Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører og tidligere pressechef, vil ikke kaldes populist. Og Dansk Folkepartis fremgang skyldes heller ikke højrepopulisme, hvilket ellers er venstrefløjens foretrukne analyse.
»Udgangspunktet for en populist er magten, og så siger man noget for at få magten. Det, vi siger, er der i bedste fald 15 procent, der er enige i, hvis man ser på vores målinger, så det er jo ikke særlig populistisk. Men vi mener det, vi siger, fordi vi er idealister. Der er lige så mange idealister i Dansk Folkeparti som i Enhedslisten,« siger Søren Espersen.
Over for ham sidder Enhedslistens chefstrateg og folketingskandidat, Pelle Dragsted. De har hilst på hinanden på Christiansborgs gange, men aldrig diskuteret politik med hinanden. Nu har Information inviteret dem til en snak om populisme, fordi Dansk Folkeparti i det forgangne folketingsår både opnåede at blive landets største parti i såvel flere meningsmålinger som ved europaparlamentsvalget i maj. Samtidig blev Socialdemokraternes top kritiseret for at føre nødvendighedens politik, mens partiet raslede ned i samme målinger.
Modsat Espersen har Dragsted ikke noget imod populisme »i en positiv forstand«, han efterlyser endda en ny venstrepopulisme, der skal genrejse venstrefløjen.
»Dansk Folkeparti har turdet tale om politik som modsatrettede interesser og er ikke veget tilbage fra at skabe fjendebilleder. Politik er jo ikke bare teknik, men sumpen af partier inde på midten af centrumhøjre og centrumvenstre præsenterer mere og mere politik som nødvendig og blottet for værdier og holdninger. Derfor mener jeg, at der er behov for en ny venstrepopulisme,« siger Pelle Dragsted, der opfordrer venstrefløjen til at lægge berøringsangsten over for at tale til folks værdier og følelser på hylden. For en ny venstrepopulisme kunne skabe opbakning til nye politiske ideer, mener den politiske rådgiver.
»Jeg er hamrende uenig med DF på mange områder, men det har holdninger, det står ved. Det, Dansk Folkeparti er lykkedes med, er sådan set ikke bare at placere sig der, hvor folkedybet er, men faktisk at rykke folkedybet. Nogle gange synes jeg nærmest, I giver indtryk af, at I bare reagerede på folkedybets ønsker. Men I har gjort holdninger til udlændinge, der tidligere var marginale, bredt accepteret. Det er interessant for Enhedslisten, som også repræsenterer nogle holdninger til, hvordan økonomien skal indrettes, styres og reguleres, der i dag er marginaliserede.«
Søren Espersen er enig i at, der er for meget teknokrati på midten af dansk politik.
Søren Espersen (SE): »Det handler om at mene, hvad man siger. Jeg går aldrig på tv, hvis jeg ikke mener noget. Folk læser det, hvis man ikke har hjertet med. Tilliden er afgørende. Tror man på, at han mener det. Det kan nok så mange Disneyshows ikke ændre på.«
– Men hvordan forklarer du, Søren Espersen, at I vedtog en dagpengereform med den tidligere regering, som I siden har talt for at ændre, da den viste sig at være meget upopulær?
SE: »Det er ingen hemmelighed, at det var os, der fik dagpengene halv-eret. Men vi sagde også, at skifter konjunkturerne, må vi justere. Når folk får den forklaring, tror jeg ikke, de synes, vi svigter. Vi har også sagt til regeringen, at vi vil gerne lave det om. Og så har vi gjort meget ud af at forberede vores vælgere og tillidsfolk på, at der også kommer trælse ting, specielt da vi var med i nullerne. Og det har jo vist sig, at vores vælgere loyalt holder fast, selvom der kommer trælse ting.«
Pelle Dragsted (PD): »At ændre holdning er jo en ærlig sag. At DF ikke fik flere tæsk for det, de gjorde på dagpenge- og efterlønsområdet, tror jeg skyldes, at Pia Kjærsgaard gik ud og sagde, at hun var forfærdelig ked af det. Det kan man så mene er hyklerisk og alt muligt, men jeg tror dybest set, DF mente det, og folk troede på det. I modsætning til SF i deres regeringstid, der gik ud og solgte noget, f.eks. selskabsskattelettelser, som om det var ren SF-politik.«
Følelser og snusfornuft
Pelle Dragsted peger på, at der trods politiske uenigheder også er ligheder mellem VK-regeringens tidligere støtteparti og Enhedslisten.
