Læsetid: 2 min.

’Juryen’ voterer stadig om effekten af 24-årsreglen

24-årsreglen har fået indvandrerne til at gifte sig senere. Men spørgsmålet er, om dette også på længere sigt fører til færre familiesammenføringer
Radikale Venstres gruppe-formand, Christian Friis Bach, sagde i går til Berlingske, at partiet går til valg på at læne sig op ad Socialdemokraternes strammere linje på udlændinge-området. Men, siger han ifølge Ritzau, ’vi er både imod 24-års-reglen og tilknytningskravet’.

Radikale Venstres gruppe-formand, Christian Friis Bach, sagde i går til Berlingske, at partiet går til valg på at læne sig op ad Socialdemokraternes strammere linje på udlændinge-området. Men, siger han ifølge Ritzau, ’vi er både imod 24-års-reglen og tilknytningskravet’.

Nils Meilvang

4. juli 2014

Mens Radikale Venstre på ny har sat fokus på 24-årsreglen, eller 24-årskravet, i udlændingeloven, er eksperterne et årti efter lovændringen stadig i tvivl om dens effekt.

Det var den daværende VK-regering, som i 2002 indførte kravet om, at begge parter i et ægteskab skal være over 24 år, før en udenlandsk ægtefælle kan blive familiesammenført og få opholdstilladelse i Danmark.

Lovændringen, som fik støtte af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, skulle forhindre tvangs- og proformaægteskaber samt mindske antallet af familiesammenføringer.

Siden har rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Rockwool Fonden i 2009 vist, at 24-årsreglen får unge med etnisk minoritetsbaggrund til at gifte sig senere – og dermed til et fald i antallet af familiesammenføringer med ægtefæller fra oprindelseslandet. Men reglerne har foreløbig ikke ført til, at der er væsentligt flere unge, der gifter sig med personer, der bor i Danmark – som enten har etnisk minoritetsbaggrund, eller som er etnisk danske. Ifølge Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden, er den »helt store effekt« af lovændringen netop, at den har været med til at udskyde ægteskabet for gruppen af ikke-vestlige indvandrere, som er opvokset i Danmark.

»Disse blev tidligere gift meget tidligt, modsat for eksempel i Sverige, og det bliver nu udskudt. Så den store effekt er assimiliationseffekten, hvor giftemønstret nu mere ligner danskernes – ligesom de bliver skilt mere. Til gengæld er resultaterne mere blandede, når det gælder deltagelse i uddannelse. Flere undersøgelser har fundet en positiv effekt som konsekvens af udskydelsen af giftemålet. Men en enkelt undersøgelse har ikke rigtig fundet noget. Det er dog altid svært at måle effekten på uddannelse, da denne ikke kommer lige med det samme. Uddannelse er jo typisk et længere forløb, som ikke ændrer sig fra dag til dag på grund af en lovændring.«

Måske indhentes det

– Så har lovændringen levet op til sit formål?

»Der var jo to formål med lov-ændringen: dels at begrænse, hvor mange der kom. Og dels netop denne assimilation som måde at begrænse tvangs- og proformaægteskaber på. Det sidste er vanskeligt at undersøge, og så er det også en mindre gruppe. Men hvad angår assimiliation, har det haft en tydelig effekt. Hvorvidt det så også har været med til at begrænse indvandringen, er svært at sige. Det har det selvfølgelig på kort sigt, for nogle af familiesammenføringerne kom i hvert fald ikke med det samme. Så i en periode begrænsede det indvandringen, da der kom færre familiesammenførte. Spørgsmålet er, om familiesammenføringerne så bare catcher op senere,« siger Torben Tranæs.

– Hvis ægteskabet bare udskydes, til parterne bliver 24 år, så får det vel ikke den store effekt?

»Det er vi ved at undersøge, for i første omgang så det bare ud til, at der var en fulstændig ren udskydelse af ægteskabet, for det så ikke ud til, at de i mellemtiden så valgte andre partnere – nogle som for eksempel var vokset op i Danmark. Hvis 24-årsreglen på lang sigt skal give mindre indvandring, skal det selvfølgelig medføre, at flere gifter sig med nogle, som er opvokset i Danmark eller resten af Europa. Vores første undersøgelser tyder på, at der er sket lidt. Men der er dog sket noget i den retning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Radikales udmelding om at de nu går ind for den stramme udlændingepolitik, vil gøre det nemmere at gå i regering/regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti, hvad enten dette sker i en borgerlig eller socialdemokratisk regering. Rettidig omhu.

Ernst Petersen

Det gør de ikke Niels. Så ideen er udelukkende at undgå at skændes med socialdemokraterne og Venstre om netop dette spørgsmål i den kommende valgkamp.

Artiklen mangler i øvrigt en vurdering af omfanget af den formentlig største effekt af 24-årsreglen. Nemlig at almindelige danskere, der ønsker at gifte sig mig udlændinge, ofte bliver tvunget til at emigrere, fordi de ikke kan få ægtefællen med til Danmark. Vi aner stadig ikke, hvor mange danskere, der har måttet flytte (ofte permanent) til udlandet på grund af denne regel.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Viktor Knudsen

Ingen tvivl om at 24 årsreglen og tilknytningskravet har haft den tilsigtede effekt, nemlig at begrænse indvandring fra de lande/kulturer hvor assimilation nærmest er umulig. Dette er især personer fra sub sahara landene og de muslimske lande.
Lige så lidt er der tvivl om at reglerne har haft den utilsigtede effekt at en del (etniske) danskere nu (mestendels) bor i Sverige for at kunne leve med sin udenlandske ægtefælle.

Men det er nu en politisk afvejning af fordele og ulemper; for skulle de to regler ikke sondre mellem etniske og ikke etniske danskere og ikke gøre forskel på eksempelvis wietnamesere og pakistanere (selvom der reelt er en verden til forskel), så måtte de konstrueres på den her måde.

Ernst Petersen

Reglen blev jo mest indført for at glæde DF, der (sikkert med rette) mente at kunne bruge den i deres hetz mod muslimske indvandrere ved at beskylde dem for (kun?) at indgå tvangsægteskaber. Men om reglen har forhindret et eneste tvangsægteskab er dog særdeles tvivlsomt.

For dels er tvangsægteskaber sjældne, og dels forhindrer reglen jo på ingen måde muslimske familier i f. eks. at sende deres døtre til Pakistan for at få dem gift der. Reglen har derfor formentlig kun haft to effekter:

1. Danskere venter ofte 1-2 år ekstra med at blive gift med en udenlandsk ægtefælle.
2. Danskere, der under et ophold i udlandet, finder en ægtefælle, forbliver oftere i udlandet permanent.

Selvom det kun var muslimer, som DF ønskede reglen rettet imod, så rammer den formentlig mindst lige så ofte andre danskere som muslimer. Men på grund af menneskerettighederne kunne DF ikke få reglen til kun at gælde muslimer sådan, som de klart havde foretrukket.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Alex Pedersen anbefalede denne kommentar
Alex Pedersen

At staten skal blande sig i hvem der gifter sig med hvem, er for mig helt uacceptabelt. I loven om 24 års reglen har politikerne atter leget "hyrden" fra molbohistorien om storken der skulle drives ud af marken, og lavet en lov der måske hjælper nogen, men som gør stor skade på andre. Hidtil har de Radikale være det eneste parti der både har haft en tydelig og menneskelig udlændinge politik og en hæderlig ligestilingspolitik og som jeg derfor flere gange har stemt på til trods for deres borgerlige tilhørsforhold. Deres ageren i regeringen med forskelsbehandling vedr. børnecheck, inklusion, ændret ledelsesform i folkeskolerne og andet der alle er med til at afvikle det velfærdssamfund som jeg har været stolt af, samt at de nu - som socialdemokraterne for nogle år siden - har opgivet at kæmpe for en menneskelig udlændige politik gør, at der nu kun er Enhedslisten tilbage som har et menneskesyn og en velfærdspolitik som jeg kan støtte.. Bare ærgerligt at deres ligestillingspolitik er så beton feministisk. Måske man skulle starte et nyt parti.

Kristoffer Larsen

Underligt de radikale stadig hiver disse gamle standpunkter frem selvom de ved det skubber vælgere over til VKO.

Rigtigt set - Niels Engelsted – bortset fra, at det vi er vidner til er bare, at de radikale slingrefise og buddinger kun verbalt tilpasser deres politik til et kommende regeringssamarbejde med borgerligheden, primært V og K for at forsøge holde De Fæle borte fra fadet skulle man få flertal uden om - den radikale godhedspolitik stikker såmænd ikke så dybt, at det gør noget …

Lars Bo Jensen

Så vidt jeg husker var Socialdemokraternes hovedargument for 24 års reglen, at den skulle mindske tvangsægteskaber. At den er indført for at mindske familiesammenføringer turde ikke engang DF sige højt, da den blev behandlet i folketinget, selv om det nok var deres hensigt med loven.
Kan Kim Kristensen henvise til en udtalelse under lovens behandling i folketinget, hvor en socialdemokrat har udtalt at den formål var at begrænse familiesammenføringer.

Henning Wettendorff

Noget forundret over artiklen. Ligesom Lars Bo Jensen mener jeg, at den daværende regering konsekvent benægtede, at det også skulle være et formål med 24-års reglen - at begrænse indvandringen og antallet af familiesammenføringer, og ikke kun at modvirke trangsægteskaber.
I den trykte udgave gentages Kim Kristensens påstand om begrundelsen endda i en faktaboks. Det er meget muligt, artiklens forfatter har ret, men det kræver belæg, hvis det fremover uden videre skal forudsættes, at lovgivningen byggede på løgn og selvbedrag.

Mener at huske, at færre tvangsægteskaber og bedre integration var den daværende regerings klart udmeldte argument for reglen. Mens EL-SF-R hos oppositionen påstod, at formålet i virkeligheden også var at mindske indvandring og familiesammenføringer. Hvilket blev klart benægtet af ordførere fra regeringspartierne og (i denne sammenhæng) støttepartierne S og DF.