Læsetid: 3 min.

AE: Danmark er ikke gledet ned ad velstandsranglisten

Det er et skræmmebillede, når det i den økonomiske debat fremstår som om, Danmark er nødt til at gennemføre flere reformer for ikke at rutsje ned på velstandsranglisten, mener AE-Rådet. CEPOS er enig, men mener, at reformer skal bruges til at kravle op ad listen
23. august 2014

Der er opstået en myte om, at Danmark er ved at glide ned ad velstandsranglisten og på grund af lav vækst vil blive overhalet af flere og flere lande, hvis ikke vi gennemfører flere reformer. Men Danmark har ikke større vækstproblemer end mange andre OECD-lande, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Der ligger i den økonomiske debat et eller andet billede af, at vi rasler ned ad den økonomiske velstandsrangliste,« siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men det billede er forkert.

»Når du måler det efter OECD’s anbefalinger, har du ikke billedet af, at vi rutsjer ned.«

I en ny analyse fra AE-Rådet har Frederik I. Pedersen korrigeret den gængse måde at opgøre velstanden på, BNP pr. indbygger, så den efter hans opfattelse mere præcist udtrykker landenes indbyrdes velstand.

Diskussionen handler om, hvordan man tager højde for prisforholdene mellem landene, herunder udviklingen i eksport- og importpriser. Det kaldes af økonomer for bytteforholdet.

Hvis man alene kigger på BNP-væksten og fremskriver med det prisforhold, der er i dag mellem landene, så får man en situation, hvor Danmark er gledet ned ad velstandsranglisten. Og har udsigt til at glide længere ned i de kommende år.

Men korrigerer man for, at prisforholdene også ændrer sig over tid, eller kigger man i stedet på den disponible indkomst, der medtager Danmarks udlandsformue, så når man i stedet frem til, at Danmark ikke er faldet tilbage og frem mod 2030 vil fastholde tiendepladsen på velstandsranglisten.

»Jeg lægger ikke meget stor vægt på de meget lange fremskrivninger, for de er meget afhængige af, hvad der bliver puttet ind af antagelser. Det jeg kan konstatere er bare, at når du kigger på mere rigtige mål for velstand og bruger de anbefalinger, som OECD har, så er vi ikke suset ned ad velstandsranglisten,« siger Frederik I. Pedersen.

Derfor mener han ikke, at Danmark har en særlig udfordring ved at lav vækst truer velstanden i forhold til andre lande.

»Det kan jeg ikke se. Det må jeg sige,« siger han.

Danmark fortsat efter Sverige

En af de økonomer der tit peger på, at Danmark har en af de dårligste vækstudsigter i OECD frem mod 2030, er CEPOS-cheføkonomen Mads Lundby Hansen.

Senest i maj sagde han til Ritzau: »Regeringen bør klart skrue op for reformtempoet. Det er ikke tilfredsstillende, at vi ud af 34 OECD-lande står til den sjettelaveste økonomiske vækst frem mod 2030.«

Mads Lundby Hansen kalder Frederik I. Pedersens regnestykke for en »relevant beregning«, når man skal opgøre Danmarks velstand og sammenligne den med de andre OECD-lande.

Men han siger samtidig, at det at skønne, hvordan bytteforholdet udvikler sig, er meget usikkert.

Mads Lundby Hansen medgiver også, at det øger Danmarks placering på velstandsranglisten, hvis man medtager den danske formue i udlandet.

Alligevel mener han, at der kan gøres meget mere for at øge den danske vækst og velstand.

For selv hvis man tager OECD’s velstandsrangliste, der er lavet på den måde, som Frederik I. Pedersen mener er mest retvisende, så står Danmark fortsat til at få en velstand pr. indbygger, der er syv procent under Sverige. Det bør vi ikke stille os tilfredse med, mener CEPOS-cheføkonomen.

»Min pointe er, at det ikke må blive en sovepude. Der er ingen grund til, at Sverige skal have en velstand pr. indbygger, der er syv procent højere end os i 2030.«

Det vigtigste er altså ikke, om vi ligger på en tiendeplads nu, og hvilken plads vi så ligger på i 2030. Det vigtigste er, at der er et potentiale for at øge væksten, og det bør vi forfølge, mener Mads Lundby Hansen.