PD: »Når vi f.eks. går ud og laver vores eget pressemøde efter finansloven og siger, at det er ikke nogen god aftale, så er det en fuldstændig anden måde at håndtere det på, end man normalt ser på Christiansborg. Men det var sådan, vi havde det. Og som Søren siger, så havde vi hjertet med på det pressemøde. Alle kommentatorer faldt over os bagefter, men vi lavede en Gallup på det, og vores vælgere syntes faktisk, det var godt.«
SE: »Det kan måske nok gå én gang, men hvis man bliver ved, forstår folk det nok ikke rigtig.«
Pelle Dragsted mener, at Søren Espersen tager afstand fra at blive kaldt populist, fordi han lige som DF’s kritikere definerer populisme negativt.
PD: »Populisme er at kalde en spade for en spade. At turde tale til modsætninger og til følelser. DF er gode til tale til folks begejstring, frustration eller indignation i stedet for at tro, at langhårede argumenter er nok. Politik er værdier. Hvis man bliver ved med at spørge: ’hvorfor, hvorfor’ i enhver politisk diskussion, så ender man med: ’Jamen, fordi jeg synes, det er rigtigt.’«
SE: »Jeg er fuldstændig enig. Politik er jo meget enkel i virkeligheden. De følelser og den snusfornuft, som vælgerne har, dem skal man rose i stedet for at komplicere sagerne og f.eks. sige, at man ikke kan sende patentdomstolen til afstemning, for det forstår folk slet ikke. Det er så nedgørende. Når man har en afstemning om euroen, taler man til hjertet af folks opfattelse af kronen som noget dansk, hvorfor skulle man da ikke det? Den, der sætter sit kryds med hjertet, er lige så fin som den, der har læst 350 tætskrevne sider om et eller andet emne.«
Dem og os
På venstrefløjen har man traditionelt være dygtig til at skabe modsætninger i form af fjendebilleder og en stærk vi-fortælling blandt lønmodtagerne, påpeger Pelle Dragsted. Det var lønmodtageren mod arbejdsgiveren, fællesskabet mod de private interesser. Kapitalisten var fjenden. Men de modsætninger er forsvundet i sproget.
PD: »Venstrefløjen har haft tradition for fjendebilleder: Bare tænk på kapitalisten med den høje hat. Vores problem er, at man forbinder det med noget forkert i dag. Men vi skal turde tale i fjendebilleder og modsætninger. F.eks. udstille Danish Crown for deres grådighed og utaknemmelighed over for det danske samfund. Berøringsangsten på venstrefløjen over at lave ’dem og os’-fortællinger har efterladt plads til et højrepopulistisk ’vi’, der baserer sig på nationen og kulturen. De ’andre’ er så typisk folk med en anden religion end den kristne. Og hvad angår østarbejderen, så bliver det ham, der er modstanderen, frem for det system, som gør arbejdskraftens bevægelighed og social dumping mulig. Venstrefløjen skal tage udgangspunkt i et andet ’vi’ og et andet ’dem’.«
SE: »Må jeg godt spørge dig helt ærligt, er jeres ’vi’ bedre og finere end vores ’vi’? Er jeres ’vi’ i virkeligheden ikke lige så intolerant, som du hævder, vores er?«
PD: »Næ. Det er typisk Dansk Folkeparti, at du sætter dig i en offerposition. Jeg siger bare, at vi hver især konstruerer vores ’vi’ med vores sprog.«
SE: »Du har ret i, at vi definerer os selv ud fra at bevare Danmarks selvstændighed. Det er helt centralt for os. Men jeg har ingen fjendebilleder. Kun de halalhippier, der gør det muligt. Jeg har aldrig bebrejdet flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark for at søge velstand. Jeg har bebrejdet de politikere, der gjorde det muligt. Det var ikke muligt før 1983. Efter ’83 blev det normale forvrænget. Det er ekstremister, der åbner grænserne.«
PD: »Jeg siger ikke, at dit verdensbillede er illegitimt. Jeg mener bare ikke, den vigtigste modsætning i verden er den, du beskriver. Det, der truer almindelige lønmodtagere, er ustyret kapitalisme og den markedsglobalisering, der skaber utryghed, samt at der er overladt så meget magt til de finansielle systemer. Det er ikke den enkelte arbejdsgiver eller finansboss.«
– SF forsøgte sig vel også med en form for venstrepopulisme, er det den, du vil kopiere, Pelle Dragsted?
PD: »SF begik dels den fejl, at de lagde sig for tæt op ad Dansk Folkeparti. Dels at fortællingen om det fælles ’vi’ blandt leverpostejssmørende arbejdere blev stillet i modsætning til dovne arbejdsløse. Det var et forsøg på venstrepopulisme og på at tale lige ud af posen i klare modsætninger, men ud fra mit politiske synspunkt var det de forkerte modsætninger. Det er ikke konflikten mellem mennesker i arbejde og arbejdsløse, der gør, at almindelige lønmodtagere er truet på deres velfærd og deres job.«
Hjerteblod
Pelle Dragsted og Søren Espersen er enige om, at politik er hjerteblod, og modpartens argumenter får dem helt frem i stolene i Informations mødelokale. Men Søren Espersen mener også, at den politiske debat er blevet mere tolerant.
