Læsetid: 6 min.

Mediernes lyskegle flakker mellem verdens brændpunkter

Visse udenlandske konflikter dækkes intensivt i en begrænset periode, hvorefter medierne slipper grebet og kaster sig over den næste. Andre når aldrig for alvor at komme på dagsordenen. Et problem for den offentlige debat, mener ekspert
Visse udenlandske konflikter dækkes intensivt i en begrænset periode, hvorefter medierne slipper grebet og kaster sig over den næste. Andre når aldrig for alvor at komme på dagsordenen. Et problem for den offentlige debat, mener ekspert
28. juli 2014

Først var det Syrien. Så Ukraine. Og nu Israel-Palæstina. Gennem det seneste år har en række blodige konflikter stået højt på danske mediers dagsorden. Men de kan hurtigt træde i baggrunden igen. Af et dataudtræk, som Information har foretaget fra artikeldatabasen Infomedia, fremgår det eksempelvis, at danske dagblade og nyhedsbureauers omtale af Syrien er svundet ind til cirka en femtedel siden september måned sidste år. Det selv om den blodige borgerkrig i landet fortsætter ufortrødent.

Ifølge Hans-Henrik Holm, der er professor og forstander på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles internationale afdeling, er det et symptom på »den søgelysdækning, som konflikter og fjerne lande generelt bliver udsat for«.

»Der er lange stræk med næsten ingen dækning og så en kortvarig voldsom dækning. I den periode, hvor der er søgelys på, bliver alt oplyst. Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at forklare forskellen på sunni- og shia-muslimer, etniske folkeslag i en udørken af Congo og en masse om konfliktens baggrund, konsekvenser og stormagternes interesser. En dygtig og solid dækning. Men så forsvinder den lige så hurtigt igen,« siger Hans Henrik Holm.

Kortvarig dækning

Professoren nævner Syrien som »et klassisk eksempel på en konflikt, som i og for sig kunne have et konstant højt niveau af mediedækning, fordi der sker noget hele tiden«. Når det alligevel ikke er tilfældet, skyldes det flere faktorer: »Den mest elementære er, at vi dækker med udgangspunkt i nyheder og drama. Der skal ske noget uventet, før vi skubber det op på mediernes dagsorden,« siger Hans-Henrik Holm.

»Det er ikke det, at der hver dag er tusindvis af syrere, der flygter, eller hundredevis, der dør, som slår igennem. Det er en uventet og ekstraordinær begivenhed som et kemisk angreb.«

Det gælder for så vidt al slags journalistik, »uanset om det er herhjemme, at der sker en oversvømmelse i Løgstør, eller nogle voldsomme begivenheder i Syrien«, pointerer Hans-Henrik Holm. Men det er »et særligt problem«, når det gælder dækningen af konflikter i udlandet, mener han.

»Der sker ikke så meget ved, at medierne kun dækker Løgstør, når der er oversvømmelse, for vi ved alle sammen en masse om Løgstør: Hvad kulturen er, og måske også, hvor det ligger. Men for de lande, der ligger langt væk, har vi ikke den baggrundsviden, og det betyder, at konsekvenserne bliver langt mere alvorlige,« siger Hans Henrik Holm.

»Hovedopgaven for medierne er at bidrage til en demokratisk diskussion, hvor vi bliver bedre i stand til at tage beslutninger, der er vigtige for Danmark, danskerne og det globale system. Vi har et behov for at finde ud af, om vi skal støtte dansk deltagelse i Syrien. Skal vi give oprørerne våben eller ej? Det kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi bliver i stand til at tage stilling til, når dækningen er så kortvarig,« siger han.

Faldskærmsjournalister

Og så er der de konflikter, der kun får et minimum af dækning. For landene i Informations optælling gælder det blandt andet Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor kristne militser udfører det, Amnesty International har kaldt »etnisk udrensning« af muslimer. Eller Sydsudan, hvor en borgerkrig har drevet mere end en million mennesker på flugt. Men også urohærgede lande som Honduras, som Information måske meget symptomatisk end ikke havde overvejet at tage med i undersøgelsen, påpeger Hans-Henrik Holm. Den minimale omtale er udtryk for en anden af »søgelysdækningens« årsager, forklarer han.

»Vi orienterer os mod de konflikter i verden, som spiller en rolle i verdens magtspil. Det kan for eksempel være, at Vesten er involveret på en eller anden måde, eller at det berører centrale områder i Mellemøsten. Når vi ser meget dækning af Syrien og på et tidspunkt også Afghanistan, er det, fordi de er del af et univers, som Vesten har defineret som det vigtige. Mens områder af verden, der ikke spiller så stor en rolle i det globale magtpolitiske spil, ikke får så stor opmærksomhed,« siger Hans-Henrik Holm.

De seneste år er der, blandt andet grundet dagbladenes oplagstilbagegang, blevet færre korrespondenter, der er fast udstationeret, og flere såkaldte ’faldskærmsjournalister’, der rejser fra konflikt til konflikt. Det har »forstærket tendensen« til en søgelysdækning, pointerer Hans Henrik-Holm. Men på baggrund af sine analyser af udenrigsdækningen i danske medier advarer han mod at overvurdere effekten.

»Var det sådan, at udenrigsdækningen var meget bedre før i tiden, når vi kigger specifikt på glemte konflikter? Nej, egentlig ikke.«

Interview: Klaus Nørskov, Kommunikationschef i Røde Kors

– Hvordan oplever du den danske mediedækning af internationale konflikter?

»Der er grænser for, hvor mange krisedagsordener der kan være på banen ad gangen. Men jeg har ikke grund til at kritisere medierne. Der er ikke plads til det hele.«

– Hvilken effekt har det på jeres arbejde som nødhjælpsorganisation, der er engageret i adskillige konfliktområder?

»Medierne er fuldstændigt afgørende i forhold til at engagere mennesker. Og det er vi afhængige af. Det er essentielt at være i stand til at slå igennem med et par konflikter, for så har medierne en positiv effekt. Men vi bliver mindre i stand til at skabe opmærksomhed omkring de konflikter, som ikke er på mediernes dagsorden.«

– Kan du nævne en konflikt, der er svær at skabe opmærksomhed omkring, fordi man er rykket videre til en anden?

»Konflikter i Afrika, eksempelvis Sudan-krisen og krigen i CAR. Nærhedsprincippet spiller en stor rolle. Det samme gør konfliktens type. Vi kan se fra målinger, at krigsofre genererer ringere støtte end ofre for naturkatastrofer. Jordskælv er enkelte og ligetil at forstå, mens krig er kompliceret og svært.«

– Hvilken effekt har det på jeres støtte, at konflikter kun bliver dækket intensivt i en periode?

»Hvis vi eksempelvis samler penge ind, skal det være mens konflikten er på dagsordenen. Engagementet køles, når medierne rykker videre. Når en konflikt forsvinder fra medierne, forsvinder den fra folks bevidsthed. Men man skal passe på med at dømme medierne, for jeg tror, der er en dualitet i det her: Medierne giver befolkningen det, der interesserer dem.«

Interview: Mogens Lykketoft, S, formand for Folketinget, tidligere udenrigs-, finans- og skatteminister

– Hvilke problemer eller mangler ser du ved den danske dækningen af internationale konflikter?

»Der er ikke afsat så mange ressourcer, som især den skrevne presse gjorde engang. Der var en periode i 90’erne, hvor de større aviser havde faste korrespondenter mange steder i verden, nu er der meget få. Og det kræver en vældig stab at være global i dækningen af internationale spørgsmål. Når jeg læser International New York Times kan jeg se, at selv en mindre artikel kan være skrevet med bidrag fra fem-seks forskellige fra flere steder i verden.«

– Hvilke konsekvenser har det?

»Den løbende baggrundsdækningen er mere spinkel. Og når konflikten så bryder løs, så ryger det pludseligt langt op på mediernes dagsorden, som grafen også viser. Den gode konfliktdækning afhænger i mange tilfælde af udenlandske korrespondenter, og når der ikke rigtigt er korrespondenter på slagmarken kan man ikke give et detaljeret billede af tragediens omfang. Det gælder blandt andet Syrien og Irak, Sydsudan, CAR og Libyen. Det er klart, at Gaza dækkes i den her forfærdelige situation lige nu, men den dækkes især tæt fra israelsk side, fordi det er der, vi har faste korrespondenter.«

– Hvad betyder det for danske politikernes ageren, at danske medier dækker konflikterne på den måde, de gør?

