Læsetid: 4 min.

NSA må spionere mod de fleste landes regeringer – også Danmarks

Lækkede NSA-dokumenter viser, at den amerikanske efterretningstjeneste har bredere beføjelser, end hidtil antaget. Det står tjenesten frit for at spionere mod regeringerne i 193 lande og en række internationale institutioner, så længe oplysningerne er inden for tjenestens arbejdsområde
2. juli 2014

NSA har stort set frit spil til at spionere mod den danske regering. Den amerikanske efterretningstjeneste har således en generel tilladelse fra den amerikanske efterretningsdomstol Foreign Intelligence Surveillance Court (FISA) til at opsamle alle former for elektronisk kommunikation om i alt 193 landes regeringer, herunder Danmarks. Den eneste begrænsning er, at spionagen er relateret til et af de flere tusind hemmeligholdte arbejdsopgaver for NSA, som er blevet udstukket af den amerikanske regering.

Det viser nye lækkede dokumenter fra Edward Snowden, som Washington Post i går kunne fremlægge.

På listen over legale spionagemål for NSA står også flere internationale institutioner som Verdensbanken, EU, FN og Den Europæiske Centralbank (ECB). Kun de såkaldte Five Eyes-lande: Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand er undtaget.

Spionerer mod alle regeringer

Det har siden de tidlige Snowden-afsløringer været velkendt, at NSA ikke holder sig tilbage fra at spionere mod andre lande end medlemmerne af Five Eyes-alliancen.

Men de nye dokumenter viser, at kendelsen fra FISA-domstolen giver NSA endnu videre beføjelser end hidtil antaget. NSA får nemlig ikke blot adgang til at spionere imod konkrete mål af efterretningsmæssig interesse, men også imod alle, hvis kommunikation kan relateres til de udenlandske regeringer, som NSA altså har ret til at spionere imod. Som der står i en kendelse fra FISA-domstolen, gælder det personer, der »er i besiddelse af, forventes at modtage og/eller sandsynligvis vil kommunikere udenlandske efterretningsoplysninger vedrørende disse fremmede magter«. Og en elektronisk kommunikation som en e-mail behøver vel at mærke ikke indeholder andet end et navn, en e-mail-adresse eller et telefonnummer på en person, der kan relateres til en af disse »fremmede magter«, før mailen falder inden for kriterierne.

Da de »fremmede magter« stort set er alle lande i verden samt en række internationale institutioner, betyder det ifølge Washington Post, at blandt andet journalister, forskere og menneskerettighedsaktivister, som kommunikerer om emner eller personer, der ligger inden for det, NSA ønsker sig efterretninger om, kan få deres kommunikation opsnappet af tjenesten. »En schweizisk forsker, der har oplysninger om den tyske regerings position under forberedelserne til en international handelsforhandling, kan eksempelvis blive mål (for NSA’s spionage, red.), hvis regeringen har besluttet, at der er et efterretningsbehov for disse oplysninger,« skriver Washington Post.

For en sikkerheds skyld

At NSA har fri adgang til at spionere mod næsten alle verdens regeringer, betyder dog ikke at tjenesten nødvendigvis gør det.

Ifølge tidligere embedsmænd i det amerikanske efterretningsapparat er der snarere tale om, at tjenesten har brug for at have de brede beføjelser fra FISA-domstolen, hvis behovet skulle opstå.

»Det er ikke umuligt at forestille sig en humanitær krise i et land, som er venligsindet over for USA, hvor det kan forventes, at militæret på et øjebliks varsel skal kunne gå ind og evakuere alle amerikanere,« siger en tidligere anonym medarbejder til Washington Post. Og hvis NSA ikke havde tilladelse til at spionere imod det pågældende land, ville det ifølge den tidligere medarbejder ikke være muligt for tjenesten at indhente efterretninger i en sådan situation.

Flere uafhængige eksperter påpeger dog, at beføjelserne til at indhente efterretninger er så omfattende, at udlændinge, der ikke har begået nogen som helst forbrydelse, risikerer at blive overvåget af NSA.

»Tilladelsens bredde tyder på, at domstolen tillader regeringen at spionere imod helt almindelige udlændinge og derudover ikke udøver megen kontrol – om overhovedet nogen,« siger Jennifer Granick, der er direktør for borgerrettigheder på Stanford Center for Internet and Society til Washington Post. Også Timothy Edgar, der er tidligere embedsmand med ansvar for privatlivsbeskyttelse ved det magtfulde Office of the Director of National Intelligence, er kritisk.

»Der er legitime bekymringer vedrørende privatlivets fred i forhold til at lade disse beslutninger om indhentning (af efterretninger, red.) være helt op til den udøvende magt. Der bør ikke være bred indsamling, via denne tilladelse, af udenlandske regeringers oplysninger uden nogen meningsfuld retslig instans, der definerer grænserne for, hvad der kan indsamles,« siger han.

I den danske debat om NSA’s globale spionage har repræsentanter for SR-regeringen ved flere lejligheder gentaget, at de ikke har grund til at antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interesser.

Dette budskab blev også gentaget, efter at Information i starten af året kunne afsløre, at NSA planlagde spionage mod COP15-forhandlingerne i København og under optakten til topmødet havde skaffet sig adgang til et centralt danske forhandlingsdokument. De nye afsløringer understreger, at det i hvert fald ikke er de juridiske begrænsninger for NSA’s virke, der giver grundlag for regeringens tillid til NSA.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skriver i en mail: »Jeg vil gerne understrege, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der fra amerikanske tjenesters side gennemføres ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ib Christensen
  • Steen Thaulow Olsen
  • Torben Arendal
  • Dorte Sørensen
David Zennaro, Ib Christensen, Steen Thaulow Olsen, Torben Arendal og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

hvorfor stilles forsvarsministeren ikke spørgsmålet - hvad er ikke ulovligt .

Uffe Illum, Steen Thaulow Olsen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg kunne godt tænke mig at høre politikerne definere hvad de mener er lovlig og ulovlig overvågning. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre deres argumentation omkring forskellene.

Bjarne Andersen, Henrik Christensen, Uffe Illum, Morten Rasmussen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

»Jeg vil gerne understrege, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der fra amerikanske tjenesters side gennemføres ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark.«

Efterretningstjenesterne har lov til at lyve, har ministeren det også, eller ved han bare ikke bedre?

Andreas Konggård-Andersen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Steen Thaulow Olsen, Tue Romanow og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

@Engelsted, eller osse har politikerne med åbne øjne tilladt at amerikanerne har lov til at overvåge os allesammen incl. dem selv... og så der det jo lovligt.

Jens Harder Vingaard Larsen

Jeg forstår ikke helt alt det hurlumhej om NSA. Det er en efterretningstjeneste. Sådan nogle størrelsers formål er at indsamle efterretning! (Jo den er god nok). Altså skaffe information til den regering de nu repræsenterer enten til politiske, økonomiske eller militære formål. Hvis den danske stat mener DK kan få noget ud af at udspionere USA har de sikkert givet lov til det. Kunsten er ikke at blive opdaget, som NSA altså glippede i denne omgang.

Heinrich R. Jørgensen

Nikolai Wammen:
"Jeg vil gerne understrege, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der fra amerikanske tjenesters side gennemføres ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark"

Den konkrete variant af det velkendte mantra må vel forstås således, at de efterretningstjenester der betjener forsvarsministeren (åbenbart er der flere end blot FE?) alle er vidende om at de 'amerikanske tjenester' har opnået hjemmel hvor de hører hjemme, til at foretage spionage rettet mod Danmark?

