Interview
Læsetid: 10 min.

Kan populisme bekæmpe nødvendighedens politik?

Enhedslistens Pelle Dragsted ønsker sig en ny venstrepopulisme, der kan flytte folkedybets holdninger, sådan som det er lykkedes Dansk Folkeparti at gøre. ’Vi har højnet demokratiet, fordi man nu er nødt til at lytte til almindelige mennesker,’ siger DF’s Søren Espersen
Indland
15. juli 2014
Trods uenigheder mener Enhedslistens Pelle Dragsted, at der også er ligheder mellem hans parti og DF. Men Enhedslisten har en anden tilgang til forhandlingerne, mener han, for Enhedslisten indgår af princip ikke studehandler. ’Hvorfor ikke?’ spørger Søren Espersen, ’Politik er jo Hjallerup Marked.’

Tor Birk Trads

Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører og tidligere pressechef, vil ikke kaldes populist. Og Dansk Folkepartis fremgang skyldes heller ikke højrepopulisme, hvilket ellers er venstrefløjens foretrukne analyse.

»Udgangspunktet for en populist er magten, og så siger man noget for at få magten. Det, vi siger, er der i bedste fald 15 procent, der er enige i, hvis man ser på vores målinger, så det er jo ikke særlig populistisk. Men vi mener det, vi siger, fordi vi er idealister. Der er lige så mange idealister i Dansk Folkeparti som i Enhedslisten,« siger Søren Espersen.

Over for ham sidder Enhedslistens chefstrateg og folketingskandidat, Pelle Dragsted. De har hilst på hinanden på Christiansborgs gange, men aldrig diskuteret politik med hinanden. Nu har Information inviteret dem til en snak om populisme, fordi Dansk Folkeparti i det forgangne folketingsår både opnåede at blive landets største parti i såvel flere meningsmålinger som ved europaparlamentsvalget i maj. Samtidig blev Socialdemokraternes top kritiseret for at føre nødvendighedens politik, mens partiet raslede ned i samme målinger.

Modsat Espersen har Dragsted ikke noget imod populisme »i en positiv forstand«, han efterlyser endda en ny venstrepopulisme, der skal genrejse venstrefløjen.

»Dansk Folkeparti har turdet tale om politik som modsatrettede interesser og er ikke veget tilbage fra at skabe fjendebilleder. Politik er jo ikke bare teknik, men sumpen af partier inde på midten af centrumhøjre og centrumvenstre præsenterer mere og mere politik som nødvendig og blottet for værdier og holdninger. Derfor mener jeg, at der er behov for en ny venstrepopulisme,« siger Pelle Dragsted, der opfordrer venstrefløjen til at lægge berøringsangsten over for at tale til folks værdier og følelser på hylden. For en ny venstrepopulisme kunne skabe opbakning til nye politiske ideer, mener den politiske rådgiver.

»Jeg er hamrende uenig med DF på mange områder, men det har holdninger, det står ved. Det, Dansk Folkeparti er lykkedes med, er sådan set ikke bare at placere sig der, hvor folkedybet er, men faktisk at rykke folkedybet. Nogle gange synes jeg nærmest, I giver indtryk af, at I bare reagerede på folkedybets ønsker. Men I har gjort holdninger til udlændinge, der tidligere var marginale, bredt accepteret. Det er interessant for Enhedslisten, som også repræsenterer nogle holdninger til, hvordan økonomien skal indrettes, styres og reguleres, der i dag er marginaliserede.«

Søren Espersen er enig i at, der er for meget teknokrati på midten af dansk politik.

Søren Espersen (SE): »Det handler om at mene, hvad man siger. Jeg går aldrig på tv, hvis jeg ikke mener noget. Folk læser det, hvis man ikke har hjertet med. Tilliden er afgørende. Tror man på, at han mener det. Det kan nok så mange Disneyshows ikke ændre på.«

– Men hvordan forklarer du, Søren Espersen, at I vedtog en dagpengereform med den tidligere regering, som I siden har talt for at ændre, da den viste sig at være meget upopulær?

SE: »Det er ingen hemmelighed, at det var os, der fik dagpengene halv-eret. Men vi sagde også, at skifter konjunkturerne, må vi justere. Når folk får den forklaring, tror jeg ikke, de synes, vi svigter. Vi har også sagt til regeringen, at vi vil gerne lave det om. Og så har vi gjort meget ud af at forberede vores vælgere og tillidsfolk på, at der også kommer trælse ting, specielt da vi var med i nullerne. Og det har jo vist sig, at vores vælgere loyalt holder fast, selvom der kommer trælse ting.«

Pelle Dragsted (PD): »At ændre holdning er jo en ærlig sag. At DF ikke fik flere tæsk for det, de gjorde på dagpenge- og efterlønsområdet, tror jeg skyldes, at Pia Kjærsgaard gik ud og sagde, at hun var forfærdelig ked af det. Det kan man så mene er hyklerisk og alt muligt, men jeg tror dybest set, DF mente det, og folk troede på det. I modsætning til SF i deres regeringstid, der gik ud og solgte noget, f.eks. selskabsskattelettelser, som om det var ren SF-politik.«

Følelser og snusfornuft

Pelle Dragsted peger på, at der trods politiske uenigheder også er ligheder mellem VK-regeringens tidligere støtteparti og Enhedslisten.

PD: »Når vi f.eks. går ud og laver vores eget pressemøde efter finansloven og siger, at det er ikke nogen god aftale, så er det en fuldstændig anden måde at håndtere det på, end man normalt ser på Christiansborg. Men det var sådan, vi havde det. Og som Søren siger, så havde vi hjertet med på det pressemøde. Alle kommentatorer faldt over os bagefter, men vi lavede en Gallup på det, og vores vælgere syntes faktisk, det var godt.«

SE: »Det kan måske nok gå én gang, men hvis man bliver ved, forstår folk det nok ikke rigtig.«

Pelle Dragsted mener, at Søren Espersen tager afstand fra at blive kaldt populist, fordi han lige som DF’s kritikere definerer populisme negativt.

PD: »Populisme er at kalde en spade for en spade. At turde tale til modsætninger og til følelser. DF er gode til tale til folks begejstring, frustration eller indignation i stedet for at tro, at langhårede argumenter er nok. Politik er værdier. Hvis man bliver ved med at spørge: ’hvorfor, hvorfor’ i enhver politisk diskussion, så ender man med: ’Jamen, fordi jeg synes, det er rigtigt.’«

SE: »Jeg er fuldstændig enig. Politik er jo meget enkel i virkeligheden. De følelser og den snusfornuft, som vælgerne har, dem skal man rose i stedet for at komplicere sagerne og f.eks. sige, at man ikke kan sende patentdomstolen til afstemning, for det forstår folk slet ikke. Det er så nedgørende. Når man har en afstemning om euroen, taler man til hjertet af folks opfattelse af kronen som noget dansk, hvorfor skulle man da ikke det? Den, der sætter sit kryds med hjertet, er lige så fin som den, der har læst 350 tætskrevne sider om et eller andet emne.«

Dem og os

På venstrefløjen har man traditionelt være dygtig til at skabe modsætninger i form af fjendebilleder og en stærk vi-fortælling blandt lønmodtagerne, påpeger Pelle Dragsted. Det var lønmodtageren mod arbejdsgiveren, fællesskabet mod de private interesser. Kapitalisten var fjenden. Men de modsætninger er forsvundet i sproget.

PD: »Venstrefløjen har haft tradition for fjendebilleder: Bare tænk på kapitalisten med den høje hat. Vores problem er, at man forbinder det med noget forkert i dag. Men vi skal turde tale i fjendebilleder og modsætninger. F.eks. udstille Danish Crown for deres grådighed og utaknemmelighed over for det danske samfund. Berøringsangsten på venstrefløjen over at lave ’dem og os’-fortællinger har efterladt plads til et højrepopulistisk ’vi’, der baserer sig på nationen og kulturen. De ’andre’ er så typisk folk med en anden religion end den kristne. Og hvad angår østarbejderen, så bliver det ham, der er modstanderen, frem for det system, som gør arbejdskraftens bevægelighed og social dumping mulig. Venstrefløjen skal tage udgangspunkt i et andet ’vi’ og et andet ’dem’.«

SE: »Må jeg godt spørge dig helt ærligt, er jeres ’vi’ bedre og finere end vores ’vi’? Er jeres ’vi’ i virkeligheden ikke lige så intolerant, som du hævder, vores er?«

