Baggrund
Læsetid: 2 min.

’Det handler ikke om penge, men om god ledelse’

Flere patienter dør, når der er høj belægning på de medicinske afdelinger, viser ny undersøgelse. Men ifølge forskeren bag, er det ikke nødvendigt med flere penge for at løse problemet. Det kan formentlig klares ved bedre organisering og hurtigere udskrivninger, mener han. Det bakkes op af rapport fra Sundhedsministeriet
Overbelægning er andet og mere end gene for de patienter, der må ligge på gangene. Ny forskning viser, at dødeligheden øges, når der er for mange patienter på en afdeling.

Michael Bothager

Indland
9. juli 2014

Der er ni procent større risiko for at dø, hvis man bliver indlagt på en medicinsk afdeling med en høj overbelægning end hvis man bliver indlagt på en afdeling med lav belægning. Det er den opsigtsvækkende konklusion i den videnskabelige artikel, som speciallæge Flemming Madsen og to af hans kolleger har lavet på baggrund af 2,6 millioner indlæggelser på medicinske afdelinger på danske sygehuse fra 1995-2012. Den oplagte reaktion ville være, at flere penge ville løse problemet, men det tror forfatteren bag artiklen ikke nødvendigvis er løsningen:

»Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om penge, men om ledelse af sygehuse. Min hypotese er, at hvis man bliver bedre til at udskrive patienterne, når de er færdige med behandlingen, så ville man komme meget langt,« siger han.

Flemming Madsen har tidligere selv været klinikchef på en medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital og har derfor et indgående kendskab til problemerne:

»Den tid er slut, hvor man ligger en måned på en medicinsk afdeling, men det, vi kalder for ’bed blocking’, finder stadig sted i stor stil,« siger Flemming Madsen. Bed blocking er betegnelsen for patienter, som egentlig burde være udskrevet fra hospitalet, men ikke er blevet det og derfor optager en unødig plads.

En rapport fra Sundhedsministeriet viste sidste år, at 21 procent af alle patienter på de medicinske afdelinger kunne være udskrevet eller være visiteret til plejehjem, patienthoteller el.lign. Dengang gav man manglende fleksibilitet og dårlig kommunikation mellem kommunerne og regionerne skylden, men det handler også om noget så simpelt som god ledelse, mener Flemming Madsen:

»Jeg er aldrig stødt på, at man går ind og siger: ’Sikke en dårlig leder – ham må vi af med’. Sådan tænker man ikke i hospitalsvæsnet, men det burde man efter min mening gøre,« siger Flemming Madsen, som i dag er privatpraktiserende speciallæge, og derfor med egne ord »kan tale frit« om det offentlige sundhedsvæsen. Han har sammen med to kolleger lavet sit forskningsprojekt ved siden af øvrigt arbejde og fået penge til projektet fra Helsefonden og Simon Spies Fonden.

Nedlæggelser

Over de seneste 18 år har man i Danmark nedlagt cirka 3.000 sengepladser på de medicinske afdelinger – det svarer til 30 procent af alle pladser, og det har øget presset yderligere:

»Der har været en holdning om, at ledige senge enten skulle fyldes eller lukkes. En belægningsprocent på 100 har været målet – og man taler om et effektivt sundhedssystem. Men når der er en belægning på 100 procent, så har man selvfølgelig et problem, når der kommer en ny patient ind, og jeg mener, at vi nu har vist, at det har været en farlig politik,« siger Flemming Madsen, som mener, at overbelægning er »kerneårsagen til mange af de dårlige ting, man kan læse om hospitalerne i medierne.«

Han håber, at den nye undersøgelse vil starte en debat om forholdene:

»Jeg håber, at vi kan være med til at skabe fokus på problemet blandt beslutningstagere. Man siger ofte, at det vil koste for mange penge at gøre noget ved problemet, og det tror jeg kan blokere for viljen til at gøre noget. Men det er ikke sikkert, at det vil koste ekstra overhovedet. I hvert fald ville det være oplagt at lave en analyse af, hvordan man kan løse problemet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Ja, her ser man, hvor fornuftigt det har været at ansætte djøf'er i stedet for læger og sygeplejersker på hospitalerne. Med deres regnearksmetoder forstår djøferne, hvad de sundhedsfaglige ikke formår, nemlig at overbelægningsproblemet kan løses ved hurtigere udskrivning af de syge.

Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Katrine Visby, Peter Jensen, Eva eldrup, Flemming Scheel Andersen, Vibeke Rasmussen, Per Torbensen, Tue Romanow, Rune Petersen, Anne Eriksen, Jens Illum og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Øhe.. hvem skal så tage sig af de patienter, som bliver hurtigt udskrevet, men ikke er raske og selvhjulpne endnu, når de bliver sendt hjem?

Der er masser af mennesker som ikke har en pårørende i hjemmet til at sørge for indkøb, rengøring, tøjvask, personlig hygiejne osv, og hvis disse funktioner ikke varetages, så skal personen snart indlægges igen med nye skavanker.

Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, peter fonnesbech, Jesper Wendt, Vibeke Rasmussen, Tue Romanow, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Nå, men jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at det nok er rigtigt, at vi skal have patienterne hurtigere ud af sygehusene.
Det er blot helt helt forkert ikke at se på det som et penge- eller økonomisk problem. Hovedparten af de 'bed blockers' der ligger på de medicinske afdelinger er ældre syge, som langt bedre kunne plejes på et kommunalt plejehjem. MEN men men. Netop her har den natinale sparekniv skåret allerdybest. Uanset hvor søde og selvopofrende plejehjemsmedarbejdere er, og uanset hvor villige og 'hårde' deres ledere er, så er der ikke resurser til at tage disse mennesker hjem.
OG.
Der er også tale om kassetænkning. Så længe en person ligger på sygehuset er det regionskassen/sygehuskassen, der bløder. Når personen kommer 'hjem på plejehjem' er det kommunekassen.
Kassetænkningen er naturligvis ikke særlig samfundssindet, MEN man må forstå, at plejesektoren er et af de få steder kommunerne kan gribe til, når den kommunale kasse skal møde de ofte noget vilde ideer, som verdensfjerne Christiansborgpolitikere i pressen lover borgerne, - parret naturligvis med de helt urimelige sparekrav, som en helt urimelig ligeglad og verdensfjern finansminister trækker ned over kommunerne.
At forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet i disse tider favoriserer Finansministeriets regne- og sparedrenge må vi 'takke' Anders Fogh og ikke mindst Lars Løkke Rasmussen for. Deres kommunalreform havde netop det sigte, at styrke centralmagten over for den primære demokratiske organisering i kommunerne. Og med nedlæggelsen af amterne som selvstændigt skatteopkrævende enheder, centraliseredes magten endnu mere, mens spørgsmålet om sygehusenes finansiering behændigt kunne holdes uden for forhandlingerne mellem Finansministeriet og kommunerne.
Hvem sagde kup?
Heeey. Var der ikke noget med at Løkke i mandags 'sateme NU skulle betale sin enorme gæld til det offentlige -ellers?' Hvor blev den historie af?

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Bedre ledelse." Ja, ledelse er jo tidens løsen. Problemet er så, at hver gang en leder ansættes, er færre penge til dem, der i praksis skal udføre arbejdet.

Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

En 'Yes Minister' om sygehuse, siger nok det hele. Der er næppe grund til at tro, at det danske sygehusvæsen er meget anderledes end det engelske.

Anne Eriksen

Lars Dahl @ Mon ikke lille Løkke har fået hjælp?

jens peter hansen

Når nu undersøgelsen faktisk efter Flemming Madsen mening IKKE råber på flere penge, men på bedre ledelse og opfølgning, skulle man så ikke prøve at følge denne tankegang i stedet for at tro at endnu flere sygeplejersker skulle løse problemet. Sygehusvæsnet er IKKE sultet. Tvært om.

