Læsetid: 4 min.

I 8.b kan teenagerne godt blive trætte

Information er vendt tilbage til Ålholm Skole i Valby for at høre, hvad eleverne tænker om de første dage under den nye skolereform. Sidste uge var det skolens lærere, vi var med på arbejde
Eleverne i 8.b på Ålholm Skole i Valby kan allerede nu mærke forandringerne som følge af folkeskolereformen. Flere af dem begynder at bliver trætte ved 15-tiden, og nogle af dem bryder sig ikke om, at de skal gå i skole i længere tid.

Tor Birk Trads

16. august 2014

Fredag morgen i 8.b på Ålholm Skole begynder kvart over otte med 20 minutters morgenbånd. På eget initiativ har skolen efter sommerferien indført morgenbåndene, som hver dag byder på alternativ undervisning. Nogle dage skal eleverne læse, andre dage skal de bevæge sig, debattere et emne eller løse en opgave. I dag overtager Informations udsendte journalist og fotograf morgenbåndet. Sidste lørdag kunne avisens læsere få et indblik i Ålholm Skoles læreres første skoledag, og nu er vi tilbage for at høre, hvad eleverne på skolen tænker om skolereformen, her fem dage inde i det nye skoleår. Cecilie Stokholm og Thea Jerg er klassekammerater og veninder. De sidder ved et bord bagerst i klasselokalet ved siden af hinanden og griner ad noget, da jeg sætter mig ned og spørger, om de kan mærke nogle forandringer i forhold til at gå i skole under den nye reform.

»Vi skal gå længere tid i skole, og vi kan mærke, at vi begynder at blive trætte ved 15-tiden,« siger Cecilie Stokholm.

»Ja, de første dage var det lidt hårdt, og når man kiggede ud over klassen, så det ud, som om nogle var ved at falde i søvn i de sidste timer,« siger Thea Jerg.

Cecilie Stokholm fortæller, at de hjemme i hendes familie har talt om, at det i begyndelsen måske godt kan blive lidt hårdt for teenagerne med de ekstra timer. »Teenagere er jo rigtigt trætte,« siger hun, men hun tror hurtigt, det er noget, de vænner sig til.

Time of my life

Oppe ved tavlen i den anden ende af 8.b’s klasselokale står drengene og snakker. Rasmus Torp og Anders Jacobsen Spohr på 14 år rykker over i klassens grå sofa for at fortælle, hvad de mener om skolestarten, reformen og forårets lærerlockout.

»Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænker om, at vi skal gå længere tid i skole«, siger Anders Jacobsen Spohr, »men jeg kan godt spekulere på, om vi mon bliver klogere af de lange dage«.

Rasmus Torp spekulerer mest på, hvorfor alle skoleugens fem dage ikke er lige lange. Nogle dage er korte, andre dage slutter først klokken 15.35.

»Jeg går til guitar en gang om ugen, og det starter klokken halv fire, men vi har først fri fem minutter over halv fire. Det er lidt upraktisk. Måske kan jeg flytte min guitarundervisning eller også kan jeg måske få lov til at gå ti minutter før. Det er vi lige ved at finde ud af«, siger han.

– Har I talt med Jeres forældre om, hvad folkeskolereformen indebærer?

»Mine forældre synes vist, det er godt, at vi skal gå længere tid i skole. Jeg synes, det er dårligt, men sådan siger alle børn, du snakker med vel,« siger Rasmus Torp.

Hjemme hos Anders Jacobsen Spohr har familien også talt meget om lærerlockouten, fortæller han.

»Vi diskuterer nogle gange, om den var det hele værd.«

– Hvordan?

»Prøv at tænk, vi mistede fire ugers undervisning. Det kan godt være, at vi skal have lidt flere timer om ugen nu, men der går jo lang tid, før de timer er indhentet«, siger han.

– Hvad lavede I under lockouten?

»Vi var sammen hele tiden. Og så spillede vi computer, så tv, spiste madder og snakkede bare,« siger Rasmus Torp og kigger over mod sin ven.

»Åhr ja! Time of my life,« griner Anders Jacobsen Spohr.

Ingen revolution

Klokken ringer. Det betyder, morgenbåndet er slut. Nogle af eleverne går direkte ned i fysiklokalet, andre gør et stop ved deres skuffer, hvorfra bøger og papmapper hives op. Fysikundervisningen er ikke blevet anderledes i forbindelse med reformen.

»Der er ikke rigtigt noget sjovt at se,« får vi at vide, og går i stedet en tur rundt på skolen.

I gymnastiksalen er nogle filmfolk ved at optage scener til en film med Søren Malling i hovedrollen. Nogle af skolens elever er med som statister, og én af Ålholm Skoles lærere har været i TV2 News her til morgen, fordi hun har skrevet et brev til blandt andet undervisningsministeren, hvori hun udtrykker sin bekymring over lærernes nye arbejdstidsaftale, som betyder mindre tid til forberedelse.

I skolens store aula står skolens yngste elever i en rundkreds og er ved at modtage instrukser til en leg. Om legen er til for at opfylde reformens krav om mere bevægelse, eller om man altid har brugt kroppen i undervisningen på Ålholm Skole, er ikke til at sige, men kort tid efter er det femteklasserne, som bevæger sig rundt mellem hinanden ude i aulaen.

»De har vist rigtigt gang i noget cooperative learning,« siger skoleleder Michael Olesen, da han går forbi på gangen. Vi følger med ham ind på hans kontor og spørger, hvordan han har oplevet dagene omkring skolestart.

»Egentligt synes jeg, man blæser reformen op som om, den vender alting på hovedet. Faktisk er der ikke så meget nyt i reformen – det er ikke den, folk er bekymrede over – det er lærernes arbejdsvilkår, som du sikkert også hørte, en af vores lærere har været i TV 2 News og sige her til morgen,« siger Michael Olesen.

»Det her er en reform, ikke en revolution. Udover morgenbåndet – som er nyt – har vi valgt at køre skolen nogenlunde traditionelt, indtil vi har fundet de fødder, vores skole skal stå på under reformen.

– Hvad fornemmer du, eleverne tænker om reformen?

»Jeg tror ikke, de opdager vildt meget her i starten. Fra lærerne hører jeg, at de mindste elever er trætte og mørbankede sidst på dagen, men så må vi prøve at tilrettelægge en dag, der fungerer bedre for dem. De skal jo være her i længere tid.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Stakkels unger

Frank Hansen, Katrine Visby, J. Nielsen, Filo Butcher, lars abildgaard, Martin Andersen, Rune Petersen, Ernst Petersen, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Petersen

De har ikke flere timer om ugen end da jeg gik skole. Jeg gik i skole mandag-fredag 8-14 samt lørdag 8-13, spørgsmålet er om man skal flytte nogle timer mandag-fredag over på lørdag så skoledagene ikke bliver så lange.

Finn Petersen: Måske skulle du arbejde 48 timer om ugen, nogle timer om lørdagen. Prøve at komme til nutiden.

Helle Walther

Danmark er gået fra 42 timers arbejdsuge til 37 timer, det er kun fint livet er andet end arbejde.
Helhedskolen, bør man sætte sig ind i hvad dækker, og man kan ikke udtale sig før man har prøvet det mindst et til to år. I starten 1980erne sad jeg i udvalggruppe, der skulle lave oplæg til Helhedskolen, det hed mange navne også den gang, der var skoler i Danmark som havde lavet det med succes., Nu ville min daværende skoledirektør, en dynamisk en have vi skulle være med på den vogn.
I min daværende kommune og det er 30 år siden, var tiden ikke moden, det blev den så 10 år senere, hvor vi startede jeg som forsøg, op i 1987 til 93, og resten af skolen fra 1992 og frem til i dag. Der var da både gode ting og mindre gode ting. Det blev ikke en helhedskole, det kunne man ikke med den daværende læreroverenskomst, men det blev med indhold der tangerede den nye reform.
De problemer min gamle skole har id ag skyldes mest en ledelse øverst som ikke er i øjnehøjde med det de har med at gøre, hvor jeg har kontakt til andre ledere som har løst opgaven med bravour sammen med deres ansatte.

Finn Petersen

Peter Knap hvad er det som du ikke fatter?
Man kan hvis man vil placere skoletimerne på en 6-dages uge, i øvrigt så havde jeg i mit arbejdsliv mange uger hvor jeg arbejdede mere end 48 timer pr. uge ikke på 6 dage men på 7 dage.

Flemming Scheel Andersen

Hvad med en skolelejr til børnene, så kan de komme på ferie hver 6 måned, om de opfører sig ordentligt.
Ellers selvfølgeligt når uddannelsen er færdig og dagpengeperioden begynder.

Helle Walther

Har lige set skolen eller kaos på TV 2, jøs en kedelig undervisning der foregår, og elever der mere er ukoncentrerede end det modsatte. De skal ikke have en mobil non stop, indenfor rækkevidde, ej heller musik i ørerne, de skal aktiviseres og selv være med til at gøre undervisningen interessant via
lærerens udspil og elevernes medvirken.
Jeg er meget enig med den rødhårde leder fra Nørrebro, samt med rektoren fra Metropol.

Katrine Visby

Jeg har selv et barn, der kan mærke skolereformen.
Hun kommer hjem dødtræt og stirrer tomt ud i luften.

Marianne Gregorsen

Undskyld men vi var da alle skoletrætte dengang vi gik i gym, skal det så nu være en undskyldning for at være et af verdens mest dumme skoleelever?

Er det rigtigt forstået, at den nye skolereform primært går ud på, at elever i dag skal lide lige så meget som deres forældre gjorde?

Esben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Nu er det jo nok lidt som sportstræning: hvis man hæver intensiteten og/eller varigheden er der er tilvænningsperiode så måske alle skulle slå koldt vand i blodet og give reformen 5 uger og ikke fem dage. Eller 5 måneder.