Læsetid: 3 min.

Etisk Råd anbefaler donation af både æg og sæd

Etisk Råds anbefaling om at fjerne krav om genetisk ophav til børn ved ægdonation splitter partierne på Christiansborg. Selv de to regeringspartier er uenige
Både æg og sæd skal kunne komme fra fremmede, mener Det Etiske Råd, der nu anbefaler såkaldt dobbeltdonation.
12. juli 2014

Fremover kan der blive født børn, der vokser op med en mor og en far, der ikke er biologisk beslægtet med barnet.

Det Etiske Råd anbefaler nemlig at tillade embryo- og dobbeltdonation i forbindelse med fertilitetsbehandlingen af barnløse. Disse må ikke anvendes i dag, fordi lovgivningen rummer en bestemmelse om, at mindst én af de kommende forældre skal være genetisk ophav til barnet.

»Der er et klart budskab: Nemlig at et stort flertal i Det Etiske Råd ikke kan få øje på væsentlige etiske hensyn som på afgørende vis taler imod en lovliggørelse af både embryo- og dobbeltdonation. Hidtil har det været sådan, at der i forbindelse med fertilitetsbehandling mindst skal være én part som er biologisk beslægtet med barnet. Det ændrer sig med embryo- og dobbeltdonation,« siger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler.

Ved embryodonation donerer en kvinde et allerede befrugtet æg, som er tilovers fra fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par. Ved dobbeltdonation doneres både æg og sæd, hvorefter ægget befrugtes uden for kroppen. I begge tilfælde sættes det befrugtede æg op i den kommende mor, som altså oplever at være gravid og føde et barn, hun ikke er genetisk beslægtet med.

Det Etiske Råd understreger dog, at der bliver en række spørgsmål, politikerne i givet fald bliver nødt til at tage stilling til, hvis loven bliver ændret. Spørgsmål om barnet for eksempel bør have adgang til oplysninger om de genetiske forældre, eller om den tilladte opbevaringstid for befrugtede og ubefrugtede æg skal udvides fra de nuværende fem år til 10. Disse eventuelle reguleringstiltag forholder Det Etiske Råd sig ikke til i den 15 sider lange udtalelse.

Forældede krav?

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Men de to regeringspartier er splittede i spørgsmålet om Det Etiske Råds anbefaling.

»Socialdemokraterne støtter princippet om, at den ene af donordelene skal være kendt. Det skyldes barnets tarv, dets mulige lyst til i hvert fald at have en del af sin genetik rodfæstet,« siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Til gengæld er Radikales sunhedsordfører, Camilla Hersom, »åben« over for forslaget. Den radikale sundhedsordfører understreger dog, at det må afhænge af den konkrete udformning af loven – herunder at det sikres, at ingen kvinder føler sig presset til at afgive æg til andre.

»Kravet om, at der er skal være mindst én forælder, er på mange måder lidt forældet. Det vigtigste må jo være, at barnet vokser op hos nogle forældre, som har ønsket det,« siger Camilla Hersom.

»Og vi må erkende, at der i dag efterhånden er så stor en procentdel som ikke kan få børn, at der også er en stor andel af par, hvor ingen af parterne kan det.«

DF er imod

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix er ikke i tvivl:

»Der findes både par og enlige mødre, som ønsker at blive forældre, men ikke kan, fordi deres fertilitet ikke er god nok. Det har vi allerede accepteret i dag, så vi tilbyder fertilitetsbehandling, donation af æg og sæd. Det her er så bare at tilbyde kombinationen af både at donere æg og sæd.«

Det Etiske Råds anbefaling får dog ikke Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, på andre tanker.

»Det Etiske Råd tænker måske mest på forældrene, men jeg tænker på barnets tarv. Allerede i dag kan der være problemer, hvis børn ikke kender deres ophav,« siger Liselott Blixt.

Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse har længe advaret om, at den nuværende lovgivning tvinger barnløse par til at rejse til udlandet med de udgifter og risici – i forhold til kommunikation og vejledning – det medfører.

»Hvis det bliver lovligt i Danmark, behøver vi ikke sende de par, eller kvinder, som har brug for både æg og sæd til udlandet. Så kan vi behandle dem herhjemme, hvilket vi selvfølgelig helst vil,« siger Dorthe Knudsen, formand for Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse.

I Danmark bliver cirka 33 procent af alle nedfrosne, befrugtede æg ikke benyttet til assisteret reproduktion og bliver derfor i stedet destrueret eller anvendt til forskning. Disse æg ville i stedet kunne anvendes til donation.

Embryodonation ville blandt andet være aktuelt i forbindelse med de par, der afslutter fertilitetsbehandling med egne kønsceller uden at have fået et barn. Denne gruppe udgør skønsmæssigt 600 par om året.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Er det ikke lidt underligt at vokse op uden at vide, hvor man kommer fra? Jeg har da en vis fornøjelse af at kende lidt til mit ophav, plus/minus som den slags altid er. Jeg kan godt se, at det er svært ikke at få det, man ønsker, men hvad nu hvis der er et barn, der ikke ønsker at være blevet produceret på den måde? Kan der stilles erstatningskrav?

Brian Pietersen, morten Hansen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

”Der findes både par og enlige mødre, som ønsker at blive forældre, men ikke kan, fordi deres fertilitet ikke er god nok. Det har vi allerede accepteret i dag”

Måske havde det været klogere at finde årsagerne til den dårlige facilitet og løse problemet hvor det starter i stedet for at lave alle mulige og umulige kunstige løsninger.

Altså: hvorfor er faciliteten faldende og hvad skal det til for at vende den udvikling?

Ernst Petersen

Det er allerede et problem i dag, at donorbørn ikke kan få oplysninger om deres forældre. Derfor burde oplysningerne opbevares, så børnene kan få dem udleveret, når de bliver 18 (evt. måske kun efter forudgående accept fra de biologiske forældre).

Reglerne i dag tager udelukkende hensyn til barnets ikke-biologiske forældres frygt for konsekvenserne, hvis barnet skulle få kontakt med sine biologiske forældre. De tager overhovedet ikke hensyn til barnets tarv.

Alle børn har et behov for at komme i kontakt med såvel biologiske forældre som med eventuelle ukendte biologiske søskende. Dette behov bør opfyldes (af praktiske grunde dog i sådanne sager nok ikke før barnet fylder 18).

Det er desuden en myte, at folk ikke ville melde sig som sæd- eller ægdonorer, hvis de kunne risikere at blive opsøgt af børnene, når disse var fyldt 18. For dette ville tværtimod glæde langt de fleste donorer og meget sandsynligt få endnu flere donorer til at melde sig.

Brian Pietersen, Niels-Simon Larsen og Michael Bruus anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Aborter og kunstige befrugtninger er formentligt det etiske område, hvor vores moralske habitus står klarest:
If you can dream it, you can make it. At acceptere sin skæbne er kun for religiøst forvirrede tabere.

Nogen mennesker kan ikke få egne børn. Men det skal jeg da ha'! Der er et attraktivt marked for fertilitet.

Det mest fundamentale og problematiske vækstparadigme vi har, er befolkningstilvækst - og så kaster vi os over at forbedre mulighederne for kunstige befrugtninger i stedet for for adoptioner...det kan da kun handle om selvoptagethed?

Bjarne Bisgaard Jensen, Brian Pietersen, morten Hansen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Jan Kønig anbefalede denne kommentar

Mange kender ikke deres rigtige far og lever fint med uvidenheden. Nåh .....til sagen.
Hvis èn ukendt, hvorfor så ikke to ?
Eller er det etiske grund spørgsmål ikke : Hvorfor nogen overhovedet. Hvorfor kunstige, tekniske metoder frem for naturmetoden. Hvornår stopper lægevidenskabens lyst til at overvinde det naturlige. En rigtig sag for Etisk Råd.

Ernst Petersen

"Mange kender ikke deres rigtige far og lever fint med uvidenheden."

Kender du nogen? For jeg gør ikke. Joh, de overlever da, og det gør f. eks. også et par stykker, jeg kender, og som mistede begge deres forældre ved trafikulykker, da de var 11-12 år gamle, hvorefter de blev anbragt på børnehjem. Men "lever fint" ville være en arrogant nedladende overdrivelse at kalde det. For savnet er der bare altid. Det er det også for børn, der aldrig har mødt deres biologiske forældre, og som bare bliver ved med at fantasere om den eller de forældre, som børnene aldrig har mødt. Hvordan mon de ser ud? Interesserer de sig for det samme som mig? Hvad laver de? Ligner de mig? Spørgsmål, som de på grund af en stupid lovgivning desværre aldrig kan få besvaret. (De biologiske forældre fantaserer desuden på lignende måde om de børn, som de ved, at de desværre aldrig vil kunne få at se eller møde.)

Men hvad pokker. De ikke-biologiske forældre har jo bare anskaffet sig børnene i stedet for kæledyr. Så hvorfor skulle de ikke have fuld ejendomsret til børnene og betragte dem som deres personlige menneskelige "kæledyr"? Right?

Robert Kroll

Fornuftigt forslag fra Etisk Råd

Man bør dog nok sikre, at de pågældende kommende forældre er både fysisk og psykisk stærke nok til at give et barn en god og tryg opvækst ( - ligesom ved adoption).

Robert Kroll

Fornuftigt forslag fra Etisk Råd

Man bør dog nok sikre, at de pågældende kommende forældre er både fysisk og psykisk stærke nok til at give et barn en god og tryg opvækst ( - ligesom ved adoption).

Ernst - Du misforstod min forsøg på en morsomhed. Det er dem, der har en far, som de tror er deres biologiske. Jeg læste engang et skøn over hvor mange (der ligner en kollega på arbejdspladsen), men husker ikke skønnet.

Ernst Petersen

OK. Det er selvfølgelig noget andet. Men i sådanne tilfælde kender forældrene jo oftest sandheden, som de bare skjuler for barnet. Hvilket oftest er uklogt, fordi det giver bagslag, hvis barnet alligevel finder ud af det på et tidspunkt.

Måske er det kun mor der ved det. Jeg siger måske. Hvis der er to eller flere muligheder, kan osse hun være i tvivl - indtil.....!

Ernst Petersen

Jep. Men i disse tider kan det være farligt at holde den slags skjult for barnet. For udviklingen går hurtigt, og hvem ved om barnet en dag kommer hjem med et billigt DNA testsæt til hjemmebrug, der lynhurtigt kan give barnet svar på, om dets forældre nu også er dets biologiske forældre?

Jens Harder Vingaard Larsen

En ting er vel biologiske foraeldre, som ved adoption eller en far som bare aldrig var til stede. Der kan jeg maaske forstaa en vis nysgerrighed for at opsoege ens biologiske foraeldre. Man vil gerne vide hvorfor. Hvorfor bortadopterede man eller hvorfor var du der aldrig far?

Men ved aeg/saed-donation er der vel mere tale om genetiske foraeldre og hvad interesse kunne man have i at laere dem at kende? Skulle man spoerge dem: Hvorfor donerede I?

Jeg kan da kun se rent medicinske aarsager for at skulle kende ens genetiske foraeldre, som fx ved behov for donation (saa vidt jeg ved er der tit stoerre chance for at en genetisk beslaegtet er kompatibel).

Niels-Simon Larsen: Hvad skulle man soege erstatningskrav om? At have faaet chancen for at blive foedt? Hvad skulle erstatningen saa vaere? Doeden? Saa burde vi jo alle have ret til erstatningskrav da ingen jo selv har bestemt sin genetik.

Ernst Petersen

Jens, at få at vide, hvorfor man er bortadopteret er kun en af mange grunde til, at man ønsker at kende sine nærmeste biologiske slægtninge. De øvrige grunde er faktisk væsentligere:

Hvilke af mine egenskaber kan genfindes hos mine forældre og eventuelle søskende?
Når jeg er på en bestemt måde, der føles anderledes, end jeg opfatter hos mine venner, er det så noget, som jeg eventuelt kan have arvet fra mine ukendte forældre?
Har jeg søskende, der også har det noget lignende jeg selv?
Kan jeg bedre forstå mig selv, hvis jeg møder mine biologiske forældre og ser, hvordan de er?
Osv.

Det handler derfor om ens egen identitet.

Niels-Simon Larsen

@Jens: Tænk tanken til ende. Man kan ikke sagsøge den kristne Gud, muslimske osv., men man kan sagsøge andre mennesker for at have gjort noget imod en. Jeg så en udsendelse om en mand, der var far til 150 børn. En af dem begyndte at søge efter sine søskende og fandt mange af dem.
Spørgsmålet er, hvad man har ret til, og hvad man kan få advokater til. Hvordan kunne en ryger få 15 mia. i erstatning for at have røget? Fordi dygtige advokater så deres interesse i det. Hvis ens mor er blevet gravid med en anden end ens 'far', så siger loven: Pater est. Man kan ikke have al den ballade, men når man direkte kan spore 'faderen' i laboratorierne, så er der noget at gå efter. Hvis der er penge i vente, er der altid nogen, der går efter dem, og det er da en god historie, at en eller anden fortæller om sit ulykkelige liv og vil finde de skyldige. Det er langt ude, men ikke så langt ude, at højt betalte advokater ikke kan nå derud.

Markus Hornum-Stenz

Godt brølt, Johannes

Det er sgu egentlig ret uhyggeligt og minder lidt om problematikken med genafgrøder (som ikke giver brugbare sædekorn):
Under dække af at komme de stakkels sultne/barnløse til undsætning, arbejdes langsomt og sikkert hen imod at selve livet opretholdelse ikke er noget man kan være selvforsynende med, men i stedet skal købe af et firma.