Læsetid: 2 min.

Overbelægning på hospitaler koster menneskeliv

Når der er en høj grad af overbelægning på en hospitalsafdeling, er der ni procent flere, der dør, end når belægningen er lav. Det viser et nyt dansk studie. Lægeforeningen og Danske Patienter kræver handling
Indland
9. juli 2014

Overbelægning på hospitalerne handler om meget mere end patienter på gangene. Det handler om liv eller død, viser et nyt stort studie, som speciallæge Flemming Madsen står bag.

»I Danmark går retorikken meget på, at det er synd for patienterne, at de ikke har ordentlige forhold. Men vores undersøgelse viser, at det er meget mere alvorligt end det. Det handler om, at patienter ikke får den behandling, som de skal have – og at der er øget risiko for at dø,« siger Flemming Madsen. Hvis der er høj belægningsgrad på en afdeling, dvs. en belægning på 110 procent eller mere, er der ni procent flere, der dør på hospitalet, end når der er en belægning på under 80 procent.

LÆS: ’Det handler ikke om penge, men om god ledelse’

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 2,6 millioner indlæggelser på danske medicinske afdelinger fra 1995 til 2012, og den bliver i dag offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Health Affairs. Formand for Danske Patienter Lars Engberg kalder undersøgelsen for en ’øjenåbner’.

»Det er skræmmende, men det er egentlig ikke så underligt, for når der er en belægning på 120 procent, så skal personalet nå 20 procent mere. Det resulterer i flere fejl, nogle af dem er dødelige,« siger Lars Engberg. Samme holdning har næstformand i Lægeforeningen Jette Dam-Hansen.

»Undersøgelsen bekræfter den antagelse, vi længe har haft; at overbelægning er et problem, som man er nødt til at tage hånd om, fordi den går ud over patientsikkerheden.«

I Danmark er det ikke ualmindeligt at have endog meget høj belægning på sygehusene, og gennemsnittet på de medicinske afdelinger ligger på omkring 100 procent, hvilket er højt sammenlignet med udlandet. Gennem de seneste 18 år har man nedlagt omkring 3.000 sengepladser på de medicinske afdelinger, hvilket har resulteret i et øget pres.

Hos Danske Regioner mener man ikke, at overbelægning er det væsentligste problem at forholde sig til. Formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman (S) mener, at man må lære at leve med det: »Der er ikke nogen, der ønsker overbelægning. Hverken politikere, personale eller patienter – men med det pres, der er på sygehusene, så er vi nødt til at udnytte vores kapacitet fuldt ud. Derfor vil der indimellem være afdelinger, som har overbelægning. Jeg tror, at det er svært at komme overbelægningen til livs med den økonomi, vi har,« siger hun.

Læger og patienter: Der er brug for handling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Og stadig er der ingen politikere, der er klar med tiltag for at forhindre,
at flere og flere borgere må ty til sundhedssystemet, når presset bliver for stort.

Rune Petersen, Enriquo Longo, Alan Strandbygaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Ventet og frygtet

Enriquo Longo, Alan Strandbygaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Og Cepos-segmentet står sikkert klar med pres for brugerbetalt 'sundhed'

Rune Petersen, Enriquo Longo, Torben Nielsen, Tue Romanow, Alan Strandbygaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

En forskel på 80 og 110 % er godt nok også meget. Hvor mange er det i sygesplejesker og læger? Danmark har endda nogle af de højeste antal lægefagligt ansatte på sygehusene i.f.t. andre OECD lande. Kunne man ikke skrive det i ovenstående?

Flemming Scheel Andersen

Det vil kun blive værre og værre med den måde sundhedssystemet administreres på.
Visse afdelinger flygter folk fra, andre nægter de at tage ansvaret for forholdene.
Velbekomme Danmark
Gik kaffen i den gale hals

Alan Strandbygaard

Hov-hov!

Pernille Rosenkrantz-Theil siger det drejer sig om "stordrift".
Nu må vi sgu bevare det store perspektiv i dette her!

Der er vel altid en smule spild. Eller hva'?

Hvem er det der har råd til at købe sig til en privat sygeforsikring?

Lykke Johansen, Rune Petersen, Enriquo Longo og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Så vidt jeg har forstået, er der ikke nogen, der lever evigt.

Robert Kroll

Artiklen er nok noget mangelfuld.

Overbelægning er vel noget, som man griber til, hvis der er patienter med et akut behandlingsbehov -og der er dødeligheden vel logisk set større ?

Der er sikkert taget højde for dette i undersøgelsen, men artiklen er" tavs" på dette punkt ?