»Det vil betyde, at vi kan vinde velstandsplaceringer,« siger han.

Til det svarer AE-Rådet:

»Det er ikke sådan, at vi siger, at man bare skal læne sig tilbage. Vi skal stadig arbejde for at udvikle vores samfund,« siger Frederik I. Pedersen, der erkender, at der også er usikkerhed om hans måde at opgøre velstanden på.

Men han deler ikke CEPOS’ ambition om mange flere skattelettelser og nye store arbejdsmarkedsreformer.

»Spørgsmålet er om det er nødvendigt. Og om ikke det her viser, at vores samfundsmodel faktisk klarer den internationale konkurrence – velstandskapløbet – fint.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis fordelingen af velstand faktisk var pr. indbygger, ville vi ikke vide, hvad vi skulle bruge samfundets enorme værdier til.

Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Morten Lind, Torben Nielsen, Claus Jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Velstandsrangliste ! Hvorfor ikke grådighedsrangliste ?
Uddeler Lundby medaljer - guld, sølv og bronze.
Hvor ska` vi hen, du.

Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Lars Bækgaard, Torben Nielsen, Helene Kristensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar

Kravle op? Men vi kan knap komme mere op. Mon ikke bare der findes nye grunde, uanset hvilken situation vi er i?

"Vi vil bruge reformer på at øge forspringet ned til nummer 2".

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke en konkurrence! Det handler om at indrette det fælles samfund, så det kommer alle og alles frihed og virkelyst optimalt til gavn.

Peter Hansen, Mette Hansen, Morten Lind, Torben Nielsen, Peter Wulff, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar

CEPOS udgydelserne, har kun til formål at skræmme befolkningen, til at tro at det går dårligt. Når væksten er under 2% er der krise.
Under alle omstændigheder, skal vi skræmmes fra at kræve mere i løn, det ville jo sende konkurrenceevnen helt ned under gulvbrædderne i'k.

Befolkningen hopper på den - fagbevægelsen hopper på den - så egentlig, går det da ret fint for CEPOS

Line Nielsen, Peter Hansen, Dennis Berg, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Morten Lind, Karsten Aaen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

En fremskrivning til 2030 giver ingen mening. Bare se Finlands kollaps efter Nokias nedsmeltning. Hvordan ville Danmarks økonomi udvikle sig, hvis man i morgen fandt en kur mod sukkersyge og Novo Nordisk måtte lukke?

Iøvrigt er Mads Lundby Hansen og Cepos rigtige friløbere. De producerer stort set ikke økonomiske analyser og fagligt ligger de vel milevidt fra AE Rådet. Selv Ceveas praktikanter kan vel følge med Mads Lundby Hansen på en god dag.

AE Rådet har gennem det sidste 1½ år debunket mange af de myter særligt Venstre og LA har fremført i medierne om Sverige og Tysklands fortræffeligheder som de og andre alarmister har så travlt med. På samme måde påstandene om den lille gruppe jobklare på kontanthjælp som Venstre mener ikke er i arbejde p.g.a. skatten.

USA ligger dog fortsat foran Danmark i BNP pr. arbejdstime korrigeret for PPP så selv længere ferier og kortere arbejdsuge i Danmark forklarer ikke USAs højere velstand i.f.t. Danmark når man måler på BNP.

Chart 4. GDP per hour worked, 2011

http://www.bls.gov/fls/intl_gdp_capita_gdp_hour.htm

Produtktivitetskommissionen har også bemærket, at Danmark som andre EU lande trods en stor cathing up efter 2. verdenskrig ikke har indhentet USA i produktivitet.

Hvad skyldes det nu hvor stort set alle redskaber er brugt og Danmark f.eks. har en mere liberal lukkelov end Schweiz?

Rasmus Kongshøj, Morten Lind og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Søren List, nu behøver man ikke være medlem af Cepos for at se lønningerne løb fra produktiviteten og bytteforholdet - i nullerne. Danmark har sammen med Norge og Schweiz de højeste samlede timestyksomkostninger i EU og det er ikke alle der er heldige og arbejde i netop virksomheder som Novo Nordisk eller er i top ti på cand. polit studiet og så kan søge jobs hos Danske Bank, KPMG eller Deloitte.

