Læsetid: 5 min.

Tidligere direktør i NSA: Danmark tæt partner i årevis

Allerede i 1990’erne var Danmark et af få allierede lande, der samarbejdede særlig tæt med NSA om masseovervågningsteknologi. Det siger en tidligere teknisk direktør i den amerikanske efterretningstjeneste NSA
Tidligere NSA-direktør William Binney fotograferet i 2012

Tidligere NSA-direktør William Binney fotograferet i 2012

Jacob Appelbaum

2. juli 2014

En tidligere teknisk direktør i NSA, William Binney, løfter nu endnu en del afsløret for partnerskabet om elektronisk overvågning mellem Danmark og USA. Information kunne i sidste uge dokumentere, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) efter alt at dømme samarbejder med NSA om at tappe danske fiberkabler for tele- og datatrafik.

Det kommer ikke bag på William Binney, der fortæller, at Danmark allerede tilbage i 1990’erne samarbejdede tæt med NSA om programmer, der skulle bruges til at finde efterretninger i de store datamængder, som tjenesten og dens partnere indsamlede. »Når de først er begyndt at arbejde tæt sammen, går jeg ud fra, de er fortsat med det,« siger den tidligere tekniske direktør, der forlod NSA kort efter 11. september 2001, fordi han mente, at tjenesten krænkede den amerikanske forfatning ved at spionere imod amerikanske statsborgere. 

William Binney siger, at NSA i 1990’erne først og fremmest arbejdede sammen med efterretningstjenesterne i USA’s tætteste allierede lande, Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand, om udviklingen af programmer, der kunne behandle data, som tjenesterne modtog fra satellitstationer, tapning af fiberoptiske kabler og andre kilder. Men også få andre allierede lande – omkring en håndfuld mener William Binney – blev inddraget i arbejdet. »Danmark var et af de lande. Det var i midten af 1990’erne, men det går tilbage til samarbejder, vi havde haft tidligere,« siger William Binney. 

Stort netværk i Danmark

Udtalelserne fra William Binney stemmer overens med oplysninger, som DR kunne fremlægge mandag, om, at Danmark ifølge dokumenter fra Erhvervsministeriet i slutningen af 1990’erne var en del af en inderkreds af lande, som USA samarbejdede med om overvågning. »Det gode selskab« blev denne inderkreds kaldt i den danske centraladministration. Ifølge William Binney vil det særligt være den russiske trafik, der går igennem Danmark, som kan være grunden til, at Danmark er interessant for NSA at samarbejde med om konkrete indhentninger fra fiberkabler: 

»Der er et stort netværk i Danmark med adgang til store mængder data, der er forbundet til de tidligere Sovjetlande. Det er den slags steder, du gerne vil have placeret dine indhentnings-devices,« siger han i overensstemmelse med, hvad eksperter på området tidligere har sagt til Information. 

William Binney påpeger, at NSA har brug for mange allierede partnere, der sikrer tjenesten adgang til centrale punkter i det globale netværk af fiberkabler. Det skyldes den måde, internettrafik dirigeres rundt på.

»Både e-mail og telefonopkald bliver ikke nødvendigvis ledt den mest direkte rute. De bliver nogle gange ledt ad omveje, hvilket betyder, at hvis du kun sætter devices på den direkte rute, så fanger du ikke nødvendigvis det, du vil have. Den kommunikation, der går igennem København, bliver ikke nødvendigvis routet til Frankfurt. Så hvis du fokuserer din indsamling i Frankfurt, risikerer du at misse det, der går igennem København,« siger han.

Nålen i høstakken

Før William Binney forlod NSA, havde han i flere år arbejdet på at udvikle et program med kodenavnet ThinThread. Programmet var i stand til at filtrere irrelevant data fra og finde den berømte nål i høstakken: de små bidder elektronisk kommunikation, der kunne bringe NSA på sporet af terrorister og andre med onde hensigter. Desuden havde programmet den indbyggede mekanisme, at indholdet af amerikanske borgeres elektroniske kommunikation blev krypteret og først kunne læses, når NSA havde skaffet dommerkendelser til at få adgang til indholdet. Samtidig arbejdede en række private underleverandører til NSA på at udvikle et konkurrerende program med navnet Trailblazer, der havde opbakning fra topledelsen i den amerikanske efterretningstjeneste. Programmet var langt mere omfattende end ThinThread. Hvor ThinThread filtrerede store mængder data fra i realtid, var hensigten med Trailblazer snarere at opsamle så meget som muligt. Og programmet indeholdt ikke nogen mekanisme, der krypterede amerikanske borgeres data.

Firmaets vej

William Binney fortæller, at han deltog i en række møder med udsendinge fra Danmark i NSA’s hovedkvarter i Fort Meade i USA.

»Vi ville dele teknologien, så alle havde gavn af den. Vi ville gerne have dem til at blive en del af det. Men de gik den anden vej,« siger William Binney med henvisning til det konkurrerende Trailblazer-program.

– Så de gik den dyrere indsaml-det-hele-vej?

»Ja, de gik firmaets (NSA’s, red.) vej.«

– Omhandlede det fiberoptiske kabler?

»Det handlede om at håndtere alle datakilder. Fiberoptiske kabler var bare én kilde.«


– Er det rigtigt forstået, at Danmark var en af de 5-10 tætteste allierede i forhold til de her tidlige masseovervågningsprogrammer?

»De var helt klart en tæt partner. Der var en række lande, der var i den gruppe, og som vi prøvede at involvere,« siger William Binney, der understreger, at han ikke kender de nærmere detaljer om Danmarks deltagelse i Trailblazer-samarbejdet, da han ikke fik adgang til oplysninger om programmet, inden han forlod NSA.

ThinThread-programmet blev få uger før 11. september 2001 lukket ned af NSA-ledelsen, der valgte at satse på Trailblazer. Også Trailblazer blev i 2006 afbrudt, fordi udviklingen af programmet var flere år efter tidsplanen og kostede langt over det budgetterede beløb. Som en erstatning udviklede NSA det såkaldte Turbulence-program, hvis grundlæggende teknologi og principper er videreført i mange af de overvågningsprogrammer, som NSA og tjenestens partnere anvender i dag til blandt andet at tappe fiberkabler.

En konstruktiv linje

Mandag i denne uge kunne DR via en aktindsigt vise, at de amerikanske samarbejdspartnere i slutningen af 1990’erne udøvede et »betydeligt pres« for, at Danmark skulle føre en restriktiv politik i forhold eksport af stærk krypteringsteknologi. Samme oplysninger er tidligere blevet fremlagt af Information.

Forsvarets Efterretningstjeneste var selv afhængige af assistance til kryptologiske opgaver fra de lande, som Danmark ifølge aktindsigten har et »meget nært efterretningsmæssigt samarbejde med«, og det fremgår også, at denne inderkreds af lande centreret omkring USA gik under betegnelsen »det gode selskab« blandt danske embedsmænd.

Som der står i en skrivelse om nødvendigheden af, at Danmark fulgte den amerikanske politik i forhold til stærk kryptering:

»En sådan konsekvent linje fra dansk side vil muliggøre fortsat konstruktiv dansk deltagelse i kredsen af lande, der tilhører det gode selskab.«

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skriver i en mail til Information:

»Jeg kan ikke gå nærmere ind i omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE måtte have med andre nære partnere. Sådan må det være, når det drejer sig om efterretningsarbejde. Men i det omfang FE samarbejder med udenlandske efterretningstjenester, skal det selvfølgelig ske i overensstemmelse med dansk ret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Torben Arendal
  • Henrik Christensen
Ib Christensen, Torben Arendal og Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Nørgaard Knudsen

Opråb til de folkevalgte!

De her overvågningssystemer koster en forfærdelig masse penge og de skrottes åbenbart inden de er færdigudviklede. I har data-lagre der hvis informationen skulle fremgå på papir ville udskrifterne fortrænge os mennesker fra planeten.

Vi så det med undersøgelsen af hvor tit politiet bruger de data at det er ret sjældent og det indrømmes at der er problemer fordi data kommer i forskellige formater.

Vi hører hele tiden at der intet ulovligt foregår. Tak, det er en indrømmelse af at det er helt lovligt.

I er meget hurtige til at tale for overvågning men mindre tilbøjelige til at fortælle os hvad den bruges til. For det er ikke politiet der gør brug af de data.

Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, Rune Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvem repræsenterer politikerne egentlig? Os eller amerikanerne?

Janus Agerbo, Niels-Holger Nielsen, Stig Bøg, Holger Madsen, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Torben Arendal, Henrik Christensen, Michael Madsen, Eva eldrup, Claus Oreskov, Tue Romanow, Peter Hansen, Andreas Trägårdh, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I en mere moralsk verden ville der være basis for sager om højforræderi.

Niels-Holger Nielsen, Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Torben Arendal, Henrik Christensen, Michael Madsen, Eva eldrup, Claus Oreskov, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

@Peter Hansen 02. juli, 2014 - 09:24: grådighed og magtliderlighed er ikke tilfælde af højforræderi… Bare et udslag af vores menneskelige natur ;-)

Helene Nørgaard Knudsen

Der er nogle der tjener godt på at udvikle de her systemer og der er nogen der nyder godt af disse systemers anvendelse. Det er de interresante navne i den sammenhæng.

Rasmus Kongshøj, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Helene Nørgaard Knudsen,

Du skriver:

grådighed og magtliderlighed er ikke tilfælde af højforræderi... Bare et udslag af min menneskelige natur ;-)

Det lyder da ikke særlig rart. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg tror det ikke.

Niels-Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det er også værd at bemærke at denne iver for at overvåge befolkninger stammer fra før 9/11.
Så at vi i dag skal tro på at det var terror trussel der drev ønsket om overvågning er en løgn.
Overvågningen kom før undskyldningen for at overvåge!

Janus Agerbo, Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Henrik Christensen, Michael Madsen, Eva eldrup, Claus Oreskov, Andreas Trägårdh, Jørn Petersen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helene Nørgaard Knudsen, politikere, der udleverer oplysninger om deres egen befolkning til en fremmed magt, begår højforræderi.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Michael Madsen, Eva eldrup, Claus Oreskov, Andreas Trägårdh og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Skandaler, selv små underbukseskandaler, er ødelæggende for politikerne. NSA kender alle skandalerne. Vil amerikanerne være villige til at bruge denne viden til afpresning? Ja mon ikke, det ville ihvertfald forklare, hvorfor vores politikere er så uforklarligt følgagtige over for amerikanerne og hopper, hver gang de siger spring.

Janus Agerbo, Niels-Holger Nielsen, Stig Bøg, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Henrik Christensen, Michael Madsen, Eva eldrup, Claus Oreskov, Peter Hansen, Rune Petersen, Benny Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

@Torsten Jacobsen 02. juli, 2014 - 09:34: sorry, der skulle stå "vores", ikke "min".

@Peter Hansen 02. juli, 2014 - 10:00: det er ikke højforræderi at udlevere de oplysninger medmindre de udleveres for at for eksempel give mulighed for afpresning for at for eksempel ændre lovgivning på udvalgte områder.

men vi kan ikke vide med sikkerhed hvad det er data der udleveres og hvorfor før der kommer en langt større åbenhed på området. vi taler ikke om navne på de personer der indgår men hvad det drejer sig om. Er det en sikkerhedstrussel at oplyse hvor mange Danskere der får deres oplysninger delt på den her måde? Hvordan er det et spørgsmål om national sikkerhed at fortælle os hvor mange tb det drejer sig om når det ikke er et spørgsmål om national sikkerhed når sikkerheds-godkendte folk (der burde være styr på hvad de laver på arbejdet. i kan vel overskue jeres egne lan?) sælger ud af systemer hvis indhold anses for at være hemmeligt?

Robert Kroll

Både den nuværende og tidligere regeringer samt det brede flertal i folketinget synes ikke at have synderlige problemer med dansk samarbejde om efterretninger - så mon ikke det i altovervejende grad er OK og i dansk interesse ? Hvis vælgerne ikke kan lide situationen, så er der en chance ved hvert folketingsvalg for at ændre, men det er ikke sket hidtil.

Tidligere var der en klarere sondring mellem krig og fred og mellem privatliv og offentligt fremtræden - i dag synes situationen ulden al den stund, at der spioneres flittigt af både private og af stater.

Målene er vist forskningsresultater, virksomheders forretningshemmeligheder, staters forhandlingsstrategier i bi- og multilaterale fora, militære og sikkerhedspoltiske forhold , kendtes privatliv ( SE & Hør & News of the World), myndigheders programmer for bekæmpelse af diverse former for kriminalitet ( feks narko handleres og skattesnyderes legen skjul med myndigheder) o s v.

En ureflekteret generel neddrosling af de aktuelle statslige overvågningsaktiviteter vil formentlig blot give meget bedre plads til diverse private og andre af os totalt ukontrollede overvågnings aktiviteter, som bestemt ikke har noget som helst "pænt" formål.

Når først en teknik er til rådighed, så kan man ikke "skrue tiden baglæns" og slette den pågældende teknik - man må i stedet lære at håndtere den og styre den. (CPR-numrene giver en masse smadder, og det kan vi ikke engang få bragt orden på)

Andreas Trägårdh

"Alle de bomber i 00'erne"?? - Der er ingen interesse i at stoppe bomber, for det er umuligt at stoppe bomber. Der imod er det ikke umuligt at mediedække og vinkle fortællingen, og udnytte den aldeles i egen interesse. Endsige at infiltrere oprørsgrupper og manipulerer dem indefra, som det sædvanligvis har vist sig at være tilfældet.

Claus Oreskov

Kære medborgere – det handler om kontrol USA kontrollere verden (økonomisk, politisk) derfor overvåger de verden. Danmark vi er en af deres nyttige idioter!

Niels-Holger Nielsen, Peter Hansen, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Andreas Trägårdh og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

vi er jo desværre nødt til at nøjes med det repræsentative demokrati, men jeg kan f..... ikke mindes at have stemt på nogen, der har haft det her på dagsordnen, det er på tide med en undersøgelse af forholdende, offentlig, vel at mærke, og dertil kommer at hvis der i EU-sammenhænge har været tale om suverænitetsafgivelse f.eks. i forbindelse med en patentdomstol, så der da da det rene vand i forhold til at tillade en fremmed nation at aflytte landets borgere, så vi har brug for en folkeafstemning om, hvorvidt det her kan fortsætte. Problemet er desværre nok, at partierne på tinge er uhyggeligt enige om, at vi har brug for at blive overvåget af en eller anden grund.

Michael Madsen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Amerikanernes overvågning har meget lidt med terror at gør.

Amerikanerne med NSA vil sikre den forsat amerikanske dominans af den verdens omspændende kaptitalistiskmarkedsøkonomi.

Den 4 dimensionalt overvågning sælges videre til Corporate America som bruger det til internationalt markedsanalyser for at justere deres indsatser.

Steffen Gliese

Grunden til, at man kan tale om højforræderi, er, at der jo er foregået decideret spionage imod danske borgere og danske virksomheder, herunder formodentlig industrispionage.

Niels-Holger Nielsen, Bill Atkins, Michael Madsen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Knowing BJP leaders for what they are
When you have a deep sense of outrage, the choice is between screaming till you wear out and collapse in a heap, or alternatively, to laugh uncontrollably till eyes well up with tear drops, but it isn’t possible to do both simultaneously, although that precisely is what one feels like doing right now after coming across this bizarre piece of revelation by ex-CIA employee Edward Snowden to the effect that India’s current ruling party BJP was targeted for snooping by America’s super spy outfit National Security Agency [NSA].
A deep sense of outrage is there because the snooping was not about India (which would have been common intelligence work like any other country does) but about gathering intelligence on the shenanigans of the then opposition party in India, which of course is tantamount to an act of blatant interference in India’s domestic politics. The point is, the BJP, warts and all, still belongs to us Indians and not to the Americans.
What emerges are the following. First and foremost, this was certainly not about Narendra Modi, who was in the American dog house anyway by then for some time already, neatly tagged and branded as an unpleasant Indian, and in any case, Modi’s long and tumultuous journey to Raisina Hill was not even within the realms of speculation at that point in time in 2010 when the Barack Obama administration trained its sights on the BJP.
I would say, in other words, that this was more about Arun Jaitley, Sushma Swaraj, Rajnath Singh, Nitin Gadkari, et al — and L. K. Advani of course. Put differently, the Americans needed to be clear where these personalities in the BJP’s top echelons stood in the scheme of things circa 2010. Indeed, that was a time of great dogfights within the BJP in the struggle for leadership.
At stake, equally, were many matters of utmost importance to the US’ interests where the Manmohan Singh government was raring to go but the BJP was in a position to be a dog in the manger and act as ’spoiler’. On the very top was the Nuclear Liability Law, followed by the big-ticket item of FDI in retail trade. In fact, the Obama’s expectations are still high that Modi will deliver on these issues in a very near future.
In political terms, the intelligence inputs doubtless helped the Americans to assess how far ‘trustworthy’ the BJP leaders were to advance the American interests. It was one thing that some of them were wont to giving big assurances during private conversations with American diplomats (or while on their frequent visits to the US on some junket), but Indian politicians are no less slippery than politicians anywhere, and the clincher would be to be absolutely certain in Washington as to who was ‘our man’ in the BJP’s top echelons.
Indeed, such snooping also would have helped the Americans to collect a lot of sleaze about the the BJP leaders in their private and public life and any such info dripping with sleaze and filth would come handy if and when occasions arose for such politicians to be reminded what is good for their career. The danger today, in fact, would lie precisely here.
But what makes me laugh uncontrollably is something else, namely, the select group of six political parties worldwide to which the Americans neatly consigned the BJP as a target for intelligence penetration. Most certainly, the BJP on the one hand and the Muslim Brotherhood of Egypt or Amal in Lebanon have nothing in common. What binds them, however, is that they were potential power brokers in their respective countries and the Americans thought it worthwhile to be in a position to manipulate them if the need arose.
Clearly, ideology played no role whatsoever here — although, when Modi enters the portals of the US Congress in Washington in late September to make his speech, there will be no dearth of American politicians who are going to profess ideological affinity with him (starting with Obama himself). Modi is of course too hard-headed a politician to fall for flattery, but that cannot be said for all of his cabinet colleagues.
What do we do with this American style of courtship and ’strategic partnership’? Funnily, the NSA snooping on the BJP coincided with Obama’s famous coinage that the US and India have a “defining partnership of the 21st century”.
So far, the Modi government is doing ditto what the Manmohan Singh government did when it dawned on the latter that the UPA leaders were reduced to naked apes by the NSA — call in the guy from the American embassy in Chanakyapuri, make a demarche, tell the Indian media — via the JS (XP), of course — that it was a ’strong’ demarche, and thereupon, move on with life.
Isn’t it about time to sit upon the ground and do some hard thinking how to put an end to this sort of shocking interference by the Americans. If yesterday it was about the BJP, today or tomorrow it could as well be about the RSS — that is, assuming blindly that hasn’t been going on for donkey’s years. How can we be sure of anything when the our nationalist Pantheon itself has been penetrated so rudely? At the very least, some senior member of our government should stand up and say something by way of a reaction — even at the risk of annoying Washington.

By M K Bhadrakumar

georg christensen

Det er virkelig med tilfredsstillelse, og nydelse, at igen ( Amerikaner ) , selv pensionerede som unge, er i stand til at være med i kampen om en mere retfærdig "verdensorden".

Hvad fortæller denne mands udsagn os nu?. De danske politiske standarter er på "kras" kurs. De gamle parti soldater fra både venstre som socialdemokraterne og de konservatives undervandsbåd er sænket i "løgnagtighedens" navn.

Politikere som vi stolede på, har bevist deres utroværdighed.

Konklusionen bør være: Ud af klappen med de gamle partier.

Lad os danskere få sendt vores gamle partier for en "grundlovsret", eller ved folkeafstemning få ændret "GRNDLOVEN".