Interview
Læsetid: 5 min.

Blokkens sidste beboer

Mohammad Ismail nægter at flytte fra sin lejlighed i Gellerupparken, selv om hans familie er de eneste, der stadig bor i boligblokken. De andre beboere er flyttet ud, fordi bygningen skal rives ned som et led i saneringen af ghettoen
Et par boligblokke i Gellerupparken skal ryddes som led i kommunens helhedsplan, så der kan opføres nye boliger. Derfor er 192 lejemål opsagt, og familierne er flyttet. Men i en lejlighed er der stadig lys.

Carsten Ingemann

Indland
9. juli 2014

Når mørket sænker sig udenfor, bliver boligblokkens facade sort. Byggeriets mange lejere er flyttet, og vinduerne, der engang var et kig ind til familieliv i Gellerupparken, er nu knuste, mørke eller sømmet til med træplader. Kun i én lejlighed er lyset tændt, og her bor Mohammad Ismail, som er blevet en hovedpine for boligforeningen og Aarhus Kommune. Mohammad Ismail og hans familie nægter at flytte og sætter sig dermed på tværs af saneringen af Gellerupparken.

Det er ikke, fordi han har noget imod helhedsplanen, forsikrer han straks, da han byder Information indenfor i sin lejlighed.

»Men jeg vil ikke presses ud af den lejlighed, jeg har boet i gennem 23 år. Det er her, mine børn er vokset op, det er her, jeg kan lide at bo, og det er her, jeg engang havde gode naboer«, siger 60-årige Mohammad Ismail, som er gift, far til otte og tidligere mekaniker.

Nu er naboerne væk. Helhedsplanen kræver, at tre boligblokke rives ned for at gøre plads til en vej og nye byggerier, og derfor er 192 lejemål blevet opsagt.

I starten protesterede beboerne. »Hvorfor rive gode familieboliger ned? Hvorfor tvinge beboere væk? Hvorfor skal politikernes prestigebyggeri gå ud over os?« blev der spurgt. Men protesterne forstummede, husker Mohammad Ismail, som pludselig stod næsten alene med sin modstand. 189 familier accepterede boligforeningens genhusningstilbud og har fået nye boliger og økonomisk hjælp til flytningen.

I dag står deres lejligheder tomme og nedrykningsklar, men boligblokkene er ikke blevet revet ned til den planlagte tid. Tre familier – heriblandt Mohammad Ismails – sagde nej til tilbuddene om nye boliger og lagde sag an mod Brabrand Boligforening.

»Da vi blev opsagt, fik vi en tryghedsgaranti for, at vi ikke ville blive flyttet imod vores vilje. Vi skulle være tilfredse med det nye boligtilbud, men jeg er ikke tilfreds med de to tilbud, jeg fik«, siger Mohammad Ismail. Begge tilbud var boliger i Gellerupparken, og her har han ikke lyst til at bo længere. Han har ikke råd til at flytte, og selv med økonomisk flyttehjælp fra boligforeningen, er han bange for, at huslejen vil blive for høj i en ny lejlighed, når helhedsplanen er gennemført.

»Jeg har været meget tilfreds med at bo her i alle 23 år, men når jeg bliver presset ud på denne måde, har jeg slet ikke lyst til at være beboer i Brabrand Boligforening længere. Hvis ikke jeg kan blive lige her, vil jeg helt væk herfra«.

En rigtig møgsag

For nylig afsagde byretten sin dom, som gav boligforeningen et klart medhold. Den ene af de tre familier accepterede dommen og er nu blevet genhuset, mens Mohammad Ismails familie og den tredje familie nu har anket sagen til landsretten.

Administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, kalder det »en rigtig møgsag«. Før landsretten har taget stilling til sagen, kan de to familier nemlig ikke tvinges ud. Det forsinker ikke helhedsplanen, men giver nye høje udgifter på grund af de tomme blokke.

»Den her sag har ingen vindere, kun tabere, og den største taber er nok Gellerupparkens øvrige beboere. Ment på den måde, at de tomme blokke giver stedet en fornemmelse af at være en spøgelsesby. Mere utryghed er ikke det, Gellerupparken har brug for«, siger Keld Laursen.

Som ung boede han selv i Gellerupparken. Det var dengang, tanken var, at lejlighederne skulle være for middelklassen, som gerne ville ud af byen og ind i nogle lysere, større lejligheder med grønne arealer omkring. Stemningen omkring Gellerupparken var god, men det lykkedes ikke at leje lejlighederne ud til dem, man havde tænkt, skulle bo her. Gæstearbejderne kom.