PD: »Næ. Det er typisk Dansk Folkeparti, at du sætter dig i en offerposition. Jeg siger bare, at vi hver især konstruerer vores ’vi’ med vores sprog.«

SE: »Du har ret i, at vi definerer os selv ud fra at bevare Danmarks selvstændighed. Det er helt centralt for os. Men jeg har ingen fjendebilleder. Kun de halalhippier, der gør det muligt. Jeg har aldrig bebrejdet flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark for at søge velstand. Jeg har bebrejdet de politikere, der gjorde det muligt. Det var ikke muligt før 1983. Efter ’83 blev det normale forvrænget. Det er ekstremister, der åbner grænserne.«

PD: »Jeg siger ikke, at dit verdensbillede er illegitimt. Jeg mener bare ikke, den vigtigste modsætning i verden er den, du beskriver. Det, der truer almindelige lønmodtagere, er ustyret kapitalisme og den markedsglobalisering, der skaber utryghed, samt at der er overladt så meget magt til de finansielle systemer. Det er ikke den enkelte arbejdsgiver eller finansboss.«

– SF forsøgte sig vel også med en form for venstrepopulisme, er det den, du vil kopiere, Pelle Dragsted?

PD: »SF begik dels den fejl, at de lagde sig for tæt op ad Dansk Folkeparti. Dels at fortællingen om det fælles ’vi’ blandt leverpostejssmørende arbejdere blev stillet i modsætning til dovne arbejdsløse. Det var et forsøg på venstrepopulisme og på at tale lige ud af posen i klare modsætninger, men ud fra mit politiske synspunkt var det de forkerte modsætninger. Det er ikke konflikten mellem mennesker i arbejde og arbejdsløse, der gør, at almindelige lønmodtagere er truet på deres velfærd og deres job.«

Hjerteblod

Pelle Dragsted og Søren Espersen er enige om, at politik er hjerteblod, og modpartens argumenter får dem helt frem i stolene i Informations mødelokale. Men Søren Espersen mener også, at den politiske debat er blevet mere tolerant.

SE: »Vi taler bedre med hinanden nu. Da udlændingespørgsmålet var på sit højeste, udvandrede folk, når vi gik på talerstolen. Jeg mener, vores fremgang har højnet demokratiet i Danmark, fordi man nu er nødt til at lytte på, hvad vi og almindelige mennesker siger. Nu kan jeg tale med Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp, uden at vi snerrer ad hinanden. Jeg kan deltage i alle mulige sammenhænge på Folkemødet, og jeg oplever, at der er interesse for at tale sammen som almindelige mennesker. Det er nyt.«

Søren Espersen er til gengæld ikke enig med Pelle Dragsted i, at Dansk Folkeparti selv har skabt holdninger til udlændinge, som ikke slumrede i befolkningen i forvejen.

PD: »Jeg siger ikke, at der ikke var frustrationer i befolkningen, men I går ind og giver de frustrationer en bestemt ramme, og det har fremmet nogle holdninger. Grunden til, at vi kan have en roligere debat, er også, at I har dæmpet jeres retorik på udlændingeområdet.«

Søren Espersen mener, at andre bare siger det samme, som Dansk Folkeparti altid har sagt. På den anden side er det også rigtigt, medgiver han, at mange af partiets vælgere siden krisen ikke længere har udlændingepolitikken som deres primære fokus.

Når Dansk Folkeparti er fulgt efter med en mere markant velfærdsdagsorden, tolker Pelle Dragsted det imidlertid ikke som et strategisk eller populistisk træk. Til gengæld er han ligesom resten af rød blok interesseret i, hvorvidt DF vil være i stand til at løsrive sig fra alliancen med de borgerlige.

