Læsetid 3.2971428571429 min.

DF er stadig et borgerligt parti

Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
’Hvis man skulle sige, at Dansk Folkeparti reelt er et midterparti, så skulle de lige så ofte stemme sammen med venstrefløjen, som de stemmer sammen med de højreorienterede partier. Men de orienterer sig klart mod højrefløjspartierne, når man ser på afstemningerne,’ siger Niels Erik Kaaber Rasmussen fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen. Billedet er fra Dansk Folkepartis landsmøde 2013, hvor Thulesen Dahl blev valgt som ny formand, da Pia Kjærsgaard trådte tilbage. 

’Hvis man skulle sige, at Dansk Folkeparti reelt er et midterparti, så skulle de lige så ofte stemme sammen med venstrefløjen, som de stemmer sammen med de højreorienterede partier. Men de orienterer sig klart mod højrefløjspartierne, når man ser på afstemningerne,’ siger Niels Erik Kaaber Rasmussen fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen. Billedet er fra Dansk Folkepartis landsmøde 2013, hvor Thulesen Dahl blev valgt som ny formand, da Pia Kjærsgaard trådte tilbage. 

Tony Brøchner
21. juli 2014
Delt 6 gange

Både Pia Kjærsgaard og formand Kristian Thulesen Dahl har gennem lang tid forsøgt at promovere Dansk Folkeparti som et bredt midterparti, der kan lave aftaler med begge fløje i Folketinget og appellere til brede vælgergrupper.

Men kigger man på afstemningerne i folketingssalen, tegner der sig et andet billede. Så placerer DF sig på den yderste højrefløj sammen med Liberal Alliance.

En gennemgang af de 306 afstemninger, der har været i det seneste folketingsår, og som ikke er vedtaget i enstemmighed, viser, at DF ligger længst til højre, tæt efterfulgt af Liberal Alliance. Det fremgår af en analyse, som dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen, der står bag hvemstemmerhvad.dk, har lavet for Information.

»Hvis man skulle sige, at Dansk Folkeparti reelt er et midterparti, så skulle de lige så ofte stemme sammen med venstrefløjen, som de stemmer sammen med de højreorienterede partier. Men de orienterer sig klart mod højrefløjspartierne, når man ser på afstemningerne. Så på den måde er de ikke et midterparti. Når man måler partierne alene efter, hvordan de kvantitativt stemmer i Folketingssalen, så er Dansk Folkeparti det mest højreorienterede parti. Og Enhedslisten det mest venstreorienterede,« siger Niels Erik Kaaber Rasmussen fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen.

Det overrasker ikke Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

»Jeg anerkender Dansk Folkepartis succes med at profilere sig som midterparti, men jeg mener ikke, at det har bund i virkeligheden. Kristian Thulesen Dahl er lidt for smart, når han ikke fortæller danskerne det, som det er: At DF er placeret til højre, hvor man ikke på samme måde beskytter danske lønninger og arbejdspladser, som jo er nogle af de ting, de giver indtryk af, at de er optaget af,« siger han.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, der er ferieafløser for gruppeformand Peter Skaarup, mener ikke, at vælgerne kan være i tvivl om, hvad Dansk Folkeparti står for.

»Vi holder fast i det, vi har sagt, og derfor stemmer vi på den måde, vi gør. Venstre har f.eks. indgået nogle kompromiser i forbindelse med de reformer, de har lavet med regeringen, hvor vi er stået fast. Hvis vi skal være med i store reformer eller aftaler om finanslove f.eks., så er det klart, at vi skal have noget for at gå med,« siger Pia Adelsteen og holder fast i, at DF er et pragmatisk midterparti.

»Jeg synes, at vi er et midterparti pga. vores socialpolitik. Og desuden er det svært at gøre politik op i sort og hvidt på den måde, som man forsøger her. I virkeligheden mener jeg, at vi er et meget pragmatisk parti,« siger Pia Adelsteen.

Mindst indflydelse

I den borgerlige blok stemmer partierne Venstre og Konservative eksempelvis sammen med regeringen i mellem 60 til 70 pct. af afstemningerne, mens DF er med i den vindende koalition i 44 pct. af alle afstemninger, der ikke ender med enighed.

Men Dansk Folkeparti er på den anden side ikke så entydigt et protestparti længere, og partiet har flyttet sig mere i retning af at lave aftaler med regeringen end f.eks. Liberal Alliance, som ofte karakteriseres som et liberalt protestparti.

»DF ligger stadigvæk ude på fløjen, og det er det parti med mindst indflydelse, hvis man måler det på, hvor meget de stemmer sammen med flertallet. Men de er heller ikke så entydigt et protestparti længere. Under den borgerlige regering var Enhedslisten i meget mindre grad enig med VK-regeringen, end DF nu er med SR-regeringen. DF har en interesse i at vise, at de godt kan blive enig med en socialdemokratisk ledet regering,« siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Spørgsmålet om, hvilke politiske aftaler der laves, handler også om, hvem der ønsker at lave aftaler med hvem. Og fra valget i 2011 til nu har DF rykket sig ind mod midten. Umiddelbart efter at SRSF-regeringen tiltrådte, stemte Enhedslisten meget sammen med regeringen, men siden er samarbejdet blevet svækket. Venstre stemmer nu mere sammen med regeringen, end Enhedslisten gør, men Enhedslisten er stadig tættere på regeringen end DF.

»DF har siden 2011-valget rykket sig ind mod midten,« siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Det anerkender Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen.

»Vi har lavet aftaler med DF, nogle gange også uden Venstre f.eks. om transportpolitik. Det, synes vi, er positivt, men på bundlinjen er alt ved det gamle. DF er i en tæt alliance med Venstre og Lars Løkke Rasmussen. De har før støttet nulvækst, dagpenge- og efterlønsreform, og de vil med al sandsynlighed forfølge en lignende politisk kurs, hvis de får magt efter næste valg,« siger han.

Stærk blå-rød kombi

Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen mener heller ikke, at man kan betegne Dansk Folkeparti som et midterparti.

»Det sker først i det øjeblik, de kan samarbejde til begge sider af salen om den overordnede politik. Men partiets udvikling peger i den retning. De er blå på det værdipolitiske område og er blevet mere røde i den økonomiske politik. Og i sammenligning med perioden under Poul Nyrup Rasmussen er de kommet tættere på rød blok. Det skyldes dels, at de er kommet med i flere forlig, som man så fortsat er en del af, når der vedtages ændringer. Dels at de er gået mere ind mod midten i den almindelige økonomiske politik,« siger Flemming Juul Christiansen, der pointerer, at Dansk Folkepartis reelle ageren, når det handler om traditionel økonomisk omfordeling f.eks. via skattelovgivningen, kræver en nærmere analyse af, hvordan partiet stemmer på det pågældende område.

»Tidligere har partiet jo ikke vægtet økonomisk omfordeling så højt og er i stedet gået efter symbolske indrømmelser på andre områder,« siger han.

International forskning viser ifølge Flemming Juul Christiansen, at den midtersøgende politik kombineret med en værdipolitik, der ligger til højre, er en vælgermæssig stærk kombination. Men med den øgede vælgertilslutning følger også risikoen for, at Dansk Folkeparti kommer til at skuffe de nye vælgere, som de appellerer til med en rødere økonomisk politik.

»Dansk Folkeparti er det parti, der i sammenligning med de øvrige indvandringskritiske højrepartier i Europa har haft størst succes med den strategi. Men med deres vælgermæssige styrke vil man også i stigende grad forvente en mere sammenhængende økonomisk politik. Under VK-regeringen var DF ikke tvunget til at gå foran i den økonomiske politik, men nu stiger forventningerne, og den udfordring vil blive større og større.«

Til gengæld peger Flemming Juul Christiansen på, at Dansk Folkeparti efter valget faktisk har stået fast i forhold til spørgsmålet om vækst-raterne i den offentlige sektor. Mens både Socialdemokraterne og Venstre har skiftet kurs.

»VK gik til valg på en 0,8 pct. stigning og regeringspartierne på 1,4 pct. stigning i væksten. VK går nu ind for nulvækst og regeringen for en vækst på 0,4, mens Dansk Folkeparti stadig står fast på en vækst på 0,8 pct.,« siger han.

Samtidig er han heller ikke i tvivl om partiets reelle stræben efter mere magt og indflydelse. Det viser sig f.eks. i partiets fortsatte opbakning til landets finanslove efter regeringsskiftet:

»Partiet er fortsat med at stemme for finansloven efter 2011. Det gjorde partiet ikke i de år, hvor Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. At stemme for finansloven regnes for ’ansvarligt’ på Christiansborg, da statsbudgettet er en forudsætning for at kunne afholde lovbundne udgifter.«

Seneste artikler

  • ’DF skal være en faktor i dansk politik i mange år fremover’

    24. juli 2014
    Dansk Folkeparti skal have en ’unik rolle i dansk politik’, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Derfor er han i gang med at placere partiet i midten af dansk politik. Men i virkeligheden mener han, at man slet ikke kan tale om højre-venstre-partier
  • Dansk Folkeparti screener folketingskandidater

    22. juli 2014
    Trods massiv fremgang i antallet af medlemmer holder Dansk Folkeparti stadig lokalforeningerne i stram snor og screener f.eks. alle folketingskandidater. Fornuftigt, lyder det fra forsker. Søren Espersen (DF) mener, at andre partier er alt for eftergivne
  • Venstrefløjen har stadig ikke forstået DF

    19. juli 2014
    Drømmen om, at DF går væk, hvis partiet bare får mere ansvar eller ministerposter, er som at sidde i skyttegraven og ønske nederlaget velkomment, siger forfatteren bag ’Frp-koden’, norske Magnus Marsdal. Venstrefløjen har stadig ikke forstået, at værdipolitik er mere end udlændinge, lyder det fra dansk centrum-venstre
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
    Bo Stefan Nielsen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
Bo Stefan Nielsen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Brian Pietersen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ernst  Petersen
Ernst Petersen

DF kan ikke placeres på en venstre-højre skala, fordi partiets mærkesager slet ikke handler om økonomi. De handler derimod om nationalisme og begrænsninger af indvandring fra især muslimske lande, men også fra andre lande, hvor befolkningens etnicitet er forskellig fra vores.

Venstre-midt-højre er betegnelser, der traditionelt bliver brugt om socialistisk økonomi - blandingsøkonomi - liberal økonomi. Her ligger DF i midten sådan, som de jo også selv påstår.

Men nationalisme - neutralitet - internationalisme er en anden skala (herangivet fra højre til venstre), og i denne skala hører et nationalistisk parti som DF naturligvis til på højrefløjen. Det er bare ikke denne skala, man normalt taler om, når man betegner politiske partier som venstre - midt - højre partier.

Peter Hansen, Carsten Straarup, Christel Gruner-Olesen, Egon Jensen, Flemming Scheel Andersen og Ulf Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Dansk Fup fupper vælgerne
Det spændende er, hvordan DF vil føre valgkamp på en politik, der ligger tætter på EL end på S. og så pege på Løkke!
Altså DF vil i valgkampe, der bliver en præsidentvalgkamp som det plejer mellem Thorning og Lykke, støtte Thornings politik og pege på Løkke som statsminister.
Det bliver meget svært for Løkke, i de direkte dueller med HTS, at forklare den modsætning. At angribe Thorning for den politik DF også vil føre, med endnu flere løfter fra fællesskabets kassen, af goder især til ældre, uden finansiering. Midten for de to politiker V og DF er Regeringens Politik, da DF kun kan føre sine løfter ud i livet med EL.
Regeringen kan fremlægge sit program for de næste 4 år, medens Løkke står og river sig i håret. K og LA vil blive valgkamps statister der vil fiske blandt de få vælger, der vil være tilbage hos V, når den nye bog er udkommet. DF er fanget i egne løfter skære de i det offentlige, vil de ældre vælger komme til at betale prisen. Dansk fup har fuppet sig op i et hjørne.

Brugerbillede for Peter Taitto
Peter Taitto

2. april 2013 kaldte Ole Birk Olesen Liberal Alliance for et arbejderparti. Jeg mente degang, at han var en dag for sent ude med spøgen.

Brugerbillede for Herdis Weins
Herdis Weins

Jeg tror, DFs vælgere er fuldstændigt ligeglad med højre-venstre, så længe den pæne Thulesesen Dahl er formand, og mor Pia med jævne mellemrum lader forstå, hun bekymrer sig vældigt om DKs fremtid ink. pensionister og ejerløse missekatte.
DFs vælgere stemmer efter følelser, ikke økonomiske kalkuler.
Det ved DF, så hver gang de stemmer for endnu et højredrejet økonomisk forslag, går de bagefter i pressen med våde øjne og sider undskyld til de, der bliver ramt. Derefter er alt tilgivet, og vælgerne glæder sig fortsat til Morten Korchs genkomst.
Åh, det bliver tider når skurkene igen kun er københavnere, onde proprietærer, stedmødre og-fædre og sagførere inde fra byen. Så er de friske bondepiger de eneste, der går med tørklæde.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Heidis
DF har et ømt punkt det er de ældre da det er em meget stor procentdal af deres vælgere. Det er dem der rammes af 0 vækst, da det er dem der bliver flere af. Det kræver der findes 3 nye Mia. hvert år, samlet løber det op det vi giver i ulandsbistand på 5 år.

Brugerbillede for Ernst  Petersen
Ernst Petersen

Flemming Nielsen
"Det spændende er, hvordan DF vil føre valgkamp på en politik, der ligger tætter på EL end på S. "

Det gør den ikke, fordi det vigtigste for DF er, at udlændingepolitikken ikke slækkes, men tværtimod strammes yderligere en smule op. EL og R står for det modsatte og er derfor de sidste partier, som DF ønsker at samarbejde med.

På det økonomiske område lægger DF imidlertid nu for første gang op til en konfrontation med V og K. Dette hænger naturligvis sammen med, at DF nu forventer at blive så stærke, at de nu også kan presse V og K til indrømmelser på andre områder end kun udlændingepolitikken, - og de skal nok vise sig at blive uventet besværlige for V og K at have med at gøre!

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Sådan en optælling kan vist ikke bruges til noget, når indholdet ikke tages i betragtning. Hvad nu hvis de 20 % flere gange, V og K stemmer sammen med regeringen, end DF gør, drejer om mere højreorienterede forslag, end hvad DF vil lægge ryg til?

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Nu er regeringens politik jo ret blå i forvejen, så jeg kan ikke se diverse forlig, skulle bringe DF tættere på midten.

René Bjerregaard, Torben Nielsen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

En kronik fuld af ret løse påstande for at underbygge sin tese om DFs højrepolitiske tilhørsforhold:

En gennemgang af de 306 afstemninger, der har været i det seneste folketingsår, og som ikke er vedtaget i enstemmighed, viser, at DF ligger længst til højre, tæt efterfulgt af Liberal Alliance.

Man kan sige sig selv at en sådan optælling, mest fortæller noget om hvordan optælleren opfatter politikkens observans.

Hvis man skulle sige, at Dansk Folkeparti reelt er et midterparti, så skulle de lige så ofte stemme sammen med venstrefløjen, som de stemmer sammen med de højreorienterede partier.

Det afhænger vel igen af det emne det bliver stemt om?? Og dets placering af optælleren??

Jeg anerkender Dansk Folkepartis succes med at profilere sig som midterparti, men jeg mener ikke, at det har bund i virkeligheden

Jesper Petersen , politisk modstander, brugt som sandhedsvidne til at underbygge en løs påstand??

Endelig har man slet ikke taget højde for det politiske faktum, at man normalt kun giver stemmer til de forslag man selv har haft medindflydelse på, for at opnå at blive taget alvorligt næste gang der forhandles, og for at medvirke i en forligsgruppe hvis holdbare resultat ikke igen kan ændres uden at man medvirker i nye forhandlinger og med medfølgende ny indflydelse.
Denne del af politikken tager en simpel optælling ikke højde for, fordi den i så fald ville vise venstrefløjens angst for at tage DF seriøst og føre andet end skindforhandlinger med partiet.

Kun i yderste nødstilfælde ønsker venstrefløjen at gøre brug af DFs stemmer, for ikke at give partiet anledning til at virke troværdigt på det sociale område.
Ikke engang en helt åbenlys rigtig tilbagerulning af dagpengeforringelserne, til gavn for venstrefløjens egne hårdest ramte vælgere, tør man forsøge sig med, for tænk hvis DF viste sig at indeholde mindre varm luft end venstrefløjen selv??

Man kan nu engang ikke tage en optælling til indtægt for andet, end at venstrefløjen og DF ikke har fundet det ønskeligt at lave forlig sammen, så de også ønskede at stemme sammen.
Men om det er DFs skyld eller venstrefløjen (hvad det så efterhånden består af), kan da ikke aflæses af afstemningsresultater alene??

Og nej jeg er ikke DFfer, men jeg synes det bliver kogt en masse suppe for tiden på angsten for DF og deres indflydelse uden at man fokuserer på baggrunden for Df succes, hvilket i mine øjne er de andre partiers døvhed over for egne vælgere og politikernes skarpe øjne på egen vinding, hvilket , underligt nok, giver anledning til en fjern og uønsket politisk kurs.

Brugerbillede for Lars Hansen

Det er vel ikke tale om "angst" men om, at pressen udfylder sin rolle ved at kaste et kritisk blik på magthaverne, i dette tilfælde mulige kommende magthavere. Flemming Nielsen har da en pointe i, at det er mildt sagt paradoksalt, at DF lykkes med at profilere sig som et parti, de ligger til venstre for den nuværende regering i fordelingspolitikken - men de vil stadig pege på en V-ledet regering, som ligger klart til højre for den nuværende i fordelingspolitikken.

Grundlæggende handler det vel om, at vælgerne har krav på at vide, hvad de EGENTLIG får, hvis de stemmer en ny regering til magten. Og svaret på det spørgsmål blæser da mildt sagt pt. i vinden.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Jesper Wendt
Er det set i forhold til de 15% der stemmer til venstre for S. En meget lidt gennemtænkt bemærkning i et demokrati!

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Grundlæggende handler det vel om, at vælgerne har krav på at vide, hvad de EGENTLIG får, hvis de stemmer en ny regering til magten.

Jamen det er jeg da helt enig med dig i, ville være et fremragende skifte i dansk politik.

Den nuværende regering ville med den målsætning jo aldrig været kommet til magten, ved at love vælgerne endnu mere nedskæring end af V-K, endnu flere lempelser for de bedst stillede, endnu flere forringelser af det sikkerhedsnet alle sætter pris på og lovpriser, endnu dårligere muligheder for de ringeststillede o.s.v..
Det var så heller ikke det det blev lovet, men det der blev resultatet.

Og det er vel også det der er traditionen i dansk politik, med en Anders Fogh som ubehagelig undtagelse.
Der fik danskerne lige al den borgerlighed, minimalstat og neoliberalisme som AF stod for og lidt til.

Svigtet fra de danske politikere er traditionelt, trivielt og forventeligt, men ikke skræmmende fordi det er vanligt.
DFs styrke er at deres svigt ikke er så konsekvent og totalt, når det forekommer og at de udviser en vilje til at erkende og medvirke til at rette de fejl der måtte opstå.
Det kan de også roligt love, fordi de ved at de vil aldrig ske i de andre partier at man vedgår en fejltagelse, og igen fremstå DF som næsten uskyldsrene i forhold til resten.

