Læsetid: 5 min.

Flaskesamlerne er pantsystemets fodsoldater

Et nyt initiativ vil give flaskesamlerne større anerkendelse for den rolle, de spiller i bestræbelserne på at genbruge dåser og flasker
’Man burde komme pant på alt, hvor det er muligt og realistisk – på blandt andet mælkeprodukter, som man kan se, andre lande gør. Det gavner jo både mig og miljøet,’ siger Samuel Nielsen.

Sigrid Nygaard

30. juli 2014

En mands skrald er en anden mands skat.« Sådan lyder et gammelt ordsprog, og sådan er det med flaskesamlerne, som med sække, poser og vogne marcherer rundt i parker og gader, stikker hænderne dybt ned i skraldespandene og rydder op efter de tørstige. Flaskesamlerne udgør en slags frontsoldater, der hver dag, skridt for skridt, øger genanvendelsesprocenten og dermed gavner miljøet.

Samuel Nielsen er en af dem. Han er 29 år, arbejder på deltid hos en virksomhed i København, og så er han flaskesamler. Det har han været, siden han var ni år gammel. Nu er det en del af hans faste indtægt og ressourcebevidste livsstil.

»Jeg kan godt lide, at tingene bliver genanvendt, og jeg forstår egentligt ikke, hvorfor der ikke er flere med pengemangel, som samler. Der er flasker nok til alle, og det er nemt arbejde,« siger han.

Ifølge Dansk Retursystem er pantsamlerne et værdifuldt element i at sørge for at få returprocenten op, altså den andel af emballagen, som genanvendes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Britta Hansen
Søren Roepstorff og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er trist, at folk ikke selv kan finde ud af at aflevere deres flasker og dåser til genbrug. Det smitter af på alle mulige andre former for svineri, som folk heller ikke længere tager ansvar for.

ellen nielsen, jens peter hansen, Rasmus Kongshøj, Dennis Laursen, Rune Petersen, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Pantsamlerne gør et kæmpe stykke arbejde! Uden pantsamlerne ville byen være langt mere beskidt end den er nu. Personligt kan jeg slet ikke forstå, at folk smider så mange penge ud og at hver 10. flaske ender i naturen eller i en skraldespand.

Og jeg er enig med Samuel Nielsen: der skulle pant på alt muligt, især på mobiltelefoner, plastikposer, papbægre fra caféerne, osv., så ville pantsamlerne virkelig kunne tjene kassen på folks efterladenskaber rundt omkring!

randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

P.S.: pant på mobiltelefoner mere så folk ikke samler dem i skufferne eller smider dem i affaldsbeholderen, når de skifter ud (hvilket mange vist gør tit og hyppigt)...

Anders Sørensen

"jeg forstår egentligt ikke, hvorfor der ikke er flere med pengemangel, som samler. Der er flasker nok til alle, og det er nemt arbejde"

Det ved jeg sgu ikke. Jeg har selv prøvet at samle flasker. Der var ikke synderlig mange af dem, og det var ikke specielt nemt at gøre. Jeg fik rifter over alt af at kravle rundt under buske og i krat, hvor folk smider flasker. Og når man så skulle indløse panten, så var det vel cirka en ud af fem flasker, der var pant på. Sur røv, doven øl.

Men naturligvis kan man være cool, mens man samler flasker. Hvis man i forvejen er tilstrækkelig pænt klædt på og egentlig ikke har behov for at samle de flasker. Så kan man smile lidt overlegent til det omkringstående publikum på Roskilde eller andre steder livet i bevidstheden om, at man samler flasker for miljøets skyld, egentlig. For folk. For princippet. Tro endelig ikke, at det er af nødvendighed!

Så kan man række ned i skraldespanden med et overskudssmil og fiske en dåsebajer op.

Men så er der dem, der samler flasker, fordi det er nødvendigt.

Pludselig bliver der længere mellem dem.

Anne Eriksen

Der er nu en del, drenge og gamle mænd specielt som traver langs vejene.
Nu er der ikke i nærheden af storbyer eller musikfestivalsjov, så mange af dåser/ flaskerne er fra Tyskland og derfor pantløse.
Jeg synes ikke, det skal brede sig - folk skal tage ansvar for deres affald - det skal ikke blive "acceptabelt"!
Der er mere og mere ligegyldighed - i forhold til personer der skal hjælpes (uheld i trafikken også), færdselsloven og forbruget - ikke noget at ønske mere af.

Benjamin Bach

Panten er desværre så lav, at det giver mening, at man ikke selv aflevere pant men lader en professionel om at samle den.

