddannelsessystemet også kan – og skal – spille en proaktiv rolle i at skabe og udvikle et fremtidigt og bedre samfund?

Gritt B. Nielsen er adjunkt, Laura Louise Sarauw er postdoc, begge ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her