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Det er i forhold til hvad der er klassisk venstrefløjspolitik, ikke kun i Danmark. Den parlamentariske 'virkelighed', illustrerer på ingen måde hvad der er venstrefløjspolitik.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det kunne jo være endnu et eksempel på at den rød/blå polarisering er forældet. Tidens væsentlige samfundsforhold, nationalt og globalt, kalder på et helt andet grundlag at måle partiernes forskellighed.
Men man holder stædigt fast i blokkævlet, små skattenuancer og i velfærdslefleriet, osv.
Derved forsømmer det væsentlige, og bedrager hermed vælgerbefolkningen med bagatelagtige skinproblematikker, for at markere særstandpunkter ift til de andre.
Selvfølgelig set fra mit tastatur.

Brugerbillede for Lars Hansen

Flemming, jamen så stem da på DF, hvis du synes, de er så fantastiske. Så siger de en masse ting, du gerne vil høre, og får måske også et par grænsebomme som betaling, næste gang de lægger stemmer til V og Ks økonomiske politik.

Jeg synes, vi har en god regering i Danmark i dag, og ønsker mig ikke, at festaberne fra Venstre skal overtage igen. Derfor interesserer det mig, hvor mange stemmer, de partier, der støtter den nuværende regering, får. Men om resten stemmer på det ene eller andet af de 4 partier på højrefløjen, er jeg egentlig ret ligeglad med. Det synes jeg mest er interessant for dem, der som du støtter højrefløjen.

Brugerbillede for Lars Hansen

"Den nuværende regering ville med den målsætning jo aldrig været kommet til magten, ved at love vælgerne endnu mere nedskæring end af V-K, endnu flere lempelser for de bedst stillede, endnu flere forringelser af det sikkerhedsnet alle sætter pris på og lovpriser, endnu dårligere muligheder for de ringeststillede o.s.v.. Det var så heller ikke det det blev lovet, men det der blev resultatet."

Men alt dette var jo også sket, hvis VK-regeringen var fortsat. Så hvis du har ret i, at den nuværende regering aldrig var kommet til magten, hvis vælgerne havde været klar over, hvad der stod på menuen uanset regeringens farve, så må det jo være fordi, du mener, et flertal af vælgerne af ANDRE grunde ville have foretrukket, at VK-regeringen var fortsat.

Og hvilke grunde er så det?

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

DF er der hvor alle de vrede stemmer ender selvom DF ikke kan gøre hverken fra eller til. Sådan lidt som EL og SF. Forskellen er positionen hvor Kristian Thulesen Dahl sidder og nyder magten med Løkke og Claus Hjorth, mens de røde raser mod Corydon og Vestager.

Der er også sådan lidt campinghabitdanmark over DF, mens EL og SF stadig ligner noget fra NV og har en stor del gratister.

Det virker som om de eneste partier der har nogetlunde fornuft er S og R selvom de også har en del tosserier.

Michael Kongstad Nielsen
21. juli, 2014 - 16:41
Som fx. i sagen om DONG´s delvise salg til Goldman Sachs i skattely.

Og hvad mener du så med skattely? Havde man børsnoteret DONG ville en schweizer havde kunnet købet aktier og ved salg af disse solgt uden skat af en gevinst.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Flemming Scheel Andersen
SFS fik ikke flertal så gjorde man det som vi altid har gjort i Danmark finder nogle kompromiser og laver et regeringsgrundlag, at ordet "kompromiser" så bliver lavet om til "løftebrud" er ren propaganda, den her måling er små 2 år gammel og mere er gennemført siden. Du følger ikke med, så enkelt er det. Din største fejl er du overtager andres holdninger, uden tilstrækkelig kritik.
Analyse: Løftebruds-regeringen er en myte
 
http://www.information.dk/telegram/303828

Brugerbillede for Lars Hansen

Men Flemming, hvis man skal være fair, må det vel så også være ok, at Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti først efter valget indgår nogle kompromiser og laver et regeringsgrundlag.

Min pointe er i stedet den, at det er meget svært at se, hvordan Dansk Folkeparti skulle kunne få større succes end S og SF med at få gennemført alle deres valgløfter om en masse udgiftskrævende tiltag.

Og hvis man hverken kan få 8 års dagpenge eller højere kontanthjælp ved at stemme på S eller DF, må der jo være nogle andre grunde til, at man foretrækker DF end fordelingspolitik. Og så er spørgsmålet jo, hvad de grunde er, og om de er gode?

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Lars Hansen

Og så er spørgsmålet jo, hvad de grunde er, og om de er gode?

Ja, hvad får man ved, at stemme DF?

LA og de konvervative er konsekvente. Urealistiske skattekrav hvor de reelt siger, at der bliver 89.000 færre offentligt ansatte (LA).

Venstre lurepasser konsekvent og er gentagne gange taget i tilbageløb når Løkke har måttet kravle ned fra det træ han er kravlet op i. Senest vækstforhandlingerne hvor det var et kardinalpunkt, at håndværkerfradraget blev bibeholdt og der var ikke grænser for hvor mange milliarder der kunne spares på jobcentrene.

Omvendt er det med DF. Gang på gang kan de glide udenom de upopulære sager og lægger sig i slipstrømmen fra de andre. De fik stor opbakning til EU valget. Ikke fordi de ville ud, men primært fordi de og Løkke sammen med dele af fagbevægelsen italesatte børnechecken som et problem.

Bortset fra nogle periodemæssige udslip om tørklæder og frikadeller er der heller ikke meget 'højreradikalt' over Pia Kjærsgaard & Co der mest gør sig opmærksom på sin facebook eller i tv programmer og kulørte blade.

DF er sådan en omgang dansk almindelighed og på det jævne hele vejen igennem. Det er så uforpligtende hvilket formanden også har erkendt ved at afvise deltagelse i en regering med henvisning til Søvndals deroute.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Og hvis man hverken kan få 8 års dagpenge eller højere kontanthjælp ved at stemme på S eller DF, må der jo være nogle andre grunde til, at man foretrækker DF end fordelingspolitik. Og så er spørgsmålet jo, hvad de grunde er, og om de er gode?

Ja det er jo så det om folks grunde til at stemme anderledes end du ønsker og jeg kunne håbe, skal være bedre og mere valide end vore.
Det skal de måske så ikke??

Din pointe er forstået, men er jo kun gangbar hvis man er troende tilhænger af "nødvendighedens politik" og de præmisser den nu bygger på:
At medlemsskabet af EU er en naturlovsbestemt eneste mulighed.
At reaktioner på aktioner er normalopgaven for en regering i stedet for efterladenhed.
At vækst i denne region er mulig og hensigtsmæssig og ønskelig, som fordelingspolitik i mangel af andet.
At anden form for regulering af markedet er uønsket og det om vendt er ønskeligt med regulering af samfundet for at tilpasse sig markedet.

Antager man en anden tilgang en "nødvendighedens politik" er der langt, langt større handlemuligheder for en regering, selvfølgelig med respekt for de faktiske muligheder i en varden i samhandel og samarbejde.
Måske endda en regering af gavn og ikke bare af navn??

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Men alt dette var jo også sket, hvis VK-regeringen var fortsat.

Ja, men der overser du to vigtige hurdler for S og R i at føre samme politik som de andre borgerlige i den tidligere regering.

For det første havde man selv helt uopfordret leveret løfter i anden retning, end den tidligere førte og dermed fremstår man som anløbne.

For det andet så burde det, for alle andre end politikere måske, være en ambition at kunne gøre det bedre end sine konkurrenter til regeringsmagten og ikke nøjes med det samme, blot værre.

I begge tilfælde kan Dfs kampangekontor kun smide benene op på bordene og sætte kaffen over.

Brugerbillede for Lasse Damgaard
Lasse Damgaard

DF er et totalitært parti der nok skal definere hvad en "Rigtig" dansker er. Har man et andet syn er man halalhippi eller det langt værre: Kultur radikal.

Problemet er at de for uimodsagt spalteplads til deres varmluftscirkus.
- På den anden side så har de pop appel til den stadig mere politiske analfabet.

Kald det bare ringeagt og dæmonisering af en politisk gruppering . Men de DF jeg har snakket med aner intet om noget somhelst andet end når snakke kommer til muslimer og bandekriminalitet - de glemmer de selv er i en bande. Eller hvis snakken falder på arbejdsmarkedspolitik og social dumping. de er ikke med i n fagforening - når mn fortæller at DF modarbejder direkte lovforslag der skal bekæmpe socialdumping og udhuling af det danske arbejdsmarked, bliver det så kompliceret at de holder deres kæft, og skyder skylden på de kulturradikale halahippier.
Når man taler om miljø og energi - står de med åben mund og siger øhhh Muslim ?!
DF slår sig op på at være et social parti - når så man forlægger dem alle de tiltag de har stemt for sammen med VK - der forringer og forstærker de sociale skel og uligheden i samfundet - er argumentet - Det gør også ondt på muslimerne. Det er jo derfor.
Økonomisk politik tales direkte af hvad chefideologerne i Venstre udsender. Det er nok sikrest at sige hvad de siger - alt andet er muslimsk kommunisme. At den politik å har den konsekvens at det går ud over DF vælgeren selv - er åbenbar ligegyldigt - For det går også ud over muslimerne

Det er på tide den seriøse presse giver sig i kast med at optrævle dette varmlufts cirkus. Det er en demokratisk dødsynd ikke at informere vælgerne om de faktiske forhold og sætter dem i det lys de fortjener.
DF skal demaskeres og blottes i alt deres gespenstighed af varm luft.

Erik Pørtner Jensen , Lars Hansen og Flemming Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Lars Hansen
Selvfølgelig kan de gå til valg på hver deres politik, men det løser ikke det problem DF står i. Deres løfter til deres vælger om 0.8% offentlig vækst, det er de ældre det går ud over med 0 væksten det er DF største vælgergrube. Den dør tro jeg ikke DF gå ind i, og efter valget er der ingen garanti for at Løkke kan skabe et flertal hvor både K og LA peger på em V ledet regering. Her bliver Løftebruds debatten en boomerang der rammer de blå lige i nakken.
Jeg tror det sker før valget. Og valget bliver en debat mellem de blå.
DF snyder da ikke på vægten, de reklamere for regeringens politik, det skal vi da takke for og de foregøgler vælgerne, at der ikke er noget højre og venstre i politik. Det er deres holdning ikke snyd, DF mangler den forståelse for Idelogi vi andre har. De tror på magt = flertallet alene er afgørende, det ligner storhedsvanvid. DF har selv sat sig i den position, hvor det netop er idelogierne der fælder dem, det at de har så lidt respekt for den blå idelogi, at de tror V LA og K, vil føre midterpolitik, og udvide fællesskabet, bare for at få magten, bliver starten på deres ende. Om de ikke finder et kompromis med de tre andre partier, der straks vil blive udlagt som et løftebrud. Med V udmelding i går, om nul vækst er fronterne kridtet op. Så gavner den her artikel heller ikke, den må skræmme nogle tidligere røde, vælger der tror på DF er et arbejderparti.

Brugerbillede for Ernst  Petersen
Ernst Petersen

Flemming
"Kun i yderste nødstilfælde ønsker venstrefløjen at gøre brug af DFs stemmer, for ikke at give partiet anledning til at virke troværdigt på det sociale område.
Ikke engang en helt åbenlys rigtig tilbagerulning af dagpengeforringelserne, til gavn for venstrefløjens egne hårdest ramte vælgere, tør man forsøge sig med, for tænk hvis DF viste sig at indeholde mindre varm luft end venstrefløjen selv??"

Det var ikke, fordi de ikke turde. Men derimod, fordi de ikke kunne. Årsagen var, at S og SF jo var gået i regering sammen med R og havde givet R vetoret i blandt andet spørgsmålet om dagpengene. Dette ville de to partier bare ikke indrømme, og derfor blev de nødt til i stedet at konstruere en søforklaring om, at DFs tilbud efter deres opfattelse slet ikke var alvorligt ment.

Helle Thorning så da heller ikke ligefrem begejstret ud, da Poul Nyrup i sin tale på deres landsmøde henvendte sig direkte til de radikale med indledningen "Kære Margrete!" for derefter at komme med sine argumenter om, hvor lidt det da ville koste at føre dagpengereglerne tilbage. For det var jo slet ikke Helles mening, at folk skulle opdage, at hun i så høj grad var under Margrete Vestagers tøffel og havde solgt hele partiets politik bare for at blive statsminister.

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Borgerlig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. Question book-4.svg
At være borgerlig er ikke entydigt defineret i politisk sammenhæng. Holdningen til borgerlighed afhænger som oftest af øjnene, der ser, dvs. af synspunkterne hos den, der udtaler sig om, hvad borgerlig politik rummer.

Indholdsfortegnelse [skjul]
1 Værdier
1.1 Konservative værdier
1.2 Liberale værdier
1.3 Retsind
1.4 Ideer om borgerdyder
2 Borgerlige partier i Folketinget
3 Se også
Værdier[redigér | redigér wikikode]
Borgerlighed vil i de fleste sammenhænge blandt andet dække over:

Konservative værdier[redigér | redigér wikikode]
at Gud, konge og fædreland (kristendom, statsmagt og nationalfølelse) er det bærende i Danmark
at det eksisterende samfundssystem grundlæggende set er velfungerende, og skal bibeholdes for samfundets bedste.
at den nuværende generation har en pligt til at sørge for, at den kommende generations forhold i livet ikke er værre end den nuværendes forhold (nogle anser dette som at søge Status Quo eller reaktionisme).
at man ikke ændrer samfundet "bare for at ændre det" (progressivisme), men for at bevare det. Dvs. at man kræver omfattende argumentation og sandsynliggørelse for, at en given handling, der påvirker et antal mennesker, er gavnlig og bør føres ud i livet.
at mennesket er borger i samfundet før noget andet
at frihed må nydes under ansvar
at pligter vejer tungere end rettigheder
at ejendomsretten er ukrænkelig
Liberale værdier[redigér | redigér wikikode]
at ejendomsretten er ukrænkelig
at et menneske har en grundlæggende ret til frugten af eget arbejde.
at staten ikke bør tage frugten af et menneskes arbejde fra dette. Jo mindre der tages, des bedre.
at den stat, der styrer bedst, styrer mindst.
at de frie markedskræfter er den bedste metode til fordeling af goderne i samfundet
at individet er et stærkt, ukrænkeligt væsen, der ejer sig selv
at mennesker er bedst til at leve og kontrollere deres eget liv uden indgreb fra staten eller offentlige institutioner.
at der bør være frihed fra overgreb fra staten og diverse organisationer og institutioner, der ellers ville tage magt og selvstændighed fra individet
at mennesket er et individ, før det er noget andet
Retsind[redigér | redigér wikikode]
at man har tiltro til, og respekt for autoriteten hos den dømmende magt (domstolene)
at man er villig til at underlægge sig rettens dom i en given sag, der er afgjort af retten, også selvom sagens udfald går en imod
at man har respekt for legitimiteten hos den udøvende magt
at den udøvende magt skal begrænses mest muligt
at man støtter og accepterer den lovgivende magts myndighed (Folketingsparlamentarisme)
at man kræver mindretalsbeskyttelse i alle lovgivningsspørgsmål
at lovene skal begrænse den udøvende magts rettigheder (deregulering)
Ideer om borgerdyder[redigér | redigér wikikode]
at man deltager i samfundet, som det foreligger
at hvis man er utilfreds med tilstanden i samfundet eller dets institutioner, så søger man at påvirke tilstanden ved brug af de rettigheder, som er tilladt efter grundloven.
at man kan være enig om at være uenig, også i politik, men accepterer det bestående samfunds grundlag
Det kan siges, at der i dansk politik tales om to fløje: Venstrefløjen med dens socialistiske og egalitaristiske grundlag over for højrefløjen med dens borgerlige, konservative og liberale grundholdninger. "Borgerlig" bruges generaliserende om mennesker, der sætter den private ejendomsret højt.

Borgerlige partier i Folketinget[redigér | redigér wikikode]
Listen indeholder borgerlige partier der er, eller i de seneste år har været repræsenteret i Folketinget.

B. Radikale Venstre

C. Det Konservative Folkeparti

D. Centrum-Demokraterne (nu nedlagt)

K. Kristendemokraterne (tidligere: Q. Kristeligt Folkeparti)

O. Dansk Folkeparti

V. Venstre, Danmarks liberale parti

I. Liberal Alliance (tidligere: Y. Ny Alliance)

Z. Fremskridtspartiet

http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerlig

Hertil kan man gerne for min skyld lægge det kongelige socialdemokrati og de evigt efterplaprende SFfere.

Intet af ovenstående , har gidet overveje andre muligheder end "den nødvendige politik" og dens holdbarhed og da slet ikke gavnligheden for borgerne, som de skulle formodes at repræsentere.

Brugerbillede for Lars Hansen

Flemming,

"For det første havde man selv helt uopfordret leveret løfter i anden retning, end den tidligere førte og dermed fremstår man som anløbne."

Det var kun S og SF, der helt uopfordret havde leveret løfter i anden retning før valget. Radikale Venstre gik til valg på at fortsætte VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, men med nogle andre ministre ved roret. Og det var sådan set det, der viste sig at være flertal for.

Situationen er derfor overhovedet ikke anderledes end nu, hvor det er DF, der går til valg på en masse udgiftskrævende løfter, som V, K og I IKKE er enige i, og som DF derfor ikke vil få flertal til at gennemføre efter valget.

Så det er i udpræget grad udtryk for en dobbeltstandard, når du mener, det er "løftebrud", når S og SF ikke får flertal for deres politik, hvorimod det er helt i orden, at DF ikke får flertal for deres politik og dermed ikke får den gennemført.

Som Kristoffer Larsen skriver, formår DF gang på gang at glide af og undgå at tage skraldet for upopulære beslutninger, selv når det var deres egne forslag, der blev gennemført som f.eks. dagpengereformen.

Hvad jeg mener er bare, at det måske var på tide, at vælgerne begyndte at stille de samme høje krav til DF, som de stiller til andre partier. Men hvis folk gerne vil snydes af Tulle og Pia igen, må de jo selv om det, jeg kan ikke forhindre dem i at stemme, som de vil.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Ernst Petersen

Når jeg skriver "turde" er det netop i også i den forstand, at S og SF netop ville komme til at åbne op for den helt åbenlyse splittelse, det måtte afstedkomme i regeringen, at de to partier ville komme til at røbe at DF var tættere på deres egen politik på området end de Radikale partnere??
Af den grund turde man heller ikke føre sin egen politik igennem, selvom et flertal ville kunne etableres, men også fordi det ville give DF en "fjer i hatten" og de Radikale fortjente smæk.

Brugerbillede for Lars Hansen

PS. Og i øvrigt handler det langt hen ad vejen også om, at ansvarlige politikere lytter til deres embedsmænd og deres faglige anbefalinger, før de laver lovgivning. Der vil altid være en stor del af vælgerne, der ønsker en uansvarlig økonomisk politik, hvor staten deler gaver ud til højre og venstre uden at kræve tilsvarende midler ind i skat. Og der vil altid være politiske partier, der forsøger at appellere til disse vælgere ved at love guld og grønne skove under en valgkamp. Og ja det forfaldt S og SF også lidt til under sidste valgkamp.

Men når det så bliver alvor, og man sidder med ministerposterne, jamen så tager man sammen og tager de beslutninger, man ved er de rigtige for befolkningen og landet på langt sigt, også selvom de ofte er upopulære her og nu.

Og derfor får de partier, der lover guld og grønne skove under valgkampen, kun sjældent deres vilje efter valget. Hvilket vi skal være glade for, da Danmark ellers ville minde mere om Grækenland end det rige samfund, vi har i dag.

Dette er langt hen ad vejen den barske sandhed om meget af det, folk kalder "løftebrud". Den delvise undtagelse var årene under Fogh, og resultaterne heraf var intet mindre end katastrofale.

Brugerbillede for Lars Hansen

Flemming, en regering stemmer nu engang sammen, så selvfølgelig ser man ikke, at nogle regeringspartier vedtager noget uden om de andre. Det så man jo heller ikke under VK-regeringen vel?

Brugerbillede for Lars Hansen

Og DF pegede jo ikke på Helle Thorning som statsminister, så nej hun kunne ikke have dannet regering på deres mandater i stedet for de radikale. Mere indviklet end det er det jo ikke!

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Så det er i udpræget grad udtryk for en dobbeltstandard, når du mener, det er "løftebrud", når S og SF ikke får flertal for deres politik, hvorimod det er helt i orden, at DF ikke får flertal for deres politik og dermed ikke får den gennemført.

Du har fat i en pointe, men adressen er gal.
Det er ikke mig, men to af regeringspartierne og deres regeringspartner der har afgivet løfterne og bagefter opgjort dem som falske, ved at vedkende sig til "nødvendighedens politik".
Det er heller ikke mig der har anvendt udtrykket løftebrud, men skal vi endeligt ind på den terminologi, så er det vel et meget vigtigere tillidsbrud mellem sine vælgere, sin baggrund og den omvendelse til neoliberalistisk tankegods regeringen har begået, end et par brudte valgløfter af vanlig kaliber??
Men pointen er netop at Df fremstår med rimelig "rene hænder" i forhold til restens forhold til sandheden og netop ikke har indrømmet at deres politik og løfter i valgkampen/ene var falsum for at overtage magten og gøre mere af det samme som før, men tværtimod har kunnet holde fast i deres politik, hvor svag den så end måtte forekomme nogle at være.
Derfor er Df så svære at angribe ( indtil nu og et godt stykke fremover) for de andre partier.

Selvom det er Kristoffer Larsen der siger:
formår DF gang på gang at glide af og undgå at tage skraldet for upopulære beslutninger, selv når det var deres egne forslag, der blev gennemført som f.eks. dagpengereformen.
Så kan det jo godt være rigtigt helt undtagelsesvis. Beklageligt at man så ikke kan fortsætte tankerækken.

Til gengæld er jeg så helt uenig med dig i at der ikke vil blive stillet samme krav til DF, som til resten af partierne. Der har jeg langt større respekt for vælgerne. Det skal de nok opleve.
Men det kræver at de andre partier seriøst tager dem med i det politiske arbejde og påviser deres svagheder i deres politik.
Det kan de andre partier så kun, hvis de tager en pause ved truget, løfter hovedet og tager bestik at deres vælgeres hverdag som den nu engang er og former sig.
Kan DF tvinge det igennem, så har de trods alt opnået mere end de fleste politikere vil komme til??

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Hvis man bringer sig selv i en samvittighedskonflikt imellem ens egne vælger, ens grundlag og ens egne løfter og mulighederne for at føre disse ting ud i livet og ens regeringspartner, der bidrager med et begrænset antal mandater, og vælger magten før politik, vælgere og idegrundlag, så har man netop det tillidsbrud jeg taler om og som er ganske åbenbart og blødende.
Og man har det fordi man ikke har turde oplyse alle deltagere i regeringen om styrkeforholdene og hvornår bukserne sprænges.
Man har altså selv ansvar for egne handlinger og ikke alt er de andres skyld.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen vi andre bruger links, Men S blev borgerlig da de under Anker i 73 accepterede det Skattefinaniseret vældfærdssamfund og droppede ØD. De borgerlige værdier har S vælgerne også de består i at elske den personlige frihed, modsat den socialistiske.

Brugerbillede for Ernst  Petersen
Ernst Petersen

Flemming
"Af den grund turde man heller ikke føre sin egen politik igennem, selvom et flertal ville kunne etableres, men også fordi det ville give DF en "fjer i hatten" og de Radikale fortjente smæk."

Du kan sagtens kalde det "fortjente smæk" til de radikale. Men problemet var bare, at de radikale ville have nedlagt veto og forladt regeringen for at alliere sig med Lars Løkke, hvis dette veto var blevet ignoreret. For det ville have været et eklatant brud på regeringsaftalen.

Derfor var de radikales accept nødvendig for, at S og SF kunne tage imod tilbuddet fra DF. Ellers ville regeringen være brudt sammen, og S og SF risikerede endog, at DF efterfølgende havde trukket tilbuddet tilbage og godtet sig over den splid, som DF havde fået skabt internt i regeringen. Ikke mindst, hvis Helle virkelig var blevet tvunget til at udskrive valg, fordi de radikale havde trukket sig fra regeringen.

Sagen viser imidlertid hele det demokratiske problem ved, at Thorning aldrig har villet forklare, hvorfor hun droppede hele det grundlag, som hun var gået til valg på sammen med SF, og samtidig også forbød SF at forklare det. For når man manipulerer på denne måde og pludselig uden forklaring forsvarer den modsatte politik, så er der ikke meget demokrati tilbage, da ens vælgere jo bare bliver snydt uden at få en forklaring.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Lars Hansen
Det jeg mener fik jeg så ikke forklaret tydeligt nok, for regeringen skal til dronningen når regeringsgrundlaget er klar og ministrene godkendes, jeg tror ikke VKLA kan skabe et liberalt flertal om DF insistere på sit 0.8 offentlige vækst og jeg tror ikke, det er den dør jeg ikke tror DF vil gå ind i. Ældrepolitikken er hele deres sociale politik, det er der di hænger deres hat og spiller ud fra når de lader som om de er et midterparti. S vil slet ikke sidde på DF mandater. Når DF taler om samarbejde med S, er det stemmefiskeri og en trussel til V LA, svar så du propert med Samuelsen der var ude at tale om regerings samarbejde med V.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Ernst Petersen

Hvis man skal tro på at de radikales tyndslidte renommé, og så kunne holde til at skifte til den borgerlige lejr efter få måneder i regering, efter i årevis at prædiket stabilitet og økonomisk ansvarlighed, så ville det muligvis have været en risiko at de Radikale ville forlade regeringen og efterlade en S-SF regering.
Men for det første er det ikke sikkert at den i givet fald ville vælte, med et påbegyndt samarbejde med DF og de radikale i bagdøren.
For det andet ville det så have betydet "rent flag" og chance for et betydeligt bedre resultat ved et hurtigt omvalg, hvor de Radikale ville have mistet ikke alene ministerbilerne , men også en masse troværdighed( om de skulle have nogen)
Man skal somme tider turde slås for det man tror er rigtigt, eller er man sikker på at miste det.

Brugerbillede for Lars Hansen

@ Flemming Scheel Andersen

Den eneste forskel på S og DF er, at DF aldrig har siddet i regering. Og siden valget i 2011 er det meget dygtigt lykkede for hele den borgerlige propagandamaskine at tegne et billede af, at det er nærmest er umoralsk, hvis Socialdemokraterne sidder i regering uden at have flertal for al deres politik. Og det på trods af, at ingen partier i Danmark nogensinde har haft absolut flertal og dermed mulighed for at gennemføre al deres politik.

Du har så åbenbart valgt at købe denne højreorienterede "løftebruds" kampagne helt ukritisk, og det synes jeg da er ret ærgerligt. Jeg synes, du skal spørge dig selv, hvad den egentlig skal bruges til, da det eneste alternativ til den nuværende regering jo er en ny regering under Lars Løkkes ledelse. Så et eller andet sted kan det jo koges ned til, om man foretrækker Løkke eller Thorning.

Der findes faktisk en facebook-gruppe, der hedder "den ubehagelige sandhed om løftebrudsregeringen". Og gæt engang hvad folkene bag den gruppe arbejder for, og hvilket politisk ståsted de har......

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

S har været - ikke borgerligt, men småborgerligt, siden Stauning (der fik en rigmandsvilla i Hellerup af bl. A. P. Møller.). Anker beholdt dog sin lejlighed i Sydhavnen. S har været liberalistisk siden Nyrup og Lykketoft, og neoliberalistisk siden Helle Thorning og Corydon. Med fx. DONG-sagen som markør.

Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Jeg går ud fra at dette er en ups fra din side, selvom mange mennesker vil give dit ret et langt stykke:

Den eneste forskel på S og DF er, at DF aldrig har siddet i regering.

Jeg vil så tilføje at forskellen også er at vælgerne ikke VED at DF er anløben, magtsyge og vil sælge ud af alle principper for magtens skyld, fordi de endnu ikke har bevist det.
Tilgengæld har de så gentagne gange set at det er tilfældet ved de partier der sidder i regeringen nu.
Der har du den sande forskel, hvis du vil se den.
DF repræsenterer håbet om at vort system kan virke for mange menneske, resten gør ikke mere.

For min skyld kan regeringschefen hedde hvad som helst, hvis politikken er den samme, og det påstår du jo selv vil være tilfældet.

Brugerbillede for Lars Hansen

Den overordnede økonomiske politik vil være omtrent den samme, uanset hvem der bliver statsminister, det har den været lige siden Schluter trådte til i 1983.

Forskellen ligger i en mere hæderlig regeringsførelse under den nuværende regering og et langt bredere samarbejde i Folketinget.

F.eks. måtte der nedsættes ikke mindre end 3 undersøgelseskommissioner for at klarlægge muligt embedsmisbrug fra den tidligere regerings ministre. Hvorimod alt, hvad denne har kunnet drive det til, er, at Morten Bødskov, som jeg i øvrigt aldrig har kunnet fordrage, måtte gå af pga. en klodset løgn over for Folketinget i en i substansen ligegyldig sag om et besøg på Christiania.

Og så har vi fået en meget bedre balance i udlændinge, integrations- og retspolitikken, fordi den ikke længere dikteres af DFs ekstreme holdninger men af et kompromis mellem "strammere" i Socialdemokratiet og "slappere" i Radikale Venstre.

Kort sagt er yderfløjene sat delvis uden for indflydelse, og det synes jeg er langt bedre end den blokpolitik, vi havde i 00`erne, hvor alle partier til venstre for midten var sat fuldstændig uden for indflydelse, fordi partierne til højre kunne tælle til 90 mandater, og fordi VK-regeringen stort set aldrig valgte at sige nej til DFs krav og i stedet forhandle med Socialdemokraterne.

Så det kan godt være, du ikke oplever en forbedring, men jeg oplever en ekstremt stor forbedring ved, at vi har fået en SR-regering i stedet for den tidligere VK-regering.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Flemming Scheel Andersen
Det er en underlig målestok du votere ud fra, hvor måler du det hende at R Har et tyndslidt renomme? taler du kun med folk fra EL og DF? ser du på meningsmålingerne har vi ligget stabilt de siden valget før valget lå vi på 2 - 3 % ind til løkke holdt sin nytårstale mellem 2010 og 11, da han troede han kunne splitte SRSF hvilket forfejlede hvad han har gjort hver gang han går i kliche med Margrethe Vestager. Du undlader at besvare mange spørgsmål, men det skyldes nok mangel på viden. Hvorfor er det du vil S skal føre EL politik, når vælgerne skal hales hjem fra blå blok, det er jo en ren tabersag. Vi har jo ved sidste valg igen oplevet, der ikke er socialister nok i DK til at lave et flertal. Din evne som politisk kommentator er mangelfuld, SR og SF vil det Skattefinaniseret fællesskab, som de eneste partier, det vil de blå ikke, de vil reformere DK til et bruger og forsikringssamfund. Så du er som vanlig fuldstændig fejlinformeret. Alle partier i DK vil en liberal markedsorienterede økonomisk politik, men vi vil bruge pengene forskelligt og beskatte forskelligt, nå J EL Vil planøkonomi så det må da være dem du skal skyde på. Forklar lige hvorfor du mener socialliberal blandings økonomi er blevet blå politik?

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Michael Kongstad Nielsen
Hvad betyder småborgerlig ud over det bruges nedsættende, om kloge kommunister? Kan man være halv gravid, eller hvad mener du.

Brugerbillede for Lars Hansen

For mig at se er der ekstremt stor forskel på moralen hos de ledende politikere i henholdsvis S og V, men netop Morten Bødskov som en af de få undtagelser, der bekræfter reglen.

Hele Venstres nuværende ledelse er gennemsyret af en "går den så går den" og "reglerne gælder ikke for os" holdning. Jeg mener: Se bare på deres formand og statsministerkandidat, behøver jeg virkelig uddybe dette yderligere???

Socialdemokraterne og herunder Helle Thorning er derimod pæne og ordentlige mennesker. Helle taler ordentligt og pænt til og om andre mennesker. Og alligevel kan mange ikke fordrage hende, fordi... ja fordi hvad? Fordi hun er veluddannet, rig og kvinde? For mig at se er det ren jantelov!

Og alligevel sidder der angiveligt venstreorienterede skribenter på Information og giver udtryk for, at det såmænd kan være et fedt, om Venstres festaber indtager ministerkontorene igen, når man nu alligevel ikke kan få 8 års dagpenge, uanset hvem der danner regering.

Jeg får mere og mere svært ved at tage det / dem alvorligt.

Erik Pørtner Jensen og Kristoffer Larsen anbefalede denne kommentar

Sider