»Jeg kan godt huske, at beboermikset herude blev et andet« siger Keld Laursen. »Det er nok ligesom integrationsindsatsen i resten af samfundet – man gjorde for lidt i tide, og derfor har vi i dag sådan noget som en ghettoliste«.

Denne liste udgøres af Gellerupparken plus 32 andre boligkvarterer, som alle har det til fælles, at der bor mange arbejdsløse, mange indvandrere, at der er meget kriminalitet, lave indkomster og en lav grad af uddannelse.

»Det vil vi ændre med helhedsplanen, og hvis jeg skal give dig en oneliner, så er visionen at ændre bydelen fra at være en udsat bydel til at være en attraktiv, international bydel i Aarhus«, siger Keld Laursen.

– Kan ny arkitektur gøre noget ved lave indkomster, dårlig uddannelse og for meget kriminalitet?

»Nej, og derfor er der tre spor i helhedsplanen. Det første handler om infrastruktur og om fysisk at åbne op for bydelen. Det andet spor er en boligsocial indsats, og det tredje spor er, at vi skal have et andet lejlighedsmiks og nogle andre størrelser, som i højere grad tiltaler andre typer beboere, end dem, der søger i dag«.

– Vil I have flere danskere ind?

»Det er ikke et af de officielle mål. Kineserne bor i China Town, Italienerne bor i Little Italy, og danskerne klumper sig sammen på solkysten. Fred være med det. Det er uddannelse og arbejdsløshed, vi skal gøre noget ved med helhedsplanen.«

’Ingen bag mig’

Mohammad Ismail har boet i Gellerupparken i for mange år til, at han tror på, at Keld Laursen og kommunens planer kan løfte kvarteret.

»Jeg stoler ikke på, hvad de siger. Jeg har set mange, mange projekter, som ikke har hjulpet,« siger Mohammad Ismail, som sidder i en sofa i stuen, som han selv har renoveret med nye gulve og gardiner til måske ingen verdens nytte.

»De måtte gerne lave deres helhedsplan, de må gerne bygge nyt, og der må godt flytte andre herud, men hvorfor behandler de ikke mig, der bor her, med respekt?«.

Mohammad Ismail har fulgt med i, hvad pressen har skrevet om familierne i Gellerupparken, som nægter at flytte, og han er træt af, at hans familie bliver set som problemet.

»Jeg ville flytte i morgen, hvis de finder mig en bolig, som min familie kan være tilfreds med.«

»Der er ingen, der står bag mig, så alle mennesker tænker, hvorfor flytter han ikke bare? Jeg tænker, hvorfor krævede de andre beboere ikke deres ret til at blive boende? Hvorfor rive noget ned, der er godt, bare for at bygge nyt?,« siger Mohammad Ismail, hvis fingre bevæger sig hurtigt omkring bedekransen, som han har haft i hænderne, lige siden vi satte os ned.

»De tænker ikke på os, der bor her, men på dem, de gerne vil have til at flytte herud«.

Ude på en af stierne foran endnu en næsten tom blok står to drenge og kigger op mod facaden. Her bor den anden familie, der ligesom Mohammad Ismail nægter at flytte. Drengene taler om en etage, der for nylig brændte og nu er sort af sod.

»De siger, at den var påsat«, siger en af drengene og peger op mod det sted, hvor han tror, branden var værst.

»Der er også nogle, der smadrer vinduerne med sten,« siger den anden dreng. »Kom, det er lige meget,« siger han og trækker sin ven væk i ærmet.

»Det skal alligevel bare rives ned, så der bliver plads til nogle andre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

»Jeg ville flytte i morgen, hvis de finder mig en bolig, som min familie kan være tilfreds med.« - Hvad med eget initiativ?

Nils Bøjden

Andre steder i landet bliver man tvangsforflyttet efter man er blevet tilbudt en "tilsvarende" bolig.

For nogle år siden var jeg i bestyrelsen for en stor andelsboligforening. Her blev jeg taget i skole af vores advokat, da jeg stillede spørgsmålstegn ved ekspropriering af et stykke af boligforeningens grund til en transformatorstation, med ordene: Tror du virkelig at du kan få lov til at stille dig i vejen for fællesskabets bedste og udvikling?

At det ikke sker her må udelukkende bero på at boligernes ejer ikke ønsker at iværksætte nedrivning.

Martin Madsen

Al respekt for Mohammad Ismail's kamp for en ordentlig behandling, samt for det retssystem der lader ham efterprøve sin sag flere gange.

lars abildgaard, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Når private udlejningsejendomme skal rives ned, og der bor lejere med beskyttede lejemål i dem, så kan de ikke siges op, hvis de ikke vil. I de situationer klares det normalt med en stor pose penge, eller ved at udlejer finder en anden "passende" lejebolig et andet sted i et "passende" kvarter, til en nogenlunde "passende" pris. Hvis der kun er én lejer tilbage, er det som regel nemt ordnet, man går bare stille med dørene, det samme skulle det almene selskab gøre.

Nils Bøjden

@Michael Kongstad Nielsen

"Når private udlejningsejendomme skal rives ned, og der bor lejere med beskyttede lejemål i dem, så kan de ikke siges op, hvis de ikke vil."

Selvfølgelig kan de det. Hvis der er vedtaget en lokalplan der siger at bygningerne skal rives ned til fordel for et eller andet og man er blevet tilbudt en anden tilsvarende bolig så bliver man alle andre steder tvunget til at flytte. Og dette kommer beboerne til at tabe klart og utvetydigt. Selvfølgelig kan de ikke stå i vejen for de forandringer boligselskabet har besluttet.

Michael Kongstad Nielsen

Niels Bøjden: - ja, hvis de er blevet tilbudt en passende tilsvarende bolig. Det er kommunen, der er afgørende myndighed på spørgsmålet, da kommunen ikke må tillade en bolig nedlagt, hvis der er lejere i den, der ikke selv har sagt op. Kommunen kan afgøre, at det tilbud en lejer har fået, er godt nok, og så er det ud ( i sidste instans ved politiets hjælp).

Flemming Scheel Andersen

Man kan mene om planen i Gellerup hvad man vil, jeg tror ikke på den.
Men at rive boliger og værdier ned bliver nu nok aldrig min livret.
At man så ikke kan finde ud af at give alle kompensation, der vil tilfredsstille dem overrasker ikke det mindste, uanset det med garanti vil være ganske betydningsløst på projektets økonomi.
Boligselskabet kan selvfølgeligt ikke råde over udlejede lejligheder, som de finder det passende. Kommunen kan derimod ekspropriere af hensyn til almenvellet, men har så vel pligt til at genhuse på tilfredsstillende vilkår.

Denne ret til og mulighed for at ekspropriere af hensyn til almenvellet, bliver så forvaltet fuldstændigt tilfældigt efter div. kommuners forgodtbefindende, hvilket i mange tilfælde totalt tilsidesætter den private ejendomsret og skade mange mennesker dybt og alvorligt på deres økonomi, for resten af deres liv.

lars abildgaard, Karsten Aaen, Rune Petersen, Nic Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Heller ikke jeg tror ret meget på planen i Gjellerup - den bebyggelse har altid været for stor. jeg husker, at arkitekten stolt udtrykte, at det skulle være en landsby på højkant - og at hans intentioner var, at der i bebyggelsen skulle være alt, hvad beboerne havde brug for.
Det blev en landsby på højkant, med sladder og social kontrol indbyrdes - med alt, hvad beboerne havde brug for indenfor bebyggelsen - bort set fra arbejdspladser.
Nogle af de børn herfra, vi i busser får kørt ud på min skole, kender geografisk set ikke andet af området end det, der ligger indenfor blokkene. De har ikke været inde i Århus, de kommer ikke ned til Brabrandsøen - somme tider bliver de kørt i biler til familiemedlemmer, men det er så det. Der er jo alt, hvad man har brug for i området.
Beboerne i de nedrivningsbesluttede blokke er blevet tilbudt helt tilsvarende lejligheder til dem, de bor i nu, i de nærliggende blokke. Området er meget stort, der er rigtig mange ens lejligheder, og udskiftningen er pænt stor - så det er der ingen grund til at tvivle på.
Ifølge den lokale presse har en af de to tilbageblivende familier forlangt 2,5 mill for at flytte - men det ved jeg ikke, om passer. Almindelig stædighed findes alle steder - og selv om man får udgifterne betalt, er det jo bøvlet at flytte, selv om man får sine udgifter betalt. Hvis lejligheden så er magen til, har man ikke opnået noget for ulejligheden.
Men trods alt er alle andre beboere jo også flyttet - så mon ikke, at tilbuddet er i orden?