Det var blandt andet derfor der forsvandt så mange jobs i produktionsvirksomhederne der også lukkede i nullerne, hvilket samlet har givet en massiv produktivitsvækst i industrien samlet.

Se også:

http://viewer.zmags.com/publication/a8f1c13c#/a8f1c13c/1

(Dansk Metal)

Steffen Gliese

Det skyldes nok, Kristoffer Larsen, at USA er det meste af et kontinent med udstrækning over stort set alle klimazoner.

Det er jo ingen hemmlighed, at det er godt for dansk økonomi, når det går godt i nabolandenes økonomier. Og det er rigtig nok, at Pedersen gør opmærksom på, at det ikke kun er dansk eksport, men også danskejede virksomheder i udlandet, der positiv bidrager til dansk økonomi (som Danish Crowns fabrikker i Polen, Arlas i Tyskland og Nederlandene, Carlsbergs i Rusland og Tyskland etc.) Alligevel går kun en forholdsvis lille del af gevinster fra disse udenlandske virksomheder til Danmark. Derfor skal man heller ikke overvurdere effekten af det.

Først og fremmest skal økonomien herhjemme udvikles. Men det ser ret mørkt ud. Ikke nok med, at det forholdsvis meget lille danske marked i sig selv ikke er særlig attraktiv for udenlandske virksomheder. Manglende fri konkurrence er endnu en forhindring.

Hertil kommer, at de danske politikker med falsk forstået hensyn til deres danske vælgere sætter yderligere forhindringer op. "Vi har brug for flere hænder", hed det sig under sidste folketingsvalgkamp. Men når hænderne så kommer, bliver man forskrækket og vil dem helst ikke have. (Og mange vil endda gerne lukke grænser - mens man samtidigt går i gang med femernforbindelsen!)

Det er de her "mixed messages", man sender til udlandet, som vil bidrage til, at Danmark yderligere glider ned i forhold til andre lande. Og hverken skønfarveri med statistik eller skattelettelser til de rige danskere vil ændre noget ved det.

Ja, Cepos og venner vil gerne kravle op af ranglisten på bekostning af dem i bunden..jo mere man tjener des mindre mener man dem i bunden kan leve for..

Line Nielsen, Torben Nielsen, Peter Hansen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Velstandsrangliste = listen over verdens rigeste lande?
Og Dk står nr. 10.

Hvad er problemet?

Peter Hansen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

AE-Rådet og CEPOS, må tage sig sammen, økonomer gør regning uden vært.

Så længe velfærdsstigning i Danmark og verden generelt, samtidig resulterer i globalt forøget fossil brændstofafbrænding, er det en stakket velstandsforøgelse, med ubetalt regning.

Udfordringerne er konstant udeladt af debatten.

Peter Hansen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det kan ikke handle om indtjening men det må handle om hvor rigt et liv den enkelte har og det har ikke noget at gøre med om den danske bank har 5 eller 12 milliarder i et næsten skattefrit overskud....men det er det de borgerlige økonomer vil bilde os ind...

Peter Hansen, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Set ud fra et realistisk, men stadig meget forsigtigt økonomisk udviklings perspektiv, så er der udsigt til, en gedigen nedgang i den traditionelle vækst, med beslutninger der skal tages, af den seriøst vanskeligste art.

At fortsætte det nuværende, fossil brændstofafbrændings ræs, imod den uundgåligt katastrofe, er ikke længere mulig, konsekvenserne er helt umulige, at skjule for befolkningen, den tid er meget snart, helt ultimativt forbi med alt, hvad det vil medføre, af politisk travlhed ved håndvasken, men ligeledes grobund for nye måder, at føre og tænke politik på.

Med farer for at lyde, som rabiat venstreorienteret, vil jeg tilføje, det er meget vanskelig, at finde andre ord end propaganda, for en svunden tids tankegang, der dækker denne artikel.

Måske skulle vi Danmark bruge meget mere energi på, at forklare omverdenen, at vores samfunds succes - trods manglen på råstoffer - skyldes det høje og brede uddannelsesniveau, som vores befolkning opnår, takket være en omfattende offentlige sektor, der sikre stor lighed og tryghed for alle. Indre ro er vejen til selvrealisering. Tænk hvis imamer, rabbinere, præster, generaler, markedsliberalister, politikere, aktieejere og diktatorer verden over indså det.

