Dansk Folkeparti er med sine godt 14.000 medlemmer nu Danmarks tredjestørste parti, og alene siden sidste årsmøde har partiet haft en medlemsfremgang på cirka 15 pct. Men i modsætning til andre partier som f.eks. Socialdemokraterne er det ikke medlemmerne, der egenhændigt bestemmer, hvem der kan blive folketingskandidater for partiet. Det oplyser formanden for Dansk Folkepartis Valgudvalg under partiets hovedbestyrelse, Søren Espersen.
»Vi har et meget stærkt screeningssystem. Det er nødvendigt i en tid med fremgang, hvor vi oplever mange lykkeriddere, der har været i flere andre partier som f.eks. Venstre, konservative eller Liberal Alliance. De kan have nemt ved at virke overbevisende over for en lokalforening, der jo ikke kan vide, hvad der ligger bagved. Det er alt for farligt for et parti i opgang,« siger han.
For at blive folketingskandidat i Dansk Folkeparti skal man indsende et ansøgningsskema til det fem medlemmer store valgudvalg, der hører under hovedbestyrelsen, hvorefter man enten bliver godkendt eller indbudt til en samtale. Hvis man ikke afvises, bliver den screenede kandidat optaget i en såkaldt kandidatbase, som DF’s lokalformænd så kan vælge fra, når der skal opstilles kandidater til folketinget.
Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, der bl.a. forsker i partiernes medlemsorganisationer, forklarer, at mange partier har kursusforløb for deres kandidater, hvor der sker en form for naturlig udvælgelse. Men det er dog stadig de lokale foreninger, der bestemmer, hvem der skal have lov til at stille op.
»Det er nyt for mig, at Dansk Folkeparti har en mere formel udvælgelsesproces, hvor man skal søge om at blive kandidat. Men DF har en historie, hvor de har været hårde over for det, de selv har kaldt landsbytosser, for at sikre, at de ikke fik nogen ind, der kunne skade partiet. Og uanset hvilket parti, der er tale om, så mener jeg faktisk, det er fornuftigt at være professionel i forhold til, hvem der kan få lov at være kandidater,« siger Kasper Møller Hansen, der bl.a. henviser til det daværende Ny Alliance, der fik mange kendte kandidater til at stille op for partiet, men efterfølgende havde mere end svært ved at styre kandidaternes politiske udmeldinger.
Flere vil gå DF’s vej
Kasper Møller Hansen spår, at DF’s »professionalisme« vil være noget, man vil se i de andre partier fremover.
»Dansk Folkepartis praksis er et udtryk for topstyring, men også at man hjælper lokalforeningerne med at sikre, at kandidatfeltet har en vis standard. Især et parti, der styrter frem på alle fronter, har gode grunde til at have en stram proces. Hvis man ikke har en stærk lokalorganisation, hvor kampen om at blive kandidat kan foregå, ligesom vi ser det i f.eks. Enhedslisten, der har et stærkt medlemsdemokrati og kamp om kandidaterne, så kan topstyring træde i stedet som en måde at håndtere det på,« siger Kasper Møller Hansen.
Dansk Folkeparti ekskluderer løbende medlemmer, og for nylig skete det igen, da partiet skilte sig af med et medlem af Middelfart Byråd. Samtidig forlod tre ud af fem byrådsmedlemmer fra Svendborg selv partiet i protest mod, at DF ikke vil ekskludere den lokale stemmesluger, Jens Munk.
Kritik af partiets topstyring er dog tilsyneladende forstummet i hvert fald i det offentlige, efter at partiet ad flere omgange har ekskluderet store grupper af medlemmer, der har protesteret mod ledelsen. I 2007 kritiserede flere medlemmer ifølge Altinget.dk f.eks. det manglende demokrati i partiet.
Ifølge Søren Espersen er hensynet til partiet det vigtigste.
»Man må gerne sige, at det er udemokratisk, men man skal ikke kunne ødelægge partiet. Sådan er vores vedtægter,« siger han.
Det er ikke kun på folketingsniveau, at kandidaterne screenes. Folk, der søger om medlemskab i DF, bliver googlet for at kontrollere, om de f.eks. er kommet med racistiske udtalelser.
»Pia Kjærsgaard sagde engang, at DF skal være et parti, det er svært at komme ind i og hurtigt at komme ud af. Vi er dem, der har allermest styr på, hvad vi vil have. Folk, der kommer med racistiske udtalelser, ryger ud lige så hurtigt, som de kan stave til topstyring,« siger Søren Espersen, der mener, at andre partier burde kontrollere tonen blandt deres partimedlemmer på samme måde, som man gør det i Dansk Folkeparti.
»De andre partier er alt for eftergivne med deres medlemmer,« siger han.
Professor Kasper Møller Hansen peger på, at Dansk Folkepartis medlemmer formentlig ikke opfatter partiets topstyring negativt.
I en undersøgelse af danske partimedlemmer anno 2012 foretaget af Kasper Møller Hansen og hans kolleger på Københavns Universitet skiller Dansk Folkepartis medlemmer sig f.eks. markant ud ved, at hele 67 pct. erklærer sig helt eller overvejende enige i, at partimedlemmers væsentligste rolle er at støtte ledelsens beslutninger.
»Der er ret stor forskel på, hvordan Dansk Folkepartis medlemmer opfatter sig selv i forhold til andre partiers medlemmer. Hvis du f.eks. melder dig ind i Enhedslisten, kan det være med et ønske om at være en aktiv demokratisk medspiller i det organisatoriske arbejde, mens der kan gælde andre grunde for et medlem af DF,« siger Kasper Møller Hansen.
De stuerene
Er Dansk Folkeparti blevet normale, eller er danskerne blevet ekstreme? Hver fjerde dansker stemte på liste O ved Europaparlamentsvalget først på sommeren, og partiet er næststørst i mange meningsmålinger.
Centrumvenstre har endnu ikke forstået, hvad der får partiet til at vokse. Og selv de borgerlige partier ser med frygt på, at vælgerne mister tillid til de gamle partier, mens DF løbende skifter politik uden at miste troværdighed og tilslutning.
Har partiet opnået sin ønskeposition som midterparti og fundet ud af, at værdipolitikken langt fra kan begrænses til indvandring, men rimer lige så godt på DONG og kapitalismekritik? Information søger svarene blandt partiets nye vælgere, i baglandet, blandt partiets topfolk og politiske modstandere.
Seneste artikler
’DF skal være en faktor i dansk politik i mange år fremover’
24. juli 2014Dansk Folkeparti skal have en ’unik rolle i dansk politik’, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Derfor er han i gang med at placere partiet i midten af dansk politik. Men i virkeligheden mener han, at man slet ikke kan tale om højre-venstre-partierDF er stadig et borgerligt parti
21. juli 2014Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterpartiVenstrefløjen har stadig ikke forstået DF
19. juli 2014Drømmen om, at DF går væk, hvis partiet bare får mere ansvar eller ministerposter, er som at sidde i skyttegraven og ønske nederlaget velkomment, siger forfatteren bag ’Frp-koden’, norske Magnus Marsdal. Venstrefløjen har stadig ikke forstået, at værdipolitik er mere end udlændinge, lyder det fra dansk centrum-venstre
En stor skam, at Søren Espersen ikke blev screenet og elimineret allerede ved partiet stiftelse. At han - af alle, er sat til at være smagsdommer over for mulige kandidater, siger alt om dette dybt utroværdige og fascistoide parti - også her må man brække sig i lårtykke stråler!
fascistoide.......................nej, nej, nej
Du ødelægger fuldstændigt enhver samtale ved at anvende sådan et udtryk.
SF kunne, mildest talt, have haft brug for et sådant screenings-system.
Spørgsmålet er om man kan kalde DF for et demokratisk parti, Partier kendetegnes ved at den indre styring der er i partiet et den styring de vil lave i samfundet om de fik flertal alene. i min verden er det en skannelig sortering af medlemmerne. Mak kan spørge sig selv hvor bliver deres mærkesag af i partiet "Ytringsfriheden"?
Som modsætning har Radikale ikke nogen eksklusiv paragraf, altså man kan ikke smides ud af partiet. Ytringsfriheden er total også for MF. det er kun deres opstillingskreds, de skal stå til ansvar for, da de risikere ikke at blive genopstillet, af medlemmerne i deres kreds.