SE: »Det kan vi sagtens.«

PD: »Det ved jeg godt, I siger, men det undrer mig så, at I står så fast på at støtte Løkke, når I på afgørende spørgsmål – i forhold til det, I siger – er tættere på rød blok?«

SE: »Jamen, det er strategi. Hos Lars Løkke kan vi få mere. Vi har haft forhandlinger med ham, vi ved, hvordan han kan rykke sig. Men vi stoler ikke på de andre og er usikre på, om vi kan få det samme igennem hos Helle Thorning. Vi har ikke nogen særlige præferencer. Vi er nok Danmarks mest pragmatiske parti, vi vil så gerne være med og rykke lidt her og lidt der.«

Hvis populisme er hjerteblod, hvad sker der så, når man får nye vælgere, der har deres hjerte et andet sted? Udfordringen for DF kan blive, at deres nye vælgere ikke har udlændingespørgsmålet som hjerteblod. Derfor vil de ikke i samme grad acceptere de forringelser, som DF – i Enhedslistens øjne – accepterede til gengæld for stramninger på udlændingeområdet, påpeger Dragsted.

SE: »Når jeg er ude i vores bagland, så går de stadig sindssygt meget op i, at vi skal bevare vores grænsekontrol. Der er Enhedslisten alt for kompromisløse politisk; hvis jeg må være lidt uforskammet, så vil jeg kalde det umodent. Jeg tror, det går i en periode, men ikke meget længere, så vil jeres vælgere begynde at sive tilbage, hvor de kom fra.«

PD: »Det er rigtig nok, at vi har en anden tilgang til forhandlingerne end DF. Vi har det princip, at vi ikke indgår studehandler.«

SE: »Hvorfor ikke? Politik er jo Hjallerup Marked.«

PD: »Vi kan sagtens lave aftaler, vi ikke er helt tilfredse med, vi har sådan set ikke lavet andet med den her regering. Men vi har en grænse, hvor vi ikke vil acceptere forringelser, som I gjorde med dagpenge og efterløn. Heller ikke selvom vi får indrømmelser på andre områder.«

Symbolpolitik

Pelle Dragsted er ikke imponeret over Dansk Folkepartis resultater. Populisme eller ej. Partiets største succes er ældrechecken, der har været et kæmpe fremskridt for fattige folkepensionister, understreger han. Men mener så også, det er den eneste substantielle indrømmelse, partiet har fået.

– Hvis du mener, at populisme kan redde venstrefløjen, Pelle Dragsted, er I så ikke også nødt til at føre mere symbolpolitik?

PD: »Jeg tror ikke man kan skille tingene ad. DONG blev jo eksempelvis et symbol på en større ting, der handlede om, hvorvidt vi skal overlade noget af vores økonomi og samfund til kapitalfonde. Populisme handler om at forenkle, men det må ikke betyde, at man ikke har en mere grundig, bagvedliggende analyse. Bolsjevikkernes hovedparole var ’brød og fred’. Ikke en lang svada om indretningen af et socialistisk samfund. Historisk har der været en erkendelse på venstrefløjen af, at der var forskel på agitation og analyse. Og det er lidt det, der er gået fløjten.«

Serie

De stuerene

Er Dansk Folkeparti blevet normale, eller er danskerne blevet ekstreme? Hver fjerde dansker stemte på liste O ved Europaparlamentsvalget først på sommeren, og partiet er næststørst i mange meningsmålinger. 

Centrumvenstre har endnu ikke forstået, hvad der får partiet til at vokse. Og selv de borgerlige partier ser med frygt på, at vælgerne mister tillid til de gamle partier, mens DF løbende skifter politik uden at miste troværdighed og tilslutning.

Har partiet opnået sin ønskeposition som midterparti og fundet ud af, at værdipolitikken langt fra kan begrænses til indvandring, men rimer lige så godt på DONG og kapitalismekritik? Information søger svarene blandt partiets nye vælgere, i baglandet, blandt partiets topfolk og politiske modstandere.

Seneste artikler

  • ’DF skal være en faktor i dansk politik i mange år fremover’

    24. juli 2014
    Dansk Folkeparti skal have en ’unik rolle i dansk politik’, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Derfor er han i gang med at placere partiet i midten af dansk politik. Men i virkeligheden mener han, at man slet ikke kan tale om højre-venstre-partier
  • Dansk Folkeparti screener folketingskandidater

    22. juli 2014
    Trods massiv fremgang i antallet af medlemmer holder Dansk Folkeparti stadig lokalforeningerne i stram snor og screener f.eks. alle folketingskandidater. Fornuftigt, lyder det fra forsker. Søren Espersen (DF) mener, at andre partier er alt for eftergivne
  • DF er stadig et borgerligt parti

    21. juli 2014
    Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Eriksen

Den førte ØKONOMISKE politik vil forårsage en del ulykker.
Jeg mener at manglende oplysninger f. eks mørklægningsloven og flere andre tiltag er åbenlyse forsøg på at hindre befolkningens indblik.
Opretholder man så ikke "demokratiet" på falske forudsætninger?