SE: »Vi taler bedre med hinanden nu. Da udlændingespørgsmålet var på sit højeste, udvandrede folk, når vi gik på talerstolen. Jeg mener, vores fremgang har højnet demokratiet i Danmark, fordi man nu er nødt til at lytte på, hvad vi og almindelige mennesker siger. Nu kan jeg tale med Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp, uden at vi snerrer ad hinanden. Jeg kan deltage i alle mulige sammenhænge på Folkemødet, og jeg oplever, at der er interesse for at tale sammen som almindelige mennesker. Det er nyt.«
Søren Espersen er til gengæld ikke enig med Pelle Dragsted i, at Dansk Folkeparti selv har skabt holdninger til udlændinge, som ikke slumrede i befolkningen i forvejen.
PD: »Jeg siger ikke, at der ikke var frustrationer i befolkningen, men I går ind og giver de frustrationer en bestemt ramme, og det har fremmet nogle holdninger. Grunden til, at vi kan have en roligere debat, er også, at I har dæmpet jeres retorik på udlændingeområdet.«
Søren Espersen mener, at andre bare siger det samme, som Dansk Folkeparti altid har sagt. På den anden side er det også rigtigt, medgiver han, at mange af partiets vælgere siden krisen ikke længere har udlændingepolitikken som deres primære fokus.
Når Dansk Folkeparti er fulgt efter med en mere markant velfærdsdagsorden, tolker Pelle Dragsted det imidlertid ikke som et strategisk eller populistisk træk. Til gengæld er han ligesom resten af rød blok interesseret i, hvorvidt DF vil være i stand til at løsrive sig fra alliancen med de borgerlige.
SE: »Det kan vi sagtens.«
PD: »Det ved jeg godt, I siger, men det undrer mig så, at I står så fast på at støtte Løkke, når I på afgørende spørgsmål – i forhold til det, I siger – er tættere på rød blok?«
SE: »Jamen, det er strategi. Hos Lars Løkke kan vi få mere. Vi har haft forhandlinger med ham, vi ved, hvordan han kan rykke sig. Men vi stoler ikke på de andre og er usikre på, om vi kan få det samme igennem hos Helle Thorning. Vi har ikke nogen særlige præferencer. Vi er nok Danmarks mest pragmatiske parti, vi vil så gerne være med og rykke lidt her og lidt der.«
Hvis populisme er hjerteblod, hvad sker der så, når man får nye vælgere, der har deres hjerte et andet sted? Udfordringen for DF kan blive, at deres nye vælgere ikke har udlændingespørgsmålet som hjerteblod. Derfor vil de ikke i samme grad acceptere de forringelser, som DF – i Enhedslistens øjne – accepterede til gengæld for stramninger på udlændingeområdet, påpeger Dragsted.
SE: »Når jeg er ude i vores bagland, så går de stadig sindssygt meget op i, at vi skal bevare vores grænsekontrol. Der er Enhedslisten alt for kompromisløse politisk; hvis jeg må være lidt uforskammet, så vil jeg kalde det umodent. Jeg tror, det går i en periode, men ikke meget længere, så vil jeres vælgere begynde at sive tilbage, hvor de kom fra.«
PD: »Det er rigtig nok, at vi har en anden tilgang til forhandlingerne end DF. Vi har det princip, at vi ikke indgår studehandler.«
SE: »Hvorfor ikke? Politik er jo Hjallerup Marked.«
PD: »Vi kan sagtens lave aftaler, vi ikke er helt tilfredse med, vi har sådan set ikke lavet andet med den her regering. Men vi har en grænse, hvor vi ikke vil acceptere forringelser, som I gjorde med dagpenge og efterløn. Heller ikke selvom vi får indrømmelser på andre områder.«
Symbolpolitik
Pelle Dragsted er ikke imponeret over Dansk Folkepartis resultater. Populisme eller ej. Partiets største succes er ældrechecken, der har været et kæmpe fremskridt for fattige folkepensionister, understreger han. Men mener så også, det er den eneste substantielle indrømmelse, partiet har fået.
– Hvis du mener, at populisme kan redde venstrefløjen, Pelle Dragsted, er I så ikke også nødt til at føre mere symbolpolitik?
PD: »Jeg tror ikke man kan skille tingene ad. DONG blev jo eksempelvis et symbol på en større ting, der handlede om, hvorvidt vi skal overlade noget af vores økonomi og samfund til kapitalfonde. Populisme handler om at forenkle, men det må ikke betyde, at man ikke har en mere grundig, bagvedliggende analyse. Bolsjevikkernes hovedparole var ’brød og fred’. Ikke en lang svada om indretningen af et socialistisk samfund. Historisk har der været en erkendelse på venstrefløjen af, at der var forskel på agitation og analyse. Og det er lidt det, der er gået fløjten.«
De stuerene
Er Dansk Folkeparti blevet normale, eller er danskerne blevet ekstreme? Hver fjerde dansker stemte på liste O ved Europaparlamentsvalget først på sommeren, og partiet er næststørst i mange meningsmålinger.
Centrumvenstre har endnu ikke forstået, hvad der får partiet til at vokse. Og selv de borgerlige partier ser med frygt på, at vælgerne mister tillid til de gamle partier, mens DF løbende skifter politik uden at miste troværdighed og tilslutning.
Har partiet opnået sin ønskeposition som midterparti og fundet ud af, at værdipolitikken langt fra kan begrænses til indvandring, men rimer lige så godt på DONG og kapitalismekritik? Information søger svarene blandt partiets nye vælgere, i baglandet, blandt partiets topfolk og politiske modstandere.
Seneste artikler
’DF skal være en faktor i dansk politik i mange år fremover’
24. juli 2014Dansk Folkeparti skal have en ’unik rolle i dansk politik’, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Derfor er han i gang med at placere partiet i midten af dansk politik. Men i virkeligheden mener han, at man slet ikke kan tale om højre-venstre-partierDansk Folkeparti screener folketingskandidater
22. juli 2014Trods massiv fremgang i antallet af medlemmer holder Dansk Folkeparti stadig lokalforeningerne i stram snor og screener f.eks. alle folketingskandidater. Fornuftigt, lyder det fra forsker. Søren Espersen (DF) mener, at andre partier er alt for eftergivneDF er stadig et borgerligt parti
21. juli 2014Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
Palle Dragsted lærer konkurrencemæssigt af DF - so ein ding ...
Det bliver begyndelsen til enden for Enhedslisten.
Som jeg har sagt det før: Palle Dragsted er kloning af mimosen og dronen.
@Ivan - Nej det er en erkendelse af hvordan politik er skåret anno 2014. Prøv at læse Klaus Kjøllers 'Den Politiske Komedie', DF har åbenlyst allerede læst den.
@Claus: EL udgør ikke længere en forskel.
I et demokrati er der selvfølgelig ikke noget forkert i at have folket med sig. DF har haft stort held med bedraget, som Espersen selv direkte indrømmer, når han nævner grænsebommen, som hans vælgere elsker. Den ville bare give flere problemer end den løser, men det er ligegyldigt for populisten. Det kommer ikke bag på mig, at Enhedslistens chefstrateg prøver at lære af DF.
Populisme:
Se bl.a.;
http://da.wikipedia.org/wiki/Populisme
Den eneste forskel EL kan gøre, er at begynde at søge maksimal indflydelse.
Dette sker ved kompromisser/studehandler.
Hvad nytter en fordobling af mandater, ved næste valg, hvis disse fortsat skal placeres ude bag sidelinjen ?.
Jeg hilser EL´s nye toner, gennem et stykke tid nu, uvelkomne.
Og for øvrigt har EL det samme problem som DF. Jo flere medlemmer/vælgere de får, des flere er ikke naturligt placeret på de yderste fløje. De nye vælgeres "hjerteblod" er ikke det samme som "kernens"
FEJL!!
Velkomne ikke Uvelkomne !!
Jeg er nu helt enig i Pelle Dragsteds udmeldinger. Vi mangler i den grad ligevægt i populismebarometeret , og det er den moderne måde at trænge igennem til folket!
Det er vel fløjtende ligegyldigt, hvad det kaldes!
I Danmark har vi nødvendighedens politik, eller demokratisk underskud.
Danmark fortjener politisk vision for en fremtid, eller politik frem for automatisk, om man vil!
Historisk har der været en erkendelse på venstrefløjen af, at der var forskel på agitation og analyse. Og det er lidt det, der er gået fløjten, siger Dragsted.
Men han siger ikke hvad det er der er gået fløjten. I det ny program mangler analysen – og hvor finder man Enhedslistens agitation for socialisme?
nødventighedens politik er aldeles unødventig,
http://www.godepenge.dk/
så længe vi lader vores penge lave som gæld, så er der skabt et behov for nødventighedens politik, lader vi penge lave uden gæld og bruger dem ud i økonomien, så er der intet behov for en nødventighedens politik, fuld reserve bank væsnet er den eneste måde vi kan få et samfund garanteret imod kriser, for hvad er en krise jo det er når bankerne BEVIST, lader penge mængten koge over, så de fordi de VED at almindelige mendesker altid betaler deres gæld nu renten løbe galop, samtidigt kan de gå til politikerne og bede om en nødpakke, som der er gæld som de ikke skal betale, bankerne har ricikofrit lavet penge ladet pengene løbe løbsk og fået gevinsten af det, gevinsten ved at politikerne "reder" bankerne, og gevinsten ved at overtage aktiver for 25 øre pr krone værdi, og forhøjede renter i hele samfundet, bankerne vinder i alle led. og vi taber i alle led mens det skaber behovet for nødventighedens politik, lad os frigøre os fra de SATANS yngel til bankerne, lave samfundes penge demokratisk uden gæld og om nødventigt ja frigive almindelgie mendesker fra den gæld som bankerne har skabt, i deres ondskab, ved at tvinge dem til at eftergive gælden, UDEN KOMPENTATION de har sku fået penge nok ved at lave pengene ud af luften og kræve renterne af de penge.
Populisme er et minusord, hvordan man end vender og drejer det. Populisten er en snydetamp, en folkebedrager. Enten ender det galt, eller også går luften ud af ballonen.
Selvfølgelig elsker folk at blive bedraget, og det er måske derfor, venstrefløjen aldrig får flertal. Befolkningen elsker kongehuset, kirken, militæret og forbrugersamfundet, og det er vel ikke den vej EL skal gå?
Befolkningen ser også sig selv som en særlig moralsk garant i verden, selvom vores levemåde er et eksempel på det modsatte. Det er dette bedrag EL er sat i verden for at afsløre. Per Clausen er inde på det i ,Bæredygtighed i stedet for vækst, i dagens avis.
Kan nødvendigheden bekæmpe populismen?
Det kan den - den kan lukke forskruede lydsignaler - så kæber flyder af bar benovelse over naturens måde at sige;
If you fuck me . I'll fuck you twice as hard
Vækst, forbrug og økonomisk fremgang, er ikke bedrag!
Vækst er en fejl, overforbrug er en fejl, og økonomisk fremgang er en fejl og miljømæssigt uforsvarligt, på baggrund af afbrænding af fossile brændstoffer.
Mennesket har brug for fremgang, men politisk er det et bedrag, at påstå det er den nuværende regeringens politik.
Dragsted har set Alternativet komme.
Forklar venligst pelle, hvorfor enhedslisten har indgået forlig om hævelse af bundskatten og afskaffelse af brændeafgiften? Her må da være tale om en studehandel? Eller er jeg vågnet op i et parallelunivers, hvor der gælder andre regler, end sidst jeg tjekkede enhedslistens politik? Det er lige til at blive konservativ af - sørgeligt hvis jeg skal til at stemme blankt.
"»Jeg er hamrende uenig med DF på mange områder, men det har holdninger, det står ved. " siger Pelle Dragsted.
DF har kun ganske få holdninger, de står ved - øv til muslimer, øv til EU, alt for pensionister og dyr. Derudover er deres "holdninger" til salg, og de skifter med folkestemningen, som de til enhver tid render i røven af.
Argumentet den nødvendige politik er et element i det populistiske arsenal.
Ja, det bliver ikke EL med typer som Dragsted i spidsen, der kommer til at skabe ansatser til socialisme, herunder økonomisk demokrati - endsige gå forrest i kampen for fred og genopretning af klimabalancen. EL har intet konkret gjort for at virkeliggøre sådanne samfundsvisioner. Snarere tværtimod, når det kommer til stykket - Udskrivning af ejendomsretten til produktionsmidlerne og nedtoning af revolution i EL´s nye programskrift, intet humanistisk krav om nedsættelse af arbejdstiden. Ingen parlamentariske forsøg at skabe fred i Syrien og Ukraine, udover efterplapren af USA- og EU-imperialistisk fredsretorik. Ingen konkrete tiltag, endsige krav om at reducere massebilismen til gavn for mennesker, klima og miljø.
Men hvem skal så gå forrest politisk for at der kan ske mærkbare, for ikke at sige revolutionære ændringer, på disse - for mennesker, samfund og økosfære - vitale fronter? Ikke EL, der har udviklet sig til et professionelt, populistisk levebrødsparti.
Hvor er medierne?
SE: »Det er ingen hemmelighed, at det var os, der fik dagpengene halv-eret. Men vi sagde også, at skifter konjunkturerne, må vi justere.
FORKERT
DF har aldrig betinget konjunkturafhængige dagpenge. Det er en løgn som de gentager.
Endvidere giver det ingen mening, at tale om konjunkturer. Ledigheden er uanset hvordan man måler den historisk relativ lav.
Men den slags røverhistorier slipper DF afsted med gang på gang ligesom deres grænsekontrol og deres krav om stramninger af udlændingepolitikken (hvilke ???).
De danske journalister er alt for dovne og for mange medier er pro VK så den slags slipper DF for igen og igen, mens de samme medier fyldes med de samme ligegyldige målinger eller ¨politiske kommentarer'.
EL og SF slipper også afsted med deres krav om længere dagpengeperiode og kortere genoptjeningskrav. Det er evident, at hovedparten af dem der har mistet dagpengeretten har været ledige så længe, at de hverken vil have gavn af yderlige forlængelser eller en 26 ugers genoptjeningnsret.
Men også det slipper de igennem med.
Ha. Den her er så grotesk, at jeg troede det var en aprilsnar.
http://www.bt.dk/politik/dansk-folkeparti-beregninger-om-fjernet-topskat...
Politik er også følelser. Ligesom al anden handling i livet. Inklusiv økonomisk handling.
"Nødvendighedens politik" er også populisme. Agitation, præget af følelser: - vi må gøre det nødvendige. Ingen ved, om det er det rigtige, men det føles rigtigt, når de gamle partier siger, at den nødvendige politik er det rigtige.
For min skyld må EL godt argumentere mere følelsesmæssigt - kald det populistisk, om man vil, bare de holder fast i principperne og de overordnede linjer.
»Vi kan sagtens lave aftaler, vi ikke er helt tilfredse med, vi har sådan set ikke lavet andet med den her regering. Men vi har en grænse, hvor vi ikke vil acceptere forringelser, som I gjorde med dagpenge og efterløn. Heller ikke selvom vi får indrømmelser på andre områder.«
Ja det vil næppe give mening at gå 1 skridt frem for at få derefter at træde 2 tilbage - det er for så vidt pragmatisk nok.
De seneste mange mange år har vi kun hørt økonomi som et af de få politiske plus ord. Det er da heller ikke helt uvæsentlig. Men det aller vigtigste er mennesket og økonomi er til for mennesket ikke omvendt.
Når vi snakker ældrepleje er der kun fokus på økonomi, snakker vi daginstitutioner er der kun fokus på økonomi, snakker vi ledighed er der også kun fokus på økonomi. Ja ligegyldigt hvad fanden vi beskæftiger os med efterhånden, er der kun fokus på økonomi.
- Det tror jeg rigtig mange er ved at være godt og meget grundigt trætte af. Mildest talt...
Lad os igen få mennesket i fokus. Hvad får plejetrængende ældre til at trives og hvilken menneskelig omsorg har de behov for? Hvad får vores børn til at blive hele mennesker, som hviler i sig selv? Hvordan får vi ledige i arbejde igen med værdighed.
Hvordan gear vi ned for at komme et oppustet stresset og forjaget økonomi samfund til at forvandle sig til et samfund med det vigtigste i centrum. Mennesket.
- Kort sagt tilbage til mennesket i centrum med værdier som solidaritet, sammenhold og fællesskab.
Der skulle naturligvis lige en 'halalhippie' ud ...
Jeg syntes det ville være fint hvis enhedslisten genoplivede "land og folk festivallen" i en ny form med fusions Jazz og spillemands musik ...så skal en del folkedybet nok sætte næsen ud efter fælledparken.:-)
@Leo:
Alternativet hedder Retsforbundet ;)
Jeg bøjer mig, Lars. Det er der bare ingen der ved - før nu. Bortset fra på Bornholm :-)
Rolig nu. Vi skal den onde lyneme passe på ikke at sætte lighedstegn mellem 'mennesker skal i centrum for politik' og populisme.
Populisme er ikke at sætte mennesker i centrum. Populisme er, nøjagtig som DF har demonstreret ikke at have anden politik end den der i øjeblikket tiltrækker vælgerne. Om man senere skal løbe fra sin tidligere 'politik' eller 'holdning' ophøjes til pragmatisme og 'lov til at blive klogere.'
Så. Dér hvor vi skal have mennesker i centrum i forbindelse med politik er dér, hvor vi selekterer politikerne. Altså i vælgerforeningerne. Og vælgerforeningerne skal stille krav om løbende tilbagemeldinger. Vælgerforeningerne skal være modspil til partidisciplin. osv.
Da Venstre - med DF's støtte nedlagde det primære demokrati (kommunalreformen) - og 'professionaliserede' politikken, og da Fogh gjorde op med 'smagsdommerne' dvs. nedlagde de kernedemokratiske paritetsudvalg der styrede og rådgav om praktiske politiske tiltag - da blev der let spil for populismen, og da blev de nationale medier, som Venstre i samme operation satte sig tungt på - og sidder tungt på den dag i dag - også talerør for populister - OG ikke mindst for - veltrænede vedforberedte lobbyister.
Nuvel. At vinde demokratiet tilbage bliver en kamp, der formentlig bliver lige så hård som de kampe der fra 1890erne og frem til 1950erne frembragte skelettet til en velfærdsstat. Modstanderne er igen: Universitetsdemagogerne fra Elfenbenstårnene med deres postmoderne kritik af 'anstændigheden'. Den sammensmeltede klump af mediefolk, spindoktorer, lobbyister der i en pærevælling cirkler rundt om Christiansborg. De velforsynede tænk-vores-tanker-tænketanke.
Situationen er svær, fordi langt, langt de fleste af os sidder foroverbøjet med Facebook i håndfladen. Masser af folk der nu skal til at stifte familie er uorganiseret, forstår ikke skattesystemet, forstår ikke lønsystemer, står isolere og skræmt over erhvervslivets trusler om at hyre rumænske lønslaver.
Ikke så snart rejser vi os fra Facebook, før vi omsætter dens anbefalinger i Fakte, Føtex og IKEA. Vi opsiger et halvbrugt mobilabonnement for at nøjes med at give en krone ud og få en ny smartphone i hånden, som trækker 2 kroner i timen ud af bankkontoen. Taste 'ja' til et lån og køre hjem i en ny bil, for at fylde kuglegrillen med kul og kød for lånte penge.
Ebony and Ivory, i en agurketid. Typisk Information
Pelle Dragsted, glemmer at populisme er DF's hjerteblod. Blodet der løber gennem alle legemer, også op i krybdyrhjernen. http://youtu.be/TZtiJN6yiik
Lars siger : "Nuvel. At vinde demokratiet tilbage bliver en kamp, der formentlig bliver lige så hård som de kampe der fra 1890erne og frem til 1950erne frembragte skelettet til en velfærdsstat."
Heri ligge en modsigelse. Et lille mindretal kan ikke vinde den kamp og flertallet er ligeglade.
I 1950` erne var situationen mangel og fattigdom. I dag er den overflod. Rigelige mængder af brød og skuespil.
Velfærdsfedmen skal væk og demokratiet har en chance igen. Hvilke politikere siger dette.
Leo Nygaard - vi, de og os - spørgsmålet er jo, om det virkelig bliver et mindretal?
Dyrkelsen af velfærdsfedmen er et spørgsmål om at omredigere de seneste års nedskæringer og nuværende dyrkelse af uligheden til igen at tage hensyn til mennesket.
Desværre er det umuligt at få øje på de politikere, som både har agt og magt til at gøre det.
Alternativet er at vi aldrig mere får et samfund som vort gamle "velfærdssamfund"!
De globale forhold, vores afhængighed af EU og diverse handelsaftaler komplicerer en venden tilbage.
Det er meget svært at være optimistisk med hensyn til at vi får en samfundsorden som den, vi har haft de sidste 60-70 år.
Lars Dahl naturligvis, men alle kan lytte.
Klart at de ikke fede er i mindretal, Anne. Det er det der er hele fidusen. Derfor gør politikerne intet for at dele lønarbejdet mellem alle dem der ønsker det.
Og dem der har, er usolidariske, selvfede og gør derfor heller ikke noget. Tværtimod gør de intet for at stoppe forfølgelsen af de ikke lønarbejdende, f. eks. ved at gå ind for basisindkomst.
Dem tør politikerne ikke røre. De er i flertal.
Det var det jeg mente - med andre ord.
Et serioest medie som Information burde bidrage til bevaegelsen der vil laegge ordet populisme i graven. Ingen politiker vil for alvor erkende at vaere populist - saa begrebet bidrager kun med tomgang, paa samme maade som meningsmaalinger, bekymring for tonen i den politiske debat etc. Det eneste der skyder non-sense til hjoerne er markante holdninger og fakta.
Jeg har muligvis misforstået noget, men er "Nødvendighedens Politik" ikke netop udtryk for "populisme" i sin reneste form??? Propaganda?
Når man fylder medierne med enslydende udsagn??
Når man bruger ensmenende økonomer og "eksperter"?
Når man understøtter disse "eksperters" udsagn med udregninger fra deres egne modeller?
Når man ikke søger andre muligheder, men kun de der understøtter samme tankegang.
Når man lader de der har mindst mulighed betale og friholder de der har størst mulighed og alligevel taler om krise??
O.s.v.....o.s.v.
Er dette virkelig politik, eller er det populisme, hvor man først selv skaber stemningen, grundlaget og vækstmediet for den politik man så senere fremfører, ikke bare som den "nødvendige", men den eneste.
Efter man så har ændre samfundet radikalt, og forringet det kraftigt, så selvroser man endog sig af at have reddet landet??
Leo, det er rigtigt at loyaliteten er ikke-eksisterende mellem de selvfede og dem med behov for arbejde eller "basisindkomst".
Men det er jo os, der vælger og betaler politikerne for at finde løsninger og kan eller vil de ikke det, så er det jo en anden sag.
Flemming Schell - det er være, for populisme er ikke indoktrinering, men talen til folks følelser.
Michael Kongstad Nielsen
Sikkert rigtigt
Generelt opstår partierne i situationer, hvor et land gennemgår en kraftig socioøkonomisk forandring, fx industrialisering eller indlemmelse i den internationale markedsøkonomi, og visse grupper oplever en stigende grad af økonomisk og statusmæssig utryghed og desorientering.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolit...
Jeg mener ikke bare det er partier der "opstår", men holdninger og politiker.
Ingen havde forventet at socialdemokraterne ville "genopstå" med HTS som fanefører, som halvt neoliberalist, halvt krisebevarer, tilsat en god del associal ødelæggelse af velfærdsstaten, på baggrund af en finanskrise, i stedet for at tage hånd om de reelle problemer der var skabt af krisen??
Kun en opgradering af krisen kunne bane vejen for den "nødvendige politik", hvor adressen på problemerne og de foretagne indgreb har været helt forskellige og uden hold i virkeligheden.
Faktisk som man ville forvente af de mest populistiske og folkeforførende partier der er tænkelige.
Forskellen på Danmark og de forende stater i Amerika, er vel, at danskere ved, at der findes et alternativ til den kynisme der harcelerer i USA. Det er svært ikke at udtrykke sin skuffelse over, at man tilsyneladende ikke ved bedre.
Det er svært ikke, at se Enhedslisten, som medansvarlige for de sidste 3 års reformkorstog. Det er trods alt med deres mandater i skyggen, at det har kunne lade sig gøre. Så det er vel i højere grad et spørgsmål om indhold, og mindre om formen.
Samtidig er forringelserne boomet, som man ellers hævdede var det moralske kompas.
Politikerne vil genvælges for enhver pris. Derfor alle populister. Er vælgerne ikke selvstændigt bevidste og vil noget andet end det, vi bliver præsenteret for, virker demokratiet ikke. Ja, "demokratiet" er i stand til kollektivt selvmord. Følgelig er politikerne nød til at handle nødvendigt, f.eks ift fremtidens. klima.
Altså handle udemokratisk !!!! Hvis de ikke kan overbevise folkets flertal.
Men det gør de jo netop ikke. Deres "nødvendighed" indbefatter ikke hensyn til klima og miljø.
Stuerenhed?
Hvorfor ikke? Politik er jo Hjallerup Marked. - De Fæle i en nøddeskal …
Hvad er nu galt med at være en folkelig bevægelse > populisme?
Nødvendighedens politik er politisk manipulation, ved at kortslutte mulighed for borgernes ret til, at vælge en anden vej.
Populisme er politik, nødvendighedens politik er ikke politik, men rendyrket kynisme.
I grunden tankevækkende at politik mere er et spørgsmål om form end om indhold.
Minder lidt om "Tulips - middagsretter".
Ingenting indeni og en masse emballage.
Enriquo Longo
Det er formålet med manipulationen ved, at kortslutte mulighed for borgernes ret til, at vælge.
Forvirring ! Jeg må gentage på en anden måde : Hvis landets leder handler nødvendigt på trods af folkets flertal, er det ikke demokrati. Eneste mulighed er at oplyse og overbevise folket for at opretholde demokratiet. I modsat fald er de (populistiske) politikere medskyldige i fremtidige ulykker, i yderste konsekvens ødelæggelse af naturgrundlaget og andre udviklinger imod befolkningens basale interesse.
I manipuleringen er populismen sandelig indbygget, som en meget vigtig del.
Det er de lediges skyld.
Det er de syges skyld.
Det er kontanthjælpsmodtagernes skyld.
Det er de fremmedes skyld.
Det er synd for erhvervslivet, de skal hjælpes.
Det er synd for konkurrenceevnen, den skal hjælpes.
Det er synd for militæret, det skal styrkes.
Vi har ikke magt til at gøre andet end det vi gør.
Vi er nødt til at gøre som de andre.
Vi er med i en klub , der har bestemt.
Vi fører nødvendighedens politik.
Jeg mener da at der er ret genkendelige elementer i den metode??
Sider