Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rapport: Nomade-familier vil gerne afsløres og have hjælp

Endnu en kommune har svigtet to udsatte børn. Men det er ikke noget særtilfælde, at kommuner undlader at handle i sager om flygtende familier, selvom de er vidende om problemerne, viser rapport om 17 nomadefamilier. Ofte vil familierne gerne have hjælp fra myndighederne
Indland
11. juli 2014
Det er ofte først, når der begås en kriminel handling eller opstår en meget alvorlig situation, hvor politiet er indblandet, at myndighederne griber ind over for familier, hvor der foregår omsorgssvigt, siger Lisbeth Zornig.

Det er ofte først, når der begås en kriminel handling eller opstår en meget alvorlig situation, hvor politiet er indblandet, at myndighederne griber ind over for familier, hvor der foregår omsorgssvigt, siger Lisbeth Zornig.

Claus Bech

De sociale myndigheder har haft kendskab til problemerne i stort set alle de 17 familier, som medvirker i en nylig offentliggjort rapport fra Huset Zornig om nomadefamilier.

Alligevel er det ofte politiet og ikke de sociale myndigheder, der sørger for at sætte en stopper for nomadelivet, omsorgssvigt af udsatte børn eller seksuelle overgreb.

Ligesom i den nye sag, hvor Folketingets Ombudsmand har rejst skarp kritik af Esbjerg Kommune for at handle »fuldstændig utilstedeligt« ved ikke at gribe ind over for omsorgssvigt af to børn, og var det en indlæggelse af den otteårige søn på hospitalet med en promille på 2,5, der førte til en tvangsfjernelse.

Det skete, efter at kommunens socialrådgivere havde fået 11 alvorlige underretninger fra blandt andet familiens tidligere bopælskommune, skole og borgere.

»Det fremgår klart af vores rapport, at når omsorgssvigtet går fra at være uhensigtsmæssigt til at være vanrøgt, så er der en distance hos myndighederne. Myndighederne har været inde over stort set alle familierne i rapporten, ofte mange gange, men der sker først noget, når der begås en kriminel handling eller opstår en meget alvorlig situation, hvor politiet bliver indblandet,« siger Lisbeth Zornig, leder af Huset Zornig, og tidligere formand for Børnerådet.

Myndighederne undlader at gribe ind, på trods af at mange familier faktisk gerne vil have hjælp og en meget mere kontant indgriben fra det offentliges side, selv om de også frygter konsekvenser og sanktioner, forklarer Lisbeth Zornig:

»De mangler ofte nogen, der kan afsløre dem. Mange gange tør en kvinde i en udsat familie måske ikke fortælle om, hvordan det står til, men har brug for at nogen udefra, der siger: Her er et problem. Mange af de her familier ønsker, at myndighederne går ind meget mere resolut.«

I stedet drukner kommunernes indsats ofte i bureaukrati.

Fire gange forsøgte Esbjerg Kommune, der tidligere har været belastet af en alvorlig børnesag og fejlagtig sagsbehandling, at komme i kontakt med den enlige mor på baggrund af mistanke om, at hun havde slået sin børn på seks og otte år.

Den kommune, familien var fraflyttet, havde en tvangsfjernelsessag på vej og sendte et brev til den nye kommune med en kraftig anmodning om, at der blev grebet til handling over for familien.

De papirer har Esbjerg Kommune erkendt, at dens medarbejdere ikke fik læst tilstrækkeligt. Derudover kom der nye indberetninger, der bl.a. handlede om, at børnene legede barfodede udenfor og varmede sig ved slangen til en tørretumbler samt om morens svigt af børnene på grund af beruselse.

Social revision

»Hvorfor starter sagsbehandleren ikke bilen med det samme og kører ud og siger: ’Vi kan se, du drikker, og det er problem’. Det kan være svært at vide, hvorfor det ikke sker i den pågældende sag. Men ofte er viden om en familie spredt mellem forskellige af kommuners afdelinger. Dermed drukner rigtig meget i koordinering, og tiden går,« siger Lisbeth Zornig.

Alligevel afviser hun, at der skal ny lovgivning til, som flere politikere ellers pegede på i går, da sagen kom frem i Politiken.

I stedet foreslår hun en slags »social revision«, der systematisk skal tjekke, om de ansvarlige ledere i kommunerne lever op til lovens krav.

»Lovgivningen er tilstrækkelig. Men ligesom man har eksterne revisorer, der undersøger økonomien, burde der også være det på det sociale område, så man aldrig kan være sikker på, at der ikke kommer nogen og banker på og vil se en social sag,« siger hun.

Også lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Karin Kildedal mener, at den de nye love og reformer, der er fulgt i kølvandet på lignende sager om kommunalt svigt af udsatte børn i Rebild, Brønderslev og altså Esbjerg Kommune, er tilstrækkeligt.

»Denne sag tyder på, at det faglige tilsyn har svigtet. Og selv om det skyldes manglende ressourcer i kommunen, vil ansvaret altid ligge hos den faglige leder,« siger Karin Kildedal, der har læst ombudsmandens rapport og vurderer sagen til være meget grov både i forhold til morens svigt af børnene og kommunes manglende indgriben.

Karin Kildedal peger på, at kommunerne er begyndt at reagere på ledelsessvigt og fyre faglige chefer. Men derudover mener hun, at der skal gribes ind i det kommunale selvstyre: »Staten burde være inde over og sikre, at kommunerne bruger de ressourcer, der er nødvendige på det her område,« siger hun.

Formanden for børne- og familieudvalget i Esbjerg Kommune, Diana Mose Olsen (SF), siger til Politiken, at kommunen har begået en klokkeklar fejl, men at man i øvrigt har strammet op på området ved at nedbringe antallet af sager, socialrådgiverne sidder med, og har omorganiseret forvaltningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Huset Zornig ... eller er det Zornig aps eller Zornig I/S ? Og kunne vi have fået flere end 17 familier med i undersøgelsen, hvis der ikke havde været en mellemhandleravance til Lisbeth ?

Kim Houmøller

Lur mig! Inden for et år har vi endnu en sag. Alle har travlt ved håndvasken. Når henvendelser fra borgerne bliver "syltet" i årevis, er der vist ikke megen håb!

Peter Jensen

"I stedet foreslår hun en slags »social revision«, der systematisk skal tjekke, om de ansvarlige ledere i kommunerne lever op til lovens krav."

Igen denne vanetænkende ansvarsanbringelse og 'tjek' på ledere i de kommunale gemakker. Lidt tidligere i artiklen rører Thorning, undskyld, jeg mente Lisbeth Zornig, på det massive, bureaukratiske rod, som kommunerne mere eller mindre tvangsmæssig har konstrueret - hvor alene koordineringen mellem sektorer/indsatsområder, ledere, konsulenter og sagsbehandlere - foruden sektorer, naturligvis, er en kæmpeopgave ... og dermed også barriere for at løse de opgaver man er sat i verden for at løse.

Indfør basisindkomst, ryd ud i de bizarre trangstildelingssystemer og den medfølgende kontrol og hyperkomplekse økonomieksekvering overfor mennesker på overførselsindkomster - så der bliver plads og ressourcer til reel, kommunal opgaveløsning. Svaret er næppe mere kontrol af de i forvejen alt for belastede systemer, men ressourceallokerende, frigørende og fagligt understøttende tillid og opbakning. Overalt sidder langt de fleste sagsbehandlere (fortsat) med alt for mange sager - og alt for få faglige og økonomiske ressourcer.

Karsten Aaen, lars abildgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Kunne det være en mulighed for de her, hjælpsøgende familier, eller andre,....at camouflere henvendelsen som var det en anmeldelse af socialt bedrageri?
Dels er det meget moderne og samtidig ville man få den gevinst at i de sager er kommunerne mægtig hurtige og sikre på at reagere :-)

Einar Carstensen

Det er ikke nok med økonomiske straffeaktioner mod kommunerne, de betales blot af borgerne. Straffeloven må ændres så svigtende ledere og ansvarlige chefer samt borgmestre og byrådsmedlemmer kan straffes personligt.

Peter Jensen

Al denne straf-tænkning vil formentligt bevirke at de såkaldt kommunalt ansvarlige gør tingene under tvang og pres, på en assimilativ måde. Orienteringspunktet burde snarere være at vi skal have de offentlige indsatser til at arbejde ud fra erkendelsen af samfundsnødvendige dyder/principper og følelsen af social forpligtelse, af moralsk og etisk sammenhæng.

Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Naturligvis er der sket fejl, grove fejl, men helt oprigtigt hvad med at nomadefamilierne selv blev konfronteret med deres ansvar. Hvor let tror man det er at tvangsfjerne børn ? Børn ønsker jo både at blive hos familien og på samme tid blive hjulpet bort fra familien. Hvis myndighederne greb ind hver gang der forekom vanrøgt, ville de også få på puklen for at opstille et småborgerligt ideal som rettesnor for hvad der burde være normen. Hvis familierne på samme tid skal mødes med respekt og truslen om tvangsfjernelse, så er det sgu en svær opgave.

Peter Olesen

Nu er antallet af disse familier, trods alt, relativt begrænset, så EN national myndighed med kompetence til overvågning og indgriben overfor disse familier, kunne med fordel etableres.

En sådan myndighed, bestående af erfarne eksperter, skulle modtage henvendelser fra borgere og kommuner.

Det burde kunne få styr på amatørismen og krejleriet i kommunerne.

Læs i øvrigt mere om lovgrundlaget for tvangsfjernelser her:

http://tvangsanbragt.dk/tvang-i-modsaetning-til-samtykke-serviceloven-pa...

Peter Olesen

En tilsvarende, eller samme myndighed, kunne også koordinere indsatsen over for de tvangsfjernede, efter de er fyldt 18 år, og håndtere indsatsen overfor de unge over 18 år, der løslades fra sikrede institutioner, ungdomssanktion etc. Der er nogle alvorlige huller på området, og der gives helt slip, når de unge fylder 18 år.

Torsten Jacobsen

johannes Aagaard, du skriver:

Når Zornig i rapporten anfører, at nomadefamilierne, der ikke nødvendigvis er lukkede, udviser en normafvigende adfærd og opfatter sig selv som en marginaliseret minoritet, uden nødvendigvis at have den samme position i samfundet, som minoriteter har i traditionel forstand, så er det ikke - som Zornig påstår - nødvendigvis fordi er ureflekterede og ikke kan overskue deres egen situation. De træffer bevidste valg, de bruger deres børn som våben og de vægter igen deres egen behovstilfredsstillelse højere end hensynet til deres børn. De vælger eksempelvis, som Zornig også anfører, at anvende en uforholdsmæssig andel af familiens økonomi på f.eks. cigaretter, alkohol og andre rusmidler som typisk hash, mens børnene lider afsavn.

Har du evt. en henvisning til psykologiske teorier, der støtter op om det menneskesyn du præsenterer her? Du udtaler dig meget skråsikkert om andre menneskers motiver, og jer er nysgerrig efter at høre om du har gjort dig nogen særlig anstrengelse for at berige din egen, subjektive oplevelse af disse forhold, med viden der ikke hidrører fra din oplevelse af egen, formoder jeg, veludviklede evnte til hensigtsmæssig selvregulering?

Torsten Jacobsen

Eller sagt med andre ord:

Er du nogensinde blevet strejfet af den tanke, at også andre mennesker gør deres bedste?
Ikke dit bedste, men deres bedste?

georg christensen

Overskriften lyder troværdig, så hvorfor ikke forsøge også selv om en genopretning kan være besværlig.

En genopretning af det danske sociale system, og ikke som nu en "u kompetent", lederstyret , privatiseret samfundskonstruktion, bygget på fejlagtige stattestikker , hvor grundlaget fra den ene sammenlingnet med den anden er ændret. Politisk styret statestisk manipulation.

I et sådant vandvid kommer altid de svageste i klemme.

Martin Madsen

@Johannes Aagaard
Jeg synes du vender tingene på hovedet, på samme måde som mange kommuner gør med stofmisbrugere og alkoholikere:
Vil du have hjælp til at blive alkohol/stoffri? Det kan vi godt! Når bare lige du beviser at du er motiveret, ved at holde dig clean i 3 måneder.
Uanset om nomadefamiliernes ansvarsfralæggelse er bevidst, ubevidst eller koldt kalkuleret, viser deres opførsel jo at de har brug for hjælp.
End of story.

Anne Eriksen

Bingo - Peter Jensen
"Vi skal have de offentlige indsatser til at arbejde ud fra erkendelsen af samfundsnødvendige dyder/principper og følelsen af social forpligtelse, af moralsk og etisk sammenhæng"!

Ja, kunne det bare lade sig gøre...
Det ville også hjælpe i andre sammenhænge. Men problemet har været der i rigtig mange år og det er ikke blevet bedre.
En erkendelse af, at serviceloven, oplysninger og regler ikke virker, hvis det bare bliver fremført af kommunernes personale, som dermed tror at have gjort sin pligt (og have ryggen fri) i forhold til egne kolleger og foresatte i systemet.
Er reglerne tilstrækkelige? - Måske, men udførelsen er det vigtigste. Det nytter ikke at true med at fyre chefer og ansvarshavende, det bliver ofte bare en undskyldning og "nu skal vi have strammet op"!
Der er ikke sket meget siden 80èrne - udover naturligvis amternes nedlæggelse, regionerne og alle de krav, som kommunerne nu skal leve op til
Det hele kommer til at stå i økonomiens tegn og det er der naturligvis nogen, der kan profitere af.
Men hvor er ildsjælene, der tør og gør - i stedet for at snakke og skrive op og ned af væggene?

Der skal mod til, og en humanistisk og professionel tilgang. Derfor er løsningen en offentlig instans, ikke en konsulenttjeneste i privat regi, som kan følge op og hjælpe familierne.
Nu der ikke er så mange problemfamilier?
Tja, man forstår egentlig godt, hvorfor en far/ mor/ børn ikke får den store tillid til at blive hjulpet...

Torsten Jacobsen

Johannes Aagaard,

Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved din oplevelse. Jeg har også selv levet længe nok til at erfare, at der findes mennesker som synes blottet for omsorg, både for dem selv, deres børn, og deres omgivelser.

Hvordan kan det mon være? Ja, du er jo selv inde på det: som du skriver er børn af forældre der ikke magter at drage omsorg for dem, typisk ikke de mest velfungerende børn man støder på. De gør deres bedste, men den baggrund de har at agere ud fra, er jo ikke just ideel. Det er meget synligt når man taler om børn der er 4-6 år gamle. Det bliver til gengæld svært at se og huske på, når man konfronteres med de samme børn, når de er blevet voksne.

Jeg hævder at de stadig gør deres bedste. Det er ikke godt nok, det kan vi hurtigt blive enige om, men det er deres bedste.

Mennesker der i forvejen gør deres bedste, men hvor deres bedste for omsorgsfulde udenforstående tydeligvis ikke er godt nok (hvilket jo altid står ekstra klart, når der er børn involveret), har efter min mening ikke gavn af at blive mødt med krav om, at de blot skal gøre det endnu bedre. De har brug for hjælp. Og den hjælp skal komme fra omsorgsfulde borgere, i et omsorgsfuldt system. Som du og jeg. Den hjælp kan også indeholde krav. Selvfølgelig skal man stille krav til andre mennesker. Men med nænsomhed og forståelse, ikke med stok og pisk.

Lone Christensen, Karsten Aaen, Peter Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Johannes Aagaard,

Vi kommer ikke længere her. Tak for udvekslingen. Hvis du en dag får tid og lyst vil jeg anbefale dig et kig på psykologiske teorier, der er af nyere dato end Jung. De har mangt og meget af interesse at sige, også om den viljens frihed, som jeg fornemmer du lægger så stor vægt på.

God eftermiddag :)

Peter Jensen

Der optræder en lidt ærgerlig misforståelse af den jungianske psykologi, når Johannes Aagard omtaler at ubevidste projektioner 'bekvemt' skulle være dirigeret af givne formastelige individers, som ikke vil hverken deres eget eller vores bedste. Thi der er jo tale om ubevidste fænomener, når der finder projektion eller (mod)overføring m.m. sted fra menneskers ubevidste - så der kan ikke være tale om noget fra individet intentionelt. Og dertil kommer at særligt Jung var foregangsmand for tesen om det kollektivt ubevidste, hvormed ubevidste fænomener kan hidrøre fra noget universelt, noget for mennesket evigt gældende, noget arketypisk.

Anne Eriksen, Lone Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

individer uden s, naturligvis.

Martin Madsen

@Johannes Aagaard
Selv tak for svar.
Jeg er enig med dig i at, hvis man stak pengene i hånden på disse familier, ville de sandsynligvis bare øge forbruget af stoffer, spil eller hvad det nu måtte være.
I dag sanktionerer man hårdt og brutalt for den mindste forseelse, fx at logge for sent ind til jobnet kan koste dig din kontanthjælp - problemet er bare at disse sanktioner altid rammer børnene først. Sanktion = ingen mad, ingen varme, ingen husleje.
Kassen er smækket så hårdt i at familier hvis eneste 'problem' er at de har et handicappet barn, ikke kan få de nødvendige hjælpemidler fx en lift til at løfte næsten fuldvoksne multihandicappede børn og dækning af alle mulige andre merudgifter der er forbundet med at have et handicappet barn.
Man bruger folks kærlighed til deres børn, som pression til at undlade at hjælpe. En institutionsplads til et handicappet barn koster flere tusind kroner i døgnet, men man ved at folk ikke kan opgive deres børn og derfor kan man bare smække kassen i.
Det er kold kynisk kassetænkning og jeg tror den rammer problemfamilier som nomadefamilierne endnu højere.
Så ærlig talt, jeg tror ikke særlig meget på 'professionelle nassere', for der er ingen penge i det.

Poul Sørensen

HA HA...
Problemet er, at kommunen sender uerfarende socialarbejdere ud, som ikke kan finde ud af og arbejde efter en CHECKLISTE for, at afsløre misrøgt....
Endvidere har socialarbejderne ingen indsigt i de signaler som kvinder der har lært at leve med vold udsender eller iøvrigt hvordan man skal tackle en psykopat, hvilket ikke er så nemt, hvis alt hvad man ved om livet er noget man har lært på skolebænken.

Henny Jakobsen

Ny Esbjerg-sag... Forstår ikke, hvorfor man ikke flytter omsorgen for udsatte børn væk fra "det hellige kommunale selvstyre" og over til f.ex. regionerne, hvor der så kan være professionelle og uddannede folk, som sikrer en bedre og mere ensartet sagsgang. Fjern BÅDE sager og økonomiske ressourcer fra kommunerne. Det ville også reducere antallet af "sociale nomader".