Flemming Scheel Andersen

Robert Kroll

Masser af afdelinger har haft overbelægninger på 110 - 130% ikke i uge eller månedsvis, men årevis.

Tro det eller ej.

Anne Eriksen, Rune Petersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Benny Pedersen

Kristoffer Larsen,
Skal vi så skære ned så vi kun ligger lige over, eller hvad er din pointe?

Torben Nielsen

Nu må I sgu tage jer sammen! I Dagens Danmark betyder penge mere end mennesker!

Et godt eksempel er forskellen mellem MRSA og mund- og klovsyge!

At fire danskere er bekræftet døde af MRSA infektion, strammende fra svinefabrikkers overforbrug af bredspektret penicillin, får ingen særlige konsekvenser.

Det forsøges endda holdt hemmeligt!

Men mund- og klovsyge, som ikke smitter mennesker, men som koster eksportkroner fører straks til isolation, nedslagtning af besætninger og afbrændte kvægmassegrave.

Den påstået progressive fødevareminister, Dan Jørgensen, er vist bare endnu en afledningsmanøvre fra det liberalistiske parnas!

Katrine Visby, Lykke Johansen, Eva eldrup, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Det er grådighedens billede af den igangværende nedsmeltning af det kapitalistiske system.

Dårlige sociale forhold fordi folk presses.
Usund kost fordi der ikke længere er overskud til at lave mad selv og derfor boomer salget af usund industrimad.
Dårlig råvarer fordi der skal presses alt formange dyr igennem landbruget.
Grådige læger der ikke kan indse at 32 nattevagter på 2 måneder + egen klinik er at snyde både patienten og samfundet.
Stordrift fordi inkompetente politikere synes det er finere at indvi et supersygehus end en lille god lægeklinik.

Overbelægning er et produkt af overforbrug - af mennesker!

Eva eldrup, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Torben Nielsen, Nanna Wulff M., Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Langsomt afdækkes det, at det danske sundhedsvæsen, som for kort tid siden af politikere fra højre og midten, fremhævedes som et produktivitetsforbillede for offentlig drift, har været skamredet mhp. at presse produktivitetstallene i vejret.

http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2011/november/sygehusene+s%C3%A6t...

Overbelægning og nedbrydning af arbejdsmiljøerne på sygehusene har været en stor del af forklaringen. Sådan får man det offentlige til at 'køre længere på literen'.

http://www.information.dk/telegram/472007

Olav Bo Hessellund og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kaare Thomsen

det er da hyggeligt at ligge på gangen så er der nogen at snakke med, frem for at være på ene stue

jens peter hansen

I radioen her til morgen sagde lederen af undersøgelsen at det IKKE var penge, men de enkelte afdelinger der skulle ses efter i sømmene og at de modtagende institutioner, altså kommunerne er skulle op på dupperne så folk kunne blive udskrevet til videre behandling der.
Altså ikke den sædvanlige snak om at sende flere penge. DET var tankevækkende.

Dette lægelige propagandafremstød for flere skattefiniansierede bevillinger, er utroligt dårligt 'timet'. En stor del af skaffeborgerne, til hvem fremstøddet er beregnet, er taget på ferie i udlandet, og får således ikke 'glæde' af det.

Et nyt fremstød bør derfor komme efter sommerferien og før efterårsferien. Det gør det nok også.

Torben Lindegaard

De 3.000 senge, der er skåret væk på de medicinske sengeafsnit er en snedig måde at "få det offentlige til at køre længere på literen".
Patienterne bliver visiteret i samme frekvens og indlagt på hospitalet.
Der er så færre senge og mindre tilhørende personale; men det går jo alligevel.
Selvfølgelig med en større dødelighed til følge; men det må vi åbenbart lære at leve med.

Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Den udvikling, undersøgelsen afslører om det danske sundhedsvæsens tilstand, står i skærende kontrast til det indkøb af nye jagerfly/dræbermaskiner, som et flertal i folketinget har accepteret til en pris på 30 milliarder kr. - som om vi stadig levede under den kolde krigs regime. Warszawa-pagten er som bekendt (?) nedlagt, og NATO kører stadig for fulde omdrejninger!

Men "Så'n er det jo bare" som Margrethe Vestager plejer at sige.

Mon vælgerne fortsat vil acceptere denne vanvittige prioritering af skattekroner, der så åbenlyst sætter militært isenkram og presset fra NATO + våbenfabrikker over hensynet til befolkningens velfærd?

