Nyhed
Læsetid: 3 min.

Wammen tier om krigsregel

Juridiske eksperter kritiserer forsvarsministerens tavshed om brugen af omstridt bestemmelse i forsvarsloven
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at det var »helt undtagelsesvist«, han fortalte, at den såkaldte krigsregel i forsvarsloven »ikke er i anvendelse«. Forrige gang en forsvarsminister oplyste om denne regel var, da Knud Enggaard (V) i 1987 afviste at have brugt reglen.

Betina Garcia

Indland
26. juli 2014

Offentligheden kan komme til at vente endnu et kvart århundrede, før den næste gang erfarer, om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) overvåger og aflytter os uden en dommerkendelse i kraft af den såkaldte krigsregel i forsvarsloven.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) oplyser i en række svar til Folketingets forsvarsudvalg, at det var »helt undtagelsesvist«, han i sidste måned fortalte, at den såkaldte krigsregel i forsvarsloven »ikke er i anvendelse«. Forrige gang en forsvarsminister oplyste om forsvarslovens § 17 var, da Knud Enggaard (V) i 1987 afviste at have brugt reglen, som giver FE ret til indgrebet »under krig eller andre ekstraordinære forhold«.

»Det har i de sidste mange år været praksis, at skiftende forsvarsministre ikke har givet offentligheden oplysninger om bestemmelsens eventuelle anvendelse,« skriver Nicolai Wammen.

»Det skyldes, at sådanne oplysninger ville kunne undergrave formålet med bestemmelsen. Oplysninger om anvendelse af forsvarslovens § 17 vil således kunne føre til, at mulighederne for at imødegå trusler mod Danmark og danske interesser forringes. Offentligt kendskab til bestemmelsens eventuelle anvendelse ville kunne føre til, at de, der udgør en trussel, vil kunne træffe modforanstaltninger, som hindrer eller vanskeliggør myndighedernes imødegåelse af en truende situation. Dette gælder også en oplysning om, at bestemmelsen ikke anvendes, idet dette ville kunne danne basis for modsætningsslutninger i en situation, hvor myndighederne ikke ville kunne afkræfte, at bestemmelsen har været under anvendelse.«

Dansk samarbejde med NSA

Når forsvarsministeren alligevel valgte at fortælle, at bestemmelsen ikke er i anvendelse, skyldes det, at Information har beskrevet et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik.

Et samarbejde som får teleeksperter til at stille spørgsmål ved, om dette kan – og har kunnet – foregå med anden hjemmel end netop forsvarslovens § 17.

Selv om Nicolai Wammen ønskede at »undgå helt unødvendige myter« afviser han dog at fortælle forsvarsudvalget, om bestemmelsen har været bragt i anvendelse siden 1987 eller give en nærmere beskrivelse af de tilfælde, hvor det kan ske.

»Der findes ikke i forsvarsloven eller forarbejderne hertil en klar og entydig definition af begrebet ’ekstraordinære forhold’,« skriver forsvarsministeren.

Venstrefløjen, menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter har kritiseret bestemmelsen i forsvarsloven for blandt andet at være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved hverken at kunne kontrolleres eller være forudsigelig.

Ifølge forsvarsministeren vil kun Folketingets kontroludvalg blive orienteret om brugen af bestemmelsen »såfremt det måtte være aktuelt«.

Meningsløs tavshed

Chefjurist i den borgerlige tænketank CEPOS, Jacob Mchangama, mener imidlertid, at forsvarsministerens fremtidige tavshed ikke længere giver mening, når denne og Knud Enggaard nu alligevel har fortalt, at bestemmelsen ikke er i kraft.

»Det er svært at vide, hvordan terrorister skulle få mere ud af at vide, at bestemmelsen ikke er i kraft. Nu har Nicolai Wammen jo netop fortalt det! Hvis man er involveret i terror, så kan man jo blive udsat for hemmelig overvågning i henhold til retsplejeloven. Det er først og fremmest den almindelig danske borger, som har rent mel i posen, det vil gå ud over, hvis bestemmelsen er kraft. Man skal være en stor novice ud i terrorisme, hvis man ikke har en formodning om, at der er nogen som følger med,« siger chefjuristen.

Lektor på Syddansk Universitet, Pernille Boye Koch, som forsker i den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne mener ikke, at det er nok, at kontroludvalget orienteres.

»Det principielle forfatningsretlige problem er, at regeringen ikke vil fortælle, hvilke situationer og betingelser der vil medføre, at man bruger paragraffen. Det betyder jo, at lovgivningsmagten ikke ved, hvordan bestemmelsen bliver brugt med mindre, at man sidder i kontroludvalget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg tror ikke at overvågning har nogen dæmpende effekt på rigtige terrorister. Det kan måske få de letpåvirkelige til at overveje men dem der vil undlader bare at kommunikere elektronisk. Og bruger de er det udelukkende til mis-information.

Jens Jørn Pedersen, Rune Petersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Har lige læst Karl Peder Pedersens nylige disputats Kontrol over København. Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-1848. Bogen dokumenterer, at vi under enevælden har levet i en hemmelig politistat, og efterlader den tanke, at der nok ikke er meget, der har forandret sig i statsadministrationen siden enevælden.

Anne Eriksen, Jacob Mathiasen, Lasse Damgaard, Per Jongberg, Daniel Hansen, Jens Jørn Pedersen, Niels Mosbak, Rune Petersen, Jorgen Hansen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Bjarne Andersen, Torben Selch og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Niels måske de skulle have brugt pengene på en extern årvågning istedet for - eks. hvad der rørte sig i udelandet mht. udviklingen af skydevåben.

Jorgen Hansen

Hvordan en klaphat som Wammen, hvis største bedrift var at skifte et Å ud med to gange A i navnet Århus, kan være minister - det er godt nok skræmmende.
FE har har deres mester jakal hånd så langt oppe i den nederste del af ryggen på Wammen at de styrer læberne på ham når han siger noget.

Anne Eriksen, Uret Nilsson, Jette M. Abildgaard, Thomas Krogh og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Sebastian Sander Oest

"Offentligt kendskab til bestemmelsens eventuelle anvendelse ville kunne føre til, at de, der udgør en trussel, vil kunne træffe modforanstaltninger, som hindrer eller vanskeliggør myndighedernes imødegåelse af en truende situation."

I så fald der skulle være et individ der ville udføre et terrorangreb ("udgør en trussel") på dansk jord (og selvfølgelig uden at være stats sponsoreret el. hjulpet på veje af vestlige efterretningstjenester), ville sådan et individ ikke tage de nødvendige modforanstaltninger, uafhængigt om bestemmelsen er i anvendelsen? Der ligger en implicit antagelse i udtalelsen, at sådan et individ (el. individer) har de omtalte "nødvendige modforanstaltninger" til rådighed?

Desuden - hvem er det der "udgør en trussel"? Selvfølgelig vil det i den offentlige optik fortolkes som "terrorister", et begreb der i sig selv er åben til fortolkning - men muligheden for at fortolke mine kritiske spørgsmål, politiske modstandere eller endda bare en demonstration som noget der "udgør en trussel" ligger åbent. Det lugter af et totalitært kontrol-samfund.

»såfremt det måtte være aktuelt«.

såfremt det måtte være aktuelt at bruge bestemmelsen el. såfremt det måtte være aktuelt at informere udvalget?

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

@ Jorgen Hansen
"... Wammen, hvis største bedrift var at skifte et Å ud med to gange A i navnet Århus, ... " En interessant observation. Jeg er glædeligt overrasket. Vammens sidste bedrift som borgmester, forglemmer vi slet, at godkende forvandlingen af 'Lille Robert' til 'Store Robert'. (Et stykke stalinistisk fiduskunst, tænk Nord-Korea). Tiltænkt indløbet til Aarhus havn. Men heri ligger også dekonstruktionen af Vammens politiske vokabularium. Det små bliver stort. Det store, småt.

Karsten Kølliker

At være forsvarsminister i en lydstat er ren prostitution. Velsagtens var der for meget integritet og politisk hjerteblod i Nick Hækkerup til at han kunne opretholde den post. Men Nicolai Wammen er tilsyneladende den helt rette til jobbet.

En ting er dog at der er politikere, der lader sig tage på alle mulige unævnelige måder, noget andet er om vælgerne lader politikerne gøre det samme ved dem.

Lasse Damgaard

Krigsregl nr 1
- Der forberedes krig.