Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Problematisk, at minister ikke vil oplyse om grænserne for FE

Forsvarsministeren burde kunne oplyse Folketinget nærmere om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må ifølge loven. FE-loven er så bred og diffus, at det er svært for både de folkevalgte og offentligheden at forstå, hvad den indebærer, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger ekspert
Indland
24. juli 2014

Folketinget bør kunne få svar på, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) egentlig har lov til, når det kommer til overvågning af internet og teletrafik i Danmark. Det mener både telebranchen og en ekspert i forfatningsret, efter at forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har afvist at svare på en række folketingsspørgsmål om, hvad FE-loven giver beføjelser til, med henvisning til at den slags oplysninger er klassificerede.

»Det er både politisk og juridisk interessant, at man åbenbart ikke mener, at man bør give Folketinget nærmere oplysning om, hvad der ligger i de regler, som de har vedtaget,« siger Pernille Boye Koch, der er lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

Information afslørede i juni via dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden, at FE efter alt at dømme indgår i et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om adgang til data fra fiberkabler i Danmark. Artiklerne satte gang i en diskussion om, hvor i lovgrundlaget der gives mulighed for dette samarbejde, og både jurister, politikere og telebranche efterlyste en nærmere afklaring af, hvordan det brede lovgrundlag skulle fortolkes. En afklaring, som forsvarsministeren nu har afvist at give.

»Det er problematisk, at man har vedtaget et retsgrundlag som er så upræcist, bredt og diffust, at det er rigtig svært at finde ud af, hvad der ligger i det. Det er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt og menneskeretligt problem både for borgere, branche og offentligheden, for den slags skal faktisk være relativt præcist,« siger Pernille Boye Koch.

I tråd med traditionen

Flere forsvarsordførere sagde efter Informations afsløring, at de ikke var klar over, hvor vide rammer FE fik ifølge loven, og slet ikke at det gav FE mulighed for en stort set ubegrænset udveksling af data med fremmede tjenester, så længe der er tale om data i ubearbejdet, ’rå’ form. Ifølge Pernille Boye Koch ligger de manglende svar fra forsvarsministeren dog meget godt i tråd med Danmarks manglende tradition for at give indsigt i netop efterretningstjenesterne.

»Jeg kan ikke komme på andre forvaltningsområder, hvor man ikke på det generelle plan kan få oplysninger om, hvad der ligger i en hjemmel, og hvordan den kan blive ført ud i praksis. Det er en grundsten i vores parlamentariske demokrati, at Folketinget skal vide, hvad det er, de vedtager. Ellers så lovgiver man i blinde, uden at ane hvad man som lovgiver giver bemyndigelse til,« siger hun.

Udvalg kan ikke kontrollere

En af de ting, der ikke stod klart efter afsløringerne af samarbejdet mellem NSA og FE, var, hvordan tjenesterne får adgang til dataene. De store teleselskaber ville ikke afvise, at de samarbejdede med FE om at give adgang til data fra fiberkablerne uden retskendelse, og henviste til, at der var nogle forpligtelser ifølge loven, som de fulgte. Disse forpligtelser står dog ikke formuleret noget sted i loven, og det fik Teleindustrien til at opfordre til en afklaring fra ministeriet af, hvad teleselskabernes forpligtelser egentlig er. Men ifølge direktør i Teleindustrien Jacob Willer bidrager ministerens svar ikke med meget:

»Det havde været klart ønskeligt, hvis besvarelsen af spørgsmålene havde bidraget til at skabe klarhed om teleselskabernes rolle og forpligtelser. Det må da være i alles interesse at få klarhed om, hvad reglerne indebærer, og hvem der er forpligtede til hvad i hvilke situationer,« siger Jacob Willer, og understreger, at han stadig ikke kan se, hvor i loven teleselskaberne skulle være tvunget til at levere adgang til data uden kendelse.

Forsvarsminister Nicolai Wammen oplyser i svarene, at det kun er Folketingets Kontroludvalg, der »såfremt det måtte være aktuelt« vil blive orienteret om FE’s elektroniske indhentning. Kontroludvalget består af medlemmer af de fem største partier, men ifølge Pernille Boye Koch er oplysninger til Kontroludvalget ikke noget særlig godt alternativ til at fortælle lidt mere uddybende om loven til Folketinget.

»Kontroludvalget er et organ, hvor det er svært at udøve en reel parlamentarisk kontrol, fordi de er underlagt den skærpede tavshedspligt. Så selv om de har fået nogle oplysninger, som de synes er ekstremt kontroversielle, og er i tvivl om, hvorvidt der er opbakning til i deres respektive partier, så har de ikke mulighed for at dele det med andre,« siger Pernille Boye Koch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Rohde Jensen

Hvis ikke man kan få grænserne oplyst så er der i praksis ikke nogen grænser.

Kontroludvalget er en dårlig vittighed. De bliver fyldt med gruopvækkende og hemmelige historier, som de ikke selv kan efterprøve på grund af fortroligheden. Når de derefter er blevet tilpas skræmt og kuede så skriver de under på, hvad som helst.

Det var dog en fantastisk demokratisk kontrol. Kontroludvalget er udelukkende et demokratisk figenblad.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Hvordan kan Folketinget vedtage noget, de ikke ved, hvad er? Er der noget, man ikke forstår, bør man da som minimum undlade at stemme. Man kan da ikke stemme for noget, man ikke ved, hvad er. Det er absurd. Lige så absurd er det, at ministeren ikke vil oplyse Folketinget, hvad det er, de har stemt for. Måske han ikke forstår det selv, eller det er hemmeligt?

Intet bør være så hemmeligt. Er noget så hemmeligt, er der noget galt. Det er en skændsel. Sådanne politikere gør nar ad den tillid, vi har vist dem, og bør sættes fra bestillingen.

Niels Duus Nielsen, Søren 2 Jensen, Benjamin Lau Jensen, peter fonnesbech, Torben Nielsen, Michael Madsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Loven skulle nok skrives om, så den er til at forstå.

Claus Jensen

Wammen spiller jo som alle danske ministre blot på egen provinsielle måde efter amerikansk drejebog og forbillede med disse svar og det såkaldte "kontroludvalg" med mundkurv. I USA hedder det Senate Intelligence Committee, og derfra ved man allerede at et sådant er totalt impotent.

Man ved også, at det danske folk og deres politikere efter lidt halvhjertet knurren i krogene lægger sig lydigt ned.

Jesper Wendt
Philip B. Johnsen

Magtfuldkommenhed!

Philip B. Johnsen

Det må være muligt, at få sikkerhed imod magtfuldkommenhed, kunne Danmark bruge højesteretsdommere til, at byde ind med nogle retsstatsprincipper.

Jesper Wendt
Hugo Barlach

Selvom jæ' faktisk mener, at det er på tide, at nye kræfter overtager diskursen (samt at Information ikke yder sine ihærdige kommentatorer den plads, de fortjener i net designet), tja så for en kort bemærkning:

Fra det magtfilosofiske perspektiv drejer det sig om, at offentligheden og deres repræsentanter i medierne, får kortlagt dét fænomen, som man kalder for: suverænitetsfordringen. Dels hvorledes den kommer til udtryk, dels hvordan ministrene italesætter den. Og det gør de tydeligvis ikke. Man gemmer sig bag klassifikationsregulativer med det resultat, at offentligheden regulært sættes ud af spil som faktor i udviklingen af de moderne demokrati. Og denne trafik betyder alene mere og mere mistillid med hensyn til, hvor demokratiets sikring i retstilstandene er på vej hen. Samt om offentligheden overhovedet betragtes som ligeværdig partner i sammenhængen.

Og såfremt man må ytre en oprigtig bekymring, imens politikerne ikke ser nogen forhindring i f. eks. at lyve sig til magten, ja så er den fjerde statsmagt ved at fortabe sig i den borgerlige mediestrøm. Man kunne derfor håbe, at Information besindede sig på, at pleje sine oprigtige kommentatorer lidt mere, end at lytte til net-designerens fantasifulde visioner. For hvis opgaven ikke først og fremmest er, at give protesten en platform, jamen så så kan dagbladet kigge i postkassen efter indspil til, hvorledes magtforholdene kan begribes for dagbladets i øvrigt sublimt gode journalister...

Med venlig hilsen
og ligeledes med en oprigtig bekymring for forholdet imellem medierne og offentligheden

Ture Nilsson, Niels Duus Nielsen, Søren 2 Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Ellers så lovgiver man i blinde.

Det er det der er meningen med den nye offentlighedslov.

Steffen Gliese

Mens det måske kan mening i en amerikansk kontekst, hvor præsidentembedet og regeringen ikke rekrutteres fra parlamentet - eller i det mindste ikke som en selvfølge kommer derfra, så er det jo i Danmark sådan, at der er regering og opposition, og det skifter i et eller tempo, hvornår hvem er hvad. Derfor giver det ikke mening at hemmeligholde lovenes rækkevidde for folketinget, da medlemmerne over tid vil blive bekendt med forholdene.
Derudover er det selvfølgelig at vende demokratiet på hovedet, at der overhovedet forekommer en absurd hemmeligholdelse, som forårsager, at befolkningen f.eks. ikke kender de rammer, indenfor hvilket de kan udfolde sig. Det er en radikal ændring af selve konceptet med at lovgive: loven bliver en fælde, man vil have "samfundets fjender" til at plumpe i, ikke en kodificering af grundlæggende principper, som alle skal rette sig efter. Kort sagt: en lovgivning udenfor al acceptabel moral og statsræson i et demokrati.
Hvad tjener hemmeligholdelsen til? Var man i stedet åben, kunne de formastelige ikke undgå at opdage, hvordan lyset rammer dem og derfor afstå fra deres mulige forehavender. Tankegangen, der bygger på, at nærtliggende lande kan være en fjende, som nogle er i pagt med, forsvandt med murens fald. I dag huser samfundet ikke egne fjender for alvor, men nok så meget kræfter, der på afstand kæmper for principper i andre dele af verden. Kommer det os ved? Er vi part i de konflikter? Det har vi desværre valgt at være, selvom vi ingen interesser har i dem.

Steffen Gliese

Jeg arbejdede engang på et bibliotek, der havde en sortliste over folk, der skyldte bøger - det var dengang, hvor man blot skulle erstatte materiale og evt. fik pengene igen, hvis man havde erstattet noget, men efterfølgende fandt det igen, altså et retfærdigt system i modsætning til vore dages administrative idioti. Denne liste var hemmelig, fordi man åbenbart regnede med, at man var nødt til at gribe misdædere, der forsøgte at låne bøger på trods af listen, ved vingebenet og presse materialet ud af dem.
I praksis var det dog lettere at gøre folk opmærksomme på, at de vist havde glemt at aflevere noget - og når man retter en sådan venlig henvendelse, er det som hovedregel mere givtigt for både institution og borger.
Men det var også dér, enhver begået fejl øjeblikkelig førte til omlægninger og restriktioner i de ansattes kompetence. Det var heller ikke særlig fornuftigt, da man på den måde aldrig profiterede på den nyttige viden, fejl forårsager.

Steffen Gliese

Ja, lad os nedlægge efterretningsvæsenet og erstatte det af en transparent instans, der ikke leger skæg og blå briller, men åbent angiver, hvad der er acceptabel politisk virksomhed i et demokrati. Staten har jo voldsmonopolet, heldigvis, og det er der ingen grund til at skjule brugen af overfor dem, der ikke deler vores demokratiske ideologi.
Der er flere trin i dette, der er gavnligt: først og fremmest fører en sådan åbenhedskultur til en fornyet tillid i samfundet, som skaber strukturer, hvor mørke kræfter slet ikke kan komme til at forøve deres gerninger; men dernæst er ønsket om at gå imod et samfund, der udviser en sådan åbenhed, også stærkt begrænset: når man kan have tillid til, at der bliver gjort, som der bliver sagt, er folk faktisk ret glade.

Jeppe Bundgaard

Jeg tror, at forklaringen er såre simpel. Hvis NSA har tappet al internettrafik i Danmark siden internettets oprindelse( Amerikansk opfindelse), så har de jo ALT på alle, også vores folkevalgte politikere. Alle har skeletter gemt i skabet, og det er ikke svært at forestille sig, hvad disse informationer kan bruges til. Hver gang der kommer en ny regering eller en ny minister, så er det jo bare at gøre opmærksom på, hvad der sker, hvis den enkelte politiker/minister ikke makker ret og holder kæft. "Vi smadrer din karriere og dit liv, hvis ikke du..."
Voila, så har man opskriften på, hvordan man holder snor i vasalstatens marionetdukker.

Kurt Loftkjær

Mange politikere har ændret holdninger den dag de opnåede den største magt i samfundet - en ministerpost. Især justits-, efterretning- æog udensrigsområdet kan få politikere til at vise en hel anden side af sig selv. Resultatet er, at politikere bliver utroværdige og at vælgerne får lede.

Danmarks atomvåbenpolitik i Grønland i koldkrigsperioden blev sløret på statsministerniveau (H.C. Hansen i 1957). En politik som næppe havde opbakning i Grønland eller Danmark.

Måske kan man kalde det et tillidsbrud mellem politikere og vælgere?

I dag tillader de ansvarlige magter i Danmark tilsyneladende, at vi alle overvåges i indland og udland uanset, om der er retlig grundlag for at gøre det. Og i Danmark formentlig i strid med danskernes grundlovssikrede rettigheder.

Måske kan man også kalde det et tillidsbrud mellem politikere og vælgere? Og hvem træder ind på scenen for at sikre vores rettigheder?

