Læsetid: 3 min.

Nyt optag på universiteter skal styres i samråd med fagfolk

Rektorerne på de danske universiteter ønsker i fremtiden at gøre optaget af studerende afhængig af, hvordan arbejdsløshedstallene for de enkelte uddannelser ser ud. Men det skal også ske i samarbejde med virksomheder og fagfolk på universitetet, siger rektorformand
’Det er også sådan i dag, at vi nogle gange lukker studier. KU har eksempelvis lukket otte humanistiske studier de sidste seks år,’ siger rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen.

’Det er også sådan i dag, at vi nogle gange lukker studier. KU har eksempelvis lukket otte humanistiske studier de sidste seks år,’ siger rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

31. juli 2014

Rektorerne for de otte danske universiteter tog i marts en kontroversiel beslutning: Optaget på de danske universitetet skal i fremtiden i højere grad styres alt efter, hvor stor arbejdsløsheden er for dem, der allerede er dimitteret, og hvordan den tegner sig for fremtiden.

Men også fagfolk på universiteterne skal høres, inden studier skæres ned eller lukkes. Det siger Ralf Hemmingsen, der er rektor på Københavns Universitet (KU) og formand for rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter.

»Det er en balance forstået sådan, at vi gerne vil skrue ned for nogle studier, hvor der er meget langvarig arbejdsløshed og har været det i en årrække, for eksempel fem år. Ud fra den bedste viden, vi har, prøver vi så at tilpasse det‚« siger Ralf Hemmingsen.

»På den anden side skal vi heller ikke stå i en situation, hvor en eller anden bagudbegrundet forudsigelse styrer hele optaget. Så risikerer man at gå galt i byen.«

Hemmingsen siger, at det handler om, at universiteterne ikke vil gøre noget »molboagtigt«. »Vi starter med at se på, hvor der er arbejdsløshed, og så spørger vi fagmiljøer, institutter og professorer: Hvad siger I til det? Er det ikke rigtigt nok, at der her er en for høj produktion?«

Han understreger dermed, at optaget ikke skal ske efter en ’mekanisk model’, hvor universiteterne udelukkende kigger på arbejdsløshedstal.

»Der kan være steder, hvor den faglige vurdering er, at der er et behov, som tegner sig fremadrettet. Noget, som kun eksperterne kan vurdere. Det kan være teknologi eller analysemetoder – eller for den sags skyld kulturfag, som der tegner sig et behov for,« siger Ralf Hemmingsen.

»De kandidater, som universiteterne skaber, er også med til at forme samfundet fremadrettet og skal også finde og løse problemer om 15 år, som ingen ved, er der nu. Derfor er det en balance.«

Ledelsens beslutning

Universiteternes såkaldte aftagerpaneler, hvor virksomheder er repræsenterede, skal også høres, siger Ralf Hemmingsen, der kalder repræsentanterne for den »umiddelbare samfundsdagsorden« – den aktuelle efterspørgsel.

»Det kunne også være dem, der siger, at de kan se, at et studieoptag er for voldsomt: ’Vi tror ikke, at der bliver brug for dem’. Eller de kan sige, at det kan da godt være, at der har været høj arbejdsløshed på et studie, men virksomhederne får brug for dem, så I skal ikke skære mere end fem procent,« lyder det tænkte eksempel fra KU’s rektor.

Selv om både de faglige miljøer og aftagerpanelerne vil blive hørt, så er det ikke en garanti for, at deres råd kommer til at påvirke den endelige beslutning.

»Det er en dialog, og i sidste ende er det et ledelsesansvar, hvordan optaget bliver. Det er ikke noget nyt i det formelle. Det er også sådan i dag, at vi nogle gange lukker studier. KU har eksempelvis lukket otte humanistiske studier de sidste seks år – og vi har også oprettet otte nye.«

Universiteterne forventer at påbegynde den såkaldte dimensionering af bacheloruddannelserne allerede fra næste år. Inden da skal hvert enkelt universitet selvstændigt lave en analyse af, hvordan arbejdsløshedsstatistikken ser ud for de enkelte uddannelser.