Lykke Johansen, Flemming Scheel Andersen, Enriquo Longo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Ernst

At vi har overbelægninger !
Mest af alt, er at der i nutiden ranasipnaliseres, til skade, for dem der skal virkeligørelse det, ha det som arbejdte ?
Store hospitalet gør det ikke i sig selv?
Uforstandigt, er det , at man statslig, agseptere sygdomsfremkaldende fremstillingstid metoder jord til bord ?
Hospitaler har vi brug for, men for at minimere dette behov, bør staten/ fælleskabet , kulegrave årsagerne, til de negative årsager, til diabetes, blandt mange livtslange belastende. Årsager/ omkostninger, for det Enkelde endevie ?
Der er altid en orsag !
Den billigste, den med respekt for det Engelbrecht endevids sundheds tilstand, er at forbyde, sygdomsfremkaldende jord til bord,metoder !
Pistisider, teknisk FIDT , penselen i dyrefoder. DA MAN KENDER DE MULIGE SKADEVIRKNINGER, OG KAN MINSKE efekten !!
For at fremme sunheden, både nationalt, og sikre eksporten globalt, er der kun økologiske muligheder, som vil sikre national sunhed, pg global eksport !

SUNHED TIL VERDEN, FÆRRE OVERBELÆGNINGER PÅ DANSKE HOSPITALER, mindre udgifter, til hospitaler!!!

Kristoffer Larsen

Benny Pedersen
09. juli, 2014 - 00:33
Kristoffer Larsen,
Skal vi så skære ned så vi kun ligger lige over, eller hvad er din pointe?

Der har aldrig været flere ansatte i på de offentlige sygehuse. Der har aldrig været investeret mere i offentlige sundhedsservice. Som det fremgår af en anden artikel er en del af løsningen/problemet færdig behandlede patienter.

http://www.sum.dk/Tal-og-analyser/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pd...

Det handler om hjemmepleje, plejehjem og hospicer. Ikke nødvendigvis endnu flere sygeplejersker og læger.

Flemming Scheel Andersen

Hvor for skyder man ikke dette overskud af overflødige mennesker, istedet for at blive ved med at kæmpe med problemerne??
De bliver alligevel ikke regnet for noget disse gamle tosser, er kun til udgift.
Mennesker selv har ikke en værdi, men kun en nytteværdi.

Gamle bidrager ikke længere, så væk med dem??

Flemming Scheel Andersen

Er det ikke underligt at mange foretrækker at forholde sig til en masse inden og udenlandske tal, frem for at deltage i debatten hvor holdninger og meninger udveksles.
Hver gang disse typer, som lige så godt kunne have begået de love vi andre krummer tæer over, bliver udfordret af et ræsonnement, erfaring eller argument der ikke stemmer overens med regnestokkens facit eller de tillærte floskler, så forsvinder de ud af debatten, for at finde en anden tråd at gentage deres talkolonner i.
Hvor må det være en snævert syn, når man ikke tør se konsekvenserne i virkeligheden af den horrible politik der føres.
Jeg undres over at man tør undlade at se virkeligheden for andre end sig selv.

Enriquo Longo, Eva eldrup, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og sandheden om offentlig økonomi er stadig, at det kun koster penge, fordi man sætter vilkårlige priser på det.

Kristoffer Larsen

Og sandheden om offentlig økonomi er stadig, at det kun koster penge, fordi man sætter vilkårlige priser på det.

Ja, for læger, sygeplejesker, sygeplejere m.m. skal da bare have matadorpenge i løn ...

Flemming Scheel Andersen

Ja, for læger, sygeplejesker, sygeplejere m.m. skal da bare have matadorpenge i løn

Eller danske kroner.
Navnet er ligegyldigt.
Kun købekraften er af betydning

Katrine Visby

30 mia. til kampfly. Skattelettelser til politikerne og et kongehus, der koster 1/2 mia. om året..
Men grundet høj belægning på sygehusene kan de syge få lov til at ligge og dø.

Det er hvad der prioriteres i verden lykkeligste land - godt gået

Olav Bo Hessellund, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Ups , det gik lidt hurtigt- verdens lykkeligste land

Steffen Gliese

Nej, Kristoffer, men de skulle uanset omstændighederne have de basale behov opfyldt. Det har ikke noget med deres arbejde at gøre; men de kan hengive sig til det, fordi der er så rigeligt med andre, der tager sig af de andre funktioner i samfundet.

Søren Kristensen

Forforståelsen af problemerne afsløres allerede i sprogbrugen: overbelægning, hvor "over" refererer til for mange "kunder", men måske er der i virkeligheden tale om "under"- et eller andet, altså en slags underbemanding eller/og mangel på faciliteter. God ledelse er en mango, som har været nævnt. Andre forslag?

(Mit forslag er senge og personale, selv om det næsten er for oplagt, men nu er det jo hospitaler vi taler om).

Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar