Læsetid: 3 min.

Akademikernes formand: Regeringen svigter de nyuddannede

Regeringen gør ikke nok for de unge arbejdsløse, mener akademikerne. Regeringen afviser kritikken
3. juli 2014

Når landets unge i disse måneder kommer ud fra universiteter eller andre højere læreanstalter, kan hver fjerde af dem se frem til at stille sig op i arbejdsløshedskøen.

Ifølge Akademikernes netop offentliggjorte ledighedstal for maj er 27,7 procent af dem, som inden for det seneste år afsluttede deres uddannelse, nemlig fortsat ledige. Et tal som får formanden for Akademikerne, Finn R. Larsen, til at kritisere regeringen, fordi den ikke sikrer, at samfundets investering i uddannelse bliver omsat til værdiskabelse i virksomhederne. Han mener, at SR-regeringen gør det modsatte, når den med sin nye beskæftigelsesreform tager 116 mio. kr. fra akademikernes seksugers selvvalgte uddannelse.

»De 116 mio. kr. kunne have været brugt til at skabe akademikerjob, og når man skaber akademikerjob kommer der industrijob – og omvendt. Det hænger sammen et eller andet sted, fordi det hele gerne skulle skabe noget økonomisk vækst. Regeringen er dumpet, fordi den ikke tænker vækstsituationen med. Men nu får den chancen for at komme til reeksamen i forbindelse med finansloven,« siger Finn R. Larsen.

Akademikerne mener selv at have fundet opskriften: Der kan årligt skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af det anvendes de 116 millioner kroner til at etablere en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede ansatte i en introperiode kan få tilskud til 50 procent af lønnen.

Skiftende regeringers satsning på uddannelse har betydet, at der i 2013 blev uddannet 30 procent flere akademikere end i 2008 – hvilket skaber en nettotilvækst på 10.000 akademikere årligt. En ambition som skyldes behovet for at løfte vidensniveauet i det danske samfund, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Virksomheder med højtuddannede har nemlig en højere produktivitet og skaber mere værdi. Konsulenthuset Damvad har beregnet, at hvis Danmark løfter andelen af de højtuddannede i de private virksomheder til niveau med topfem blandt de europæiske lande i OECD, så vil bruttonationalproduktet (BNP) blive 20 mia. kr. større.

R: Det er en udfordring

Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, er enig i behovet for at gøre mere for at få akademikerne, og særligt de unge af slagsen, i arbejde.

»I første omgang var det forkert at fjerne de seks ugers selvvagt uddannelse for akademikerne, da det er en af de eneste rettigheder, den enkelte har for faktisk at gøre noget for at forbedre sine jobmuligheder. Og vi ved, at når man for eksempel tager en akademiker og parrer denne med en lille håndværksmester eller mindre virksomhed, så kommer der tit meget godt ud af det. Ikke bare et job for den ledige, men også flere ordrer til virksomhederne. Så der er behov for at arbejde med mere målrettede tiltag for at få flere akademikere i arbejde, hvilket som sagt ikke bare kommer dem, men hele samfundet til gavn,« siger Stine Brix.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, afviser dog, at regeringen ligefrem skulle være dumpet i forhold til akademikernes ledighed: »Der er en udfordring med akademikernes ledighed, og især er der rigtigt mange nyuddannede, som går lige fra det grønne eksamensbord og ud i arbejdsløshed. Det er både et problem for den enkelte og samfundet, som mister sin investering i vedkommende. Men jeg mener nu ikke, at vi svigter akademikerne, fordi vi bruger flere penge på at gøre de ufaglærte til faglærte. Beskæftigelsesindsatsen skal jo også fokusere på den enkelte lediges behov og muligheder, så vi bryder med one size fits all: Altså uanset om det er en brolægger eller akademiker, som kommer ind i jobcentret, så skæres de over samme læst. Det er rigtigt, at vi ikke har en bestemt pulje penge til akademikerne. I den ideelle verden, hvor vi havde flere penge, ville der have været det. Men verden er nu engang ikke ideel,« siger Farooq.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Markedet er måske ved at være mættet med djøf'er, kommunikationsrådgivere og symbolanalytikere.

Dennis Berg, Herdis Weins, Tue Romanow, Martin Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Akademikerne mener selv at have fundet opskriften: Der kan årligt skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af det anvendes de 116 millioner kroner til at etablere en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede ansatte i en introperiode kan få tilskud til 50 procent af lønnen.

Gamle ideer, som heller ikke virkede da det hed 'isbryder'-projektet for ca 20 år siden.

Virksomhederne har ikke brug for alle de akedemikere, som bliver uddannet og der skal nu uddannes flere end nogensinde, ifølge regeringen.
Istedet for at få akedemikerjob bliver akedemikerne konkurrenter til HK'erne om HK-jobs. Og så skal HK'erne have mere uddannesle for at kunne konkurrere med akedemikerne om jobs.

Måske vinder Danmark konkurrencen om at have den bedst uddannede arbejdsløs- befolkning i verden. Så bliver konkurrencestatsmenneskene nok glade.

Herdis Weins, Tue Romanow, Martin Andersen, lars abildgaard, Niels Engelsted og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Regeringen svigter akademikerne og samfundet en bloc ved at ikke at oprette stillinger, hvor deres ekspertise udnyttes.

Herdis Weins

Michael Pedersen -
der fik du lige prisen for ugens dummeste kommentar . Og kampen er ellers hård.
Min venindes lillebror fik masser af gode råd om at studere noget andet, da han først i 80'erne,hvor der var en overproduktion af biologer, insisterede på at læse biologi og specialisere sig i genetik.
Nu er han en højt betalt forsker, der forsker i, hvordan man se genetiske dispotioner for depression og andre arvelige sygdomme med henblik på at kunne forhindre - eller i hvert fald minimere - udbredelsen af dem.
Det er godt, han ikke hørte efter alle de gode råd.

Steffen Gliese

Man kan sige, Michael Pedersen, at folk stemmer om, hvad samfundet skal bruge sine ressourcer på, når de vælger uddannelse.

Jesper Wendt

Var det ikke lettere med listen over dem, der ikke bliver svigtet af denne regering, og den forrige for den sags skyld.