Det skal drøftes i organisationen Danske Universiteter, men i sidste ende træffer universiteterne selv beslutningen om optag.

»Aftalen er, at det enkelte universitet laver hvert sit udspil, men de skal selvfølgelig kunne forklare, hvordan sammenhængen er med arbejdsløshedstallene,« siger Ralf Hemmingsen. Han vil ikke forholde sig til, hvilke eventuelle interessekonflikter det kan give mellem de enkelte uddannelser og universiteter. »Jeg vil gerne se indstillingerne fra de enkelte universiteter, før jeg begynder at tage forskud på mulige problemer.«

»Men der skal nok komme ting, der skal diskuteres,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Ann Lemming
Mihail Larsen og Ann Lemming anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant indblik i hvordan uddannelsestænkningen er i øjeblikket. Sådan som jeg læser den, så kan den summeres til, at universiteterne producerer passive enheder, som skal aftages af nogle andre aktive enheder hvad enten disse er private eller offentlige.
Det betyder jo, at de uddannede personer bliver betragtet som passive enheder, der ikke selv kan eller vil producere nye virksomheder. Man har i lang tid forsøgt at gøre noget ved dette, men som det fremgår af artiklen er det uddannelsestænkningen den er gal med. Samtidig er det logisk, at sådan en tækning er dominerende. Den skyldes sådan set den nuværende humbolske universitetstradition, som tilsiger netop dette i og med at eksempelvis humaniora bliver forstået som et fag der beskriver i stedet for at medudvikle.
En mulig opblødning af problemet kunne være, at man kiggede på selve den humbolske universitetstradition og spurgte sig selv om den var tidssvarende. Dette i stedet for at kaste sig ud komplicerede beregninger, som forsøger at "låse" sammenhængen mellem erhvervsmuligheder og se den i relation til arbejdsløshed eller de økonomiske konjunkturer.
Det forekommer uhensigtsmæssigt og unødigt kompliceret. I stedet bør man gå bort fra den humbolske universitetstradition og omlægge fakultetsstrukturen sådan at naturvidenskab, samfundsfag, ingeniøruddannelserne og humaniora bliver blandet sammen på nye måder med henblik på at bedrive udviklingsarbejde og forske i det selvsamme. På den vis vil universiteterne ikke længere være passive vidensmastodonter, der producerer yderligere passive enheder, som skal afsættes på arbejdsmarkedet, men snarere blive aktive enheder, der producerer aktive personer, som udvider arbejdsmarkedet med nye områder - læs: nye virksomheder. Så budskadet herfra er - bliv aktiv i stedet for at være passiv. Skab det nye i stedet for at se andre skabe det. Sådan gør man allerede i Sverige og USA.

Michael Borregaard

Man kan tale om og diskutere hvor der vil opstå flaskehalse, den er jeg med på, men mange af lederne inden for industrien peger med deres sortsyn, sammen med for høje lønninger og for skatter, på mangel på kvalificeret arbejdskraft. Når det i øvrigt kommer til arbejdsløshedstallene kan de manipuleres, det vil sige det reelle omfang sløres, dette skete under Nyrup i 1990erne, under Fogh i 00erne, og under Thorning-Schmidt i 10erne.

Forslaget om et samarbejde, er for mig at se en dårlig cocktail, når det kommer til ledernes og som oftest den siddende regerings betragtninger på fremtidig arbejdskraftmangel, konkurrenceevne og arbejdsløshedstallene her og nu, bruges sproget som et skarpladt våben til at fremme egne perspektiver mere end for samfundet i sin helhed.

Ser man på sprogets kamp mod arbejdsløshed, har dette i nyere tid været et fast emne siden oliekriserne i halvfjerdserne blev til massearbejdsløshed, at manipulation og i værste fald propaganda har været tilfældet lige siden, har resulteret i dereguleringer, liberaliseringer og færre velfærdsydelser.