Mikael Nielsen

Intet i verden er gratis.., heller ikke demokrati.

Og sagen om sengepladser er netop en af de sager hvor der findes simple løsninger, men hvor beslutningstagerne uanset partifarve er begrænset af den politiske virkelighed, og dermed ude af stand til at skabe effektiv handling.

Og uden at ville påstå at have mere indsigt end den gennemsnitlige politiker.., så kunne en løsning på problemet med overbelægning måske netop være meget enkel...

Som udgangspunkt er hospitalet beregnet til patienter under behandling, og plejehjem er oftest beregnet til mennesker med et mindre akut behandlingsbehov men som kroniskt ikke vil være istand til at bo hjemme.

Hovedpartne af de patienter der får skyld for at fylde vores medicianske afdelinger op, passer hverken det ene eller det andet af disse steder. I den sammenhæng har jeg selv de sidste 3 år hørt til den gruppe der har flere årlige indlæggelser fordi man ikke mener det er forsvarligt at lade mig ligge hjemme, men samtidigt findes der ingen reelle behandlingsmæssige muligheder/behov.

Så det der kunne gøres var at Kommunerne og Regioner hver lavede besparelser på færre indlæggelser på henholdsvis hospitaler og plejehjem, og at disse besparelser så delvist blev brugt til at lave private eller offentlige omsogssengepladser lokalt i nærområderne hvor patienterne bor.., eventuelt i samarbejde med de praktiserende læger og/eller selvstændige sygeplejesker.

En sengeplads på en sådan lokal "omsogsinstitution" vil alt andet lige være billigere end en sengeplads på et hospital og sikkert ikke dyrere end en plejehjemsplads.., så samfundsmæssigt ville der være en besparelse.

Og samtidigt ville den enkelte patient med midlertidige behov for en omsogssengeplads kunne behandles i nærmiljøet..., og ikke på et supersygehus 50 km væk.

Ligeledes er jeg ret sikker på at både de praktiserende læger og/eller sygeplejesker der ønsker ar arbejde selvstændigt, vil være meget positive overfor at påtage sig denne opgave .

Så det egentlige problem er jo nok at sådanne "enkle" og praktiske løsninger reelt ikke er mulige i den politiske virklighed, og det må vi som patienter så betale prisen for.

Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fyh, Mikael Nielsen, når du nu lige har lukket de lokale sygehuse og skadestuer, skal du ikke komme og drille på den måde.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det giver en masse usikkerhed på hospitalerne, som jeg synes er kontraproduktiv. Jeg oplevede det selv efter en rygmarvsbedøvelse, hvordan jeg blev genet ud til siden. Senere kunne jeg så læse mig frem til, at man slet ikke må forlade hospitalet, inden for det første døgn, efter en bedøvelse. Så man bryder reglerne på hospitalerne, for at levere tal.

Det tragiske er at det offentlige nu bliver en kravlegård for det elitære system, altså, den forsikrede del af borgerne. Så praktikanterne kan øve sig på de udsatte. Jeg er ikke sikker på Israel, er sunket så dybt endnu.

Mikael Nielsen

Svar til kommentar fra Peter Hansen

Mange af de lokale sygehuse er allerede lukket, og flere lukninger er på vej.., politikerne skal jo finde mange penge til "super" projekterne.

Og skadestuerne er efter min mening ikke skadestuer mere.., ikke efter at visitering skal ske igennem de praktiserende læger..., eller uden for lukketid, af en sygepeljeske hos "vagtlægen".

Og tro mig.., ovennævnte sker helt uden min hjælp.

Så mon ikke det kunne være en god ide at i det mindste nogle sundhedsydelser bevares i lokalområderne ?

Og det kunne jo også være at man ved at udvide de praktiserende lægers arbejdsområde, vil kunne bevare eller genetablerer lægedækning i udkantsområderne.

Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Dejligt at høre fra en speciallæge, der kan se at det handler mere om dårlig ledelse end flere penge. Det er alle hans kolleger tilbage i systemet udmærket klar over. De tør bare ikke sige det og den eksisterende, udueligt top er selvfølgelig ikke interesseret i at skifte sig selv ud. Det er nemmere at kræve flere penge.

Flemming Scheel Andersen

Hvor for skyder man ikke dette overskud af overflødige mennesker, istedet for at blive ved med at kæmpe med problemerne??
De bliver alligevel ikke regnet for noget disse gamle tosser, er kun til udgift.
Mennesker selv har ikke en værdi, men kun en nytteværdi.

Gamle bidrager ikke længere, så væk med dem??

Niels P Sønderskov

Trist til gengæld at se den gode, gamle Engelsted hoppe på pøblens yndlingsfigur, når han ironiserer over djøf'ernes regnearksmetoder. Han skulle nok kunne regne den ud og forstå, at digitaliseringen betyder, at vi er i stand til at regne på mere komplekse problemstillinger, end han kan med sin hovedregning.

Niels Engelsted

Ouch! Niels P, følte djøferen sig ramt?

Henrik Christensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

/puster lidt til ilden.

Peter Jensen

"»Jeg er aldrig stødt på, at man går ind og siger: ’Sikke en dårlig leder – ham må vi af med’."

Det interessante er jo at en såkaldt dårlig leder jo har fået lov til at udøve ringe ledelse af vedkommendes foresatte - medmindre at denne har svigtet sin egen tilsynsopgave (begge dele afspejler dårlig ledelse hos denne foresatte) - og at dette har kunnet lade sig gøre, skyldes jo ringe ledelse af dennes foresatte (og så fremdeles; i sidste instans ender vi ved det politiske niveau). Så en ringe ledelsesudøvelses fortsatte liv beror på andre(s) og atter andre(s) ledelsesudøvelser ... og dertil kommer at de ledede ofte legitimerer den ringe ledelse - hvormed vi står med sindrige, strukturelle og kulturelle forklaringer på at 'dårlig ledelse' florerer, det kan kun i begrænset udstrækning forklares med apparat-fejl hos aktørerne.

Men bortset fra dét, så er det perverse fokus på ledelse en reproduktiv del af problemkomplekset; specielt fordi det lillebitte selv- notorisk udelades.

peter fonnesbech

Hurtigere udskrivninger er ikke løsningen, hvis folk ikke er blevet raske nok.
Elers bliver de jo bare hurtigt indlagt igen og igen.

Har selv prøvet det.

( Læs evt. http://provokation.dk/?page_id=207 )

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Hele det statsapparat, som folk sætter deres lid til, og som vi gennem generationer har lært var til for os, viser sig nu at være et stort kynisk spil.

Vi er blevet ført bag lyset, og det viser sig nu mere og mere snigende hvad der er ved at ske.
Mennesket skal tjene staten, og penge er gud.
Statsapparatet udgiver sig for at være solidarisk, humanistisk og inkluderende. Men det er selektivt og beregnende.
De stærke vinder og de svage som belaster staten skal væk.
Dette er et wake-up call.

Pas rigtig godt på jer selv og hinanden derude.

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Nahr Niels E. Selv hvis jeg havde været djøf'er, havde jeg kun syntes det var dumt. Regnearket var en af Apples første innovationer med VisiCalc fra 1979 og bruges nu kun af amatørdjøf'ere. Alle skolelærere, som ikke har været på årskursus, kender stadig ingenting til det udmærkede redskab, og det gør de fleste elever, der er udklækket fra grundskolen siden altså heller ikke. De har rigelige problemer med at bruge en lommeregner.

Rasmus Kongshøj

Mere ledelse vil ikke løse problemerne, men blot lægge beslag på endnu flere af sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer. Hvis man nu fyrede nogle ledere, og så brugte pengene på at ansætte sundhedspersonale i stedet, ville der være flere mennesker til at udføre arbejdet.

Lod man så oven i købet være med at spænde ben for sundhedspersonalet med alskens bureaukrati og målermani, så kunne de ligefrem få fred til at passe deres arbejde.

Anne Eriksen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Der var ikke tale om 'mere ledelse', men god ledelse. Sådan noget har hverken Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen eller Peter Hansen åbenbart erfaring med hvorfor de hermed diskvalificeres.

Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Jeg kan kun tale for mig selv, men det er en stor skam for mig at blive diskvalificeret af en så totalt konsekvent fallent på det menneskelige plan.

Niels Engelsted

Flemming, vær nu sød ved Niels P, som har sin egen stil, som man sagtens kan lære at værdsætte.

Iøvrigt Niels P, det med regnearket skulle forstås som en metafor for hele arsenalet af djøf-metoder, sådan lidt pars pro toto, og ikke så bogstaveligt, som du åbenbart opfattede det. Men jeg indrømmer, at min viden angående den teknologiske viden ikke er helt tidsvarende, så tak for opdateringen.
PS. Undskyld for mistanken om at du var djøfer, indrømmet, det var under bæltestedet.

Flemming Scheel Andersen

Niels Engelsted

Jeg skal da gerne prøve med den næste uoverkommelige opgave, hvis du lover det vil være umagen værd??
Sådan vend den anden kind til, igen, igen og igen agtigt??

Jeg har nu ikke erfaring med at det kan betale sig, har du??

Niels P Sønderskov

Hvad skal man tænke om en ensidigt følelsesstyret debattør, der søger at hævde sine egne fantastiske menneskelige kvaliteter ved at dømme en modstander som 'totalt konsekvent fallent på det menneskelige plan'?

Beklager Niels E., men jeg er lidt træt af de uvidendes automatiserede nedvurdering af jurister og økonomer, så jeg forstod din metafor korrekt og glæder mig over at kunne oplyse lidt. Hvis vi også kunne slippe for den bevidstløse opdeling af andre som gode og onde efter deres fag, var vi nået et stykke. Selv sætter jeg pris både på en dygtig mekaniker og en god økonom.

Niels Engelsted

Niels P
Hvis vi også kunne slippe for den bevidstløse opdeling af andre som gode og onde efter deres fag, var vi nået et stykke.

Ja, ikke mindst, hvis de selv ville hjælpe lidt til.

Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Hvad skal man tænke om en ensidigt følelsesstyret debattør, der søger at hævde sine egne fantastiske menneskelige kvaliteter ved at dømme en modstander som 'totalt konsekvent fallent på det menneskelige plan'?

Jeg er bange for at du atter har nået din begrænsninger.
På samme måde som du ikke har nogen anelse om det ene, så har du af de samme grunde heller ikke om det andet.
På bebyrder dig selv med overarbejde hele tiden i forsøg med at forstå ting, du slet ikke er indrettet til.

Hvad skal man iøvrigt mene og personer, der har overbevist sig selv om at de er kapasitet til at diskvalificere andre??

Anne Eriksen

Ikke mange har gjort bekendtskab med gode ledere og i Danmark søger man både offentligt og privat efter sådanne.
Men specielt det offentlige har forsøgt i flere år med at uddanne ledere i erkendelse af manglen.
Ser man efter de rigtige kompetencer? Det er ikke sikkert - det er nemlig ikke kurser og eksamener, der gør en god leder.
Det er menneskelige egenskaber, erfaring og et sundt arbejdsmiljø.
I vores arbejdsliv har vi alle gjort bekendtskab med ledere i forskellige lag.
Den øverste leder frygter mellemlederen, hvis denne er dygtigere - toppen af kransekagen kan ødelægge det hele ved at være rigid og bedrevidende.
Nogle af de bedste ledere, jeg har mødt, har IKKE været højt rangerende og måske er det i opfattelsen af hvad det kræver at man fejler?