Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forsker efterlyser mere sparring mellem mentorer

De tusindvis af frivillige og professionelle mentorer, der arbejder med at støtte landets udsatte, udgør en stor ressource. Men der er behov for at sætte deres viden i spil, siger mentorforsker
Indland
23. juli 2014

Mentoren er blevet en stadigt mere populær person i den danske socialsektor, selv om der endnu ikke er nogen kvantitativ (talbaseret red.) dokumentation, der sort på hvidt dokumenterer ordningernes effekt. Det skrev Information i fredags.

Men undersøger nogle af de personer, der bliver tildelt en mentor, er der masser af positive historier at hente, mener Lars Holmboe, der i 2013 publicerede sin ph.d. om brugen af mentorer.

»De sidste tre til fire år er udviklingen på området gået enormt hurtigt. Der er mange forskellige mentorordninger i gang, og lovgivningen bliver løbende ændret. Så det er et felt, der er meget svært at få dokumenteret kvantitativt. Så det, jeg interesserer mig for i min ph.d., er, hvad der sker med de personer, der bliver tildelt en mentor,« fortæller Lars Holmboe.

For det er vigtigt, at de mange penge, der bliver brugt på mentorordningerne, bliver brugt på den rigtige måde.

Selv om der ikke er samlede opgørelser over de penge, det offentlige bruger på mentorer, er der ingen tvivl om, at der i disse år sker en voldsom ekspansion.

»Det er store beløb, man bruger, og der er risiko for, at man bruger pengene forkert. Man bruger penge på at sætte nye mentorer på kursus og på at lønne dem, men man bruger næsten ingen ressourcer på sparring i deres løbende arbejde,« påpeger Lars Holmboe. Og han efterlyser netop derfor mere central koordinering og samtænkning af mentorerne.

»Mentorjobbet er i virkeligheden ret isoleret, og der er brug for langt mere sparring mellem de forskellige mentorer, for de ligger inde med en utrolig stor viden,« siger Lars Holmboe, der konkret foreslår, at professionelle og frivillige mentorer burde mødes noget oftere for at dele deres erfaringer.

Solstrålehistorien

I sin forskning valgte han i stedet for at gå i gang med at knuse tal og statistikker at interviewe både mentorer, ansatte i jobcentre, og allervigtigst selvfølgelig borgere, som har fået tilknyttet en mentor – som Holmboe kalder undersøgelsens hovedpersoner.

»Min forskning gav indblik i, hvad det betød for hovedpersonerne at få tildelt en mentor. En stor del af dem fik støtte til selv at komme til en række vendepunkter i deres liv, hvor de fik ændret deres tilværelse til det bedre,« forklarer Lars Holmboe.

Han tilføjer, at han også har mødt eksempler på sager, hvor borgeren ikke havde gavn af en mentor.

»Det er meget hype om, at det altid lykkedes, men det gør det jo ikke altid. Der er tilfælde, hvor en mentor ikke hjælper, men der er også mange succeshistorier,« siger Lars Holmboe.

En af solstrålehistorierne var en ung kvinde, der kom til Danmark som 22-årig som flygtning. Da hun blev tildelt en mentor var hun ensom og deprimeret over sin livssituation, men med en mentor som støtte kom hun efterfølgende ind på en pædagogisk uddannelse.

Masser af mentorer

I fredagens artikel om mentorer kritiserede forskere, at der trods mentorernes store popularitet mangler en klar definition af begrebet. Ifølge Lars Holmboe har en engelsk forsker opgjort flere end 50 definitioner af begrebet. Alligevel mener Lars Holmboe ikke, at der er behov for en skarpere definition af begrebet.

»Næh, jeg synes ikke det er så afgørende. I det øjeblik det sker, lukker man også af for nogle muligheder for at bruge mentoren, som man vil i en given situation,« siger Lars Holmboe. Selv bruger han i sin forskning begrebet inkluderende mentor, som adskiller sig fra den type mentorer, man benytter i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner:

»Inkluderende mentorer tilknyttes borgere, som på en eller anden måde er marginaliserede eller har risiko for at blive det. Det behøver ikke at være folk, der er hjemløse eller socialt udsatte. Det kan også være en langtidsledig familiefar, der får støtte i en periode,« siger Lars Holmboe.

Ifølge hans forskning er en af de centrale punkter i mentorordninger det frirum, der opstår mellem mentor og hovedperson. I dette rum kan der nemlig opstå en gensidig tillid, der er dybere end den, der opstår mellem eksempelvis borgeren og hendes sagsbehandler.

»Pointen er, at de her vendepunkter ofte opstår ud af de frirum, hvor mentoren spiller en støtterolle i at hjælpe hovedpersonen med at tage ejerskab til sin egen situation. De bedste mentorer er dem, der giver plads til at lade hovedpersonen træffe sine egne beslutninger, og som ikke prøver at presse sine egne løsninger igennem,« forklarer Lars Holmboe.

Bevar frirummet

Mens netop frirummet mellem mentor og hovedperson er centralt for et godt forløb, er selvsamme frirum truet af systemets krav om rapportering fra mentorer.

»Det er meget forskelligt, hvordan man håndterer kravet om afrapportering i de forskellige kommuner, men det er vigtigt at værne om frirummet, og at kommunerne stiller så få krav til rapportering som muligt. Mentorordningen fungerer bedst i tillidsfulde forhold, og den tillid kan lide skade, hvis mentoren hele tiden skal indrapportere udviklingen til kommunen,« forklarer Lars Holmboe.

Han arbejder for tiden blandt andet i forskellige kommuner med at udbrede viden til mentorordninger. Og her er en af de største udfordringer efter Lars Holmboes mening at få udnyttet den enorme viden, som ligger ude hos de forskellige mentorer.

Læs mere om Lars Holmboes forskning om mentorer på www.mentorblog.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er altså noget snavs, at alt i vores samfund skal sættes ind i nogle faste strukturer og ikke blot kan foregå uformelt mellem mennesker efter lyst og tilbøjelighed. Det gør vores samfund ekstremt bureaukratisk, og det fjerner den naturlige lyst og tilbøjelighed til at muntre sig med fornøjelige og givende aktiviteter mennesker imellem.