...og trods vores store offentlige sektor så er ganske mange blevet rigtig rige her i landet. :-)

Endnu en liberalistløgn afsløret - kardinalløgnen: at den offentlige sektor suger rigdom ud af samfundet.

Line Nielsen, Torben Nielsen, Peter Hansen, Claus Madsen, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men selvfølgelig Bill Atkins, det er ikke for, at prædike dommedagsprofeti, det er mulighedernes tid, men jeg påpeger blot, at det er ikke muligt at løbe fra, at der er en regning, for uansvarlig vækst, der er gået til inkasso.

Bill Atkins, politikerne rundt i verden forstå godt succeen af den danske og nordiske samfundsmodel. De tør bare ikke se det i øjnene og indrømme det, idet det ville være deres politiske undergang, da de reelle magthavere i verden er dem som sidder på verdens kæmpestore formuer. Særligt i USA. Denne lille bitte andel af verdens befolkning styre politikerne med sponsorater, som de forventer at få valuta for. En model som den danske vil være en alvorlig trussel for disse menneskers magtposition.

Reelt er der intet nyt i verden siden Jesus fødsel. Demokrati er ikke andet end en ny metode til at holde masserne på plads.

I Danmark kan vi mere og mere se en politisk udvikling, hvor politikerne forskanser sig en elitær mur med afstandstagen til den almindelige befolkning. En står andel af politikerene i folketinget har aldrig levet et normalt liv. De har derfor ingen reel ide om, hvordan den almindelige borger og lønmodtager lever i det daglige. De har ikke prøvet andet end at hæve en gage på 600.000 kr. årligt plus en livslang pension på sikkert et lignende beløb. Arbejdsindsatsen for gagen består af endeløse møder. Der er ingen i folketinget som får sved på panden.

En komplet virkelighedsfjern tilværelse til en gage som sikre et liv i luksus sammenlignet med den almindelige del af befolkning. Og får de stress, holder de bare sygeorlov i månedsvis uden konsekvenser. Vi andre bliver fyret i en lignende situation. Er børnene syge så er det da en selvfølge, at blive hjemme og passe børnene. Det mangler da bare i dagens Danmark. For os andre er virkelighedens Danmark forlængst blevet overhalet inden om.

Og så ser det oven i købet ud til de giver sig en sålid gage forhøjelse snart på baggrund af endnu en kommisions arbejde på 1 - 2 år. Ved at nedsætte en kommision fraskriver politikerne sig et hvert ansvar. Hold kæft hvor smart.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins og Sven Elming anbefalede denne kommentar

@Philip.

Ja, regningen skal betales, enig, og som det ser ud nu, på verdenplan, bliver regningen blot større. Kapitalismen lever af tre ting: 1 Større efterspørgsel 2 større efterspørgsel og 3 større efterspørgsel... Nej spøg til side: 1 befolkningstilvækst 2 velstandstilvækst og 3 nye markeder.

Befolkningstilvæksten er den næststørste miljøsynder, og så kommer velstandstilvæksten. Befolkningstilvæksten skyldes i høj grad usikre økonomiske forhold. Det viser sig jo, at når indvandrere kommer til eksv. Danmark så indretter de børnetallet til omkring gennemsnittet på ca. 1,8 barn. Velstandsstigningen bliver dæmpet af at de får de basale behov dækket til en rimelig pris bundskat, men hvis du vil højere op i velstand så koster det - progressiv topskat.

... en ganske fin samfundsmodel, som har holdt siden 50'erne.

Den sidste tilvækst: nye markeder - er værre - det kræver at vi holder fred, men derved får folk jo ro til, at indrette sig fornuftigt på deres lokaliteter præmisser, blandt andet uden at skulle tænke på børnetallet som pensionssikring.

Philip B. Johnsen

@Bill Atkins
De superrige har andre planer.
Men vil befolkningerne i de lande, hvor der stadig har råd til at vælge, hvad man vil købe og af hvem, fortsat handle med lande, der ikke efterlever kravet om bæredygtighed?