Arbejdskraftmanglen i 00erne, var eksempelvis en følge af uansvarlig finanspolitik, dette koncentrere lederne sig ikke om, de så kun på bundlinjen, og ser stadigvæk kun på bundlinjen. Nu er det nok illegitimt at sige, som Mærsk sagde engang i 1920erne hvor det ikke var det, at arbejdskraftreserven skulle være så høj, at den kunne trykke lønnen.

Nej, nej og nej, alt andet end frit studievalg for den enkelte, er en dødssejler. Eller sagt på en anden måde, de siddende regeringers manipulation af arbejdsløshedstallene - og erhvervslivets ledere syn på konkurrenceevnen og en eventuel mangel på arbejdskraftmangel, er for mig at se en farlig cocktail. Mangel til det ene eller andet skabes eksempelvis af den enkeltes lyst til at vælge/fravælge, i slut 90erne var det de naturvidenskabelige uddannelser der blev ramt, som følge af de studernedes lyst til at sige nej tak til matematik.

Karsten Aaen

Og hvad gør man i 2020 når alle gymnasielærerne i dansk, engelsk, tysk, historie, fransk mm. er gået på pension? Og gymnasiet skriger efter lærere, mens it-teknologer mm. ikke kan få arbejde. Og hvad vil man gøre hvis man i 2018 eller 2020 ikke kan få lærere nok til den danske folkeskole.....eller sygeplejersker nok...

@ Karsten Aaen
Man ændre forældede traditionelle fagsammensætning og laver tidssvarende sammensætninger med et nyt curriculum. Den nuværende opdeling af fagene i folkeskolen er dybt forældet og det laver den nye reform ikke om på. Forskningslitteraturen har mange bud på, hvordan det kan gøres. Det er blot at dykke ned, tænke og skabe og omdanne - på nuværende tidspunkt er børn jo skoletrætte allerede i 2 klasse.

Torben Nielsen

Tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, tramp, ...

Kristoffer Larsen

Michael Borregaard

Det var i byggeindustrien der var overophedning. Ikke blandt DJØF'er. I øjeblikket masseproducerer man kandidater med statskundskab uden regnskabsviden som måske kan bestride kontorjobs som HK'ere tidligere varetog. Konsekvensen er overkvalificerede kandidater der er afhængig af beskæftigelse i det offentlige og som der ikke er behov for. Dertil kommer der en yderligere digitalisering af det offentlige og krav om færre lønkroner.

Der mangler omvendt studerende med interesse for naturvidenskab og matematik så efterspørgslen efter ingeniører kan efterkommes. Der er også mangel på it-specialister.

http://itek.di.dk/sitecollectiondocuments/publikationer/di_itek_analyse-...

Enriquo Longo

Optaget bør styres af en større indkomstlighed og jobkvalitet.

Hvorfor skal en læge tjene mere end en tømrer og en ingeniør mere end en buschauffør?

Til gengæld skal den studerende sikres lærlingeløn og ordentlige boligforhold under studiet.

Vi skal helt ændre holdning til hvilken status et bestemt job har.

Så tror jeg på at valget bliver bestemt ud fra en dyb interesse.

Hvis alle generationer er i gang med en videregående uddannelse, hvem skal så bygge de læreanstalter vi skal gå på?

Torsten Jacobsen, Ernst Petersen, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Angående hvad de allerede gør i USA og Sverige, så er arbejdsløshedsprocenten i de to lande højere end i DK. Især er ungdomsarbejdsløsheden stor i Sverige.

Michael Borregaard

@ Kristoffer Larsen

De studerende ville i midt 90erne og frem til slut 90erne hellere være humanister, dette fik, erhvervslivet til, at råbe jagt i gevær. Interessen for naturvidenskab blev tydeliggjort i antallet af ansøgere som faldt med næsten 30 procent over en firårig periode, til ingeniøruddannelserne blev ansøgningerne i 90erne næsten halveret. Og det på trods af, at der på de hårde naturvidenskabelige uddannelser var frit optag i modsætning til alle andre fag. Det naturvidenskabelige fag som ikke oplevede en decideret tilbagegang, var det man vil betegne som det “bløde” fag, biologi.

Et af budene var, at mennesket dengang havde et ambivalent forhold til teknologi og naturvidenskab, og forbeholdt sig retten til at tænke filosofisk, og sige nej tak til matematik. Dette hang sammen med tidens skepsis og frygt for genetisk manipulation, økologisk sammenbrud og atomfare. Derudover hang krisen for de naturvidenskabelige uddannelser sammen med den økonomiske situation i Europa.

De naturvidenskabelige uddannelser blev herefter populære igen, dette skyldtes eventuelt - er mit bud - at man med folkeskoleloven fra 1993 indførte 11 ugentlige timer i natur/teknik, lad os kalde det en form for kreativ charmeoffensiv på vegne af naturvidenskaben.

I 2007 da tallene kom for optagelsen på de videregående uddannelser, hed det sig, at de var katastrofale i forhold til visionen om videnssamfundet. På et punkt var de derimod overraskende. Teknik og naturvidenskab havde oplevet et gennembrud. Optaget skyldtes blandt andet, truslen om ingeniørmangel og Galathea-ekspeditionen. Hvori bestod så det katastrofale, ser man på optagelsestallene, skal disse i 2007, som det er tilfældet i år findes i de første led af videnøkonomiens fødekæde, nemlig, hos lærerne.

I 2007, skyldtes tallene for de studerendes manglende opbakning til læreruddannelsen, PISA-undersøgelserne i 2003 og 2006, som havde ført til dårlig presseomtale.

Men hvad er så mest katastrofalt, at erhvervslivet, råber på ingeniørmangel og IT-specialister, som det også var tilfældet i slut 90erne, eller mangel på opbakning til læreruddannelsen. Hvad enten man kikker på den ene eller anden gren af fødekæden, afhænger tilknytningen attraktivitet - og tidens tand og presseomtale. Ser man på ingeniørmangel blev denne eksempelvis aflyst i Norge sidste år, på trods af, at man havde råbt om samme, i mange år.

Men Kristoffer, alt ære og respekt for dit link, men når det kommer til valg af uddannelse skal man se det fra et større perspektiv end en side, og blot en analyse - og derudover, ja, der var overophedning i byggeindustrien i 00erne, men dette nævner jeg ikke noget om i mit første indlæg…! Det jeg skriver, og insinuerer oven for, er det, at uddannelsesvalg svinger, og dette skaber flaskehalse som påvirker de enkelte “fødekæders” fremtidsudsigter, og retten til - hvad enten denne er sandhed eller falsk - at med sproget råbe jagt i gevær.

Ernst Petersen

Problemet med prognoser over arbejdsløshed er, at de aldrig kommer til at stemme med virkeligheden. Da man lukkede seminarier i 1970'erne, skyldtes det, at man havde lavet en prognose, der forudså ca. 2400 arbejdsløse lærere 4-5 år senere, hvis man ikke gjorde det. Så man lukkede seminarierne, hvilket til alles overraskelse resulterede i stor mangel på lærere 4-5 år senere.

Der kan nævnes mange andre eksempler. F. eks. borgerlige regeringers prognoser om arbejdsløse gymnasielærere, der dog var baseret på disse regeringers planer om, at de unge skulle vælge erhvervsskoler i stedet for gymnasier. Disse prognoser kom ikke til at stemme, fordi de unge jo bare trodsede de borgerliges opfordringer til dem om at vælge erhvervsskoler i stedet for gymnasier.

