Læsetid: 4 min.

’Vi danskere vil have TTIP’

Dansk Metal og Dansk Industri har i fællesskab fortalt Financial Times’ læsere, at de er stærkt engagerede i at få en transatlantisk frihandelsaftale realiseret så hurtigt som muligt
17. juli 2014

Hvis der er to, der står sammen om at støtte frihandel over Atlanten, så er det Dansk Industri og Dansk Metal. De to organisationers formænd, Karsten Dybvad og Claus Jensen, havde i søndags en fælles kommentar i avisen Financial Times under overskriften »We Danes remain committed to a TTIP agreement«, ’Vi danskere er fortsat engagerede for en TTIP-aftale’.

I teksten anbefaler man, at der »handles nu« for at sikre en transatlantisk frihandelsaftale mellem USA og EU med de betydelige fordele, den kan give danske virksomheders eksport og dermed økonomisk vækst og beskæftigelse i Danmark.

»USA er i dag Danmarks tredjestørste eksportmarked. En ambitiøs TTIP-aftale kan øge denne eksport med op til 28 pct.,« skriver Dybvad og Jensen.

»TTIP er en mulighed, vi ikke har råd til at miste,« mener de.

Med denne stærkt positive holdning er Dansk Metal ude af trit med alliancen af de største europæiske og amerikanske faglige organisationer – ETUC og AFL-CIO – som forleden udsendte en kritisk fælleserklæring om TTIP, ligesom f.eks. Dansk Metals tyske søsterforbund, IG Metall, er klart imod frihandelsaftalen og har forlangt forhandlingerne stoppet.

I forbundsformand Claus Jensens feriefravær har Information ringet til EU-chef i Dansk Metal, Jens Boe Andersen.

»Helt grundlæggende har vi en meget pro-frihandel orientering, og vi synes, der i det konkret tilfælde med TTIP er et enormt potentiale. Vi ser virkelig en mulighed for at skabe nye danske job, hvis vi kan få mere handel over Atlanten,« siger han.

– Hvis man fjerner toldbarrierer og tekniske handelshindringer, er det jo begge sider af Atlanten, der får mulighed for at eksportere mere til hinanden?

»Ja, og det synes vi kun er godt. Vores importindustri lever også i høj grad af at kunne importere billigt.«

– Men så skal begge sider også importere mere. Man kan spørge, om vi alle kan skrue op for forbruget af varer fra hinanden? Uden det er der vel ingen effekt?

»Du vil få en øget konkurrence, der giver lavere priser på visse produkter til gavn for forbrugerne. Det synes vi er fint – det er jo samme rationale som med EU’s indre marked.«

Kollegernes skepsis

Jens Boe Andersen bemærker, at USA i øjeblikket også fører frihandelsforhandlinger med en række andre lande hen over Stillehavet – den såkaldte TPP-aftale – og at det er vigtigt for EU at få en TTIP-aftale på plads, så USA’s handel i så høj grad som muligt kommer til at foregå hen over Atlanten frem for Stillehavet.

»Vi skal gøre, hvad vi kan, for at amerikanerne kigger over mod os,« siger han.

– Når I siger, at dansk eksport kan øges med 28 pct., så bygger det på modelberegninger lavet for EU-Kommissionen med en frygtelig masse antagelser indbygget?

»Det er klart, det er lidt som at stikke fingeren i luften og mærke, hvad vej vinden blæser. Der er ingen tvivl om retningen, men sådanne modelberegninger kan jo ikke give præcise svar.«

Lederen af tyske IG Metalls kontor i Bruxelles, Dirk Bergrath, sagde forleden, at EU-modelberegningernes bud på TTIP-gevinsten for EU’s BNP – 0,05 pct. ekstra pr. år over 10 år – er så lidt, »at det ikke rigtig er værd at beskæftige sig med.«

Jens Boe Andersen medgiver, at der i mange faglige kredse i EU er en markant skepsis over for TTIP.

»Vi deler ikke den bekymring, som mange andre faglige organisationer i EU har. I virkeligheden er det kun de nordiske fagforeninger, der er pro TTIP – du har allerede syd for grænsen en skepsis. Men sådan har det været hele tiden: De er noget mere protektionistisk indstillede, end vi er. Vi synes lidt, de prøver at finde hår i suppen for at modarbejde TTIP, så meget de nu kan.«

’Ingen stærke følelser for ISDS’

I Financial Times-kommentaren skriver de to organisationsformænd, at »for at tiltrække flere investeringer i Europa er det vigtigt, at TTIP sikrer tilstrækkelig beskyttelse af udenlandske investorer mod direkte eller indirekte ekspropriering eller unfair behandling.«

Den formulering er en anbefaling af det såkaldte tvistbilæggelses-system, ISDS, som er den allervæsentligste anke mod TTIP fra bl.a. faglige organisationer på begge sider af Atlanten.

– Hvorfor kan man ikke have tillid til, at retssamfund som USA og EU kan håndtere den slags tvister ved domstolene?

»Det er ikke os, der står forrest og kræver, at ISDS kommer med. Vi har ikke stærke følelser forbundet med det. Hvis man i enighed når frem til at udelade det af TTIP, vil vi sagtens kunne leve med det.«

– Sætningen i Financial Times må da læses som en anbefaling?

»Ja, men det er heller ikke noget, der støder os. Hvis det er en del af aftalen, så er det fint, så længe det ikke hindrer demokratierne i at føre den politik, de gerne vil, på miljø, forbrug og sundhed. Det skal man holde øje med. Men hvis ISDS er et amerikansk krav, så skal det ikke være det, der forhindrer os i at få en frihandelsaftale. Vi synes ikke, man skal sige nej til TTIP på grund af ISDS,« siger Dansk Metals cheføkonom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Thaulow Olsen
Steen Thaulow Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Dansk Metals økonomichef kalder indvendingerne mod TTIP 'hår i suppen', og tilføjer, at det hele er fint så længe det ikke hindrer demokratierne i at føre den politik, de gerne vil, på miljø, forbrug og sundhed.

Men det gør det jo, fjols!

John Andersen, Jan Weis, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Ture Nilsson, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Helmut R., Dan Johannesson, arne poulsen, Peter Jensen, Michael Madsen, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Erik Nissen, Torben Arendal, Eva eldrup, Jan Kønig, Rune Petersen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Janus Agerbo, Jacob Jensen, Torben Selch, Helene Nørgaard Knudsen, Torben Nielsen, Steen Sohn, Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen, randi christiansen, Tue Romanow og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Fagforeningerne har glemt deres historie. Arbejderen er blevet forbruger. Målet er vækst og mere forbrug. Klassekamp er blevet forbrugskamp. Kamp for retten til stadigt mere forbrug.

Henrik Christensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Benjamin Lau Jensen, Claus Jensen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Erik Nissen, Eva eldrup, Rune Petersen, Jacob Jensen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dansk Metal og Dansk Industri ønsker frihandel!

Jeg spørger, hvad håber Danmark, at opnå med frihandel ?

Større rigdommen (magt) placeret på, de i forvejen superriges hænder.
Større systemiske finansinstitutioner(magt).
Forøget CO2 udledning(død,krig).

Hvad får Danmark reelt ud af det.

Henrik Christensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Janus Agerbo og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dansk Metal og Dansk Industri ønsker frihandel, for en hver pris.

Målet helliger midlet.

Mafia!

lars abildgaard, Steen Thaulow Olsen, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Torsten... men der er nogle der er begyndt at røre på sig...for nu begynder der at være problemer i forbruget.......

Lise Lotte Rahbek

Sikke da nogle spader.
Har de overhovedet læst, hvad (fri)handelsaftalen går ud på, eller tror de bare det handler om flere jobs og billigere varer, uden omkostninger???