Bjarne Andersen, Bo Carlsen, Søren 2 Jensen, Benjamin Lau Jensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Jeppe Bundgaard, her overser efterretningstjenesterne faktisk noget, nemlig at den massive mængde efterretninger i realiteten sætter alle fri - på samme måde som kristendommen sætter alle fri! :-) For når alle er syndere, har ingen noget at lade hinanden høre. Afsløringerne vil med andre ord have et frigørende snarere end et undertrykkende perspektiv. Kun ved at holde oplysningerne hemmelige og folk i den tro, at de alene har sort samvittighed, kan afpresningen finde sted. Hver afsløring vil slække på det universelle greb.

Jeppe Bundgaard

Til dels enig, Peter Hansen, men det kræver, at der er en, der blæser på de personlige konsekvenser, og går forrest. Hvorefter andre skal følge trop, istedet for at fordømme, når avisoverskrifterne og breaking news indslag begynder at køre derudad. Og det tror jeg simpelthen ikke, at vi kan forvente af vores folkevalgte. Alternativt, skulle de alle holde en form for "skriftestol" og få luftet alt det beskidte vasketøj, og på den måde komme NSA i forkøbet. Hvilket sikkert er lige så lidt forventeligt.
"Hver afsløring vil slække på det universelle greb". Tror desværre nærmere at det vil stramme grebet i den nuværende situation.

Henrik Larsen

Er dette ikke et eksempel på, at der er behov for en Forvaltningsdomstol?
Vi er her inde i et af statens sorte huller, og det er muligt, at de borgerlige partier (inkl. S) synes, at overvågningssamfundet grundlæggende er en nydelig konstruktion, men sagen er dén, at vi som borgere og virksomheder lades fuldstændig uvidende om, hvad der forgår inden for magtapparatets tykkeste mure (efterretningstjenesterne) og hvordan.
Sådan behandles end ikke de mest hårdkogte kriminelle - de har i det mindste retsplejeloven at holde sig til.
Hvis vi alle er mistænkeliggjorte og bliver overvåget, bør vi vel så også i det mindste kende til omfang, metoder og hvem man deler oplysninger med.
Tør man stole på, at det borgerlige, liberale demokrati kan levere disse skrabede minimumsbetingelser for individernes frie færden og kommunikation??

Tue Romanow, Søren 2 Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Jeppe Bundgaard, du overser, at i i hvert fald Danmark er interessen for alskens slibrigheder stadig begrænset. Ingen falder endeligt i unåde, intet får andet end politiske konsekvenser i form af fratræden fra et embede.
Ydermere er det jo ikke begrænset til politikere og embedsværk - det er hele befolkningen, der har noget på samvittigheden, og tilgivelsesfaktoren vil være derefter.

Jeppe Bundgaard

Det kunne også være, Peter Hansen, at det ikke kun drejer sig om (ligegyldige) slibrigheder, selvom jeg synes, at interessekurven er for opadgående. Det kunne også være personlige Emails og sms´er, hvor en politiker ytrer sig i direkte modstrid med de synspunkter, man normalt forbinder med denne. At udgive sig offentligt for at være noget man ikke er, eller at blive afsløret som en trojansk hest, er vel noget der stadig smadrer karrierer her i landet. I hvertfald for en tid. Og hvem har lysten til at gå forrest?

Philip B. Johnsen

Borgerne må have rettigheder, der beskytter borgerne/folkestyret, så politik ikke afløses af "Nødvendighedens politik."

Der bør vel stås vagt om demokratiet.

Niels Duus Nielsen

" At udgive sig offentligt for at være noget man ikke er, eller at blive afsløret som en trojansk hest, er vel noget der stadig smadrer karrierer her i landet."

Jeppe Bundgaard, basalt set tror jeg du har ret. Whistleblowere er som bekendt ofte mennesker, som alligevel snart skal på pension alligevel, så for dem er der ikke nogen karriere at få spoleret, den er jo allerede forbi. Greenwald blev som bekendt overrasket, da han mødte Snowden, han havde forventet en pensionsmoden ældre herre, ikke en ung mand på 29.

Når jeg læser kommentarerne her, kommer jeg til at tænke på Villy Søvndal. Så længe han var i opposition var han i stand til at ryste al kritik af sig med en kvik bemærkning. Men så blev han udenrigsminister, og man kunne se ham stille og roligt gå op i limningen. Til sidst fik han hjerteproblemer, og hans karriere sluttede. ( Jeg har selv prøvet at blive ramt af kognitiv dissonans, stress og efterfølgende udbrændthed, så jeg mener jeg er i stand til at se symptomerne.)

Hvorfor tog han ikke bladet fra munden, da hans karriere alligevel var slut?