Stor hilsen til at de gode folk, der samler pant i København, især dem som har rejst lang vej. Jeg siger altid "tak", når jeg afleverer en tom dåse. Tak for, at jeg selv slipper for at ryste de sidste dråber ud af den, gå rundt med en klistret pose eller have bananfluer i køkkenet. Og for at byrummet er pænt.

Alternativt skulle jeg sige nej, men det kan ikke være rigtigt, at når nogen står og beder om arbejde at nægte dem det. I Indien er moralen direkte, at man ikke kan nægte en fattig på gaden retten til at bære sin taske for en skilling. Dvs. hvis en anden kan udføre et stykke arbejde for dig, som du kan betale for, så ville det være forkert at sige nej. Det falder mig ind, at det ofte er rigtigt. Så længe det ikke er med til at opretholde klasseforskellen.

For nogle år tilbage var der en dame i Kongens Have, som blev portrætteret i et tv-indslag. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed; men jeg kan huske, at hun altid tilbød at tage ens skrald med udover dåserne -- det var virkelig service-minded. Hun tjente også godt på det, var altid velklædt og så tog hun til sit hjem i Vestafrika mens den danske vinter stod på. Altså tingene foregik på en god måde, hvor hendes job som flaskesamler i Danmark kunne trække hende op.

Når nu der er så mange flaskesamlere, som der er p.t., bliver jeg i tvivl om, hvor vidt hvervet overhovedet har et potentiale længere. Det virker hårdt og utaknemmeligt. Jeg ser sjældent velklædte flaskesamlere med overskud til smil.

Men man skal også (som @anne eriksen siger) selv kunne samle sit skrald op. Det nuværende pant-niveau er useriøst og lægger op til, at der skal findes en underklasse, mens resten af os bæller løs og smider dåsen over skulderen. Sæt panten op til det firdobbelte. Problemet vil da være manglen på beskæftigelse til de mange fattige, der sikkert ikke har de store kvalifikationer ellers. Man burde også som samfund kunne tilbyde noget bedre end flaskesamler.. selvom akut-jobordningen ret fint viser, at vores samfund er elendigt til at skabe meningsfuld beskæftigelse, om så arbejdskraften nærmest er gratis.

Lille bemærkning til artiklen: Flasker er stadig mere miljøvenlige end dåser. De kan genbruges mange flere gange, og de skal ikke smeltes om. Når først de er fremstillet, holder de 30 gange og kan sagtens holde mere (hvis vi kunne lære at leve med lidt kosmetiske ridser i glasset). I afrikanske lande kan man stadig være heldig at få en sodavandsflaske fra 90erne.

randi christiansen, Britta Hansen, Anne Eriksen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jensen

De gør fordi der er penge i det, omend pengene givetvis er mindre end tidligere.....
Sæt panten op og folk skal nok selv huske at indlevere flasker og dåser, fjern panten og du har ingen flaskesamlere som forstyrrer din tur i parken/byen....
Vel i bund og grund en opgave som skal løses (i mangel af god opdragelse hos den drikkende part) af den kommunale renholdelsesafdeling (Vej & Park?)

Kjeld Hansen

Panden på retur flasker børn have et gevaldigt nøk opad. Hvad med 10.000 kr. pr. flaske? Så kunne flaskesamlerne måske få råd til en Bugatti Veron med 16 cylindre og en tophastighed på 400 km/t til stor fornøjelse for Brian Mikkelsen (K), som gerne ser flere af den sags køretøjer på de danske landeveje.

Maj-Britt Kent Hansen

Vel skal den enkelte da hverken svine eller efterlade sit affald hist og pist - herunder heller ikke i min cykelkurv, men det er nu heller ikke acceptabelt, at primært udlændinge uden andre indtjeningsmuligheder skal stå på hovedet i uhumske affaldsspande med hundeefterladenskaber m.v.

Drikkeemballagens næste station er de supermarkeder og forretninger, som accepterer den, og forhåbentligt kan stå inde for, at der ikke er hygiejneproblemer forbundet dermed.

Nu behøver man selvfølgelig ikke være fanatisk hverken med det ene eller det andet, men når der som i artiklen tales om begrænsningen af CO2-udledningen som følge af indsamlingen af dåser - ja, så er det da lidt spøjst at læse, at pantpengene bruges på at FLYVE til udlandet.

Dennis Laursen

Panten bør op på de gamle satser:
A pant: 1,50 kr
B pant: 2,50 kr.
C pant: 4,00 kr.

I gamle dage, kunne folk gå ned med en nettopose med flasker, og få 40 kr. for dem. I dag afleverer folk flasker i affaldssække, (mig inklusive), og spærrer automaten i 10 minutter, for bare at få et nogenlunde beløb ud af det. En affaldssæk fyldt med flasker giver omkring 100 kr. En stor forskel fra de gamle dages nettoposer til 40 kr.

