Læsetid: 3 min.

Regeringen vil bruge landbrugsstøtte til omstilling

Frem mod 2020 vil regeringen bruge 2,1 mia. kroner af landbrugsstøtten på investeringer i grøn omstilling. For lidt, mener SF, mens landbruget frygter for konkurrenceevnen
Regeringen tager med omlægningen af landbrugsstøtten ikke nødvendigvis penge fra landmanden. Hvor han før fik støtte til for eksempel sine korn, vil han nu kunne få dem i miljøstøtte til ’måske at lave græsareal til sine køer,’ siger SF’s Steen Gade.

Pia Hansen

1. august 2014

Når den danske del af EU’s landbrugsstøtte fremover skal fordeles, vil en del af den være øremærket grønne formål som for eksempel investeringer i miljøteknologi, mere natur og et renere miljø.

Det annoncerede fødevareminister Dan Jørgensen (S) i går. Omlægningen skal være med til at gøre det danske landbrug mere bæredygtigt, forklarer Socialdemokraternes landbrugs- og fødevareordfører Orla Hav.

»Vi er nødt til at finde nogle måder, hvorpå vores landbrug kan drives, så det påvirker omgivelserne mindre. Det sikrer omlægningen penge til, samtidig med at vi tager hensyn til, at landbruget er et presset erhverv,« siger Orla Hav.

Det er EU, der har givet mulighed for, at op til 15 procent af et medlemslands landbrugsstøtte kan øremærkes det såkaldte landdistriktsprogram, hvis midler er beregnet til at »understøtte indsatser, der fremmer erhvervets vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø, økologi samt udvikling af landdistrikterne,« som Fødevareministeriet formulerer det i en pressemeddelelse.

Det er endnu ikke afgjort, hvordan pengene konkret skal fordeles. Det vil regeringen først beslutte til efteråret.

SF: Ikke ambitiøst nok

Regeringen har valgt fra år 2016 at afsætte fem procent af støtten til de grønne formål. Frem mod 2020 vil tallet gradvist stige til syv procent. Det svarer i gennemsnit til knap 430 millioner kroner årligt.

Men det er slet ikke ambitiøst nok, mener SF.

»Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men jeg er skuffet over, at regeringen kun afsætter langt under halvdelen af det beløb, den havde mulighed for. Vi har brug for pengene for at nå vores miljømål,« siger erhvervsordfører Steen Gade.

Han henviser blandt andet til, at der kunne være god brug for pengene til at sikre en fuld implementering af EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre et bedre vandmiljø. Det skal være opfyldt senest i slutningen af 2015.

»Pengene skal findes uanset hvad. Det er da underligt, at regeringen ikke vælger i højere grad at gøre det med EU-penge i stedet for selv at skulle til lommerne,« siger Steen Gade.

– Når beløbet ikke er højere, skyldes det jo hensynet til landbrugets konkurrenceevne. Er det ikke et reelt hensyn at tage?

»Nu er det jo ikke et enormt beløb, vi snakker om. Og de penge kan landmanden jo stadig få. I stedet for at få dem som landbrugsstøtte til for eksempel sine korn får han dem i miljøstøtte til måske at lave græsareal til sine køer, så han også har økonomi i det,« siger Steen Gade.

I Landbrug & Fødevarer er man glade for, at regeringen ikke har valgt at afsætte de maksimale 15 procent. Men formand Martin Merrild er bekymret for, at omlægningen skader landbrugets konkurrenceevne.

»Det er jo penge, man tager direkte fra landmændene. Vi må desværre konstatere, at i de lande, som vi opfatter som vores største konkurrenter, der har man alle steder reduceret støtten væsentligt mindre, end det man nu gør i Danmark,« siger Martin Merrild.

– Det er jo ikke afgjort endnu, hvordan pengene konkret skal bruges. Og de kan sagtens stadigvæk gå til landmændene. Så hvordan ved du egentlig, at man tager pengene fra dem?

»Vi siger også, at det er vigtigt at de penge bliver brugt til ting, som kan gavne landmændenes situation. Hvis de bliver brugt på naturprojekter, som ikke direkte forbedrer vores muligheder for at producere og sælge nogle varer, så er det et tab for hele landbrugs- og fødevaresektoren,« siger Martin Merrild.

– Men hvis vi antager, at pengene bliver taget fra landmændene, hvilken forskel gør det så egentlig at miste 5-7 procent?

»Du får mig ikke til at sige, at folk går fra hus og hjem, for det er selvfølgelig ikke det, der sker. Vi bliver stillet lidt ringere, end vi var før, og lidt ringere end vores konkurrenter. Det er bare et lag oven på alle de andre punkter, hvor vi har dårligere vilkår, end vores naboer har,« siger Martin Merrild.

Socialdemokraternes Orla Hav melder dog hus forbi på kritikken fra begge sider.

»Der er ingen tvivl om, at landbruget er gået efter et nul, mens miljøorganisationerne er gået efter maksimum. Men jeg bor ikke så langt fra Hjallerup, så jeg synes, det er meget rimeligt, at man lægger sig midt imellem,« siger Orla Hav.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Når samfundet betaler landmanden, må han finde sig i, at samfundet vil bestemme, hvad det betaler ham for.

Skynd jer, at få fyret pengene af på miljøinitiativer, for når Venstre og DF kommer tilbage til magten, så afvikles hvad der er sat i gang, og nye forringelser vil blive iværksat. Jeg tør æde min hat på, at det lidt der indtil nu er gjort vedr. MRSA-bakterien, også det vil Venstre og DF annullere. For dem er landbrugets frie adfærd vigtigere end alt andet.

Kaare Thomsen

Peter Hansen
vil du så også sige hvis man nu tager 7% dagpenge og kontanthjælp for at bruge det til at om stille nogen jobs, så det passer inde til de arbejdsløse evt bruger de 7% til løntilskud, for det er jo igen samfundet som betaler, s er det vel også ok at samfundet bestemmer over hvad de skal bruges til.

Kaare Thomsen

jeg går selv ind for at alt støtte skal væk i EU og Danmark, men når der er støtte et sted, er det ikke let at konkurer hvis man ikke får støtte, lige nu skal i så ud at finde de 7% på en besparelse for at kunde sælge til samme pris.
hus den økologiske landmand mister også 7% af støtte det er bare af et meget større beløb, end ved den rigtige landmand, så det fald i økoloer skal nok blive større, der kan man jo kun sige tak til Dan for det.