Men hvorfor skriver han om 'amerikanske tjenester', når de spionagetjenester der er tale om, netop ikke er 'amerikanske' i den vanlige betydning over there, nemlig at de hviler på et mandat udstedt af nogle af de (50) amerikanske stater? De tjenester der opererer i føderalt regi, dvs. er korporationer med hjemsted i District of Columbia, er ikke 'amerikanske' ifølge D.C.'sk juridisk jargon.

Hvilket 'Danmark' er de ikke rettet mod? Kongeriget? Riget? Territoriet omtalt i grundlovens § 1? Skoleskibet? Sygeforsikringen? Gad vide om det er rette mod danske borgere, mod danske statsborgere, mod personer med bopæl i det danske rige, og lignende?

Nikolai Wammen understreger, at han (dvs. ministeren) vedbliver med at holde den danske befolkningen i uvished. Skal man takke ministeren for den varme luft, den sorte snak og de indholdsløse floskler?

Andreas Konggård-Andersen, Bill Atkins, Uffe Illum, Ib Christensen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Steen Thaulow Olsen

Det er meget enkelt: Vi kan konstatere at de danske politikere er løgnere. Efter min mening udgør den amerikanske overvågning også en aggressiv handling mod både Danmark og de andre stater, de spionerer mod. Det har ikke kun et terror-præventivt formål med spionagen, det burde være klart for enhver nu. Hvad skal konsekvensen være? Hvis man spørger mig er der for de danske politikere, der benægter spionagen, tale om landsforræderi. Så enkelt er det.

Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

PARANOIA

USA's udenrigspolitik skaber så meget had i lande verden over (mellemøsten!) at de synes bange for repressalier. Frugten af deres udenrigspolitik er pilrådden. Eller er den? Er terrorism blot spin, en afledningsmanøvre, som "legitimerer" deres handlinger? Bør man prædike demokrati når man ikke selv har det?

Tjener overvågningen ikke bare, som så meget andet USA foretager sig (det sidste årtis krigsførelse i særdeleshed) alene det formål at finde og udnytte nye muligheder for business? At bevare den finansielle magt, dermed den politiske magt på et stadig mere globalt plan.

Vi lever med disse spørgsmål i uvished, men politikerne kan ikke holde stand i al evighed, dertil er internettet og den fri information for massivt et pres i længden. Flere og flere stiller de rigtige spørgsmål.

Som så ofte før - the problem is the solution - opfør dig ordentligt og andre vil respektere dig og lade dig i fred. Slår man derimod uskyldige ihjel så må man leve med frygten for en kniv i ryggen.

Flere amerikanere dør af skumfiduser i den gale hals end af terrorisme.

USA vælger selv

Martin Nygaard

"NSA må spionere mod de fleste landes regeringer – også Danmark"

I folkeskolen fik klassens stærke dreng jo heller ikke carte blanche til at tæve de andre bare fordi han kunne... men anstændig opdragelse tilfalder selvfølgelig ikke alle.

Robert Kroll

Gad vide om andre større landes efterretningstjenester er mindre aktive end NSA ?

Britiske,franske , russiske,kinesiske, israelske, iranske og indiske efterretningstjenester er eksempelvis næppe mere "beskedne" end NSA ?

Danmarks problem er, at vi som et lille land ikke har den fornødne kapacitet til at drive global efterretningsvirksomhed, men takket være vores aktivistiske udenrigspolitik og tegningesagen, så har vi et ret stort behov for at modtage efterretninger om mulige trusler .

Rasmus Kongshøj

@ Robert KRoll:

Ja, de andres spionage-netværk er mindre omfattende og mindre aktive end det amerikanske. Det skyldes ikke at kinesere eller briter har mere respekt for privatlivets fred, men at deres budgetter er mindre end amerikanernes.

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg tror at både England, Kina og Rusland har ganske glimrende overvågnings-systemer. Og jeg tror at når det drejer sig om samabejde Nato-landene imellem er England og USA meget tættere forbundet (også historisk) end eksempelvis USA og et andet Nato-land.