Nyhed
Læsetid: 3 min.

Overskud trods ’overtræk på imagekontoen’

’Når du skærer i omkostningerne og har de samme indtægter, går det ikke så skidt. Det er almindelig købmandsregning og forklaringen på, at Danske Bank er begyndt at komme op igen efter finanskrisen,’ lyder det fra en bankanalytiker
Danske Bank har haft succes med applikationen Mobilepay, men ifølge en bankanalytiker har kunderne lav tolerancetærskel over for nye fejl, før de skifter bank.

Jeanne Kornum

Indland
25. juli 2014

Danmarks største bank, Danske Bank, er på vej tilbage efter finanskrisen.

Danske Bank forventer nu at komme ud af 2014 med et resultat på mellem 10 og 13 milliarder kroner efter en opjustering med en milliard kroner. Danske Banks nye halvårsregnskab viser således et resultat før skat på 8,6 milliarder kroner. Efter skat bliver resultatet 6,9 milliarder kroner – eller en fremgang på 88 procent i forhold til første halvår 2013.

Fremgangen skyldtes en forbedring af de fleste indtægtsposter, lavere omkostninger og nedskrivninger samt en fortjeneste på en milliard kroner fra salget af bankens aktieandel i Nets Holding.

Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, mener, at tallene afslører, at banken bevæger sig »gradvist i den rigtige retning«.

»Vores fremskridt i første halvår har vist, at vi er godt på vej til at skabe en mere kundefokuseret, omkostningseffektiv og konkurrencedygtig bank,« siger Thomas F. Borgen.

Netop forsøget på at nedbringe Danske Banks udgifter – snarere end større indtægter – er nøglen bag overskuddet. Danske Banks mål er, at omkostningerne senest i 2015 skal udgøre mindre end 50 procent af indtægterne. Den såkaldte omkostningsprocent var i årsregnskabet for 2013 på 60,9 procent.

I første halvår var de samlede indtægter på knap 22 milliarder kroner, hvoraf indtægter fra renter og gebyrer er de største poster.

Færre ansatte

Nettogebyrindtægter udgjorde knap 4,9 milliarder, mens nettorenteindtægter udgjorde 11 milliarder kroner i samme periode. Samtidig udgjorde bankens samlede omkostninger 11 milliarder kroner. Nedskrivninger på dårlige lån kostede Danske Bank 1,3 milliarder kroner.

Der er da også blevet færre ansatte i Danske Bank i løbet af det seneste år. I første halvår af 2014 var der ansat 18.914 i hele koncernen (omsat til fuldtidsstillinger) mod 19.809 i året forinden.

»Når du skærer i omkostningerne og har de samme indtægter, så går det ikke så skidt. Det er almindelig købmandsregning og forklaringen på, at Danske Bank er begyndt at komme op igen efter finanskrisen. Det er udtryk for en normalitet for Danske Bank, men ikke udtryk for, at der er gang i væksten. Så går det altså heller ikke hurtigere,« siger John Norden, partner i analysevirksomheden Mybanker.dk.

Dansk Banks samlede udlån var 1.566.498.000.000 kroner i første halvår 2014 – omtrent samme beløb som første halvår 2013.

Selv om både John Norden og Bjørn Schwarz, aktieanalytiker i Sydbank, understreger, at Danske Banks resultat ikke er resultatet af noget opsving i den danske økonomi, fremhæver sidstnævnte, at den forbedrede økonomi trods alt medfører mindre nedskrivninger på dårlige lån.

»Udlånene er stabiliseret. Så i en situation, hvor dansk økonomi får det bedre, kan man have et begrundet håb om, at erhvervs- og privatkunder fatter nyt mod og begynder at låne mere. Men det er fælles for bankerne i de her tider, at lave renter presser rentemarginalen. Kunderne – både virksomheder og private – er tilbageholdende med at låne penge. Og endelig er der en intens konkurrence om disse kunder. De tre forhold har gennem længere tid presset bankernes indtægter. Så man skal være meget effektiv, hvilket betyder, at man skal kigge på sine omkostninger og have styr på kreditkvaliteten, så nedskrivningerne viser en vigende tendens. Det er netop det, som Danske Bank gør,« siger Bjørn Schwarz.

Utilfredse kunder

Ifølge halvårsregnskabet er Danske Banks kunder dog langtfra tilfredse.

I 2013 lancerede Danske Bank det nye, og senere meget omdiskuterede, kundeprogram, som betød, at almindelige bankkunder for første gang skulle betale for at have en almindelig lønkonto i banken. Da året var omme, havde banken mistet i alt 110.000 kunder.

Siden er kundeflugten aftaget, lyder det fra Danske Bank, der dog ikke længere fortæller, hvor mange kunder der er gået ud eller ind i butikken efter første halvår 2014.

I regnskabet fremgår det, at privatkunderne på bankens største marked – det danske – er klart de mindst tilfredse af bankens kunder.

Ifølge Thomas F. Borgen er det især bankens nye produkter og løsninger, der skal få kunderne tilbage. Danske Bank har især haft succes med betalingstjenesten Mobilepay, som 1,4 millioner danskere har taget til sig. John Norden beskriver Danske Banks problem som det fortsatte »overtræk på imagekontoen« siden finanskrisens start.

»Det er også tilfældet for de ganske almindelig banker, men Danske Banks overtræk er lidt større. Det er ikke nogen hemmelighed. Problemet er, at den slags tager tid at ændre. Typisk fem til syv år. Det gør man ikke bare ved at lave en Mobilepay. og så glemmer folk alt. Konsekvensen er, at Danske Banks kunder har en lav tolerancetærskel over for nye fejl, før de skifter bank,« siger bank-analytikeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Nedenstående kommentar er alene udtryk for min personlige opfattelse, som kontohaver i mere end 40 år, hvor jeg er blevet stadig mere tvivlende på banken forretningsgrundlag og kundebetjening.

Er Danske Bank til for kunderne? Eller har banken som så mange virksomheder før den bragt sig i den tro, at den er til for sig selv og aktionærerne?

Ikke nok med at banken har "tvangsflyttet" mange kunder på grund af bankens kundeprogram, så har den pålagt tilbageværende kunder at acceptere samkøringer af oplysninger mellem firmaer i koncernen. Gennem de senest 40 år har Danske Bank opkøbt pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Der kan være gode grunde til ikke at have alle sine økonomiske mellemværender i en og samme koncern.

Som banken har udviklet sig, er man primært en god kunde, hvis man låner penge. Sætter man sine penge i Danske Bank føler man sig nærmest til grin. Det er og bliver en negativ forretning for kunden. Jeg har aldrig forstået, hvordan en bank kan eksisterer uden at nogen sætter sine sparepenge i banken, som så kan låne dem ud. Er det virkelig kun banken, som skal tjene på det?

Bankens kundeprogram er opbygget omkring kundernes aktiviteter. Hvis man har været loyal over for banken gennem hele sit liv, så må man nok konstatere, at der ikke er en modsvarende loyalitet fra bankens side, når man når pensionsalderen, hvor mennesker økonomiske aktiviteter traditionelt falder. Og hermed falder man ned gennem rangordnen i bankens kundeprogram.

Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Tue Romanow og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Som kunde igennem mange år, er man til grin for sine egne penge. At aktiviteten i samfundet er gået i stå skyldes ikke mindst Danske Bank. Ågerrenter samt gebyrer er "håndtagene" der sikrer bestyrelse samt direktion milliongager. Penge som er hentet ikke mindst fra private. Hvis det ikke er muligt at drive en sund bank med udlånsrenter på 5% p.a samt indlånsrenter på 0% er der noget riv ruskende galt. Vi mangler opgøret mod disse parasitter!

Har man penge på kistebunden, er anbefalingen at låne pengene ud privat til symbolsk rente!

Philip B. Johnsen

Spørgsmålet er stadigvæk, hvorfor har politikerne ingen realitetssans?

Der skal tages fat på de uløste problemer, der var den udløsende faktor, for finansboblen, der brast 2007, split systemiske banker op, og lad finansinstitioner gå fallit når, svindlen eller talentløsheden, har taget overhånd.
The Basel Committee on Banking Supervision, er et eksempel på, hvor lidt man har opnået i EU, ingen væsentlige ændringer der skal sikre borgerne i EU, mod finanssektorens magtmisbrug er opnået til dato, syv år efter boblen brast.

Systemiske banker i Danmark der, hvis talentløsheden og grådigheden, igen tager overhånd, kan sende Danmark ud i statsbankerot, de styre landet, vi har "business-as-usual" anno 2007.

Danske Bank er asociale, Danske Bank forgylder de rige og stjæler fra de fattige.
Er du fattig, et er dyrt at låne og dyrt, at være kunde i banken.

Danske Bank har bekostet danskerne DKK. 400mia. i samfundsøkonomiske omkostninger fra 2008-2013.
Danmark har ikke råd til først, at sikre Danske Bank ikke går fallit, for efterfølgende at konstatere, at Danske Bank intet har lært af det!

Danske Bank skylder Danmark ikke kun, at være de riges bank, de rige danskere, den almindelige dansker, redet røven på, i 2007 med statsgaranti til Danske Bank, hvor banken ellers ville været gået fallit.

"Købmandskab"
Danske Bank er asocial og burde vise samfundssind, det er pinligt!

Egon Maltzon

Det står jo en hver frit for at gøre forretninger med Danske Bank.

Der er ingen banker i DK som er til for kundernes skyld.
Alle er sat i verden for ejernes (aktionærenes) skyld.
Hvis man er utilfreds med den behandling Staten giver DB kan man vælge nogle nye politikere.
I mellemtiden kan man gøre som jeg, købe en masse aktier i DB.

Philip B. Johnsen

Der er brug for politisk handling, inden gældsætningsproblematikker, igen bliver en social politisk epidemi.

Der må findes et alternativ til, at lade de uprofessionelle låntagere betale for, den proffissionelle finanssektors bonus og resultatløns fest.
Borgerne skal have det til, at løbe rundt i Danmark, for borgerne har verdens højeste privategæld, eller tæt på i alt fald, på 239 procent af Danmarks BNP.

Hvor stort er problemet?

"56 procent af de samlede udlån i realkreditsektoren på i alt 1800 milliarder kroner er afdragsfrie realkreditlån. Et lån med afdragsfrihed betyder, at låntager typisk ikke betaler afdrag de første 10 år af lånet, men til gengæld afdrager hele lånet over de resterende 20 år."

Link: http://penge.dk/article/171837-derfor-er-dit-afdragsfrie-lan-i-fare

Kim Houmøller

@Egon Maltzon - Vil da håbe for dig at de er købt til en kurs langt lavere end den nuværende.

Erik ludvisen

@ Egon Maltzon
Byt dine aktieri DDB til Nordea. DE jager ikke kunderne ud,og mister firmaets egenkapital i Irland.