Om vinteren har vi medlidenhed – om sommeren jager vi dem

Politiet intensiverer indsatsen over for udenlandske hjemløse, når sommeren kommer. Men det møder kritik fra en række hjemløseorganisationer, der fortæller, at deres brugere føler sig chikaneret
Justine Mitchell fra organisationen Den sorte gryde uddeler mad til hjemløse udlændinge i Ørstedsparken i København.

Justine Mitchell fra organisationen Den sorte gryde uddeler mad til hjemløse udlændinge i Ørstedsparken i København.

Tor Birk Trads
28. juli 2014

Mens solen banker ned over et sommerramt København, er byens politi i gang med en særlig indsats målrettet de udenlandske hjemløse. Konkret øger man antallet af tjek af udenlandske hjemløses identifikationspapirer, samtidig med at man i stigende grad sætter ind mod overnatning på gader, i parker og grønne områder. Nu advarer hjemløseorganisationer om, at politiet med deres indsats er med til at stresse og chikanere en udsat gruppe borgere, som for en stor dels vedkommende er arbejdssøgende migranter, der opholder sig i landet lovligt.

»Den seneste tid har vi fået en del henvendelser fra udenlandske hjemløse, som har oplevet, at de bliver stoppet eller vækket om natten og får bøder efter politivedtægten for at sove på bænke eller i parker. Andre brugere fortæller, at politiet konfiskerer deres ID-papirer og beholder dem i pant, til de kommer ind og betaler. De hjemløse føler sig stressede af politiets skærpede interesse,« siger Justine Mitchell. Hun er daglig leder af det kirkeligt finansierede hjemløsetilbud Den Sorte Gryde, der primært bespiser udenlandske hjemløse i en café i Indre By. I disse varme sommerdage bliver maden dog uddelt fra en christianiacykel i et hjørne af Ørstedsparken, hvor en broget skare hjemløse denne formiddag venter på en portion fisk og grøntsager.

Det er Justine Mitchells indtryk, at politiet særligt er opmærksom- me på folk med afrikansk og rumænsk baggrund. Samtidig har hun i de seneste år bemærket, hvordan politikernes og mediernes holdning til de hjemløse ændrer sig med årstiden.

»Om vinteren hører vi i aviserne og på tv, at vi skal have medlidenhed med de frysende hjemløse, og der bliver oprettet nødherberger og indsamlet hundetæpper og varmt tøj. Men om sommeren ændrer retorikken sig til noget helt andet. Så bliver vi meget mere opmærksomme på, at det offentlige rum også bruges af hjemløse, og det frastøder simpelthen nogle,« siger hun.

Politisk pres

Preben Brandt, der er stifter af og bestyrelsesformand i hjemløse- organisationen projekt UDENFOR, har også bemærket den sæsonbetonede interesse for udenlandske hjemløse.

»I den kolde vinter får medfølelsen lidt mere overhånd, mens det er lettere at skrue ned for medmenneskeligheden om sommeren. Her er de hjemløse mere synlige, mens folk er mere ude i byen og gerne vil have parkerne og cafeerne for sig selv. Og så er det også mit indtryk, at der er lidt flere udenlandske hjemløse i byen om sommeren,« siger Preben Brandt.

Han tilføjer, at der også de seneste somre har været særligt fokus på udenlandske hjemløse fra politiets side, og at indsatsen ligger i klar forlængelse af de politiske udmeldinger på området. Eksempelvis udtalte retsordfører fra Socialdemokraterne Trine Bramsen ifølge DR for nylig, at Danmark ikke skal være et »hotel« for udenlandske hjemløse, og at de skal stresses, så der ikke opstår et rygte blandt resten af kontinentets hjemløse om, at Danmark tilbyder gratis kost og logi.

»Politiet har en politisk opbakning til at stramme, og dermed bliver linjerne trukket skarpere og skarpere op. Der bliver en mere og mere fastlåst situation med større aggressivitet fra myndighedernes side, og større angst hos dem, der lever på gaden,« siger Preben Brandt.

– Men politiet gør vel bare deres arbejde, som blandt andet er at finde ud af, hvem der må være i landet, og hvem der ikke må?

»Som jeg ser det, bliver politiet presset af politikerne til at stresse de udenlandske hjemløse til at rejse hjem. Men politiet burde træde lidt tilbage og fokusere på rigtig kriminalitet såsom bedrageri, tyveri, vold og den slags – og selvfølgelig også, hvis det er hjemløse, der står bag. Politiet burde gå mere forsigtigt frem og i hvert fald ikke stresse eller chikanere de udenlandske hjemløse, Mange af dem har jo faktisk ret til at være her.«

På Frederiksberg arbejder Benedicte Ohrt Fehler i Kompasset Kirkens Korshær, som støtter og rådgiver udenlandske migranter, der primært er fra Central- og Østeuropa:

»De fleste at vores brugere er hjemløse EU-borgere, som er i Danmark for at søge job, og dermed må de i udgangspunktet gerne være her, men alligevel føler nogle sig chikaneret,« forklarer Benedicte Ohrt Fehler. Hun understreger, at hun jo ikke med sikkerhed kan vide, hvad der er sket i de enkelte situationer, men nævner en række episoder, som Kompassets brugere har oplevet som chikane fra politiet.

»Vi har hørt brugere fortælle, at de er blevet tilbageholdt en hel dag uden at få hverken mad eller vand, og om at blive visiteret af politiet og bedt om at sprede ballerne for at vise, at de ikke havde noget narkotika på sig. Noget, som opleves som dybt krænkende,« siger hun.

I visse tilfælde hjælper Kompasset folk med at klage over politiets behandling, men som oftest har de hjemløse hverken lyst eller ressourcer til at klage, forklarer Benedicte Ohrt Fehler. Hun er særligt bekymret over, at politiet er begyndt at uddele bøder for at sove i det offentlige rum, hvor man ellers normalt accepterer, at danske hjemløse sover.

»Når politiet giver bøder til folk, der sover på bænke, gader og parker, så er det en meget alvorlig udvikling, fordi man i praksis kriminaliserer hjemløshed, og fordi disse mennesker ofte ikke har noget alternativ.« Ifølge Kompassets erfaringer har politiet særligt fokus på personer med rumænsk baggrund. Af samme grund producerede man sidste år en række såkaldte rumænerkort, som er et plastkort, hvor de hjemløses rettigheder står beskrevet på dansk og rumænsk.

Legitim ret

»Vi oplever, at vores brugere giver udtryk for, at politiet stresser dem og gør dem utrygge. De føler ikke, at de har gjort noget forkert. Alligevel får de bøder, bliver visiteret og anholdt. Det er bekymrende, at vores brugere ofte ikke oplever politiet som en hjælp, men som en trussel,« siger Benedicte Ohrt Fehler.

Hos Københavns Politi forklarer vicepolitiinspektør Tom Struve, at den igangværende indsats strækker sig fra maj til september.

»Vi oplever, at der kommer flere udenlandske hjemløse til Danmark i sommermånederne. Alle EU-borgere har jo lov til at besøge Danmark i en periode som turister eller for at søge arbejde, men vi undersøger, hvorvidt den enkelte er her for at tigge eller begå kriminalitet. Vi har jo en væsentlig højere levestandard i Danmark end i mange andre EU-lande,« siger Tom Struve. Københavns Politi ikke har ikke konkrete tal for, om antallet af udenlandske hjemløse er steget eller særskilt statistik over, hvor mange personer der indtil videre er blevet visiteret, arresteret, deporteret eller idømt bøder som følge af politiets særlige indsats. Men Tom Struve understreger, at de udenlandske hjemløse ofte skaber utryghed hos Københavns borgere.

– Forskellige organisationer fortæller, at de hører, at de udenlanske hjemløse føler sig chikanerede og stressede af politiets indsats. Hvad mener du om det?

»Jeg kan jo ikke vide, hvordan folk føler det. Nogle kan måske godt opfatte vores indsats som en kontrol, men omvendt har vi jo også en legitim ret til at vide, hvad folk laver her i Danmark,« siger Tom Struve, og afviser, at man i Københavns Politi har en strategi om at stresse udenlandske hjemløse.

– Hænger jeres indsats sammen med et ønske om at sende et signal til hjemløse rundt om i Europa om, at Danmark ikke er et slaraffenland?

»Vores indsats skyldes ikke så meget et ønske om at sende et signal, men det er vores opgave at påse, at man overholder landets love. Og der er jo altså nogle, der kommer til Danmark med kriminelle hensigter.«

’California’ 54 år

Folk arbejder hårdt for at tjene nogle små penge. Nogle hjemløse sover i parkerne om natten og samler flasker om dagen. Politiet smider folk ud af parkerne, eksempelvis romaer fra Rumænien, som er et fattigt land. De samler flasker fra skraldespandene, men tjener ikke rigtige penge.

Jeg er fra Polen og har boet mange steder i verden, blandt andet i Californien, hvilket er grunden til mit navn. For nylig arbejdede jeg på Roskilde Festival, men varmen var for hård for mig. I vinter arbejdede jeg i tre måneder med at sætte fliser op og male og den slags, men mit alkoholforbrug fuckede mig up. Men nu er jeg ædru igen og er ved at få det bedre.

Og snart skal jeg på biblioteket og tjekke min mail og søge efter et nyt job. Politiet kommer om natten og vækker folk, men jeg sover ikke i parkerne inde i byen, men i en park på Christiania, hvor jeg kan være i fred. Folk taler om, at det var lettere at være hjemløs sidste år, men at det ikke er så let længere, fordi politiet er mere aggressive.«

Fidel, 45 år

Jeg har opholdstilladelse i Italien, hvor jeg har boet i næsten 20 år. Jeg mistede mit arbejde i UPS på grund af den økonomiske krise. Tidligere på sommeren kom min ven og jeg til Danmark for at søge job, men blev skuffet over at opdage, at jeg ikke må arbejde her, så nu tager jeg tilbage.

Vi er migranter, og vi har ikke noget at skulle have sagt, men vi kunne være en kæmpe ressource for det danske samfund. Jeg sover i forskellige parker. Det er forfærdeligt. Jeg er et menneske, og det giver ikke mening, at jeg skal sove ude i kulden. Da vi havde været her en uge, blev min ven og jeg stoppet på gaden af politiet, der bad om vores dokumenter. De ringede til stationen og tjekkede mine informationer. Alt var i orden. Så spurgte de, om jeg havde penge, og jeg viste dem min opsparing på 400 euro. Min ven havde ingen kontanter, så politiet tog ham med til en bank, hvor han skulle hæve kontanter, for at bevise, at han kan klare sig selv. Da de kom ud af banken, havde min ven håndjern på. Jeg var chokeret – min ven er ikke kriminel, og jeg spurgte politiet, hvorfor de havde anholdt ham, men fik ikke noget svar. To uger senere ringede min ven fra Italien og fortalte, at han var blevet deporteret, fordi han ikke havde nok penge på sit kort. Siden den dag har jeg sørget for at undgå politiet.«

Michael, 45 år

Politiet kontrollerer meget grundigt. De sidste uger er jeg blevet stoppet tre gange af politiet, mens jeg gik på gaden. Så spørger de, hvor jeg kommer fra og beder om mit ID.

Hvis man ikke har ID, bliver man tilbageholdt og deporteret. Man bliver også deporteret, hvis man ikke har nok penge på sig. Men det afhænger af politiets vurdering.

Folk sover udenfor, fordi de ikke har andre steder at sove, og politiet vækker og forstyrrer dem, for at få dem til at tage hjem.

Selv sover jeg forskellige steder udenfor, det er ikke rart.

Forleden sov jeg i en skolegård med nogle andre, og så kom politiet og vækkede os og sagde, vi skulle tage på et hotel, men det har jeg ikke råd til.

Men politiet gør jo bare deres arbejde, og jeg ønsker ikke at have problemer med myndighederne.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hjemløse borgere i EU

Det er ikke ulovligt at være hjemløs.

Alle borgere fra EU-lande har ret til at besøge Danmark som turister i tre måneder.

Alle borgere fra EU-lande har ret til seks måneders ophold i Danmark og længere, såfremt de er dokumenterbart aktivt arbejdssøgende, og der er en reel chance for, at de kan opnå beskæftigelse.

Der gælder særlige regler for personer, der har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab i et EU-land – eksempelvis afrikanere, der har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab i eksempelvis Italien eller Spanien.

Disse personer kan lovligt besøge ethvert EU-land som turister i tre måneder, men de har ikke ret til at arbejde i Danmark uden et særligt arbejdsvisum fra de danske myndigheder, som er meget svært at få.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Balling

I Paris havde man for ca. 15 år siden rigtigt mange hjemløse. Når vinteren satte ind, og den første nat med hård frost kom, frøs mange hjemløse ihjel den nat. Derpå brokkede folk sig over den manglende medmenneskelighed i samfundet, hvorpå Metrostationerne blev åbnet om natten, så de hjemløse kunne sove der. På den måde slap pariserne for at se på de frosne lig i gaderne, og de kunne bilde sig ind at de hjalp de hjemløse. Når foråret kom lukkede man metrostationerne igen. Så gik sommeren og efteråret. Da man nåede til den første nat med hård frost gentog det hele sig forfra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oersted

Danmark skal ikke være hotel for resten af verdens bumser og vagabonder, respekt for politiets indsats. Vandrernde arbejdstagere fra EU, jatak, omrejsende tiggere og flaskesamlere, nejtak. Der skal være mening med galskaben.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er umådelig skamfuldt, at vi i dag i Danmark har hjemløse - uden at ALT gøres for at bringe dem ind i faste boligforhold. Det er en opgave i forhold til danske statsborgere og folk med fast ophold i landet - og det er en opgave for de lande, hvor folk har fast ophold og er statsborgere. Det nytter ikke at lade som om, man som land ikke har råd til at yde den basale tryghed.
Nu taler de i P1 Debat om prostituerede, der kommer hertil fra Afrika - og jeg kan kun sige, at det er en pestilens i nattelivet, at man ikke kan gå i fred på gaden på Gl. Kongevej og Vesterbrogade ned mod Hovedbanen. Beklager, jeg sætter min egen behagelige færden i byen over retten til at trække på gaden i Danmark. Vi har ikke brug for flere luddere end dem, vi selv har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kenneth Jensen

Arbejdssøgende migranter - jo tak, de har stort intet at tilbyde ift. de kompetencer landet de besøger efterspørger. At samle flasker, tigge eller arbejde sort og underbetalt, er ikke en ønskværdigt løsning for et land som har kæmpet sig ud af den overlevelsesvej for samfundets ringest stillede. Flertallet har ingen realistisk chance for at ændre deres situation. Håbet ligger i at de riges overflod kan generere en indtægt som kan retfærdiggøre indsatsen, men det er altså ikke en vej der fører så pokkers langt.... Hjælp til hjemrejse når de antræffes eller henvisning til overnatning, hvis vejrliget risikerer forværring af helbredstilstanden - sidstnævnte stadig med hjemrejse for øje. Hvis ikke man sætter hælene i, så får vi en endnu større økonomisk migration som medvirker til at skabe en permanent underklasse der vandrer rundt i vore gader. Ikke værdigt for hverken den ene eller den anden part.
EU har socialfonde oprettet som de forskellige EU-lande kan trække på - der bør især de fattigste EU-lande lære at bruge disse midler på deres fattigste medborgere, istedet for at passivt se dem vandre videre under dække af retten til arbejdskraftens bevægelighed, en rettighed som er blevet noget skævvredent i sin udvikling, da de som bruger den i dette tilfælde egentlig ingen efterspurgt arbejdskraft har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg tror, at det undrer danskere ret meget, at andre lande ikke bare følger det, der var den skandinaviske model, hvor samfundet var den fælles ramme for udbredelse af velfærd og tryghed - OG at vi har politikere, der ikke uophørligt arbejder på at bringe det danske samfund endnu videre ad den vej, i stedet for at forringe og indskrænke borgernes sikkerhed og handlemuligheder. Et nærliggende eksempel er det gule sygesikringsbevis, der for ganske få kroner pr. skatteborger sikrede folk behandling overalt i EU plus en række andre tilliggende lande. I stedet skal hver husstand nu betale flere hundrede kroner i en privat forsikring for at opnå det samme.
Forskellen på at være på eller ude af arbejdsmarkedet står imellem dagpenge og kontanthjælp. Politikerne vælger i afmagt at skubbe folk ud af arbejdsmarkedet i stedet for ubetinget at sætte alt ind på, at folk kunne forblive i dagpengesystemet og dermed sikre en økonomisk tryghed, så folk ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, blot fordi de i en periode er arbejdsløse.
Men måske har vi bare brug for en forenkling af skattesystemet? Måske skal vi bare afskaffe indkomstskatten og i stedet pålægge virksomhederne en omsætningsafgift, der ikke skal kunne væltes over på forbrugerne. Så ville alt det mukkeri borgerne imellem over, hvordan de hver især betaler, forstumme, og samfundet ville kunne opretholde sine primære funktioner ved siden af de sociale forpligtelser.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Arh, det er så svær en situation at skulle forholde sig til. Og prøver man at gøre sin stillingtagen op, risikerer man enten at komme til at fremstå som en lalleglad pladderhumanist: "Vi bliver nødt til at hjælpe alle, så godt vi kan, så længe de opholder sig her i landet" eller som en uempatisk kyniker: "De skal bare ud. Allesammen. Og hellere i går end i morgen".

Der kan vel egentlig siges både pro et contra i forhold til begge synspunkter, men er der en gylden middelvej? Og hvis, hvordan lyder den så?

I mange år har jeg, når jeg har mødt en af sælgerne, købt de hjemløses blad 'Hus forbi', eller jeg har betalt sælgeren uden at tage bladet med mig, hvis jeg allerede havde købt et eksemplar eller mente, at jeg nok alligevel ikke ville få det læst. Men efter første gang at have betalt en sælger og så opdaget, at han var udlænding, må jeg indrømme, at jeg tog mig selv i at tænke, at det havde jeg nu ikke lige regnet med. Altså at jeg skulle hjælpe en udenlandsk hjemløs. Og fortrænger de nu ikke bare de danske hjemløse og vanskeliggør deres indtjeningsmuligheder?

Selvfølgelig er jeg fortsat med at købe – eller respektivt nøjedes med at betale for – bladet, uanset hvor sælgeren kom fra. Men selv om jeg har stor medfølelse med både California, Fidel og Michael, kan jeg alligevel ikke lade være med at spekulere på, om ikke alle de mange udenlandske hjemløse medvirker til at gøre tilværelsen endnu sværere for de danske, fordi der med udlændingenes tilstedeværelse er flere om 'tjanserne', om hjælpen fra hjælpeorganisationer, om sovepladserne. Og en øget risiko for hurtig nedslidning af sympatien/empatien fra det omgivende samfund.

Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan tillade sig (højt!) at udtrykke den bekymring på vegne af 'ætniske' danskere? Er det i orden at tænke 'lokalt', når det drejer sig om at hjælpe og beskytte de svageste? Må man godt dér være partisk?

I øvrigt spekulerer jeg på, hvad det er, der har lokket de mange nu hjemløse udlændinge til. Man kunne godt mistænke (/frygte), at det har været noget i retning af, hvad Christian Winthers Peter i sin tid forventede i 'Flugten til Amerika':

"… Men for at komme didhen herfra,
Man sejle maa over Vandet.

Men hvis man saa Farten overstaar,
Fortryder man aldrig Løbet:
Man faar til Foræring en Herregaard
Og Penge ovenikøbet.

Med Sølv er Hestens Hov beskoet
Og Vognens Hjul beslaaet;
Guldet det ligger dig for din Fod,
Du bukker dig kun for at faa 'et."
[osv]

http://www.rimogremser.dk/digte/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Et eller andet sted er man nødt til at være kynisk, synes jeg, ud fra de samme overvejelser som Vibeke Rasmussen: hvis man ikke har et fokuseret formål med at rejse til et andet land for at arbejde, virker det urimeligt at påføre et fremmed land sine sociale problemer.
Nordeuropas humanistiske samfund er ikke kommet af sig selv, det har kostet fælles kamp, og det bedste, man kan tilbyde, er at hjælpe med at gennemføre lignende kampe i de pågældende lande. At de har så svært ved at finde sammen om de nødvendige kampe er en tragedie, men alene det at være uden bopæl i Danmark diskvalificerer til arbejdsmarkedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Zennaro

Tjah, vi lever i en globaliseret verden med et globaliseret arbejdsmarked for de rige og de veluddannede. Det vil de fattige og uuddannede selvfølgelig også have del i. Som førtidspensionist bliver jeg ret træt af at høre på, at man skal hjælpe dem, som virkelig har behov, for vi der ikke kan arbejde, er henvist til almisser, og i fremtiden vil det bare blive værre. Og "mine" penge går ikke til udenlandske fattige, men rige og veluddannede danskere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg indrømmer, at jeg godt kan føle mig meget tilskyndet til at vende om på hælen, hvis jeg bliver ekspederet på engelsk eller svensk eller andre fremmedsprog i butikker og på caféer og restauranter. Jeg savner den ligefremme ordveksling med en landsmand i de situationer, og jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor det ikke er én af dem, der bestrider jobbet.
Hvis vi havde indrettet os som romerne, så man kunne forvente, at arbejdet blev udført af en udenlandsk arbejdsstyrke, var det noget andet - men den anden del af den model er jo den gratis bespisning af den indfødte, ikke-besiddende befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

´Alle borgere fra EU-lande har ret til seks måneders ophold i Danmark og længere, såfremt de er dokumenterbart aktivt arbejdssøgende, og der er en reel chance for, at de kan opnå beskæftigelse.´

Og hvordan er der så lige en ´reel chance for beskæftigelse´ når man er hjemløs?

... sover i vore børns skolegårde, i parker o.l. steder. De og vi tages som gidsler af de globalt forvaltningsansvarlige, og her rammes det sædvanlige omkvæd : følg pengene - find de ansvarlige. Hvad kan vi som vasalstat til usa/de finansielle magthavere stille op? Civil courage? Hævde vores suveræne stat? Noget må gøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

´Alle borgere fra EU-lande har ret til seks måneders ophold i Danmark og længere, såfremt de er dokumenterbart aktivt arbejdssøgende, og der er en reel chance for, at de kan opnå beskæftigelse.´

Og hvordan er der så lige en ´reel chance for beskæftigelse´ når man er hjemløs?

... sover i vore børns skolegårde, i parker o.l. steder. De og vi tages som gidsler af de globalt forvaltningsansvarlige, og her rammes det sædvanlige omkvæd : følg pengene - find de ansvarlige. Hvad kan vi som vasalstat til usa/de finansielle magthavere stille op? Civil courage? Hævde vores suveræne stat? Noget må gøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo meget mærkeligt, for egentlig var der jo en meget god regel, der sagde, at man kunne få lov til med dagpenge som i oprindelseslandet at søge job i et andet EU-land i tre måneder. Er det ændret?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Der er en interessant artikel i dagens Guardian. Den handler ikke så meget om udenlandske arbejds- og hjemløse, men mere om hvorledes sanktioner kan gøre arbejdsløse til hjemløse. Problemet er ikke de fattige eller udlændingene, men den måde, arbejdsløse uansat afstamning og hjemsted behandles på.

http://www.theguardian.com/society/2014/jul/29/benefits-sanctions-matthe...

Som kender af det danske aktiveringscirkus vil jeg her gøre opmærksom på, at de absurditeter, der beskrives i artiklen, ikke er unikke for Storbrittanien. Jeg er således selv for et par år siden blevet sanktioneret på grund af en kommunal fejl:

I december meldte jeg afbud til en jobsamtale p. gr. af sygdom. I januar blev der lukket for kontanthjælpen i tre måneder, da jeg ifølge kommunens oplysninger ikke havde meldt afbud. Der blev først åbnet for kontanthjælpen, da jeg havde dokumenteret, at jeg faktisk havde ringet til kommunen og meldt afbud. Men kommunen nægtede at efterbetale kontanthjælpen for de tre måneder, hvor jeg var sanktioneret. Så jeg klagede til den daværende ankeinstans, som elleve måneder senere afgjorde sagen i mit favør. Jeg fik så udbetalt de tre måneders kontanthjælp i december.

I de tre måneder, hvor jeg ikke modtog kontanthjælp, kunne jeg ikke betale husleje. Boligselskabets advokat udviste stor forståelse for mit problem og trak sagen i langdrag, men efter et halvt år blev hun nødt til skrue bissen på. Til alt held havde jeg et par gode venner, der kunne låne mig 20.000 kr. uden at vide om de nogen sinde ville få pengene igen. Men afgørelsen var som sagt i mit favør, så alt endte lykkeligt. Havde disse gode mennesker ikke været der, var jeg blevet hjemløs. På grund af en kommunal fejl, og et mildest talt mangelfuldt fejlretningssystem.

Der er dog en lille krølle: Efterbetalingen fandt sted ultimo december, så pr. 31/12 stod der en stor pose penge på min bankkonto, som ikke var mine. I januar modtog jeg så brev fra Udbetalingsservice, der meddelte at de kunne se, at jeg havde formue, og at de derfor øjeblikkeligt ville lukke for udbetalingerne. I denne omgang lykkedes det mig dog at overbevise sagsbehandlerne om, at det var penge jeg havde lånt i forbindelse med den underkendte sanktion. Ellers var møllen bare startet forfra.

Ankeinstansen har stadig elleve måneders ventetid, ifølge mine seneste oplysninger.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Og når man tænker på, hvordan systemet for blot få år siden gik ud på at sikre borgeren først og fremmest! Det er lammende at tænke på, at vi har politikere, der simpelthen er så moralsk anløbne, at de sætter andre hensyn over de borgeres tarv, vi i fællesskab har valgt at varetage igennem staten.
Hvad man ikke synes at forstå er, at folk i en situation som Niels Nielsens står dårligere end borgerne i andre lande, fordi der jo ikke er alternative traditioner i civilsamfundet, der almindeligvis kan træde i stedet. Staten er simpelthen ikke længere sit ansvar voksent, og der bør rulle hoveder i toppen - dog ikke bogstaveligt.

anbefalede denne kommentar