DF er et totalitært parti, der ønsker en totalitær stat. hvor tankekontrol og smagsdommer er øverste myndighed. Hvor dissidenter straffes som landsforrædere, eller sendes på genopdragelse i "Ægte dansk" lokaliseret i det mørke bøhland, hvor den ægte udkant er lig den ægte varer.
Demokratiet er åbenbart svært for rigtigt mange danskere - de finder åbenbart tryghed i den stærke fader stat, og affinder sig med den liden plads der forbeholdes fri leg og eget værd.
- Hvis folk tror de i DF får et alternativ til de etablerede partier - bliver de om kort tid ultra skuffede.
Ganske som med konkurrencestaten er ytringsfrihed heller ikke noget kommentarkorpset ved noget om:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ytringsfrihed
DF kan lave præcis de regler de vil i deres forening, og har ikke nogen forpligtelse til at finde sig i at medlemmerne udtaler alle mulige holdinger som ikke er i overensstemmelse med partilinien.
Man kunne jo spørge sig selv hvor længe et medlem i EL kunne framsætte racistiske udtalelser offentligt før partiet greb ind.
I hvert tilfælde ekskluderede de Peter Albert Huggler i sin tid.
Det blir måske flere der som Søren Espersen taler meget om demokrati og danske værdier, samtidig med hans/deres loyalitet i virkeligheden ligger i et lille stykke sand i det østlige hjørne af Middelhavet.
Liberal Alliances screeningsmaskine måtte have været defekt, da Joachim B. Olsen entrerede lokalet.
Egon
I radikale klare vi den slags med debat i lokalkredsen. Det er ikke noget der kommer Kristiansborg ved og det ville de aldrig blande sig i. Så længe folk betaler deres medlems kontingent er de medlem af radikale. Det sker der er nogen der går selv, men det er eget valg. Hvad mener du med kommentatorkorpset ikke ved noget om?
Det er ikke ytringspligt du tænker på, og hvem er blevet frataget retten til at ytre sig af dem?
Er der nogen der siger DF ikke har ret til at indrette deres parti som de vil? Men alle har ret til at sætte spørgsmålstegn ved den indretning, den er ikke demokratisk og ytringsfriheden er begrænset. Men det er ikke noget problem for folk, der ikke kan tænke selv, hos dem må det nærmest være en befrielse.
Er det netop ikke demokratisk folkestyre, der skal sikre at selv landsbytossen kan få magt, hvis nok er enige med ham.
Personscreeninger er udtryk for objektivisering - og at fænomenet indfinder sig i den parlamentariske praksis udtrykker en fremmedgørelse overfor den menneskelige diversitet, foruden naturligvis en banalisering af mennesker og deres mangfoldighed. Målet er naturligvis kontrol, hvilket udtrykker en bestræbelse på at holde individers (politiske-parlamentariske) aktiviteter indenfor nogle givne, kendte rammer - og på nogle styrbare konditioner.
Det giver sig selv at ovenstående hindrer at al for megen nytænkning eller originalitet vinder plads i vore parlamentarikeres meningshorisonter, og således sikrer maskinrummet og de lukkede kenneler at alt kan forblive, som det var.
Tja hvis det går som den "kloge" professor Kasper Møller Hansen mener, at andre partier vil gøre det samme, så forsvinder folkestyret, fordi folket bliver koblet fra styret.
Dog vil jeg mene demokratiet er så stærkt, at der bare vil opstå nye partier.
Igen viser det, at partisystemet er en fjende af et folkeligt folkestyre.
Lad alle kandidater blive valgt ud fra samme muligheder, uden partierne. Gerne i storkredse hvor flere kandidater kan vælges, som i dag og hvor tillægsmandaterne så gives til de kandidater der har fået forholdsvis flest stemmer i storkredsene.
Det vil kræve personlige valg fra vælgernes side. I dag kan vælgeren blot sætte kryds ud for noget (partier), der slet ikke har valgret.