(undskyld frisproget. Kan ikke lige finde mere dækkende ord)

John Andersen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Erik Nissen, Tue Romanow, Rune Petersen, Janus Agerbo og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Dansk Metal har da vist solgt ud...
Når Danmark så vil beskytte grundvandet for at sikre rent drikkevand i fremtiden, kan vi sagsøges helt ned i halsen af Nestlé for "forventet fremtidig indtjening" på flaskevand.

lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Benjamin Lau Jensen, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Dan Johannesson, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, odd bjertnes, Erik Nissen, Niels Engelsted, Jan Kønig, Tue Romanow, Rune Petersen, Jacob Jensen, Helene Nørgaard Knudsen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Og så påstås det, at "de gule fagforeninger" er et problem.

lars abildgaard, Steen Thaulow Olsen, Henrik Christensen, Thomas Petersen, Henrik Klausen, Erik Nissen, Niels Engelsted og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Inkompetente og uvidende eller handler mod bedre vidende? Hvorfor borede jsn ikke her? Det er jo de facto suverænitetsafgivelse. Men vi er snart så vant til, at vore store ledere lader hensynet til konkurrencestaten komme før alt andet - med argumentet 'den nødvendige politik'. Afviklingen af danmark som suveræn, demokratisk retsstat er i fuld gang. Det kan ikke længere - på trods af mørklægningslov, newspeak og spin - skjules. Følg pengene - find de ansvarlige. Vore politikere er åbenbart kun medløbere - det bliver stadig mere tydeligt.

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Hans Kvisgaard, Benjamin Lau Jensen, Niels Duus Nielsen, Ture Nilsson, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Torben Nielsen, Michael Madsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

At være ude af trit med ens medlemmer og deres interesser, kunne måske forklare fagbevægelsens/socialdemokratiets/arbejderbevægelsens problemer med tilbagegang??

Bare en ide??

Henrik Christensen, lars abildgaard, Hans Kvisgaard, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Henrik Klausen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Heldigvis kan man spore en hel del modvilje i EU mod netop ISDS så man kan håbe på at de piller den ud. Det lykkedes med ACTA :-)

Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hr. og fru kakkelbord vil ha deres Nike sko 200,- billigere. Skid ,pyt Om de solgte deres sjæl til djævlen .-)

Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er jo bare så typisk for danske politikere: Ingen ved endnu, hvad der står i aftalen - indholdet bliver holdt hemmeligt indtil videre - men det er ligemeget. Man er bare sååå glad for den her aftale, at man gør sig til talspersoner for alle danskere og siger ja til aftalen, hvad den ellers bliver til.

Og om nogle år kan man jo (som sædvanlig) undskylde sig med, at man ikke vidste, hvad man gik ind for ("det vidste vi jo ikke", "det stod der med småt", "det var for svært at forstå", "ingen har fortalt om det" osv. osv.)

Henrik Christensen, Hans Kvisgaard, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Karsten Aaen, Thomas Petersen, Rune Petersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Interessant, at Dansk Industris og Dansk Metals formænd, Karsten Dybvad og Claus Jensen kender til 'danskernes' ønsker og prioriteringer »We Danes remain committed to a TTIP agreement«.

Jeg - dansker, europæer og verdensborger - er imod TTIP - både med og uden ISDS. Forbrugerne kan allerede nu ikke finde rundt i et miljøforgiftende marked, vi drukner i plastik og andet skadeligt, har store problemer med MRSA-svin, dyrevelfærd i kødindustrien og så meget mere. Nej tak til mere af det! Lad os lige prøve at klare vores problemer her på stedet inden vi tillader klor-høns og mere genmanipuleret stads i Danmark og Europa.

Interessant, at Danmark - både fra politisk og nu fra organisationernes side - altid synes at være de første i starthullerne, så snart USA kalder til enten krigsførelse eller, som nu, desperate post-kapitalistiske tiltag som TTIP for at tvinge en øget produktion igennem.

Så, danskere og andre mennesker i Kongeriget: skriv under (og del) og vis dem, hvad 'danskerne' tænker: http://www.skrivunder.net/stopisds

lars abildgaard, Hans Kvisgaard, Henrik Darlie, Benjamin Lau Jensen, Ture Nilsson, Steen Thaulow Olsen, Torben Nielsen, Dan Johannesson, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Michael Madsen, Rune Petersen, Karsten Aaen, randi christiansen, Bjarne Riisgaard og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg indstiller til statslig sanktion for at udtale sig på nationens vegne.
Hvad hvis fru Kjærsgaard havde en leder i New York Times med titlen "We Danes remain in steadfast oppostition to immigration"?

lars abildgaard, Ture Nilsson, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Michael Madsen, Rune Petersen, Karsten Aaen, randi christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Dansk Metal og Dansk Industri taler ikke, hverken i fællesskab eller hver for sig, for mig. Undskyld, men i må gerne præcisere i New York Times at i ikke taler for mig… Og heller ikke for så mange andre.

lars abildgaard, Bjarne Andersen, Torben Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Britta Hansen, Rune Petersen, Karsten Aaen, randi christiansen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Milde mammon. Det må være en del af deres sommerferiebaserede resultatløn at stå inde for, at det ikke støder de herrer, at der lægges den slags magt i ISDS, hvis ellers informationerne her http://www.information.dk/503853 står til troende. Så må man se - med egne øjne - at organisationerne er i direkte konfrontation med demokratisk og fornuftig offentlig regulering, og så gerne forærer magten på afgørende områder til et advokatpanel, hvis loyalitet man jo sagtens kan komme i stærk tvivl om.

randi christiansen, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Dan Johannesson og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

90 % af amerikanerne er ikke fagligt organiseret! Dvs at vi dansker vil aldrig kun konkurrere på ydelser eller billige amerikanske produkter. En anden slags socialdumping kan man kalde det!

Forslag: Alle importeret varer skal tillægges en socialafgift når lønninger og arbejdsvilkår er dårligere en de danske så varens pris bliver sammenlignelig med de danske.

Torben Selch, randi christiansen, Steen Thaulow Olsen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

Alene det, at Karsten Dybvad og Claus Jensen mener de er i en position til at udtale sig generelt om hvad "Vi danskere" mener, siger stort set alt hvad man behøver at vide om dem, og de organisationer de repræsenterer.

lars abildgaard, Benjamin Lau Jensen, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Dan Johannesson, Rasmus Kongshøj, Jette Andersen, Helmut R., Rune Petersen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Det tragisk-komiske er at de tiltag som de rige vestlige lande har paatvunget de fattige lande via IMF, Verdensbanken og andre udviklingsbanke gennem aartier, nu kommer og bider dem selv i halen.

Foerst med kreditvurderinger, som jo altid har vaeret daarlige i fattige lande og derfor goer det ekstremt dyrt at laane penge lokalt og dermed umuligt for lokale at investere i deres eget land, men goer landet 100% afhaengig af udenlandsk investering som saa insisterer paa en ISDS saa de ikke risikerer at tabe penge.

Nu kommer saa naeste skridt: Frihandelsaftaler, som jo ikke er mellem to eller flere stater, men fungerer som "slip ud af faengslet"-kort (og smid din modstander der ind) for de store multinationale.

Her i Nicaragua har el-distributionen nu vaeret paa et udenlandsk selskabs haender i 15 aar og hver gang staten ikke lige umiddelbart gaar med til en dyrere pris pr. kw/h (for os kunder) truer selskabet med at traekke dem i "retten". Det samme er gaeldende i andre fattige lande inden for fx vandforsyning og sundhedsvaesen.

Pas paa med det lort, vi snakker af bitter erfaring...

lars abildgaard, Torben Nielsen, Benjamin Lau Jensen, Niels Duus Nielsen, Ture Nilsson, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Thomas Petersen, randi christiansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

»Du vil få en øget konkurrence, der giver lavere priser på visse produkter til gavn for forbrugerne. Det synes vi er fint – det er jo samme rationale som med EU’s indre marked.«

Hmm, er det saa aktieindehaverne der skal tjene mindre for at kunne saelge deres produkt billigere, grundet oeget konkurrence? Det munder vel bare ud i en "effektivisering af produktionsprocessen" altsaa fyringer og efterfoelgende outsourcing til omraader med lavere loenomkostninger og/eller mere effektiv produktion via automatisering , laengere arbejdstid (og lavere loen) til de tilbagevaerende ansatte, osv.

Hvordan kan det give MERE vaekst i Danmark (hvis vi skal foelge disse to herrers definition paa velfaerd)?

lars abildgaard, Benjamin Lau Jensen, Ture Nilsson, Bjarne Andersen, Steen Thaulow Olsen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Michael Madsen, Rune Petersen, Karsten Aaen, randi christiansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vi danskere? Wtf bilder d'herrer sig ind? Er de på produktivitetsfremmende stoffer?

Ture Nilsson, Torben Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Jens Harder Vingaard Larsen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Rune Petersen, Karsten Aaen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Fagforeningerne har glemt deres historie. Arbejderen er blevet forbruger. Målet er vækst og mere forbrug. Klassekamp er blevet forbrugskamp. Kamp for retten til stadigt mere forbrug."

Adam Smith anså, måske med nogen historisk rette?, fagforeninger - forstået som arbejderes organiserede interessehåndtering - som et gode for kapitalismens beståen. Faktisk en nødvendighed, hvis man ville undgå anarki, kaos og ubehøvlet oprør fra de udbyttedes side.

lars abildgaard, Torben Nielsen, Henrik Brøndum, Steen Thaulow Olsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jette Andersen

Modstanden vokser, nu hvor katten er sluppet ud af sækken:

"Yesterday evening’s parliamentary debate on TTIP was a sight that few Commission trade officials have witnessed for a trade portfolio. Lasting for 3 hours and with over 50 interventions, barely a kind word was to be found in the Strasbourg chamber. It was not long ago that DG Trade could quietly get on with its business, undisturbed by the comings and goings of the public, their opinions, or that of their representatives. Those days seem to have come to an abrupt end.

If MEPs are angry, worried or unhappy, they are representative of the wider issue: no one is particularly happy with how the Commission is handling TTIP. We know that Member States are up in arms about their own lack of access to key negotiation documents. We know citizens and national politicians are beginning to wake up to the many threats it poses, and now we know that MEPs are preparing for a fight on transparency.

“If you have nothing to fear from the reactions of people, then come away from the secrecy shrouding negotiations and let the sun in.” said Patrick Le Hyaric, one of a host of voices carrying the same message. It is no longer a debate about whether you are for or against TTIP. All sides of the political spectrum are essentially telling the Commission the same thing; the “trust me” line is no longer a good enough answer. We need to know what this deal contains. "

http://ttip2014.eu/blog-detail/blog/Plenary%20debate%20July%20TTIP.html

Benjamin Lau Jensen, Steen Thaulow Olsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Vi danskere vil have TTIP, vel nok en uovervejet udtalelse, bygget på socialdemokraternes mangel på viden om, og oplysnings pligt forsømmelse.

Den nuværende oplyste aftale giver ikke Europa en eneste ny arbejdsplads, modsatte udtalelser er kun reklame fidusmageri, i gamle dage kaldet bondefangeri.

At sådanne udtalelser kommer fra socialkammeraternes LO og "KO", er let at gennemskue.
Fra hvem skal vi tage disse arbejdspladser?, medens vi selv, Europæerne som amerikanerne, har arbejdsløse nok plus en stor flok "lønslaver", med tilhørende slavelønninger.

Den politiske dumhed, som efterhånden danner denne regerings grundlag, er simpelthen for primitiv. Den kører jo også, som bekendt efter "kæft trit og retnings" modelbeskrivelsen, og med præcist denne modelbeskrivelse vil de tilintetgøre sig selv.

Steen Thaulow Olsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Tonen er haard her, men jeg tror jeg kan tillade mig at sige: "Vi udlandsdanskere vil gerne have TTIP!"

Jeg har dog svaert ved at forstaa hvorfor frihandelsaftalen skal have indbygget nogle saerlige klausuler der beskytter investorerne. Folk med penge er noedt til at finde et eller andet sted at goere af dem. Europa og Nordamerika vil alt andet lige altid vaere mere attraktivt udfra et stabilitestsynspunkt end de foreliggende alternativer. Der maa vaere nogle lobbyister der har sneget nogle overfloedige saerrettigheder ind i aftalen ved at opfinde et spoegelse. Se at faa dem ud igen, i hvert fald indtil vi kan iagttage de paastaaede spoegelser.

Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Tal for dig selv, det er en dårlig vane, at tage andre til indtægt, for egen naivitet.

Men du har helt ret, problemerne hober sig op, for flere og flere investeringer i takt med, den vestlige økonomiske depression, tager til og uddybes.

Demografi, økonomi og den der af følgende ustabilitet, med de store årgange i Sydeuropa, der har spildt år på uddannelse, der er forældet nu og de unge der ikke har råd til, at stifte familie og knap nok kan overleve, har ikke lyst til en fremtid, hvor de skal kæmpe for livet, som i USA, på slavelignende arbejdsvilkår for, at kapitalismen kan fodre de superrige, med yderlig profit, på underlødige produkter, befolkningen bliver syge af og samtidig forværer klimaproblematikkerne.

Pak grådigheden ned og find solidariteten frem, fremtiden er de unges.

randi christiansen, Torben Nielsen, Britta Hansen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Jeg synes også, det er lige groft nok, Henrik Brøndum. De fleste af Informations debattører, også dem med den hårde tone, er vel udenlandsdanskere.

Steffen Gliese

Danske fagforeninger misforstår opgaven, der er at arbejde mindst muligt og at tage mest muligt igen af merværdien fra arbejdsgiverne.

Henrik Brøndum

@Philip B. Johnsen og Claus Jensen

Jeg havde haabet den der med "vi udlandsdanskere" blev forstaaet som en vittighed. Selvfoelgelig aner jeg ikke noget om hvad andre mener foer de selv udtaleler sig.

Claus Jensen

Henrik Brøndum

Du ved udmærket godt, at venstreorienterede og rødstrømper ikke har humoristisk sans, og at vi derfor heller ikke finder det morsomt at blive mindet om det.

Men læg nu alligevel mærke til, at ikke nok med, at Dybvad og Jensen har givet sig selv og, så godt de formår, os andre bund for øjnene angående ISDS, de kunne heller ikke svaret på det andet centrale spørgsmål:

"Men så skal begge sider også importere mere. Man kan spørge, om vi alle kan skrue op for forbruget af varer fra hinanden? Uden det er der vel ingen effekt?"

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Du har helt sikkert en pointe i at vareproduktionen efterhaanden er blevet saa billig alligevel, at den ikke er vaerd at tale om. Det er service produktionen, der kun vanskeligt kan foeres over atlanten, og for det meste ligger mest hensigtsmaessigt i den offentlige sektor der begraenser oekonomien i dag. Som venstreorienteret kan du maaske hygge dig med hvordan "kapitalismen har sejret ad helvede til" ved at vaere saa effektiv at den udgoer et lille hjoerne i forhold til en evigt voksende offentlig sektor, der leverer social sikkerhed, sundhed, uddannelse etc?

Som jeg ser det opfyldelsen af Joseph Schumpeters profeti om en mere menneskelig socialisme i lande der undgaar en kommunistisk revolution.

Steffen Gliese

Eller også er det at indse, at denne udveksling af handlinger og varer indbyrdes for penge tager alt for meget tid og i det store og hele er dybt overflødig, fører til en masse uhensigtsmæssige aktiviteter såsom idiotisk overvågning, småkrig og meget andet, vi gerne kunne undvære, blot for "at holde hjulene i gang"; men hjulene bør altså kun holdes i gang i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Med andre ord: Du boer gaa ind for TTIP da den har en bi-virkning i form af en mindre privat og en stoerre offentlig sektor.

Grethe Preisler

Sagkundskaben har talt: "Vi danskere vil have TTIP".

Af hjertet tak for oplysningen d.herrer Jensen og Dybvad.

Men hvad så med os, der aldeles ikke vil have TTIP? Hvor kan vi henvende os med anmodning om at få udleveret en blanket til udmeldelse af "Foreningen Vi Danskere v/Dansk Metal & Dansk Industri Inc."?

Det skulle jo nødigt gå os, som det gik min afdøde tante Agathe, der havnede på et plejehjem, hvor tonen var mere frisk, end hun var vant til hjemmefra. Hvis årsag hun den første dag i sine nye omgivelser groft forulempede en plejehjemsassistent, der glad kom trillende ind gennem døren med et rullebord og bemærkningen: "Så skal vi have vores medicin, fru Jørgensen".

"Jeg ved ikke, hvad De skal have, unge dame" - sagde tante Agathe surt. "Men der, hvor jeg kommer fra, plejer man at banke på døren og vente til der bliver sagt kom ind, før man kommer brasende ind i privaten hos andre mennesker."

Keld Sandkvist, randi christiansen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Europæisk kultur under angreb

Man kan f.eks. støtte den udbredte tysksprogede modstand fra kulturbærerne og intellektuelle – der sagtens kan se skriften på væggen – især efter to epoker med diktatur – for nu kommer en tredje totalitær trussel fra de klorkylling-sælgende GMO-venner over there – og at forsøge vække danskernes modstand vil være håbløst spild af tid – de vil åbenbart hellere stille sig tilfreds med endnu mere Mickey Mouse- og Fedtmulekultur – mens det især er gallerne, der rejser sig til aktiv modstand mod denne fortsatte galskab – denne seneste kapitalismens sygdomsbehæftede mutation - endnu en …

http://www.wdr3.de/zeitgeschehen/freihandelsabkommen172.html

Men der er heldigvis stadig europæiske kulturnationer tilbage - Jensen og Dybvad er sikkert overrasket …

Britta Hansen, randi christiansen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det er i min optik ret ufatteligt, at vi er kommet så langt ud, at dansk retsvæsen i stadig stigende grad og med stadig flere aktørers billigelse skal underlægges erhvervslivets > merkantile, privatkapitalisters forståelse af, at retfærdig ressourceadministration er lig med prioriteret beskyttelse af deres indtjening - også selv om det skulle kollidere med dansk retspraksis. Det skal med andre ord overlades til amerikansk/udenlandsk erhvervsliv at definere dansk autonomi og retspraksis. Ufatteligt at det overhovedet er på tale som et muligt scenario. Det er at betragte som værende lllegitim ophævelse af dansk suverænitet og dermed landsforræderi af værste skuffe.

Claus Jensen

Henrik Brøndum:

Du må holde op med at se Fox News eller læse Pixie-bøger udgivet af Cepos. At være venstreorienteret (jeg er ikke sikker på, det gælder mig) betyder ikke, at man bare gerne vil have en stor offentlig sektor for den offentlige sektors skyld.

Ej heller er det offentlige nødvendigvis kapitalismens modsætning. Der var en Peter et eller andet i Information for nylig, som fortalte os, at EL er Christiansborgs mest kapitalistiske parti, fordi de vil "åbne sluserne" for offentlige midler, og det er, hvad der får de kapitalistiske hjul til at dreje rundt.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

endelig et paabud jeg straks kan efterkomme. Jeg tror aldrig jeg har set Fox News, maaske et par minutter paa et hotelvarelse i Las Vegas - men det er det hele.

Med hensyn til Joseph Schumpeters hovedvaerk: Capitalisme, Socialisme and Democracy ... som min notits er baseret paa - mener jeg du goer dig selv en bjoernetjeneste ved at betegne det som en Pixi-bog fra Cepos. (Og jeg er ret sikker paa at Schumpeter (konservativ) ville rotere i sin grav hvis han hoerte sig slaaet i hartkorn med de naive liberale, paa samme maade som en oekonom med baade for- og efternavn paa 4 bogstaver (som jeg dog ikke kan huske) var tvunget til at frasige sig sin egen -isme).

Hvis din sidste rubrik skal forstaas som en paapegning af at Enhedslisten nu ogsaa er Keynisianere - og den tilbagevaerende kapitalismemodstand kun ses udenfor folketinget - saa er det vil saadan. Men er det ikke bedre at en fra EL selv kommenterer den - jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige?

Steffen Gliese

Socialdemokraternes store eksistentielle problem er, at de er kommet til at betragte arbejdet som deres hjertesag; men lønarbejdet var aldrig arbejderbevægelsens hjertesag, tværtimod handlede kampen om en afkobling mellem materiel behovsopfyldelse og udførelse af de nødvendige opgaver i samfundet.

Henrik Brøndum

@Peter Hansen

Det er vel ikke en sandhed indskrevet i himmelhvaelvet at fordi noget har vaeret maa det ikke forandres?

randi christiansen

Og hvem har så definitionsretten henrik? Dem med de gode argumenter, eller dem med den største ressourcekontrol - eller som vi sagde i gamle dage : dem, med flest penge? Såfremt du ikke har opdaget det, så er det, hvad tidens politiske diskussion handler om > hvilken overordnet plan anser man for gangbar i samlingen af den globale miljø-og socioøkonomiske rubikterning. Indbyrdes konkurrence eller indbyrdes samarbejde om overlevelsesressourcerne? Hvad finder man mest hensigtsmæssigt? Når man har besluttet sig for det, er næste skridt naturligvis : nu har vi beskrevet målet, hvordan kommer vi derhen? Og her kommer bjørn lomborg ind i billedet. Den eneste udover økologerne, som beskæftiger sig med en samlet løsning for den samlede helhed, den planet, som vi befinder os på. At beskrive en global samarbejdsløsning, som alle er ligeværdige partnere i, er det intelligente at gøre - i stedet for at fortsætte ressourcekrigene i konkurrencestatsregi. Mon ikke det så kunne lade sig gøre at finde en retfærdig og funktionel fordelingsnøgle. Siger man nej til det, siger man nej til bevidst, intelligent evolution og ja til ubevidst evolution i junglelovsregi (= nuværende regime iklædt skindemokratiets lånte og stjålne paradeuniformer båret af røverstaternes gesandter). Et forløb der - som det ses - og i sagens natur er temmelig ukontrollerbart. De få, som det er lykkedes at tilegne sig kontrollen med størstedelen af ressourcerne, kontrollerer de facto verdenssamfundet. Synes du selv, at disse tidens herskere gør et godt og ordentligt stykke arbejde?

Steffen Gliese, Benjamin Lau Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Henrik Brøndum:

I et statskapitalistisk, nærmende sig fascistisk i hvert fald i USA, system, hvor stat og Big Business er viklet så godt ind i hinanden, som vi ser nu, kan man ikke sige noget er socialistisk blot fordi, det er i offentligt regi. Det er pixibog-definitionen på socialisme, den samme som sætter lighedstegn mellem Sovjet-stil statskapitalisme med marxisme.

Hvis man virkelig er interesseret i at komme til klarhed om disse ting, må man gøre sig fri af denne sidestilling af statskapitalisme med socialisme.

Jeg har ikke læst Schumpeters bog, men mon ikke han ville betragte TTIP som endnu et skridt hen imod korporatisme, snarere end socialisme?

Steffen Gliese

Jo, Henrik Brøndum, for det fungerede. Siden har samfundet bevæget sig i retninger, der splitter og skaber mere og mere forfald, mindre og mindre vægt på det, der udvikler mennesker og deres bedste sider, og mere og mere, der appellerer til det mere dyriske og svinske.

randi christiansen

Hov hov peter - hvad har svinene gjort? Udover at finde sig i menneskers primitive og bestialske opførsel. Men nu har jeg så ladet mig fortælle - og det skulle være ganske sandt - om en svinebestand, der samlet modsætter sig at æde fra truget, m.a.o. kollektiv spisevægring. Orwell havde fat i noget med historien om kammerat napoleon.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Egentlig glad for at du tvinger mig til at laese op paa lektien for at besvare spoergsmaalet, men jeg skal lige have nogle dage til det! Du kraever jo baade at faa en nogenlunde klardefinition af korporatisme, detaljerne i TTIP og hvad en mand ville han ment.

Steffen Gliese

Hvert samfund i verden skal styre det, som det kan styre: boligmassen, fødevaresikkerheden, infrastrukturen, så der er plads til derudover at skabe meningsfulde liv og udvikling for den enkelte og for de enkelte miljøer.

Sider