Enriquo Longo, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Den eneste acceptable form for populisme er at forklare nødvendighedens - politik og økonomi - i klar form. Frank Aaen har i den grad været promotor for denne form for 'populisme'. Mon ikke Dragsteds udmelding ender som en runken sommeragurk.

Per Torbensen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Følgelig er politikerne nød til at handle nødvendigt, f.eks ift fremtidens. klima.
Altså handle udemokratisk !!!! Hvis de ikke kan overbevise folkets flertal."

Leo, du har fat i demokratiets iboende paradoks. Hvis flertallet ikke kan se nødvendigheden, hvad gør man så, hvis man er en ansvarlig politiker? Ifølge teorien går man i dialog, indtil der er enighed, men det er vist kun på Christiania man har tålmodighed til den slags marathondiskussioner.

I stedet indfører man selektivt demokrati, hvor folk får lov at stemme om relativt ligegyldige spørgsmål, mens de afgørende, "nødvendige" spørgsmål aftales i hemmelige fora. Hvis vi havde stemt nej til patentdomstolen var verden jo nok ikke gået under af den grund, men hvis vi stemmer nej til den nye "nødvendige" frihandelsaftale, kan det gå alvorligt galt, siges det, så det skal ikke til afstemning.

Jeg kan se, at du mener at det er nødvendigt at gøre noget ved klimaet. Jeg er enig. Vi to kan så måske acceptere en eller anden form for tidsbestemt klima-diktatur efter romersk model.

De fleste politikere mener at det er mere nødvendigt at tage fra de fattige og give til de rige. Jeg er dybt uenig. Hvis man opretter et økonomi-diktatur alligevel, vil jeg derfor kæmpe imod med næb og klør.

Hvem afgør hvad der i sandhed er så nødvendigt, at det kræver tilsidesættelse af demokratiet? Gud? Videnskaben? Folket? Dig? Mig? Jeg har ikke svaret, men jeg kan godt se problemet. Tidsbestemt diktatur (undtagelsestilstand) kunne være en løsning. Men som det romerske eksempel viser, er det en farlig vej at betræde, vi risikerer at undtagelsestilstanden bliver permanent. Og med de politikere vi har, er det nok ikke noget, vi skal ønske os

På den korte bane kan jeg ikke se, hvorfor ikke EL ikke kan samarbejde med DF om de ting, og kun de ting, som de kan blive enige om. Man kan godt ændre dagpengereglerne uden nødvendigvis at slække på indvandrerpolitikken, fx. Hvis det er nødvendigt.

Men man kan nok ikke gøre noget ved klimaet uden også at gøre noget ved fordelingspolitikken på globalt plan. Og her knækker filmen for de fleste, tror jeg.

Flemming Scheel Andersen

Jeg tror nu nok Leos kommentar var en ironisk karikatur, over tidens mangel på debat før beslutningen om nødvendighed og især mangelen på beslutning??

Niels P Sønderskov

Almindelige bønder og daglejere har helt åbenbart store vanskeligheder ved at forstå 'nødvendigheden' for en lille, moderne, nordeuropæisk stats regering. Naive mennesker på både højre og venstre fløj tror at man 'bare' kan sætte grænsebomme op eller ekspropriere produktionsmidlerne. Vi må prise os lykkelige over at have et repræsentativt demokrati, hvor den slags ikke har en chance, uanset hvor meget der skriges op på information.dk eller facebook.com.

Philip B. Johnsen

Nødvendighedens politik findes ikke, der findes kun politik.

Kun fascister dyrker stat på den måde.

Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming, jeg tror godt, at jeg fangede ironien i Leos kommentar, jeg kender jo mange af hans synspunkter. Men det ændrer vel ikke på, at demokratiet i disse år er ved at afskaffe sig selv med demokratiske midler.

Niels P Sønderskov, du abonnerer på den samme nødvendighed som magthaverne, så for dig er der jo ikke noget problem. Machiavelli har ikke levet forgæves.

Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming, jeg tror godt, at jeg fangede ironien i Leos kommentar, jeg kender jo mange af hans synspunkter. Men det ændrer vel ikke på, at demokratiet i disse år er ved at afskaffe sig selv med demokratiske midler.

Niels P Sønderskov, du abonnerer på den samme nødvendighed som magthaverne, så for dig er der jo ikke noget problem. Machiavelli har ikke levet forgæves.

@ Henrik Brøndum: "...ingen politiker vil for alvor erkende at være populist."

Nej, men derfor kan de jo godt være det alligevel.
Der er jo heller ingen, der vil erkende at de er racister, vel?

Helene Nørgaard Knudsen

Utroligt! Jeg er enig med Søren Espersen. Der er for meget Disneyshow over nogle af vore folkevalgtes pressemøder. Hvornår hyrer i Spielberg og Lucas til at stå for presse-kontakten? Thorning flankeret af Darth Vader og Boba Fett der udtaler at vi ser alvorligt på det her og har en klar plan skal nok hæve nogle øjenbrun :-)

Henrik Bjerre

@Tino Rozzo

Klar logik - men racisme har en rimelig definition - endda i dansk lovgivning. Hvis du proever det samme med populisme mener jeg du ender i en glidebane.

randi christiansen

Niels p - hvilket asocialt hovmod du her paraderer over for 'bønder og daglejere', der ikke køber, at den politik, hvormed den herskende magt definerer grænser og administration af fællesejet > naturgrundlaget, er 'den nødvendige'. Stadig flere - lokalt og globalt - vil en anden vej, en solidarisk vej baseret på et intelligent samarbejde med hinanden og naturgrundlaget - istedet for nuværende stadig mere undertrykkende, mørklagte og dysfunktionelle forvaltning.
Klart, at den store omstilling til solidarisk, økologisk ressourceadministration ikke kan ske på fem minutter - det skal gøres ordentligt. At påstå det ikke kan lade sig gøre - ovenikøbet at håne de, som ønsker det - er netop udtryk for den uvederhæftige og inkompetente magtarrogance, der er så ødelæggende for en sund samfundsudvikling - og som stadig flere derfor er nødt til at samles om alternativet til.

Niels P Sønderskov

'Den herskende magt', randi christiansen, er den, der er repræsenteret ved et stort midterflertal i Folketinget. Alt er godt. Den omstilling du snakker om må nødvendigvis foregå internationalt og ikke som DF og EL åbenbart forestiller sig, som et lille dansk eksperiment.

Der er en tendens til at mene at demokratiet virker, hvis jeg selv får ret. Tværtimod må jeg finde mig i, at jeg ikke får ret, forudsat at demokratiet virker.
Som Retsliberal finder jeg ikke mine synspunkter repræsenteret i parlamentet. Det er klart frustrerende (Flemming), og når en udemokratisk valglov betyder spærring for mine synspunkter, vil jeg naturligt mene, at demokratiet fungerer dårligt.
Ironisk ? Det er nødvendigt at anvende et tydeligt, partimæssigt neutralt eksempel for at beskrive problematikken.

Philip B. Johnsen

" Den omstilling du snakker om må "nødvendigvis" foregå internationalt"

Nødvendighedens politik findes ikke, der findes kun politik.
Kun fascister dyrker stat på den måde Niels P Sønderskov

Philip: Nødvendighedens politik findes ikke, der findes kun politik. ...men prioritering er vel en nødvendighed. Jeg mener når Dansk Folkeapatis visioner sammenlagt koster 150 milliarder kr. så er det vel rimeligt at bede dem prioritere og gerne ud fra hvad der er nødvendigt hvornår?

Kjeld Hansen

Arbejd for menneskelighed og bæredygtighed, samt bevaring og udbredelse af den danske flekssecurity model, som er i absolut verdensklasse og hvor Danmark er den absolutte Weltmeister.

Tag ud i Europa og skab stærke politiske organisationer, som kan skabe og få politisk indflydelse i Europa.

Kjeld Hansen

Dänemark ist Weltmeister, flekssecurity Weltmeister... Und Dänemark ist Weltmeister beim Klimaschutz... http://www.welt.de/wissenschaft/article111774784/Daenemark-ist-Weltmeist...

Philip B. Johnsen

Bill Atkins
DF er populistiske, på en måde, jeg ikke altid bryder mig om, en skræmmebilled manipulerende populisme, som jeg oplever det, men populismen er politik, der er åben for debat og kritik, det samme med de mange DF ufinansierede løfter og manglende prioriteringer for, at politikken kan manifesteres i praksis.

At kunne debatere og ud fra politisk anskuelser, behandle sager i fuld offentlighed, er demokratiske rettigheder, der er kæmpet for og der efter min mening, bør stås vakt ved.

Ikke at handle på presserende handlingskrævende udfordringer, men henvise til "nødvendighedens politik", er en narrativ fremstilling til udemokratisk handling eller mangel på samme, i lyset af historisk evidens, som f.eks. COP15 COP16 COP17 COP18 COP19.

Nødvendighedens politik findes ikke, der findes kun politik, hvor der er konsekvenser, der demokratisk kan vurderes og åbent diskuteres.

Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

I øvrigt, vi er alle sammen kun små mennesker. Men vi kan alle sammen skabe og påvirke udviklingen ved at engagere os.

- intet er for småt og intet er for stort. Husk det :-)

Anne Eriksen, Jesper Wendt og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nej, niels p - den herskende magt befinder sig der, hvor pengene er akkumuleret. Og derfor må det med bedrøvelse konstateres, at det store klumpspil på midten, som du så ufortjent kalder demokratisk, underlægger sig et demokratur, som de forsøger at legitimere ved at navngive det 'nødvendighedens politik'. Det 'nødvendige' følger af de ansvarliges valg. Følg pengene - find de ansvarlige.

Niels P Sønderskov

Måske randi christianesen, så længe vælgerne fjumrer forvirrede rundt og fx i stort tal overlader ansvaret til populister som Espersen og Dragsted. Det er sikkert svært at forstå helt ude på fløjen.

Anne Eriksen

Niels P. S. - Måske skulle du undlade at være nedladende over for dem, der har en anden holdning end din?

Enriquo Longo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nej, Anne, for så er jeg bange for, at Niels P S ikke har så meget at skrive om.

Enriquo Longo, Anne Eriksen, Niels-Holger Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels p - du skulle måske spørge dig selv om, hvad årsagen til vælgernes forvirring monstro kunne være? Kunne det tænkes, at deres folkevalgte ikke er helt så vakse, som de burde være? Mørklægningslov, alskens underhåndsaftaler, studehandler, medielir og spin fremmer ikke muligheden for velinformeret stillingtagen. Nej, det er klart - at vælgerne fortjener deres politikere, er den eneste plausible forklaring. Det er fx utænkeligt at væmmelige aktører i kulissen meler deres egen kage - aldrig før hørt om - skattely og den slags? Hvorfor adskilles ordinær bankdrift ikke fra spekulantvirksomhed? Hvorfor er der råd til at bruge 30 mia på amerikanske krigsfly, der ikke kan flyve i uvejr, men ikke råd til at unge under 30 får en arbejdsløshedsunderstøttelse, de kan leve af? Osv osv, alle den slags ubesvarede mærkværdigheder som forvirrer de dumme vælgere.

Ansvaret er ligefrem proportionalt med formuens størrelse > følg pengene - find de ansvarlige.

Enriquo Longo, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Vælgernes forvirring skyldes dårlige skolekundskaber, som betyder at folk ikke kan læse og ikke er i stand til at gennemskue medier og spin. Flertallet tror efterhånden at det er politikerne er dumme, selv om det omvendte er tilfældet. Din egen opremsning randi christainsen, viser at du er offer for propaganda. I et demokrati er ansvaret vælgernes.

randi christiansen

Niels p - vi lever i et skindemokrati, og du lever i en illusion.

randi christiansen

Niels p - cand.psyk. og du har aldrig hørt om den sociale arv?

Herdis Weins

Anne Eriksen - nedladenhed er det sidste skud i bøssen, når argumenterne er svage.

randi christiansen

Niels p - og forresten, 1000 mia i skattely - propaganda? Yeah right, og månen er en grøn ost. Og mht den sociale arv vil jeg anbefale, at du læser lidt op på fx piketty.

Sider