Højere pant vil da give miljøsvinene et større incitament for at tage flaskerne med sig. Og 50 øre mere for en sodavand kan ikke mærkes - men det kan mærkes, om en nettopose fyldt med flasker giver 20 kr. eller 40 kr.

Højere pant vil også komme de hjemløse flaskesamlere til livs. Årsagen bør være åbenlys.

Dennis Laursen

Hvorfor er der ingen der nævner pant på cigaretskodder? De ligger og flyder overalt, fordi rygning åbenbart hæmmer hjernens udvikling.. Eller hvad? En forklaring må der da være på rygernes barnlige forhold til skrald, om at man bare må kaste det i naturen, på togperronen m.m., også selvom der er et askebæger 2 meter fra en.

2 kr. i pant pr. skod. Det er omtrent prisen, os andre skal betale via skattebilletten pr. skod, som rygerne bare smider fra sig.

Maj-Britt Kent Hansen

Står disse manende, men ikke-virksomme, ord stadig i klasselokalerne på universitetet: "Ryd op efter dig selv. Din mor arbejder her ikke"?

Kristoffer Larsen

Pant på mælkeemballage har ingen mulighed. Det vil være uhygiejnisk.

Kan folk da ikke bare opføre sig ordentligt? Folk smider cigaretskodder overalt, der flyder med engangsemballage fra pizzarier eller burgerrestauranter o.s.v.

Se hvordan det flød med telte, soveposer m.m. på Roskilde da gæsterne var taget hjem.

Manglende opdragelse og så er der nogen der tror folk vil sortere husholdningsaffald.

Anne Eriksen

Bøder?
Med hensyn til husholdningsaffald, så er det fremtiden - politisk.
Jeg øver mig stadig - men tro mig - at skylle dåser og putte al madaffald i papirposer er ret tidskrævende.
Onde tunger siger også, at det ikke kan betale sig!

Denne tråd og dens kommentarer er interessant. Men hvorfor ikke pant på cigaretskodder, cigaretpakker, Mc Donnald-bægere, øldåser og pølsepapir?

På vores årlige Danmarks-besøg har vi som sædvanligt konstateret, at Danmark er det mest møjbeskidte land, som vi kender i Europa, og sidste år passerede vi faktisk mindst 24 forskellige grænser.

I tvivl? Så kør en tur fra Gedser mod København. Skidtet ligger i vejkanten alle steder samt på rastepladserne. Og kig også lige lidt kritisk på rendestenene i København. Omfanget er faktisk så stort, at det minder om DDR´s sidste år eller Serbien, Makedonien og Montenegro i 1980-erne, samt området omkring og under broerne i Paris i 1980-erne.

Jens Harder Vingaard Larsen

Husk nu alle paa at ideen med pant er at motivere folk til at indlevere emballage som kan genbruges (det kan cigaretskodder vist ikke). Saa undgaar man at skulle sortere det almindelige affald og maaske faar man ogsaa nogle naerige til ikke at smide daasen/flasken fra sig. Hvis alle var miljoebevidste og sorteringen var lettere (opdelte affaldsspande overalt) var pant jo slet ikke noedvendigt.

En anden mulighed var at lave panten om til en afgift og for de penge uddanne og hyre folk til at sortere almindeligt affald ved at langt samlebaand ude ved forbraendingen. Det giver arbejde til lavtuddannede og vil goere affaldssorteringen unoedvendig for andre (maaske med undtagelse af glas?). Bare en ide.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg kender flere udmærkede flaskesamlere. En af dem er så venlig altid at underrette med-passagererne på perronen om de sidste nye meldinger om forsinkelser, og tilmed vejrudsigten har han styr på. Giver gerne turister og ældre damer vejledning om skiltenes forståelse. Flink fyr, altid pæn i tøjet, omend lidt kikset. Jeg under ham hjertens gerne flaske-dåserne.

Lad os få nogle flere reformer, så flere fattige mennesker skal løbe rundt og samler vores skrald op for at få råd til mad. Det kan godt være at klummeskribenten for flaskesamlere til at fremstå som miljøbevidste hipster-typer, som scorer kassen i et nærmest politisk opgør med vores forbrugs-kultur, men en mindre ensidig (og relevant) klumme burde måske have spurgt kontanthjælpsmodtageren, pensionisten og den hjemløse, om det er overskudsagtigt og miljøbevidst at rode i beskidte skraldespande eller tigge fulde unge om deres tomme dåser.

randi christiansen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Kenneth Jensen, Peter Ravn Mikkelsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Mon ikke der ikke også er tale om kultur. I Japan kan man gå rundt i gaderne i et helt år uden nogensinde at finde en tom henkastet flaske eller et cigaretskod. Der er endda ikke pant på flasker, og det er tilladt at ryge på cafeterier og restauranter. Det er ikke fordi det er forbudt at svine, og der er ingen konsekvenser. Man gør det bare ikke, fordi det ikke er pænt.

Gert Romme, randi christiansen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Såvidt der kun er pant på et begrænset udsnit af emballagerne, er det tilsvarende begrænset, hvor megen nytte de selvbestaltede flaskesamlere gør. For naturligvis går de uden om de mange tyske dåser og mange andre emballager, som der ikke er pant på.

De pantløse emballager ligger tilbage som et irritationsmoment for den næste flaskesamler, når han opdager, at ruten for nylig er afsøgt for pant. Det pantløse restparti - fra tyskerdåser, Cocio- og andre plastikdåser, McDonalds- og andre papbægre, til slikpapair, cigaretskodder og -pakker, ølkapsler, etc. etc. - bliver liggende indtil de kommunalt ansatte rengøringshold - som efterhånden overgår til en nyttejobstakst, som ingen kan leve af - kommer forbi og rydder op i det skrald, som de selvbestaltede flaskesamlere lader ligge. Okay, de selvbestaltede indsamler også emballager med henblik på pant, som de kommunale ikke får fat i, idet de roder i skraldespande og containere, så de øger faktisk genanvendelsesprocenten, men de lavtlønnede kommunale skraldsamlere tager faktisk alt det ragelse, som ingen andre har interesse i.

Og hvorfor kan EU end ikke finde ud af et fælles pantsystem? Hvor er Margrethe Auken, som er så stolt af sine miljøforbedrende tiltag? Og hvad skulle forhindre, at man indkræver en pant også på de emballager, som ikke direkte kan genanvendes? Om ikke andet indgår de i en cyklus af omdannelse/forbrænding, når de fjernes fra fortovet, vejkanten og naturen. Enhver emballage, som indeholder ikke umiddelbart nedbrydelige elementer, kunne med rette belægges med pant, så den med stor sandsynlighed blev returneret af konsumenten eller andre, som da med langt større ivrighed ville afsøge alle hjørner og opsamle langt mere, end tilfældet er i øjeblikket, hvor mange steder ser forfærdelige ud, idet de flyder med affald uden pant, som bliver liggende indtil det næste kommunalt ansatte rengøringshold kommer forbi.

Det er disse hold af ufaglærte arbejdere - som kommunerne nu lønner langt under tarif, idet nyttejobbet betegnes som "arbejdsmarkedsydelse" eller "erhvervspraktik" - der er de egentlige fodsoldater i kampen mod skraldet.

randi christiansen, Vibeke Rasmussen, Britta Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lars Barfred

Man kunne starte med at forlange at alle pantsteder, der alle i forvejen for afhentet deres returgods af Dansk retur Emballage, skulle give pant for ALLE flasker, ikke kun dem de selv sælger.

jens peter hansen

Så er det godt at du kun kommer til DK én gang om året. I Berlin, hvor jeg var her for en god måned siden er der såmænd også cigaretskodder, rustne cykler og dåse- og flaskesamlere. Er Roskildefestivalen ikke lige et eksempel på det grænseløse overforbrug, når man ser de bunker af lort og ikke mindst de fuldt ud brugbare ting de unge efterlader ?

Britta Hansen

Syntes nok, jeg havde læst et sted, at cigaretskodder kan indgå i recycling og fandt lige denne artikel om emnet:

'According to TerraCycle, New Orleans will be paid $4 for each pound of cigarette waste collected.
The organic materials, such as tobacco and paper, are composted.
Cigarette filters, though they look and feel like fiber, are made of cellulose acetate, a plastic. Once collected, they are shredded and bio-toxins removed with the use of gamma radiation, Zakes said.
"It's the same exact process used on fish and other meats to assure there are no bio-contaminants, so it is very safe," Zakes said.
The filters are then melted into plastic pellets for industrial use in the same way a plastic bottle would be recycled, Zakes said.'

http://www.nola.com/business/index.ssf/2014/07/new_orleans_kicks_off_cig...

Hvis der er flasker og dåser nok til alle, hvorfor ser man så pantsamlere, der kommer i korporligt slagsmål ved skraldespandene?

Steffen Gliese

Da jeg var barn i halvfjerdserne, var vi stolte af at have ladt Herskab-og-Tjenestefolksamfundet bag os. Vi samlede selv vores affald op - der var ikke så meget, for der var ikke så meget emballage, og der var såmænd heller ikke så meget forbrug. Folk var bare ikke så lade og ugidelige.