Heller ikke prognoserne om f. eks. ingeniørers fremtidige arbejdsløshed er nogensinde kommet til at stemme. For ingeniørers arbejdsløshed har ganske vist været meget svingende. Men bare aldrig på den måde, som prognoserne har forudsagt.

Den fejlagtige prognose vedrørende folkeskolelærerne i 1970'erne er dog det mest uforståelige eksempel, jeg kender. For hvordan i alverden kan man regne forkert vedrørende behovet for folkeskolelærere kun 4-5 år senere??? Man vidste jo allerede, hvor store de kommende årgange var. Glemte man totalt at medregne den naturlige afgang af folkeskolelærere eller hvad???

Politikernes adgangsbegrænsninger ignorerer desuden totalt problemet med, at de studerendes chance for at gennemføre deres uddannelser falder drastisk, hvis de kommer ind på deres anden- eller tredjeprioriteter i stedet for deres førsteprioriteter. For det er oftest afsindigt svært at tage sig sammen til at gennemføre en uddannelse, hvis man meget hellere ville lave noget helt andet.

Mihail Larsen

Instrumentel bevidsthed

Hans Hansen fremfører den traditionelle argumentation for en instrumentel professionsorientering af de højere uddannelser. Det er måske berettiget i et vist omfang inden for fag (fakulteter), der direkte satser på meget specialiserede erhvervsfunktioner, men er fuldkommen hul i hovedet, hvad humaniora angår. Læs gerne hertil Kant: "Kakulteternes strid" (1798), evt. i det uddrag, som findes i Kant: "Oplysning, historie, fremskridt" (Slagmark 1993 og en hel del senere genoptryk).

Der ligger i hele Hans Hansens approach en modvilje mod den form for viden, der forudsætter og producerer 'ånd' (intuition, fortolkningsevne, æstetisk sans, sublimeringsevne - kort sagt kultur). Han skriver ganske vist om "at skabe noget", men det er helt på 'iværksætteriets' økonomistiske betingelser. Således tænker han konsekvent synkront med moderniseringsstyrelsen og det forskningspolitiske råd, der i sin sidste rapport "Det værdiskabende universitetet – fra forskning til forandring" (en let gennemskuelig omskrivning af Sanders berygtede "Fra forskning til faktura")

http://ufm.dk/publikationer/2014/danmarks-forskningspolitiske-rads-arsra...

er så ideologisk omtåget af kapitallogik, at det reducerer værdi-begrebet til det vareform. Alt, der ikke kan omsættes til en vare på et kommercielt marked, er værdiløst. Hos Hans Hansen benyttes et andet udtryk - 'passiv' - men meningen er den samme. Han har slet ikke fantasi til at forestille sig, at 'ånd' (og i universitær forstand humaniora) kan bidrage med noget 'aktivt', før det sker på markedets vilkår. Han er med andre ord kapitallogisk fundamentalist.

Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Om prognoser

Jeg kan ikke helt tilslutte mig den kritik, der fremhæver, at prognoser er usikre. Ja, det er prognoser altid i højere eller mindre grad. Men ikke desto mindre benytter vi dem alle i vores dagligliv, når vi planlægger det ene og det andet – dagens gang, en rejse, et projekt.

For mig lyder det meget fornuftigt, at Københavns Universitet nu vil sikre, at det ikke KUN er de økonomistiske forudsigelser, der skal sættes kursen for universiteternes planlægning, men en moden afvejning med deltagelse af forskellige, hver for sig kompetente fagfolk. Og at det overordnede ansvar fortsat ligger hos universitetets ledelse.

@ Mihail og Peter
Nej nej nej. Man kan nemt gøre begge dele. Det er hele ideen. Pointen med caseproduktion er, at epistemologi/ontologi går hånd i hånd med udvikling - de kan slet ikke fungere uden hinanden. Hvordan skal vi lave nye læringsformer, hvis vi ikke selv kan fremstiller og undersøge dem? Vente på at andre gør det?

Ved selv at kaste os ud i det får vi mulighed for at tilgå perspektiver vi ikke tidligere havde adgang til. Mit forslag betyder, at vi ikke kun forestiller os ting (der er som sagt forskel på at tænke ting og have dem i lommen ;-)), vi laver dem også, afprøver, tester, tænker designer i processen (et særligt vanskeligt område) og undersøger dem.
På denne vis skabes der traditionel betragtende viden (ånd om du vil) og muligheder for at anvende universiteterne aktivt i udviklingsøjemed.
Dette helt på linje med de amerikanske tradition, hvorfra der både kommer afgørende ny tænkning, samt åbninger af nye udviklingsveje.
Så inden du flammer helt over i panikangst over markedsvilkår - så læs mit forslag som et både/og ikke et enten/eller.
Og bemærk jeg ikke snakker om værdiløs viden - slet ikke, faktisk. Det er udelukkende dine (Mihail) interpolationer. Jeg snakker heller ikke om specialiseret viden, slet ikke. Faktisk taler jeg om fagblandinger, der endnu kun er ved at se dagens lys.
Så hiv lige overfortolkningerne hjem igen og læs forslaget en gang til.

Ernst Petersen

Mihail, der er stor forskel på prognoser. De er ganske rigtigt et uundværligt middel i planlægningen. Men to typer af prognoser er mange gange mere upålidelige end næsten alle andre:

1. Prognoser om, hvornår den næste økonomiske krise sætter ind. For den slags har man aldrig været i stand til at forudse.

2. Prognoser vedrørende udvikling i arbejdsløshed.

Punkt 2 har sikkert stor sammenhæng med punkt 1. For der må jo være et eller andet totalt galt med de modeller, som man forsøger at bruge til den slags.

Steffen Gliese

Hvorfor skulle vi dog fremstille nye "lærings"former? Udviklingen er jo én ting, vi kan være sikre på kommer af sig selv, som den er kommet det siden tidernes morgen. Og ja, det er fagblandingerne, der er humlen - bastardisering, kan man også kalde dem.

Erik Karlsen

".... mennesket dengang havde et ambivalent forhold til teknologi og naturvidenskab, og forbeholdt sig retten til at tænke filosofisk, og sige nej tak til matematik."

Michael,
naturvidenskab og matematik ER filosofi. Trækker man filosofien ud af naturvidenskab, er den blevet til teknik.
Måske er det i virkeligheden det, der er problemet?

Mihail Larsen

Både-og

Hans, der er nu ikke meget 'både-og' i dit første indlæg. Dér gør du dig éntydigt til fortaler for, at man "bør ... gå bort fra den humbolske universitetstradition", der efter din mening kun producerer 'passiv viden' (passiv i forhold til hvad?). Du kunne tydeliggøre dine synspunkter ved at klarificere, hvad du mener med 'virksomhed' (der på dansk har i al fald tre vidt forskellige betydninger (teoretisk, pragmatisk, økonomisk). Når du ikke skelner, så må man - i den kontekst, du skriver - få det indtryk, at du vil omdanne de højere læreanstalter til iværksætter-skoler i dette ords økonomiske betydning.

Jeg tvivler også på din forståelse af den humboldtske tradition og humaniora i det hele taget, når du hævder, at "humaniora bliver forstået som et fag der beskriver i stedet for at medudvikle". Der er først problemet med at nævne 'humaniora' (som er en flertalsbøjning) som ét fag. Og hel galt er det at karakterisere humanioras metodik som 'at beskrive'. Det er, formentlig, denne fejl, der får dig til at opfatte humanistisk viden som 'passiv'. Hel overordnet, men langt fra udtømmende, er humaniora først og fremmest 'fortolkende' og værdianalytisk.

I en verden, der i stadig større omfang bliver genereret gennem symbolsk interaktion (medier, kommunikation, information etc.), er der brug for aktiv, humanistisk forskning og uddannelse.