Læsetid: 3 min.

SR dropper at kriminalisere køb af handledes arbejdskraft

Begge sider i Folketinget støtter en skærpet kurs over for menneskehandel. Men partierne er uenige om, hvad der er muligt
9. juli 2014

Regeringen opgiver nu at retsforfølge danskere, som får lavet arbejde af eller køber varer og tjenesteydelser fra ofre for menneskehandel.

Beslutningen kommer efter, at regeringen sidste år opgav en såkaldt særskilt kriminalisering af køb af seksuelle ydelser fra ofre for menneskehandel. Dengang skete det med henvisning til, at det i praksis vil være svært at bevise, at en kunde faktisk vidste, at ofret var en handlet kvinde. Og justitsminister Karen Hækkerup (S) mener, at det samme problem gør sig gældende med andre former for sådanne ydelser, der kan være alt fra tvangsarbejde til slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.

»På linje med den tidligere beslutning om ikke at foreslå en særskilt kriminalisering af seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel finder Justitsministeriet på denne baggrund, at der heller ikke bør gennemføres en særskilt kriminalisering af brug af ydelser i øvrigt fra ofre for menneskehandel,« skriver Karen Hækkerup i et notat til Folketingets retsudvalg.

Selv om justitsministeren understreger, at brug af ydelser fra ofre for menneskehandel imidlertid »efter omstændighederne« kan være strafbar efter de almindelige bestemmelser i straffeloven, mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, at en særskilt kriminalisering vil bekæmpe den efterspørgsel, der er den egentlige årsag til udnyttelse af mennesker i form af handel med dem.

»Hvis man for eksempel hyrer en rengøringsmedarbejder, der virker for billig til, at det kan være sandt, så bør man have et ansvar for at undersøge, om der er tale om et menneske, som bliver udnyttet. Der er ikke noget, som hedder, at man kommer til at købe moderne slaver. Når vi ikke vil kriminalisere, at man som køber også har et ansvar for at købe ydelser af handlede mennesker, siger vi sådan set, at man kan købe moderne slaver,« siger Pernille Skipper.

SF og Konservative er til gengæld enige med justitsministeren i, at det i praksis vil være svært at få ram på kunderne.

»Kunne vi finde en eller anden model, hvor der kunne strammes yderligere op, så vil Konservative bestemt ikke afvise at gå med til det. Men så længe det er svært at løfte bevisbyrden og påvise forsættet, må man nøjes med det, som man har i dag. Så må politiet og andre myndigheder bruge de paragraffer, som allerede findes,« siger Konservatives retsordfører Tom Behnke.

Kan vi finde en paragraf?

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener, at første skridt i stedet bør være at gøre det lettere at få dømt bagmændene bag handlen med mennesker. Senest har Statsadvokaten anket en dom fra Retten i Helsingør, der frifandt to mænd, far og søn, for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om menneskehandel ved at have udnyttet en gruppe rumænere, der boede under kummerlige forhold i en garage. Til gengæld blev mændene fundet skyldige i grov økonomisk udnyttelse af rumænerne og derfor dømt for åger.

Også en anden frifindende dom i en sag om påstået menneskehandel i forbindelse med tvangsarbejde har anklagemyndigheden anket til landsretten. Denne kaldes kældersagen med henvisning til stedet, hvor de påståede ofre overnattede. Hidtil har paragraffen kun virket i sager om udnyttelse af kvinder til prostitution.

»Spørgsmålet er, om man kan skrue en paragraf sammen, som er fornuftig. Og der bliver vi nok nødt til at lytte til justitsministeren, for vi har jo heller ikke intentioner om at straffe nogle, som ikke har vidst det,« siger SF’s retsordfører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu