Læsetid: 3 min.

Venstrefløj kritiserer overvægt af økonomer i kommission

Er konklusionen givet på forhånd, når regeringen udpeger økonomer til de mange kommissioner? Nej, lyder det fra Socialdemokraterne
Økonom Nina Smith har siden 2005 siddet i fem kommissioner samt i en række råd.

Jeppe Bjørn Vejlø

8. juli 2014

Regeringen har dårligt nok sat navne på medlemmerne af Dagpengekommissionen, før SF og Enhedslisten advarer om, at den ikke blot bliver kommissionen en såkaldt syltekrukke. De to partier frygter, at de mange økonomer i Dagpengekommissionen, og andre kommissioner, fører til et særligt resultat.

Ifølge Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, er kombinationen af Dagpengekommissionens bundne opgave, at det hverken må koste penge eller arbejdsudbud, og udpegningen af økonomerne til kommission næsten er en garanti for, at der ikke kommer en løsning for dem, som hvert år mister deres dagpenge.

»I praksis bliver det vanskeligt at lave nogle forbedringer af dagpengesystemet. Men det er jo tit sådan, at kommissioner bliver nedsat for at modne debatten og bane vejen for en bestemt politisk og økonomisk tankegang. Og så sammensætter man en kommission med nogen, som man tror vil sige det, man ønsker. Det er rimelig oplagt,« siger Stine Brix.

Tre af de fem eksperter i Dagpengekommissionen, herunder formanden, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith, er således økonomer. Mens de to andre eksperter er henholdsvis jurist og en såkaldt administrator. Endelig er der arbejdsmarkedets parter fire repræsentanter til den ni mand store Dagpengekommission.

Både Enhedslisten og SF har kritiseret SR-regeringen for at skyde tidsfristen for Dagpengekommissionens anbefalinger til »årsskiftet 2015/16« – eller på den anden side af det kommende folketingsvalg. Da statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) for mere end et år siden først bebudede, at en kommission skulle se på dagpengesystemet, var løftet ellers, at arbejdet skulle afsluttes i foråret 2015.

Begge partier går derfor ind til efterårets finanslovforhandlinger med kravet om lempelser på dagpengeområdet, ligesom de vil gøre det til et tema ved det kommende folketingsvalg.

Ikke altid et regnestykke

SF’s gruppeformand, Jonas Dahl, mener, at både kommissionerne, og økonomerne i disse, tillægges for stor en rolle.

»Vi har en tendens til, at det bliver evigt saliggørende, at man får en kommission med en masse fine økonomer i spidsen. Man kan godt ønske sig, at der nogle gange også er andre personer inddraget i det. Personer som har en anden tilgang og nogle andre erfaringer end dem, som man nu lige kan få ved at være økonom på et dansk universitet. Nogle gange må man spørge, om der ikke også kunne være nogle med for eksempel socialrådgiverbaggrund som faktisk havde nogle erfaringer med at sidde med de borgere, som oplever arbejdsløsheden. Det er ikke altid kun et regnestykke, når det handler om finde frem til, hvad der skal til for at få folk i arbejde,« siger Jonas Dahl.

Udover Nina Smith tæller Dagpengekommissionen også professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Rosholm samt Bertil Holmlund, professor i økonomi ved Uppsala Universitet. Siden 2005 har Nina Smith siddet i fem kommissioner samt en række råd, herunder Økonomisk Råd. Michael Rosholm er også medlem af Økonomisk Råd tidligere medlem af Carsten Koch-udvalget.

Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Ole Hækkerup, afviser kritikken fra SF og Enhedslisten.

»Det resultat Dagpengekommissionen, og andre kommissioner, kommer frem til, skal man jo derefter behandle politisk. Tit kommer kommissioner ud med en lang række forskellige anbefalinger, og så er det en politisk afvejning, hvilke anbefalinger man følger. Kigger man på de tidligere kommissioner har politikerne da også i høj grad valgt mellem disse anbefalinger. Og så er der generelt en levende offentlig debat, så der ikke noget synspunkt, som har svært ved komme til orde,« siger Ole Hækkerup.

Den ene af de to ikkeøkonomiske eksperter i Dagpengekommissionen, professor i velfærdspolitik og EU på Roskilde Universitet Jon Kvist, mener dog, at netop denne kommission adskiller sig fra de tidligere af slagsen.

»Der er jo fem medlemmer, hvor de tre er økonomer, og de to ikke er det. 40 procent er faktisk ikke økonomer. Så den her gang kan jeg ikke se, at det skulle være et problem. Det er rigtigt, at der har være en overvægt af økonomer i en masse af kommissioner som for eksempel Produktivitetskommissionen og Velfærdskommissionen. Men her har man da rakt ud til en jurist og så sådan en policy-fætter som mig,« siger Jon Kvist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommissioner har afløst medlemmer og partiforeningen i udvikling af partierne. Baglandet er en død sild.

Kirsten Kathrin, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Anne Eriksen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alex Pedersen

Problemet med økonomer (jeg er selv økonom) er, at det let bliver regnearksøvelser, men folk agere ikke rationelt men emotionelt. Det bedste eksempel herpå er den fatale beslutning omkring inklusion som for det første er en dårlig idé for dem der skal inkluderes (jeg har selv et handicappet barn), men det værste er, at forældre bliver nervøse og usikre på om deres barn nu får tilstrækkelig opmærksomhed når lærere også skal tage sig af de inkluderede. Det gør at folk nu søger mod privatskoler, selv arbejderfamilier sender nu deres børn i privatskoler. Det gør de uagtet at inklusion kun drejer sig om meget få børn, altså fakta, men vi reagere ikke på fakta men på følelser. Derfor mangler der adfærdspsykologer i disse udvalg som kan fortælle hvordan folk vil reagere på love og tiltag uanset hvad fornuften og økonomien tilsiger.

Morten Lind, Kirsten Kathrin, Rasmus Kongshøj, Torben Selch, randi christiansen, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Kommisioner er blot legitimering af "den nødvendige politik", eller pynt på en lort.

Morten Lind, Janus Agerbo, John Christensen, Rasmus Kongshøj, Peter Knap, randi christiansen, Anne Eriksen, Mette Hansen, Henrik Klausen, lars abildgaard, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

"40 % er faktisk ikke økonomer."

Lol

Jeg vil som altid gerne påpege, at ikke alle økonomer er af den dumme skole. Der er bare ikke så mange af dem i Danmark.

Morten Lind, Kirsten Kathrin, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Hougaard Nielsen

Problemet er måske ikke nødvendigvis at der udvælges økonomer, men måske snarere at det er de samme økonomer hver gang. Idag kan alle jo kalde sig økonom, så der er jo rigeligt at tage af, men det ville da være opløftende med nogle nye kræfter. Dybest set har De Økonomisk Råd overlevet sig selv, og jeg tror at de vil opleve en stille død, så noget nyt of forfriskende kan komme til. De Økonomiske Råds rapporter er jo dybest set 'copy-past' af tidligere raporter, og ender derfor også oftere og oftere der hvor de høre hjemme - i skraldespanden. Det er efterhånden kun embedsmændende og medlemmer af de forskellige kommisioner som læser hinandens makværk for der står vitterligt intet interessant, kreativ eller innovativt i dem.

Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen, Anne Eriksen, Ole Henriksen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg tror Rasmus HN er inde på noget ved at det er de samme mennesker. Nu skal vi have nye ideer på banen derfor spørger vi dem vi har spurgt de sidste 10 - 20 - 30 år?

Kirsten Kathrin, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg begriber ikke hvorda det gik til, at vores skiftende men ret ens regeringer har økonomi som mål og ikke som middel.

Hvis denne kommission havde haft som formål at gøre noget godt for MENNESKER,
så havde der nok været nogle andre professioner repræsenteret.
Men det fremgår lysende klart, at kommissionen er nedsat for at lukke munden på ale de mennesker, som råber op om, det der ude i samfudet er MENNESKER som kommer kraftigt i klemme, og at de sgu ikke kan vente 1½ år på at en kommission får fedtet nogle rapporter igennem med nationaløkonomiske forslag og beregninger.

Mennesker, politikere, mennesker - det er dem som har valgt jer. Det er overfor menneskene, jeres ansvar, jeres hæderlighed og jeres anstændighed skal stå på prøve.
Og lige nu ser det slemt ud til, at I er 'svage' på alle punkter.

Morten Lind, Søren Bro, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Johan Aagaard Hagemann, Peter Knap, Claus Jensen, randi christiansen, Alex Pedersen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Anne Eriksen, Mette Hansen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

"Og så er der generelt en levende offentlig debat, så der ikke noget synspunkt, som har svært ved komme til orde,« siger Ole Hækkerup".

Men hvem styrer, hvad der debatteres? Det gør kommissionen. Ved at indsnævre spektrummet af valg så disse alle ligger i forlængelse af den allerede vedtagne vej, kan man styre debatten og sørge for, at uønskede emner slet ikke diskuteres.

Morten Lind, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund, Philip B. Johnsen, Torsten Jacobsen, Anne Eriksen, Per Klüver og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

»Der er jo fem medlemmer, hvor de tre er økonomer, og de to ikke er det. 40 procent er faktisk ikke økonomer. [...] Men her har man da rakt ud til en jurist og så sådan en policy-fætter som mig,« siger Jon Kvist."

60% er økonomer og 20% er en jurist????
Jeg får ondt i hovedet...

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Torsten Jacobsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Problemet er ikke bare overvægten af økonomer, men overvægten af den samme slags økonomer. De er alle sammen af den samme neoklassiske skole, der nu gang på gang har bevist, at deres prognoser og beregninger ikke er 5 potter pis værd. Og når jeg ser på, hvor hjælpsløs netop Nina Smith har reageret på keynesiansk kritik af hendes forsimplede modeller, så vil jeg også mene, at udfaldet er givet på forhånd.

Morten Lind, Søren Bro, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Problemet er ikke bare overvægten af økonomer, men overvægten af den samme slags økonomer. De er alle sammen af den samme neoklassiske skole, der nu gang på gang har bevist, at deres prognoser og beregninger ikke er 5 potter pis værd

Nu er der vel ingen der betvivler empirisk evidens der viser, at længere dagpengeperioder giver længere ledighedsperioder.

Problemet med debatten om den afkortede dagpengeperiode er for mig at se, den manglende substans. Der tales om 34.000 der har mistet dagpengeretten, men af dem er en del gået på efterløn og andre er kommet i arbejde. Samtidigt er ledigheden relativ lav med fem procent bruttoledighed der ligger ca. 2 % over det strukturelle og nyledige er ikke længere tid ledige end i 2005.

Tager man alle disse faktuelle forhold og ser hvor der er stor ledighed (ufaglærte og dimittender) tyder det på problemet er den overordnede manglende efterspørgsel og så en blanding af forkerte kvalifikationer og langtidsledighed.

Det handler ikke om længden af dagpengeperioden. De ledige der har været på dagpenge i to år og dernæst kontanthjælp/uddannelsesydelse i yderligere tid kommer ikke nærmere arbejdsmarkedet ved en længere dagpengeperiode.

Andre lande har en lav ledighed. Schweiz er nede på 3 % og i sydtyskland ligger den på under 4 % og der er også en høj erhvervsfrekvens.

Problemet i Danmark er og bliver den boble som VKO skabte i økonomien i nullerne og så for mange med for dårlige kvalifikationer. Der er bare ikke arbejde til den gruppe med de høje lønninger der er i bunden af arbejdsmarkedet.

Allerede nu meldes der om mangel på arbejdskraft i visse områder og det er ikke humanister og samfundsvidenskab.

Anne Eriksen

Naturligvis er udfaldet givet på forhånd - mere af det samme, som vi har været vidne til i efterhånden mange år.
Vi ventede og ventede på resultatet af det langtrukne Carsten Koch-udvalg og kom der noget ud af det? Ikke noget arbejdsmarkedets parter og de ledige ikke kunne ha`hittet på på et par mdr.
Økonomerne skal have følgeskab af jurister - alene med det formål, at der ikke skal være huller eller ulovligheder i "den færdige gryderet"!
Som garanteret er en fiasko, fordi toget er kørt til den tid...

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Note:

Det må være muligt, at undersøge hvorfor der er ca. 20.000 der er endt på kontanthjælp/særlig ydelse og uden indkomst. Det er primært 55 år +, ufaglærte og indvandrere + dimittender. De første grupper kommer ikke nærmere et job uanset kommissioner eller EL/SFs 'forlæng' dagpengeperioden. De kommer heller ikke i arbejde ved at afkorte optjeningsperioden. Kynisk set er det en gruppe der har mere komplekse udfordringer og det virkelige svigt er den pseudodiskussion der føres.

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Næsten en tredjedel af de akutledige har samlet set været på overførselsindkomst mindst 5 af de seneste 10 år. Og hver 10. har været på offentlig forsørgelse i mindst syv år. Det viser ny, unik kortlægning af alle de ledige, der er omfattet af akutpakken.

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2013-3-1-id120705/

En længere dagpengeperiode vil ikke hjælpe disse. Tværtimod. Noget tyder alt andet lige på, at nyledige kommer i arbejde som tidligere. Problemet er primært en tung gruppe der har været inde og ude af arbejdsmarkedet. Når SF/EL og visse S'ere taler om dagpengeperiode og optjeningsprincip hjælper det ikke disse grupper. Det er rent spin.

Som Det Økonomiske Råds underseøgelse i 2013 viste havde kun 13 % af de akutramte (underligt begreb) været i beskæftigelse så de kunne genoptjene dagpenge ved 26 ugers arbejde.

Der må findes så meget statistik på de ramte, at man burde kunne se hvad deres profiler er og om de overhovedet er i stand til at varetage et arbejde, men både blå og røde har en interesse i ikke, at komme i bunden med udfordringen. Det er langtidsledigheden som er det tunge problem - ikke ledigheden som reelt er relativ lav. For mange kortidsledige kan dog hindre de langtidsledige i at komme i beskæftigelse, da de bliver valgt før de andre.

Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, dagpenge handler om at sikre folk imod sociale begivenheder ved ledighed, hverken mere eller mindre. Hvis der er arbejde, tager folk det, det har de altid gjort, det vil de altid gøre. Kontanthjælpsmodtagerne har traditionelt været de grupper med længere afstand til arbejdsmarkedet, som de ofte slet ikke har været på. Desværre har dagpengereformen forplumret dette, så en masse, der blot er ledige indenfor fag, der ikke altid tilbyder tilstrækkeligt med arbejde til alle hele tiden, simpelthen smides ud af deres fag og sættes til noget andet og efterfølgende ikke kan komme væk fra igen, når de rigtige job er der.
Jeg tror ikke, jeg kender nogen, der har været arbejdsløs i 4 år; men desværre er det heller ikke det, det kommer an på med de stramme regler: du trækker på din ledighedsperiode i uger ad gangen, selvom du måske har deltidsarbejde; dit arbejde forlænger ikke din ledighedsperiode; al beskæftigelse med offentlig støtte tæller ikke med i din optjening af ny dagpengeret, ligesom du også trækker på din dagpengeret, på trods af at du arbejder, endog som oftest til løn under overenskomsten. Alle disse regler er selvfølgelig helt uantagelige, hvis man skal opretholde en illusion af, at det er arbejdets værdi, der tæller, og ikke blot vilkårlige regler for at sikre dårlige forhold for den arbejdsløse. Her er man igen på glatis: når den arbejdsløse arbejder, hvad enten det er i deltids- eller støttet beskæftigelse, arbejder vedkommende og bør derfor have sine normale rettigheder på arbejdsmarkedet respekteret.

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Kunne man ikke få nogle brugtvognsforhandlere ind, det ville i det mindste højne tilliden.

Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Tue Romanow og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen - den empiriske evidens du taler om findes ikke. Den empiri, der henvises til stammer fra helt andre makroøkonomiske rammebetingelser, nemlig en højkonjunktur. Den empiri du taler om er derfor ikke anvendelig under andre rammebetingelser. Tanken om at højere udbud automatisk giver øget efterspørgsel er kun gyldig, under helt bestemte betingelser - og de findes ikke nu.

Morten Lind, Henrik Klausen, Grethe Preisler, Claus Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er selvfølgelig, en af økonomer flittigt brugt syltekrukke, det må efterhånden være meget få ,der ikke kender den førte SR politik.

Øvelsen er naturligvis fortsat, at holde presset på løntrykningspolitikken, at presse alle arbejdsløse til, at tage det job der er, til den nedsatte løn, SR politikken favoriser for, at eliten kan fortsætte med lønstigninger.
De fattigste de unge, fra socialt belastede hjem, de mest udsatte, skal helt ud på gaden, uden offentlig støtte, eller i et urealistisk kommunalt sultelønsarbejde i ensfarvet dragter, der samtidig fjerner, de ordinære job mulighedder i det offentlige, umuligt for de mest udsatte unge, at varetage med misbrug, psykiske problemer og fattigdomsproblemer, de unge falder helt ud af systemet, men nu er en statistisk og økonomisk succes.

Det er planen, den har SR hold sig til fra dag et, det et det borgerlige nyliberale Danmark, hvor borgerne altid kan fremvises af økonomer, statistisk repræsenteret, som et nyt pænere, lavere tal i arbejdsløshedsstatistikkernes regneark, i konkurrencestaten Danmark.

Folk der falder helt ud, under forsørgerpligten, eller i løn reduceret arbejde er succeskriteriet for SR, økonomers positive statistiske hellige gral.

SR Politikken virker til, at være lånt fra et Goldman Sachs mantra.

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe."

Herdis Weins

Niels Engelsted - også i den grad !

P.S. I 3 år kørte min daværende mand og jeg nye biler til for en Audiforhandler.
Det tjente vi på - altid nyeste bilmodel.
Det tjente forhandleren på - kunne sælge en næsten ny, yderst godt tilkørt og velholdt bil for en god pris.
Det tjente kunden på - fik en næsten ny og allerede godt tilkørt bil med evt. småskavanker allerede rettet til en god pris.
Det må da være enhver økonoms våde drøm.
HIstorien foregår i Jylland, så det havde altsammen noget med afgiftregler at gøre: som udlænding med ret til at køre på AE77 plader, som det hed dengang, betalte vi ikke de høje afgifter, når vi købte bil - og når bilen var 1 år gammel, var afgifterne ikke så høje mere.
Således beviste vi en økonomisk læresætning : hvis afgiftsniveauet bliver for højt, finder folk (især i Jylland) kreative løsninger.

Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Idag bruges udtrykket ” Tænk ud af Boksen” ofte i forbindelse med løsningen af forskellige problemstillinger. Men problemet her er grundlæggende, hvordan man overhovedet er i stand til det , hvis man har levet det meste af sit liv indenfor denne boks i overført betydning.
Forstået på den måde at mange uddannelser, hvad enten de vil det eller ej ofte foreskriver bestemte måder for læring, og dermed kommer til at repræsentere en form for ensretning. Denne tendens fortsætter ofte ude i virksomhederne, hvor den enkelte medarbejder skal tilpasse sig firmaets faste procedurer i hverdagen, dets profil og værdier, uanset om det måske på et personligt plan krænker medarbejderens intergritet. Mennesker som lever og arbejder under omstændigheder, hvor de ikke kan opretteholde deres personlige intergritet på tilfredsstillende vis vil ofte være en del hæmmede mht. kreativitet og ideudvikling.

Det virkelige problem går under dæknavet ” Arbejdsløshed “, dvs. at der ikke er nok lønarbejde nok til alle, for alt andet arbejde som ikke er defineret som lønarbejde, er ikke ” et rigtigt arbejde “.
Forskellige politiske partier har talt om, hvordan de vil løse dette problem med med besparelser det ene sted og vækstinitiativer det andet siden engang i 1980erne.
Men fundamentalt set er situationen mere eller mindre den samme, selv om at der har været mindre udslag i abrbejdsløshedsprocenten den ene og ande vej.

Den allermest simple måde at løse dette problem på , ville være at fordele det lønarbejde som findes ved ganske enkelt at nedsætte den ugentlige arbejdstid til 32 eller 30 timer. Skulle nogen have lyst til at arbejde mere skulle dette selvfølgeligt være helt frivilligt.
Hvis arbejdstiden eksempelvis nedtrappes langsomt over en periode på 4 år vil de fleste forandringen her kunne blive implementere i et passende tempo.
Fordelen her er at arbejdsløshedsprocenten ville falde markant , og mange arbejdstagerne vil ikke i samme grad gå ned med stress som tilfældet er nu, bare fordi at arbejdsmarkedet, og politikerne ikke på nogen måde tilnærmelsesvis er så omstillingsparat , som de hele tiden forventer at arbejdstageren er, og skal være.
Besparelsen i sundhedssektoren pmed det forventede et fremtidige fald mht. udgifterne i forbindelse for stressramte, kunne bruges til at kompensere lidt på lønnen for de nedsatte timer i den ugentlige arbejdstid.

Sværere er det ikke.

Olav Bo Hessellund

"Det er ikke altid kun et regnestykke, når det handler om finde frem til, hvad der skal til for at få folk i arbejde,« siger Jonas Dahl."

Jo, det er det, når man hedder Margrethe Vestager eller Bjarne Corydon.

Kristoffer Larsen

Peter Hansen, de ledige kommer i arbejde igen. Det er en lille gruppe langtidsledige som er udfordringen. Ikke de nyledige der kommer i arbejde indenfor måneder.

Kristoffer Larsen - det er rigtigt, at de fleste (heldigvis) kommer i arbejde i løbet af kort tid. Men der er stadig ikke skyggen af evidens for, at det sker hurtigere, når man nedsætter dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Tværtimod var det de samme økonomer, der hævdede at kun 2-4000 ville blive udfaldsramt. Det var ikke bare lidt skævt på skiven, det var helt udenfor.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Per Klüver, min anke går på den manglende dekomponering af tallene, men tallene viser klart langt de fleste får beskæftigelse indenfor de første 26 uger og så lige inden udløb af dagpengeperioden. Sådan var det også i 90'ernes afkortning. Den grupper der er røget helt ud synes primært at bestå af ledige der også var hårdt ramt af ledige i selv højkonjunkturen i nullerne. Det er så en gruppe man må have overset i Arbejdsmarkedskommissionen.

___

Se også:

Forskningsoversigten viser, at effekten er størst lige op til tidspunktet, hvor perioden udløber: I måneden forud for dagpengeophøret stiger sandsynligheden 30 procent, og endelig i selve måneden for dagpengeophøret, er stigningen i sandsynligheden for at komme fra ledighed og ud i job på hele 80 procent. Forskerne har også set på, hvilken effekt der var lige efter dagpengeperiodens ophør, samt på perioden inden 2 måneder inden dagpengeophøret, men her var der ingen signifikant effekt. Det tyder således på, at incitamentet er størst, når dagpengerettens ophør er lige op over.

http://www.sfi.dk/flere_ledige_finder_job_n%C3%A5r_dagpenge_udl%C3%B8ber...

Ole Chemnitz Larsen

Behage magten eller sagligheden, når de 2 hensyn er uforenlige.

Fakta fra den juridiske verden i flere ministerier indikerer i hvert fald, at magtens lov hersker over lovens magt- sagligheden, når der er noget at komme efter hos ledende myndighedspersoner, herunder ministre.

Og aktørerne på disse felter er som bekendt især djøfere.

randi christiansen

Banebrydende nytænkning? Opgør med det neoliberale, nykapitalistiske bedrag og rovdrift på fællesejet? Ha Ha - det blir vist først, når der er to søndage i en uge. Hvilket vi ellers godt kunne bruge, så arbejdet kunne blive bedre fordelt i stedet for primært at fungere som undertrykkende, frihedsberøvende energivampyr og kontrolinstans for den 1%.

Claus Jensen

"tallene viser klart langt de fleste får beskæftigelse indenfor de første 26 uger og så lige inden udløb af dagpengeperioden. Sådan var det også i 90'ernes afkortning."

Sagen er klar, Kristoffer Larsen, for empiri lyver jo ikke. Vi bør arrangere det således, at det efter 26 uger allerede er lige inden dagpengeperioden udløber. Det vil helt eliminere den tunge periode, hvor de arbejdsløse har sværest ved at finde job, hvorved maksimeres både den individuelle lykke og generelle utilitet.

Kristoffer Larsen - Dus citerer samt på perioden inden 2 måneder inden dagpengeophøret, men her var der ingen signifikant effekt. Det tyder således på, at incitamentet er størst, når dagpengerettens ophør er lige op over." Se, det er sprogligt og logisk det rene vrøvl, som du nok kan se. Det er også rent ud sagt fornærmende at hænge det op på 'incitament', dermed siger de skide økonomer jo, at grunden til at langtidsabejdsløse er langtidsarbejdsløse er at de ikke prøver at komme i arbejde. Det er en fornærmelse og et slag i ansigtet (siger en såkaldt udfaldstruet).

Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Claus Jensen - som du da kan formulere det :-)
Aner jeg, at du - som jeg og mange andre - faktisk VED, at tal og statistikker( som Kristoffer Larsen holder så meget af) kan bringes til at vise lige præcist det, man ønsker.
For nogle år siden 2012 kunne Danske krisecentre for voldsramte kvinder oplyse, at de på 10 havde mærket en stigning i henvendelserne på 300 % . Man kan derfor konkludere, at danske mænd er blevet 300 % mere voldelige på 10 år - i hvert fald hvis man følger den Kristoffer Larsenske logik.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Kristoffer Larsen - Dus citerer samt på perioden inden 2 måneder inden dagpengeophøret, men her var der ingen signifikant effekt. Det tyder således på, at incitamentet er størst, når dagpengerettens ophør er lige op over." Se, det er sprogligt og logisk det rene vrøvl, som du nok kan se.

Beklager, men det er sort snak af dig.

Tallene viser en høj afgang de første uger fra ledighed til beskæftigelse. Derefter er den lav indtil kort før udløbet af dagpengeperioden. Det viser tallene også for dem der blev ledige i 2011 og er omfattet af den kortere dagpengeperiode.

Figuren omfatter personer, der startede et ledighedsforløb i januar
eller februar 2009 henholdsvis 2011. Personer, der påbegyndte et
ledighedsforløb i 2009, havde 3½-4 års dagpengeperiode, mens
personer, der påbegyndte et ledighedsforløb i 2011, havde to års
dagpenge samt mulighed for et halvt års uddannelsesydelse.

Figur I.49 Afgang til beskæftigelse - side 118.

http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_...

Når der så er en gruppe tunge langtidsledige på 20-30.000 tilbage hænger næppe sammen med længden af dagpengeperioden, men er en kombination af forskellige forhold.

Det er nok også derfor der ikke andre end EL der vil have en længere dagpengeperiode.

randi christiansen

En fornærmelse? Det er intet mindre end en del af den løgnehistorie, som skal legitimere 'den nødvendige politik' og skjule den egentlige årsag til problemerne > den 1%'s illegitime miljø-og socioøkonomiske misregimente.

Claus Jensen

Herdis Weins:

Ja, jeg tror faktisk, dette er KLs yndlingsstatistik. Han har postet den utallige gange med de samme omhyggelige citater og links. Det eneste formål, jeg kan se, den tjener, er at dreje samtalen ind ้på hans ønskede parametre.

Jonas Dahl: "Det er ikke altid kun et regnestykke, når det handler om finde frem til, hvad der skal til for at få folk i arbejde."

Kristoffer Larsen: "Nu er der vel ingen der betvivler empirisk evidens der viser, at længere dagpengeperioder giver længere ledighedsperioder."

Og så snakker vi regneark igen ud fra den eneste saliggørende parameter, hvordan vi får losset flest mulig i arbejde hurtigst muligt.

Men da jeg allerede har leveret facit ovenfor på to linier, kan Kristoffer Larsen roligt gå tilbage til sine badetøfler, franske kartofler og afbrudte World of Warcraft-turnering.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Rettidig omhu.

Ikke fordi jeg er tilhænger at der er skåret i dagpengeperioden, men har fagforeninger og arbejdere/potentielle dagpengemodtagere ikke sovet i timen.

Når det er så forfærdeligt at komme på kontanthjælp, er det så ikke fordi at I i snart mange år har glemt at være solidariske med samfundets svageste.
I har uden at kny accepteret at de ikke må eje noget, deres ægtefælle/samlever har forsørgelsespligt over for dem. De kan ikke bo i eget hus/ejerlejlighed. De har ikke ret til ferie, en tysklandstur skal man søge om tre måneder i forvejen, med en stor risiko for at få nej. De kan indkaldes til hvilket som helst tåbeligt projekt med timers varsel.

Men det var jo også bare arbejdssky kontanthjælpsmodtagere, sikkert misbrugere, I dagpengemodtagere er jo i en helt anden klasse.

Når det så rammer jer, afføder det ingen selvreflektion om hvorfor i har tilladt kontanthjælpsmodtagere at få så ringe forhold. Men det er I da for gode til at det skal ske for jer.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen, Herdis Weins, randi christiansen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Claus Jensen, vent du bare til det bliver lidt køligere inden du smutter ned med dine pantdåser.

Flemming Scheel Andersen

Jamen vel er det da logik for perlehøns at længere dagpengeret giver længere ledighedsperioder, hvis, vel at mærke, behovet er til stede.

Er behovet så til stede, for det burde det jo ikke være jævnfør grundloven, hvor alle har ret til at arbejde (eller modtage underhold).
Ja fandme er der da behov, ellers var der jo ikke grund til at sætte dagpenge perioden ned.

Er problemet så dagpengeperiodens længde eller den undladelsessynd ikke at skaffe arbejde til dem der gerne vil????

Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det undre mig meget, at ingen hæfter sig ved, at selvom der kommer og lige nu er, små opsving i økonomien i Danmark, så er udfordringen stadig den, at Danmark blive udsat for voksende udfordringer på løn og derved velfærd, på alle uddanelses niveauer, fra højtuddannede til ufaglærte og det er lufttkasteller, at bilde befolkningen noget andet ind, de nye væsktøkonomier producere, så godt som alt, vi Danmark vil købe, blot billigere en vi kan producere varende til og de vil sælge os det hele, men så godt som intet købe af os.

Det er vilkårne for Danmark og jeg hører intet fra hverken højre eller venstre der, tager udfordringerne alvorligt, ikke engang et kik rundt i Europa, får nogen til, at stille spørgsmål om arbejdspladserne bliver i Danmark, selvom nøden i EU, ikke er set ligende, siden anden verdenskrig.

Aktierne stiger og de rige bliver rigere, men investeringer foretages fortrinsvis, hvor der er afsætningsmulighedder.

Der er mulighedder, men ingen taler om, hvordan de skal føres ud i livet, sikkert fordi, at tilgangen til problemløsningen, produktionen af mere miljøvenlig energi, hænger ikke sammen, uden forståelse for essensen i problematikken miljøkonsekvenserne, hvis der ingen vision, aktivitet og udvikling i praksis foretages på området, der vil sikre Danmark en fremtid.

Herdis Weins

Lars Bo Jensen - desværre kan jeg kun give din kommentar en anbefaling, men den fortjener masser.
Jeg undrer mig også til stadighed over, at SF og EL kæmper så ihærdigt for at få dagpengeretten forlænget igen - stedet for at kæmpe for rimeligere forhold for folk på kontanthjælp. Jo, nogle ledige er åbenbar t finere end andre.
Det har altid været sådan, at der er vidt forskellige grunde til, folk havner på kontanthjælp. Selv blev jeg faget i noget bureaukratisk regelhelvede - og når først man er i systemet, er det svært igen at komme i dagpengesystemet. Og nu er det nærmest blevet umuligt.
Ja, man glemte fandme at være solidariske. Når man så nu selv sidder i saksen , kan man overveje betydning af det gamle udtryk - "ris til egen røv". I har selv været med til at binde det ris, I nu mærker så eftertrykkeligt.
Nåe - var det kun meningen, det skulle gå ud over andre, og i virkeligheden mente I det ikke sådan.
Sorry - too little, too late.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

@Kristoffer, læs:

Få kommer i job efter dagpengestop

Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det færre end hver tiende - 8,9 procent - der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter.

Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Faktisk tværtimod. Ud af de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 procent lønmodtagere efter fire måneder.

www.information.dk/telegram/468176

Du kan også læse denne:

fivethirtyeight.com/datalab/losing-benefits-isnt-prodding-unemployed-back-to-work/

We now have three months’ worth of job market data since the benefits program expired. The chart below shows job-finding rates for the long-term and short-term unemployed. Notice three things: First, the short-term unemployed have a much better chance of finding a job than the long-term unemployed and always have. Second, the short-term unemployed are seeing a steady improvement in their prospects, but the long-term jobless are not. And third, there’s been no major shift since the benefits program expired at the end of last year. (The chart shows the data as a 12-month rolling average, which could obscure a sudden shift. The un-smoothed data, however, doesn’t show a jump either.)

Og som Per Klüver siger, så gælder der bare andre regler i en efterspørgselsbegrænset økonomi som nutidens svære recession end under mere normale tider. Det rigtige er konjunkturbestemte dagpenge.

Kristoffer Larsen

Henrik Klausen, hvad har dit indlæg med mit at gøre? Der er tale om en gruppe langtidsledige der også i høj grad var ledige under opsvinget.

Næsten en tredjedel af de akutledige har samlet set været på overførselsindkomst mindst 5 af de seneste 10 år. Og hver 10. har været på offentlig forsørgelse i mindst syv år. Det viser ny, unik kortlægning af alle de ledige, der er omfattet af akutpakken.

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2013-3-1-id120705/

Dem der f.eks. blev ledige i april 2012 var i gennemsnit hurtigere i arbejde end dem der blev ledige i 2005.

I årene 2010-2012 var der ca. 125.000 dagpengeforløb i april måned.
Det tal er faldet med ca. 25.000 fra 2012 til 2013. Det er særligt antallet
af ledighedsforløb over 1 år, der er faldet, men også antallet af ledighedsforløb,
der varer 9-26 uger og 27-52 uger, er faldet. Derimod er
antallet af ledighedsforløb, der varer 0-8 uger, uforandret.

http://da.dk/bilag/Ledighed%20og%20arbejdsl%F8shedspenge%202013.pdf

Side 10.

Og som Per Klüver siger, så gælder der bare andre regler i en efterspørgselsbegrænset økonomi som nutidens svære recession end under mere normale tider. Det rigtige er konjunkturbestemte dagpenge.

Og hvordan definerer du det? Dansk metal har under 4 % bruttoledige. 3F siger deres ledighed er på niveau med tiden før krisen satte ind?

Ledigheden i 3F faldt fra marts til april måned med 900 personer. Dermed røg antallet af ledige ned på 17.400, omregnet til fuld tid. Det svarer til 7,2 procent.

Det betyder, at ledigheden nu er på niveau med november 2008 - omkring det tidspunkt, hvor krisen for alvor satte ind og endte med at sende antallet af ledige i 3F op på over 40.000.

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/akasse/a5b6fd63acbb404fb90a9a145bf4287...

M.h.t. til din henvisning til USA - ja, der er udfordringer for de langtidsledige - men det har intet med dagpengeperioden at gøre. Reelt set er der ca. 20.000 langtidsledige der har mistet dagpenge og som har været på overførselsindkomst i tre/fire år.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Så er vi der igen??
Hvad skal vi med dette overskud af overflødigt menneskemateriale, synes du??
Skyde dem kan vi jo desværre ikke?
Underholde dem vil vi ikke rigtigt??

Var det ikke en ide med nogle gode gammeldags jobs??

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen

Det ved jeg ikke. Jeg pointerer blot det sikkert ikke er dagpengeperiodens længde der er afgørende hvorfor hele præmisset for debatten er falsk. Når SF og især EL og medierne fra tid til anden tager dette emne op er det efter min opfattelse en pseudodebat. Måske er det også derfor tallene pustes op. En del af dem der mistede dagpenge er således end på efterløn hvor de formodentligt også ville være end ellers. Andre er kommet i arbejde. Nogle er på SU. Så tallet er nærmere de 20.000 på kontanthjælp/særlig ydelse og 6.000 uden ydelse. Men havde dagpengeperioden været fire år ville de næppe havde været i arbejde.

Jo, det ville være en ide med jobs og kvalifikationer til denne gruppe, men det er rent spin når EL og SF råber op om forlængelse af dagpengeperioden og den med optjeningsperioden vil heller ikke gavne mange og slet ikke de ramte.

Kristoffer Larsen

En del af dem der mistede dagpenge er således endt på efterløn hvor de formodentligt også ville være endt ellers.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Jamen du kan da kalde det hvad du vil, men det er svært at komme uden om det faktum, at der P.T. ikke er hverken dagpenge eller jobmuligheder til disse menneske.
At de ikke forsvinder,
At de ikke bliver færre.
At muligheden for at flygte til efterlønnen forringes mere og mere til illusorisk.
At disse menneskers problem er alles problem fordi det udstiller vor systems svaghed og svigt, hvilket gør alle utrygge hele vejen op og hindrer virkelysten.

Set i det lys ville 4, 7 eller 10 års dagpengeret løse problemet for disse mennesker og samfundet.
Alt andet er for det første vås, for det andet umenneskelige kalkyler kun tåber tror et samfund kan holde til.

Rasmus Kongshøj

Lad os nu holde op med at lade som om man kan bekæmpe arbejdsløshed ved at bekæmpe de arbejdsløse. Det kan man ikke. Den åbenlyse sandhed er jo, at der er flere, der gerne vil have et arbejde, end der er arbejde til.

Lad os forholde os til virkeligheden, i stedet for til en irrationel småborgerlig frygt for at der et eller andet sted sidder en arbejdsløs og har det godt.

Vi er simpelt hen nødt til at skaffe flere arbejdspladser. Det kan dels ske gennem økonomisk vækst i de indenlandske produktive erhverv. Det kunne have været en god løsning - hvis ikke det var fordi vi stod med en klimakrise. Vi er pinedød nødt til at bruge og producere mindre, hvis ikke klimaet skal gå amok.

Når øget forbrug af råvarer er udelukket, må vi se på hvordan vi fordeler det arbejde, og den velstand, der nu en gang kan lade sig gøre. Først må vi nedbringe arbejdstiden, så der bliver plads til alle på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel ske ved at vi alle sammen arbejder 12 minutter mindre hver dag, at pensionsalderen sættes ned, at der indføres jobrotation eller at der gives forbedrede orlogsmuligheder.

Dernæst må vi se på velstandsfordelingen. At vi kan opretholde det nuværende numeriske velstandsniveau er udelukket. Den vestlige verden har længe levet over evne, og vi er nødt til at skære ned. Vore kære ledere vil sikkert foretrække at nedskæringerne sker hos slagteriarbejdere, arbejdsløse eller studerende. Det er dog ikke det optimale sted at skære. Det ville give langt mindre ubehag og besvær, hvis man foretog nedskæringerne hos dem, der sviner allermest med ressourcerne, nemlig hos overklassen. I en tid med begrænsede ressourcer er det oprørende at nogen skal bo i paladser, flyve jorden rundt på første klasse eller have en garage fuld af luksusbiler. Overklassens luksusforbrug er amoralsk og overflødigt, og bør derfor være det første, der skæres væk.

Konkret kunne reduktionen komme i form af et maksimumindkomst på for eksempel to millioner om året. Alt man tjener over de to millioner beskattes med 100%. Kan man ikke leve et bekevemt liv for det beløb mangler man skam i livet - ikke penge.

De ressourcer, der ikke længere ødes bort på nogle få enkeltindividers overforbrug, vil så kunne bruges til fordel for almenvellet, for eksempel til at genoprette sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og ældreplejen.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Tak Herdis. Men du har et stort problem. Du har i en anden tråd gjort opmærksom på at menneskelighed betyder mere for dig end økonomi. Det må man ikke.

Herdis Weins

Søde Rasmus Kongshøj - nu må du altså holde op. Du må ikke forlange af politikerne, de skal kræve noget af dem, der har noget at give af. De bliver jo vrede. De skriver debatindlæg, kronikker og den slags. De undlader at give partistøtte. Og værst af alt - de undlader at hilse til alle de premierefester, de og politikerne bliver inviteret til. Jarlen og andre holder op med at lade dem medvirke i TV-programmer, hvor de for en minimal indsats kan vinde spaophold m.m.
Det er nu engang så meget lettere at være uvenner med de ledige. De orker sjældent at skrive kronikker, gå på TV m.m. for lige siden "fattig-Carina" og "doven-Robert" har de vidst, hvad de kan blive udsat for, hvis de kommer med beretninger fra hverdagen. Og de har ikke noget at handle med.
De kan ikke garantere en invitation til en premierefest eller en medvirken i et TV-program, hvor politikeren kan få lov til at vise sig som et menneske. Eller allerbedst - et interview i et landsdækkende medie, hvor politikeren kan udbrede sig om yndlingsretter, vise familien frem og helt undgå at blive spurgt om konsekvensen af sine politiske tiltag. I øjeblikket turnerer Bjarne Corydon rundt i medierne med ømme fortællinger fra sin barndom, fotos af de søde børn og ønsket om en mere. Og udsagnet om, at hans kone, der sjovt nok er højt placeret i embedsværket, er mere intelligent end ham. (kors hvor kunne det være befriende at en politiker med en ledig ægtefælle, men den slags sker findes åbenbart ikke i de kredse)
Så søde Rasmus - du må altså ikke stille urealistiske krav. Jeg tror, det gør de politikere, der så ubønhørligt arbejder for et bedre DK uden tanke på egen vinding, rigtigt kede af det. Du må da kunne indse, at de kun pisker de vedvarende eller i øjeblikket uheldige medborgere, der ikke fik en stol i arbejdsmarkedets "Jerusalem brænder" for deres egen og samfundets skyld.
Tsk, tsk som Jolly jumper altid udtrykker sig, når han synes Lucky Luke tager fejl.
Tsk,tsk Rasmus.

Sider