Desuden vil et ligeværdigt valg mellem kandidaterne (j.fr. Grl. § 31, stk.1), uden partideltagelse, fjerne de Grundlovsstridige valg af kandidater, der får tilført stemmer fra andre kandidater og stemmer der er afgivet på de ikke valgretlige (j.fr. Grl. § 29, stk.1) partier.
Så vil en screening af partimedlemmer der vil være kandidater være ligegyldig, for så kan man netop stille op på samme ligeværdige vilkår som alle andre kandidater, som Valgloven egentlig skulle sikre j.fr. Grl. § 31, stk. 2, hvad den desværre ikke gør i dag.
@Flemming Nielsen:
Jeg bifalder at der er højere til loftet i DRV.
Det er nok også mere besindige og forstandige mennesker :-)
Men jeg foretrækker at man reserverer betegnelsen 'Ytringsfrihed' til mellemværender mellem individer og Staten eller andre myndigheder.
At ytringer har konsekvenser i forhold til andre end øvrigheden, og at der ikke kan lovgives herom, behøver man blot at spørge sin kæreste om :-)
Egon Jeg kan ikke blande mig i din opfattelse af ytrings friheden i og rets staten, men den er grundlovs sikret. Har du fået en dom for at overskride din ytringsfrihed, ved at komme med æreskrænkende elle anden ulovligheder, så tag din straf. Og find en anden skuldre at græde ud på. Det er uden for emnet, dine private problemer må du klare selv, eller gå til en advokat. Forhold dig til emnet TAK.
DF er som folketingsparti på den værdipolitiske akse et pol-parti (på samme måde som EL er det i den modsatte ende af skalaen). Det er oplagt at et pol-parti vil have en tilbøjelighed til at opsamle stemmer og medlemmer, der strengt taget ligger længere ude på skalaen - hvor skulle sådanne ekstremister ellers gå hen med en smule håb om indflydelse?
Det er ligeså oplagt at et DF der søger at brande sig selv som et - i alt andet end udlændingespørgsmålet - midtersøgende og 'pragmatisk' parti må gøre ALT for at undgå at åbentlyse ekstremister fremstår som talspersoner for partiet!
Jeg gætter på at det beskrevne screeningsystem simpelt hen er en nødvendighed for at undgå ovennævnte...
Der er vist ingen demokratiske regler for partier. De er bare foreninger, der kan gøre som de vil. Det lyder nu klogt, at si de de værste lykkeriddere fra. Eller folk med en mistænkelig fortid. Det kunne andre partier også have gavn af. Så partishoppere blev indkaldt til en alvorlig samtale. "Hvorfor startede du i SF, når du nu vil være socialdemokrat?". Eller radikal? Hvad bliver dit næste step?
Havde Helle Thorning ikke en screening af folketingsgruppen, da hun blev formand? En "MUS-samtale" - var det også "udemokratisk"?
En ting vil jeg sige om Søren Espersen - ham er jeg rigtig stolt af at være uenig med ..|,
Lidt morsomt at Søren Espersen leder et udvalg, der sorterer ekstremister fra, men han er sikkert et godt valg, når det gælder om at opretholde intern tillid til udvalgets afvisninger.
De politiske partier er en form for varemærke på politikerne og partidisciplin er afgørende for politiske aftaler. Uden frasortering kunne partiet nemt tiltrække en flok ekstremister, som det skete i Fremskridtspartiet, hvor politikerne ofte også var frit stillet ved stemmeafgivningen i Folketinget. Screening burde reducere problemet med politikere, som pludselig opdager, at de har en anden overbevisning.
Jeg kan derfor ikke se, at nogen kan eller bør have indvendinger mod hverken frasorteringen eller metoden, som er en pragmatisk løsning på et dilemma med behov for en central kandidatgodkendelse og frit valg i vælgerforeningerne.
Det er noget pjat at sige, at der er medlemsdemokrati i Enhedslisten. Formelt vælger medlemmerne de 20 højest placerede medlemmer, men da en af de 20 - Anna Rytter - er muslim, besluttede et lille flertal på landsmødet at spænde ben for hende ved at lave en ny urafstemning, selv om medlemmerne allerede havde valgt hende. Og skræmmekampagnen lykkedes...
Henrik
Det burde du trække tilbage i en lødig debat...