Flemming Scheel Andersen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Man kan jo tro hvad man vil....og gør det gerne.

Måske er det 25 millioner der er forlangt??

Kristoffer Larsen

»Jeg kan godt huske, at beboermikset herude blev et andet« siger Keld Laursen. »Det er nok ligesom integrationsindsatsen i resten af samfundet – man gjorde for lidt i tide, og derfor har vi i dag sådan noget som en ghettoliste«.

På samme måde som mikset i visse skoler hvor de såkaldt ressourcestærke danskere flytter deres børn væk fra uroskabende elever med manglende sociale kompetencer og kulturelle færdigheder.

Nils Bøjden

@Michael Kongstad Nielsen

"hvis de er blevet tilbudt en passende tilsvarende bolig."

Det står der flere steder i artiklen at de er.

Derimod ser det ud til at boligforeningen (ejeren) har kvajet sig og åbnet en ladeport for afpresning : "Da vi blev opsagt, fik vi en tryghedsgaranti for, at vi ikke ville blive flyttet imod vores vilje. Vi skulle være tilfredse med det nye boligtilbud,"

Så selvfølgelig bliver de tvangsforflyttet på trods af boligforeningens potentielle selvmorderiske udtalelser.

Børge Olsen

Virker vanvittigt at en egoistisk sjæl på den måde kan blokere for gennemførelsen af en tilsyneladende fornuftig beslutning -- forklædt som den lille mands kamp mod overmagten - føj, det lugter !

Kaj Spangenberg, ellen nielsen og Jeff Petersen anbefalede denne kommentar
Jack Jönsson

Endnu en tråd hvor racismen ansigt titter frem. Havde kommentarerne været de samme hvis det var en dansker der havde modsat sig flytning?

Niels Duus Nielsen, Ture Nilsson, lars abildgaard og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Man fristes jo næsten til at sige:

"Sidste mand lukker og slukker!"

/O

Torben Selch

En skam at tingene har udviklet sig som det måske gjorde for området. Om det skyldes for stor indbyggere af arbejdsløse og indvandrer (ghetto) ved jeg ikke. Men jeg kom i slut 1980'erne i området - da mine studie venner delte en lejlighed. Det var superlejligheder med masser af plads, samt stor lækker altan. Masser af grønne områder. Så som arkitektonisk udført opgave - både inde i lejlighederne og udenfor, synes jeg området var super - hvis man nu skal bygge i højden.

Karsten Aaen

"Som ung boede han selv i Gellerupparken. Det var dengang, tanken var, at lejlighederne skulle være for middelklassen, som gerne ville ud af byen og ind i nogle lysere, større lejligheder med grønne arealer omkring. Stemningen omkring Gellerupparken var god, men det lykkedes ikke at leje lejlighederne ud til dem, man havde tænkt, skulle bo her. Gæstearbejderne kom."

Meningen var at arbejderklassen i Aarhus skulle flytte derud. Den arbejderklasse som indtil omkring 1970-1975 boede i centrum af Aarhus, bl.a. i Fiskergade og i områderne omkring Graven og Latinerkvarterer mm. og mv. Og som socialdemokratismen gerne så flytte ud til og i Gellerupparken. Derfor blev Gellerupparken lavet sådan som den blev - med et lukket stisystem, hvor man havde alt hvad man skulle bruge indenfor rækkevidde, skole, børnehave, vuggestue, købmænd, vaskeri mm. og mv. Og ja, meningen var muligvis også at den landarbejdervefolkning som boede i byerne omkring Aarhus skulle flytte ind til og i Gelleupparken. Men se, det skete ej. Og hvorfor så ikke? Fordi folk på landet fik bil.....og bilede ind til deres arbejde på Ceres eller Sojakagefabrikken eller Aarhus Olie.

Og jeg har altså også et par gange eller tre været i Gellerupparken i 1980erne....det var og er store dejlige lyse lejligheder til en billig penge. Jeg ved ikke om der stadig bor studerende derude (i Gellerupparken) i bofællesskaber (kollektiver) eller ej; jeg håber det. For det giver altså en helt anden dynamik end når der (kun) bor mennesker på pension, førtidspension, alkoholikere, narkomaner, folk på kontanthjælp mm.

Ift. Gellerupparken og udlændinge handler det altså ikke om det som Kristoffer Larsen tror det handler om. Det handler om at mange udlændinge/indvandrere/flygtninge i 1970erne, 1980erne og 1990erne havde meget store børneflokke. Og om at de 5 og 6 værelses lejligheder der var - og er - i Gellerupparken - er - og var - det eneste sted, Aarhus Kommune kunne flytte dem ind og hen.
Og det er aldeles ikke indvandrernes m.fl. skyld alt dette her - det handler også om at for Aarhus Kommune har det været meget nemt at flytte mennesker på kontanthjælp, alkoholikere, narkomaner mm. ud og ind boligerne i Gelleruppparken. Lejlighederne stod jo tomme, så det var da det nemmeste...

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Selv om du kalder det for "en billig penge", Karsten Aaen - så er det altså temmelig meget dyrere end at sidde i et hus - hvis man altså har råd til det, og ikke tjener lidt nok til at få boligsikring.
Som man kan sige om stort set alle almene lejligheder: Hvis man har råd til at betale huslejen selv, kan det ikke betale sig.
Det skyldes bl.a., at hvor en husejer kan betale sine lån ned og derefter tage nogle nye, så er det ved lov bestemt, at når en afdeling af en boligforening har betalt sine lån ud - så fortsætter den med at betale samme beløb, nu til landsbyggefonden. Hvis afdelingen altså vil have renoveret sine køkkener eller badeværelser efter 30 år, så skal afdelingen optage nye lån og derved hæve huslejen.
Landsbyggefondens midler KAN bruges til renoveringsopgaver, men tildeles normalt kun til virkeligt store opgaver, hvis der f.eks. har været byggesjusk. Ellers går midlerne til at opføre plejehjem, til at bygge en ny storkantine ved en skole nær et udsat boligområde - og til at rive boligblokke ned ved Gjellerup.
Da det derfor er dyrt at bo i boligforening, hvis man selv tjener sine penge, bor der forholdsvis få af den slags.
Samtidig har det ikke været nogen helt stor succes at få studerende derud. Dels er problemet med renovering af lejligheden, når de sidste af en gruppe flytter ud, aldrig rigtig blevet løst. Dels er det temmelig ubehageligt for studerende med skrøbelig økonomi, at man ikke kan stille en cykel fra sig i selv ganske få minutter.
Så er det sådan i det område - og nu ved jeg godt, at nu vil Informations læsere komme efter mig - at piger uden tørklæde bliver råbt efter og skubbet til, når de kommer hjem om aftenen. Bøsser tør slet ikke bo der.
Det ER sørgeligt, for det er store, gode lejligheder, og de allerfleste beboere er venlige og behagelige naboer. men området er præget af nogle grupper, der ikke er mere interesserede i samvær med "etniske danskere" - eller hvad man kan kalde det uden at lyde ubehagelig - end et typisk medlem af Dansk Folkeparti er interesseret i at være nabo til muslimske indvandrere.

Morten Pedersen

Jeg har søgt lejligheder i Århus i længere tid, og via boligforeninger er lejligheder i Gellerup noget af det første man kan få tilbudt. Desværre er de meget dyre, jeg mener op mod 10.000 for en 4 værelses, og det kan man også finde andre steder. Så det er nok en af grundene til at beboerne i gellerup ofte - men selvfølgelig ikke altid - er på overførselsindkomst, hvor de få dækket en stor del af boligudgifterne.

Torben Selch, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Kim Houmøller, Børge Olsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»Jeg kan godt huske, at beboermikset herude blev et andet« siger Keld Laursen. »Det er nok ligesom integrationsindsatsen i resten af samfundet – man gjorde for lidt i tide, og derfor har vi i dag sådan noget som en ghettoliste«."

Eller også fik Gelleupplanen et 'beboermix', som fortæller os at vi lever i et segregerende klassesamfund, hvor det hvide affald blandes med det mørke. Og at ghettolisterne topper kabalen som symbol på at vi har brug for kontrol med vore udstødte; styring med stigma - ellers kan vi ikke sove trygt på ærten om natten.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er fint at skrive om et segregerende samfund - og om klassesamfund.
Men er det ikke også en god idé at se på det konkrete? Som for eksempel, at det er dyrere at bo i almennyttig lejlighed end i hus, hvis man tjener sine penge selv?
At lovgivningen er skruet sammen, så der ikke kan laves noget i en boligforening, uden at huslejen stiger - lidt mindre, hvis man kan hente tilskud i landsbyggefonden, lidt mere, hvis man ikke kan?
(I "gamle dage" var huslejen i de lidt ældre, almene lejligheder billigere end i nybyggede - i dag er den høj også i byggeri, der er 30-40 år gammelt, jvf. huslejen i Gjellerup.)
At der faktisk er mere støtte i form af skattefradrag at hente, hvis man bor i ejerbolig, end hvis man bor i såkaldt støttet bolig - vel at mærke, hvis man ikke er på offentlig understøttelse?
Var det måske ikke en idé, hvis vi startede med at se på landsbyggefonden - denne store fond, hvis styrelse kan være godgørende ved spektakulære projekter, og som fyldes op, fordi huslejen i sociale boligforeninger ikke falder, når et lån er betalt ud - betalingen fortsætter, blot til landsbyggefonden?
Det er en konkret, økonomisk beregneligt, årsag til segregeringen.
Hvorfor skal en boligforening tage nye lån og hæve huslejen, hvis køkkener skal udskiftes? Eller på forhånd hæve huslejen OVENI betalingen til landsbyggefonden for at spare op til det?
Hvorfor skal kun de, der bor i almen lejebolig betale til nye plejehjem? Til store skolekantiner i udsatte boligområder (med adgang for beboerne uden for skoletid)?

Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Peter Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Thora,

naturligvis må vi forholde os til det konkrete - men hvis vi ikke på et helt overordnet, samfundsstrukturerende niveau forholder os til fødekæder og spredningseffekter i den kapitalistiske samfundsorden, kan vi til evig tid løbe rundt i hamsterhjulet og lappe systemfejl med systemløsninger fra samme værktøjskasse. Men hvis man ønsker at bevare vor samfundsorden, er det en hypergod idé at søge løsninger indenfor den kendte ramme.

Nils Bøjden

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"At der faktisk er mere støtte i form af skattefradrag at hente, hvis man bor i ejerbolig, end hvis man bor i såkaldt støttet bolig - vel at mærke, hvis man ikke er på offentlig understøttelse?"

Hvad er det for skattefradrag?

Men her kan du se er reelt problem for boligselskaberne. Deres ret til at klage over SKATs værdiansættelser for visse fradrag er fjernet.

http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1128908/lejere-faar-36000...

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Skattefradraget for renter. Det har ikke lige så stor betydning nu, hvor renten er lav, som tidligere - men regnet efter en boligs levetid ... Det, du nævner, er et andet, erkendt problem.
Et andet er midlertidige fradrag - såsom håndværkerfradraget. Det kan ikke bruges af lejere, selv om de har ret til at istandsætte deres lejlighed.
Selvfølgelig er lejere også fri for risikoen ved prisfald for boliger, det er klart.
Imidlertid - hvis man beregner omkostningerne over længere tid, så står det fast: Hvis man har råd til at betale den nominelle husleje selv, kan det ikke betale sig at bo almennyttigt (i hvert fald ikke økonomisk).
Derfor har det glippet med at få folk med normale indtægter til at bo i de almennyttige kvarterer. Det er en vældig god grund.

Nils Bøjden

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Skattefradraget for renter har boligejeren både for ejerboliger og for udlejningsboliger.

Jeg ved ikke rigtigt hvor du har det fra at boligejeren for udlejningsboliger ikke har et rentefradrag. Men det kan du måske fortælle mig.

Nils Bøjden

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Eller rettere sagt: Man har et fradrag for negativ kapitalindkomst hvis man har lånt penge til hus, studier, lakridskonfekt, firmainvesteringer eller udlejningsejendomme.

SKAT kan ikke se forskel på hvad pengene er lånt tit.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nils Bøjden: Der er helt særlige regler for almennyttige boligforeninger.
Hos os er det sådan, at hvis vi renoverer alle lejligheders køkken og bad, så vil det medføre så store huslejestigninger, at en hel del - fortrinsvis enlige mødre, hvis børn er blevet store - er nødt til at flytte (ikke fra store lejligheder, fra typisk 3-værelses). Derfor har en bestyrelsen undersøgt andre muligheder - herunderhar det vist sig, at man individuelt kan få boligforeningen til at optage et kreditforeningslån til den enkelte lejlighed (en meget dårlig idé, synes jeg). Beboeren afdrager så via forhøjet husleje, og flytter han/hun, afdrages restbeløbet af den nye indflytter.
Her er ingen mulighed for fradrag af renteudgifter. Såvel lejer som boligforening betaler bare renterne.
Ikke specielt lukrativt.
Det lyder ofte helt romantisk, når man taler om segrering i forbindelse med folks boliger - som om den ene boligform drager den ene befolkningsgruppe og vice versa.
men der er ofte helt almindelig økonomi bagved - som sagt: Hvis du kan betale huslejen selv, er det ikke lukrativt at bo almennyttigt.