»Jeg ved ikke, om det betyder så meget. Jeg tror politikernes ageren er bestemt af en linje, som er lagt på forhånd, og vi har heldigvis et udenrigsministerium, som indberetter mere detaljeret end de fleste medier. Men det er klart, at befolkningen reagerer på det, der fylder mest i medierne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"»Hovedopgaven for medierne er at bidrage til en demokratisk diskussion, hvor vi bliver bedre i stand til at tage beslutninger, der er vigtige for Danmark, danskerne og det globale system. Vi har et behov for at finde ud af, om vi skal støtte dansk deltagelse i Syrien. Skal vi give oprørerne våben eller ej? Det kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi bliver i stand til at tage stilling til, når dækningen er så kortvarig,« siger han."

Hovedopgaven for private medier er at profitmaksimere, at sælge deres produkter. Offentlige medier har som opgave at rejse betydende samfundsforhold til saglig debat i offentligheden, mhp. bred og dyb belysning. Og gerne med så mange nuancer, at det hører til den absolutte undtagelse at vores perspektiv på konflikter såvel herhjemme som udenlands reduceres til et spørgsmål om at sende våben(magt) eller ej.

Men som artiklen indikerer; profitmaksimeringsprincippet - som i medieverden let kolporteres til en kamp om lytter- og seertal, som også skattefinansierede medier kan indgå i - katalyserer den hurtige nyhed og forsømmer kontinuerlig informationsfacilitering i både bredde og dybde. Vi har med knaldperler at gøre; de skal knitre og sælge biletter til tomme drømmes hoteller.

Jens Falkesgaard, Levi Jahnsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Per Jongberg, Benjamin Bach, Sebastian Sander Oest, Rune Petersen, Jakob Lilliendahl og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

"Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at forklare forskellen på sunni- og shia-muslimer, etniske folkeslag i en udørken af Congo og en masse om konfliktens baggrund, konsekvenser og stormagternes interesser. En dygtig og solid dækning. Men så forsvinder den lige så hurtigt igen,« siger Hans Henrik Holm."

Det kan du jo mene, jeg mener så noget andet.

Jens Falkesgaard, Nic Pedersen, Kim Houmøller og Sebastian Sander Oest anbefalede denne kommentar
Sebastian Sander Oest

Min holdning er at medierne har til formål at informere os om de større historiske årsags-processor der danner nutidens politiske udfordringer og fremtidens konflikter. Desværre har mediernes søgelys en tendens til at være af fænomenologisk karakter.

Jesper Bjørk

Jeg tror faktisk at almen befolkning er hamrende ligeglad med, hvad Information og andre dagblade skriver om ovennævnte, de tager det som underholdning og fair nok med det.
Og når Tv-mediet tager fat, så er det rigtig fed underholdning, især med afsluttende afstemning om hvem der er the good guy or the bad guy.

Oscar Ibrahim

Jeg synes faktisk det er dejligt, at der endelig kommer fokus på denne yderest alvorlige problemstilling. Jeg har personligt selv tænkt meget over det faktum, at store nyheder overskygger hinanden i medierne og fokuset derfor bliver fjernet fra den pågældende sag, når der efterfølgende sker noget nyt, og "vigtigere".

Et eksempel er det der foregår i Irak: Isis har nu overtaget dele af Irak og jager kristne-irakere ud af landet, men da Palæstina-Israel konflikten eskalerede og Malaysia-Airlines flyet, efter sigende, blev skudt ned af russiske separatister, så var hele Irak-Isis sagen glemt eller i det mindste sunket dybt ned i bunden af en stor stak af alvorlige problemer, som verdenen oplever på nuværende tidspunkt.

I mine øjne er dette også en medvirkende faktor til, at Vi vil få svært ved at bekæmpe den menneskeskabte globale opvarmning, som der senere vil medføre tørke og vandstandsstigninger og senere fødevarekrise og færre bebolige områder...

Hov, nu skal vi jo heller ikke glemme den økonomiske krise, som politikerne heller ikke har lært noget af.

Når jo, der er vist også noget med en Ebola-epidemi der har spredt sig til andre lande i Afrika...

Og så kunne det være dejligt, hvis Deadline kunne opnå samme seer tal som Go' Morgen Danmark. Deadline skal være noget, man automatisk sætter sig i sofaen for at se. Noget i retningen af: Moaar. Faaar. Der er Deadline! Skynd jer!

Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Martin B. Vestergaard anbefalede denne kommentar
Martin B. Vestergaard

Hvis man læser udenlandske medier vil man opdage at de danske medier kun dækker en brækdel af hvad der sker ude omkring i verden, og at det har stor indflydelse på den førte politik i Danmark er det vist kun politikere der kan benægte.
Imens IS foretager etniske og religiøse udrensninger i de områder de kontrollerer, og øver terror mod befolkningen som helhed, Boku Haram angriber alle der ikke følger deres version af islam og borgerkrigen i Syd Sudan koster masser af døde, sårede og flygtende mennesker, (bare for at nævne nogle få) udtaler den velindformerede formand for folketinget:
»Det er klart, at Gaza dækkes i den her forfærdelige situation lige nu, men den dækkes især tæt fra israelsk side, fordi det er der, vi har faste korrespondenter.«

Peter Ole Kvint

"Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at forklare forskellen på sunni- og shia-muslimer, etniske folkeslag i en udørken af Congo og en masse om konfliktens baggrund, konsekvenser og stormagternes interesser. En dygtig og solid dækning. Men så forsvinder den lige så hurtigt igen,« siger Hans Henrik Holm."
Disse tre artiker vil jeg gerne læse!

Anne Eriksen

Ikke for at undskylde medierne - sensationerne skifter - er det fordi ingen kan forholde sig til alle hændelserne på en gang?

jan henrik wegener

Det at der er blevet så mange medier med så megen adgang til alverdens stæder har givetvis været med til at sætte fokus på de mest voldelige stæder i verden. For hundrede år vidste man mindre om volden udenfor det "nære". Det betød jo ikke at verden var mindre voldelig (måske tvert imod).

odd bjertnes

ganske kort cutnpaste ang. de afrikanske 'kristne' der nævnes i artiklen, hvis 'forfølgelser' af islamiske segmenter nævnes i artiklen :
'CAR:
indigenous beliefs 35%, Protestant 25%, Roman Catholic 25%, Muslim 15%
note: animistic beliefs and practices strongly influence the Christian majority'

Det er gennemgående, for det sorte Afrika, at der er såkaldt kristne majoriteter på papiret, men der er mere i den sag. Det er absolut ikke livssynsmæssigt 'kristne' i støvet midtsjællandsk hverdags-forstand, der i et bælte syd for Sahara modsætter sig Bokoharam'er i særdeleshed og muhammedismer i almindelighed.
Måske man faktisk godt ved i de områder, hvem der tog flest slaver/købte flest fanger i../udskibede flest flygtninge fra ..Afrika op igennem historien, og hvor disse fik - eller ikke fik - en efterslægt til at fortælle historien :
Vesten - eller 'kalifaterne' ?

Prøv og gæt ...

Preben Brask

Information bør følge denne artikel op - f.eks. ud fra det Hans Henrik Holm siger: De seneste år er der, blandt andet grundet dagbladenes oplagstilbagegang, blevet færre korrespondenter, der er fast udstationeret, og flere såkaldte ’faldskærmsjournalister’, der rejser fra konflikt til konflikt. Det har »forstærket tendensen« til en søgelysdækning, pointerer Hans Henrik-Holm. Men på baggrund af sine analyser af udenrigsdækningen i danske medier advarer han mod at overvurdere effekten.
»Var det sådan, at udenrigsdækningen var meget bedre før i tiden, når vi kigger specifikt på glemte konflikter? Nej, egentlig ikke.« Det kan jo ske ved at spørge de faste korrespondenter, faldskærmsjournalisterne og de tilsyneladende flere og flere free lance-journalister, som bor rundt om i verden.