Læsetid 6 min.

Ingen ved, om regeringens mentorordninger virker

Mentoren er blevet socialpolitikkens nye superhelt. Skønt man ikke ved meget om deres gavnlige effekt, spiller mentorordninger således en stadigt større rolle i både kommuner og regeringsreformer, når udsatte borgere skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet
18. juli 2014

De seneste år er mentoren langsomt, men sikkert blevet ført frem på scenen som en ny hovedperson i dansk socialpolitik. Der findes ingen samlede tal på området, men en række eksperter og fagpersoner bekræfter samstemmende om en stor stigning i antallet af frivillige og professionelle mentorer, der skal hjælpe samfundets udsatte borgere. Hvor mentorordninger for nogle år siden hovedsageligt var en række mindre og lokalt opståede initiativer, spiller de nu en central rolle i regeringsreformer og i kommunernes indsats for at få udsatte borgere gjort arbejdsmarkedsparate.

»Den stigende udbredelse af mentorordninger passer godt ind i tidsåndens socialpolitik, hvor det mest centrale er at få folk i arbejde,« forklarer Lars Uggerhøj, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han påpeger, at mentorbegrebet i disse år et buzzword, der opfattes positivt i alle dele af samfundet.

»De sociale værktøjer, der får gennemslagskraft, er ofte dem, der både taler til fagpersoner i det sociale system, til politikere og til borgere. Og det gør mentorordningen. Begrebet er nemt at forklare og forstå. Samtidig arbejder mentorer med konkrete dokumenterbare mål, og det passer fint til vor tids behov for at kunne måle og veje alting,« siger Lars Uggerhøj.

Muligheden for at bruge mentorordninger nævnes både i regeringens seneste reform af førtidspension og fleksjob, i aftalen for at forbedre erhvervsskolerne og ikke mindst i sidste års kontanthjælpsreform. Men ingen steder defineres, hvad en mentor egentlig er. I rapporter og i artikler hæftes begrebet på alt fra en frivillig karriererådgiver i en virksomhed til en kommunalt ansat medarbejder, der skal hjælpe udsatte unge.

I Dansk Socialrådgiverforening har formand for region syd, Anne Jørgensen, de seneste år oplevet en stor stigning i kommunernes brug af både frivillige og professionelle mentorer.

»De frivillige mentorer hjælper som oftest borgeren med lavpraktiske, konkrete ting såsom at komme op om morgenen i forhold til uddannelse og arbejde, købe et buskort, og den slags. De professionelle mentorer derimod går dybere ind i borgerens sociale problemer. Samtidig kan mentoren hjælpe den socialt udsatte borger med at navigere i den labyrint, som det offentlige system har udviklet sig til gennem årene,« siger Anne Jørgensen.

– Kan man sige, at en mentor langt hen ad vejen dyrker den sociale relation med borgeren, som socialrådgiveren før i tiden stod for?

»Det er rigtigt. Der er kommet så meget intern kontrol, både fra stat og kommunerne, at socialrådgiveren i dag bruger tid foran skærmen i stedet for at tage udgangspunkt i borgerens situation. Politikerne taler om afbureaukratisering, men der sker ikke så meget. For 20 år siden kunne socialrådgiveren tage på hjemmebesøg, hvis der var behov, men det er der slet ikke tid til mere,« siger Anne Jørgensen.

Udokumenteret effekt

Samtidig med at mentoren har overtaget det relationelle arbejde, som socialrådgiveren tidligere stod for, er det dog småt med dokumentation for virkningen. I medierne hører man ofte positive historier om mentorers effekt, og der er lavet interviewbaserede undersøgelser, som konkluderer, at mentorordninger hjælper udsatte medborgere. Men der er endnu ingen hjemlige undersøgelser, der på kvantitativ vis kan påvise en positiv effekt af mentorordningerne.

I 2012 var seniorforsker på SFI Karsten Albæk med til at lave en undersøgelse, der inddrog en række udenlandske erfaringer med at bruge mentorer i det sociale arbejde. Undersøgelsen konkluderede at det – skønt noget kunne tyde på det – var usikkert, om mentorordningerne havde positiv effekt på at få udsatte borgere i arbejde. Udfordringen ved denne type forskning er, at en mentorindsats sjældent står alene i en social indsats, og det derfor er svært at dokumentere, om en vellykket indsats skyldes hjælpen fra mentoren eller andre initiativer.

– Hvor meget forskning er der lavet i Danmark om effekten af at bruge mentorer i det sociale arbejde?

»Det er tæt på nul. Der eksisterer stort set ingen undersøgelse af kvantitative effekter, såsom hvorvidt mentorer medvirker til, at folk undgår at blive kriminelle, om de unge får det bedre eller får bedre karakterer, eller om folk kommer i arbejde. Vi kan jo se, at man i beskæftigelsesindsatsen bruger mentorer i et ikke ubetydeligt omfang. Men der er ikke nogen dansk forskningsdokumentation for, at det virker,« siger Karsten Albæk.

En industri

Til efteråret skal Karsten Albæk være med til at lave det første hjemlige kvantitative studie af, hvorvidt mentorordninger kan hjælpe ressourcesvage ledige i arbejde. Konkret vil man sammenligne udviklingen hos en gruppe socialt udsatte ledige, der tildeles en mentor, med udviklingen hos en gruppe socialt udsatte ledige, der ikke tildeles mentor.

»Man aner endnu ikke noget om, hvorvidt det virker at have mentorer i beskæftigelsesindsatsen. For at vurdere, om det har en effekt, så skal man afprøve mentorordninger på nogen. Men det er nok en dårlig idé at udbrede den til alle landets udsatte ledige, før man ved, om det har en effekt,« forklarer Karsten Albæk fra SFI.

En anden usikkerhed er, at der ingen steder defineres, hvad en mentor egentlig er. Der er eksempelvis ikke krav om, at en mentor skal være socialfagligt uddannet. Det bekymrer professor Lars Uggerhøj:

»Man skal jo huske på, at de borgere, som bliver tildelt en mentor, ofte kæmper med store psykiske og sociale problemer – og en del kæmper desuden med forskellige former for misbrug. Det kræver veluddannet personale at arbejde med denne type borgere,« forklarer Lars Uggerhøj. Når stadigt flere udsatte borgere bliver tildelt mentorer fra private firmaer, er der risiko for, at mentorrollen skal udfyldes af ansatte, som ikke nødvendigvis har de nødvendige kvalifikationer, frygter Lars Uggerhøj.

»I takt med at mentorordninger bliver en større og større industri, kan jeg godt være nervøs for, at den faglige forståelse forsvinder, hvis der ikke stilles krav til, at den enkelte mentor har en relevant socialfaglig baggrund. Det er ikke nok at lade eksempelvis en tømrer, der har taget et enkelt pædagogisk kursus, arbejde som mentor. På samme måde som man sikkert heller ikke ville være så glad for, at en socialarbejder uden nogen håndværksmæssig erfaring blev sat til at bygge et hus,« siger Lars Uggerhøj.

Skønt Lars Uggerhøj understreger, at mentorordningen formentlig hjælper en del borgere, så advarer han mod, at samfundet forelsker sig hovedkulds i én ny socialfaglig tilgang.

»I forskningsverdenen taler man om honeymoon-effekten, hvor alle er interesseret i, at en ny metode skal give gode resultater, og alle kæmper for, at det skal lykkes. I starten ser alt godt ud, men senere opdager man, at den nye metode både har positive og negative effekter.«

Og selv om man måske ikke skulle tro det, er det faktisk ikke så unormalt, at politikere og den sociale sektor omfavner en ny metode, selv om der ikke er bevis for, at den virker.

»Det er karakteristisk, at det er politiske holdninger, der bestemmer, hvad der iværksættes, og ikke forskningen. Vi ved frygtelig lidt om det her. Man burde i langt højere grad have undersøgt, hvordan mentorordninger virker, inden man iværksætter dem i så stor skala. Samtidig burde man også have lavet en klar definition af, hvad en mentor er, og hvad han skal kunne,« påpeger Lars Uggerhøj. Han tilføjer, at mentorordninger jo bare er et blandt mange socialfaglige værktøjer:

»Der findes aldrig en enkelt metode, der er den rigtige i socialt arbejde. Og når man får forsket noget mere i virkningen af mentorordninger, vil det formentlig vise sig, at den er god for nogen, mens andre ikke bliver hjulpet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Jesper Wendt
    Jesper Wendt
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Søren 2 Jensen
    Søren 2 Jensen
  • Brugerbillede for bente tjeder
    bente tjeder
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
lars abildgaard, Anne Eriksen, Jesper Wendt, Niels-Simon Larsen, Søren 2 Jensen, bente tjeder, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

Jeg vil ikke betale skat til jobcentre af nogen art.... la læger hjælpe syge mennesker til de er raske og la arbejdsløse være arbejdsløse til der er job.... det her er ikke bare spild af skattepenge, man behandler skattebetalerne af h.. til når de skal ha hjælp.

Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

PS: la fagforeninger hjælpe med kurser og arbejdssøgning.

Rasmus Kongshøj, Majbritt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mon ikke et stort forbrug af, formodentlig rasende dyre mentorere, uden dokumenteret effekt, skyldtes der er et desperat behov, at man mister kontakt med, et støre antal socialtudsatte unge.

Håber jeg tager fejl, at der er et lyspunkt, i det tiltagende mørke over Danmark.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er totalt ødelæggende for samfundet, at det nazistiske dictum "Arbeit Macht Frei" har fået sådan et fodfæste. Lønarbejde er fremmedgørende og isolerende, det er undertrykkende og det opbygger hierarkier, hvor nogle mennesker tiltager sig ret over deres medborgere, som er utilstedelig i noget, man ynder at kalde et demokrati.

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Søren 2 Jensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Genopdragelse af befolkningen, hvad bilder vore politikere sig ind?!

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Søren 2 Jensen, Lise Lotte Rahbek og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

For vi ved jo godt alle sammen, hvad meningen reelt er, ikke? Det er sosu-projektet om igen, hvor man opgav specialiseringen syge-/hjemmehjælper for at kunne udnytte arbejdskraften bedre - og for at presse en masse arbejdsløse over i en "uddannelse", der kunne "give kompetence", men som reelt var et spørgsmål om at nedbringe ledighedstallene. Resultatet var helt forudsigeligt, at de, der glimrende kunne klare sig som hjemmehjælpere, enten faldt udenfor, eller kom til at nedbringe kvaliteten i sygeplejen.
Nu skal alle arbejdsløse så frygte for at blive enten handicaphjælpere eller mentorer, deres oprindelige faglighed til trods. Det er en ren proletarisering af samfundet - og en infam pervertering af den socialdemokratiske idé, der handler om at løfte den almindelige befolkning, ikke at indføre en forskelsløshed, der nivellerer det civiisatoriske niveau.

Brugerbillede for Thomas. E. Jensen
Thomas. E. Jensen

Og hvis man ikke få job, så står "mentoren" vel til et lag tæv.

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Søren 2 Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

At beskæftige sig med noget meningsfyldt og være del af et fællesskab har stå stor værdi for alle, at man uvilkårligt vil gøre det, hvis ikke enten helbred eller sociale omstændigheder lægger hindringer i vejen.

Brugerbillede for Mogens Højgaard Larsen
Mogens Højgaard Larsen

De færreste er tilsyneladende opmærksomme på, at det stærkt stigende antal "mentorordninger", betales gennem satspuljemidlerne.
På denne måde har partierne bag puljen formået at kanalisere midler, der tidligere blev brugt til en lang række initiativer for samfundets udsatte, over på arbejdsmarkedsinitiativer, der - alt andet lige - ikke indbefatter samfundets virkelige tabere.
I 2014 er således god 100 mill. øremærket arbejdsmarkedsparathedsfremme i form af mentorordninger, og beløbet er budgetteret til at stige til 232 mill. i 2017. Frem mod 2030 er det yderligere bestemt, at beløbet skal hæves til 370 mill. hvilket vil svare til det samlede satspuljebudget!

Rasmus Kongshøj, Majbritt Nielsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Arbejdsmarkedsparathed er jo et fupbegreb. Den overvejende del af befolkningen arbejder, lidt flere vil sagtens kunne uden videre, hvis de tilbydes et job, de kan bestride.
Men problemet er jo, at selve systemet med løn for arbejde er forældet! Det bygger på, at der er mangel på ting i samfundet, hvad der ikke har været i årtier. Vi ligger jo under for en ganske bemærkelsesværdig manipulation, der bygger på noget fortidigt, som mange af os lærte i skolen: at Danmark er et land uden råstoffer, og at vores velstand derfor baserer sig på forædling, hvilket kræver et andet råstof, mængden af borgere.
Men Danmark har ganske væsentlige råstoffer at gøre godt med, som er blevet udnyttet i mellemtiden, siden de bestemmende generationer var børn og lærte den gamle sandhed.
Det helt grundlæggende for vores velstand er energiforsyning! Og vi kan ved at benytte den tilbageværende smule gas (og olie, hvis det absolut skal være), klare en omstilling til vedvarende energi.
Den sandhed, det er, at det altid er dyrere at bryde nyt fremfor at genanvende, bliver saboteret af et økonomisk system, der hellere vil cirkulere penge end det "rent og skært nødvendige". Har der nogensinde været en bedre advokat for hensigtsmæssig livsstil end Junglebogens Baloo?

Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den væsentligste modstand mod vedvarende energi er, at der ikke rigtigt kan tjenes penge på det, fordi det produceres stort set uden udgifter, kan placeres helt decentralt og levere overkapacitet. Marked og kapitalisme kan ikke håndtere overflod.

Brugerbillede for Søren 2 Jensen
Søren 2 Jensen

Endnu en gang undertrykkelse markedsført som godhed

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren 2 Jensen
Søren 2 Jensen

Maslows behovspyramide (nederste trin først)
Fysiske behov
Trygheds behov
Sociale behov
Ego behov
Selvrealiserings behov

Magthavernes behovspyramide (nederste trin først)
Arbejde
Arbejde
Arbejde
Arbejde
Arbejde

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Majbritt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der er en tendens til at glemme, at Oldtidens stater distribuerede fødevarer til deres befolkninger uden modydelse.

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Det hjælper lige fedt, at kaste folk rundt mellem konsulenter i en lavkonjunktur. Det kan da godt være man får en i arbejde, men hvis raten af job ikke øges, så står der blot en ny i køen dagen efter. Sisyfos.

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Nu skal befolkningen ikke også forlange dokumentation for alting. Selvfølgelig skal mentorer være kvalificerede og der kommer hyringen ind i billedet.
Specielt overskuddet af ældre kunne godt fylde en plads ud der, fordi de er erfarne og måske - empatiske.
I hvert fald kunne fagligt uddannede personer bidrage med deres erfaringer i forhold til erhverv(skoler), det tror jeg er en god ide.