Nils Bøjden

"Hos os er det sådan, at hvis vi renoverer alle lejligheders køkken og bad, så vil det medføre så store huslejestigninger, at en hel del "

Det gør det også for de der ejer deres boliger.

"Såvel lejer som boligforening betaler bare renterne."

Jeg ved ikke rigtigt om det er en andelsboligforening (hvor der ydes tilskud i egenskab af ikke eksisterende ejendomsværdiskatter), almentnyttigt boligselskab (hvor der ydes tilskud i form af særlige statslige lån) eller en anden boligform.

M;en alle har fradrag for renter.

Michael Kongstad Nielsen

Man kan ikke sammenligne skatteforholdene for en beboer i en almen bolig med en beboer i egen ejerbolig. Men ingen tvivl om, at de almene boliger har været lagt for had siden Anders Fogh kom til magten, hvilket afspejler sig i de offentlige finansers behandling af de pågældende boligformer.

Kim Houmøller

@Nils Bøjden Om igen! Som Andelshaver har vi ingen fradrag for renter, der er optaget af foreningen.

Nils Bøjden

@Kim Houmøller

Selvfølgelig har du ikke det. Det er foreningen der har rentefradragene, hvis det er foreningen der har optaget lånene.

Det er dog klart at for at få glæde af et rentefradrag, kræver det at man har en indtægt. Så en andelsboligforening der har et uudnyttet rentefradrag bør lige som andre finde nogle indtægter der matcher fradragene, f.eks udlejning af facadeplads til reklamer, udlejning af parkeringspladser, udlejning af plads til mobilantenner osv. Derudover gælder det om at etablere lukrative forrentninger af huslejeindbetalinger og hensættelser til delvis udjævning af forskellen i positive og negative renter. Alt dette kan som regel gøres inden for de regelsæt en andelsboligforening opererer under.

Det er dog forholdsvis indlysende at en konstruktion som andelsboliger med de prisstigninger der er kommet for denne boligtype i løbet af de sidste 20 år, ikker er i stand til at frembringe indtægter svarende til de rentefradrag der er behov for. Men nu er andelsboligforeninger så undetstøttet af man ikke betaler ejendomsværdiskatter, hvad jeg også skrev tidligere.

Nils Bøjden

"rholdene for en beboer i en almen bolig med en beboer i egen ejerbolig"

Selvfølgelig ikke. En beboer i et alment byggeri har ikke nogen risiko, gæld, ansvar eller renteudgift.

Kim Houmøller

@Nils Bøjden - Inden du kører for langt ud, er dine forslag vanvittige. I vores andelsboligforening har der IKKE været prisstigninger de sidste 20 år. Andelen bliver holdt nede af Københavns kommune; til gengæld kan vi ikke optage nye lån. Boligen forfalder stille og roligt. Dette er virkeligheden!

Michael Kongstad Nielsen

Nils Bøjden - der er dog et indskud, som typisk bruges til istandsætning ved flytning.

Nils Bøjden

"Andelen bliver holdt nede af Københavns kommune;"

Hvordan kan Københavns Kommune blande sig i værdien af boligen?

Mener du hele ejendommen eller de enkelte andele?

Normalt er det generalforsamlingen der beskriver hvilken af de 4 modeller der skal bruges til værdiansættelse af andelene, mens det er kommunen der foretager værdiansættelse af grunden til brugs for grundskyldsberegning.

Værdiansættelse af ejendommen kan man jo så bede en valuar om at foretage. Dette kan jo så dels bruges til fastsættelse af andelskronen, dels som et forhandlingsgrundlag overfor kreditgiver (bank/realkredit) ved optagelse af lån til vedligeholdelse af ejendommen (ikke lejlighederne).

Men hvad kommunen har at gøre med værdiansættelse af boligen forekommer mig usikker med mindre i har en eller anden form for klausul på ejendommen.