Inkasso regningen er betalt, når vækst ikke er på vore børns regning, det forstå de fleste nok.

Bill, 15.34 : "Endnu en liberalistløgn afsløret - kardinalløgnen: at den offentlige sektor suger rigdom ud af samfundet"
Din generalisering slører budskabet. Både den off. sektor, rigdom og samfundet er komplekse størrelser, og en stillingtagen kræver præciseringer og nuancer.

Steffen Gliese

Det er ikke det offentlige forbrug, Kristoffer Larsen, men det offentliges lønninger, og de går som bekendt til at sikre, at der er omsætning og job ude i det private.

Leo, jeg fremsætter udsagnet - underbygget med AE's analyse - at Danmark med en bred og omfattende offentlig sektor og en tilsvarende høj beskatning - uden råstoffer af betydning - har bragt sig i verdentoppen blandt de rige lande. Så er det vel op til dig at sørge for præciseringer og nuancer, hvis du er af den opfattelse at liberalistløgnen: en offentlige sektor suger rigdom ud af samfundet er en sandhed??

Ok - så bare èt eksempel for at illustrere hvad jeg mente :
Samfundet er borgerne !
Hvorfor sætter folketinget ikke den skattefri bundgrænse op og stopper med udsugningen af de fattiges "rigdom".
Hvem har foreslået dette - Liberalisterne LA såmænd.

Hvorfor mon - svar : En del af offentlige sektors herskende klasses kostbare håndtering af sociale ydelser suger pengene ud af borgernes lommer, samtidig med at deres friheds "rigdom" udsuges på det groveste.
Hvem vil ændre det - rigtige liberale såmænd.

Leo, det er sådan at selv ludfattige her i landet - for sådan findes skam - har adgang til en række behovsrelaterede sociale ydelser, gratis undervisning, gratis hospitalshjælp på landets bedste hospitaler, og en rimelig pension , hvilket du bare skal til Tyskland for at se ikke gælder alle steder. At der efter 30 år med liberal politik er opstået en række uhensigtsmæssigheder er ikke overraskende. Det overraskende er at så mange, trods deres X ved liberalisterne, stadig vogter nidkært over dette geniale samfundssystem.

Sjovt, at du nævner alt det universale, som ALLE har gavn af - alle indtægtsklasser.
Den pengecirkulation koster og den herskende offentlige klasse scorer igen kassen.
Hvis fællesskabet hjalp dem, der har behovet, og kun dem, sparede "det offentlige monster" mange penge.
Du skulle vel ikke selv være, eller har været, en af de "herskende", der lukrerer på systemet og fastholder verdensstørste offentlige sektor.

Leo: Hvis fællesskabet hjalp dem, der har behovet, og kun dem, sparede "det offentlige monster" mange penge.

Det vil sige, så skulle ca. alle de, der betaler topskat idag, selv betale deres undervisningsbehov, hospitalsforbrug, grundpension og så videre, men det ville kun være en egentlig overskudsforretning for de ganske få aller rigeste, og en nulsumsforretning for de mange - hvis de altså ikke bliver ramt af en uforskyldt indkomstnedgang, sydom osv. - for så ville de skulle frekventere det offentlig system, som nu på grund af topskatteydernes usolidaritet, er blevet voldsomt forringet. ( Se til Tyskland).

Eksempelvis ville en flugt fra det offentlige hospitalssystem hurtigt betyde, at vi ville få amerikanske tilstande i hospitalsvæsenet, hvor en hofteoperation koster 130.000 kr mod 13.000 kr i det danske hospitalssystem i dag. Og forsikringerne i USA dækker typisk op til 70.000 kr.

Leo, dit anarkokapitalistiske samfundssyn som, du deler med Liberal Alliance, kan ikke indføres ved demokrati - dertil er almindelige danskere for kloge. Og de har vist gang på gang at de vil beholde systemet.

Bill - Prøv det tankeeksperiment, at udvide det universale princip (som mange politikere er i gang med at fortryde, f.eks indtægtsgrænse for børnecheck). Hent dit morgenbrød ved bageren og betal det over skatten. Eller hvad med ferieturen til Solkysten - gratis - betal over skatten.
Jeg siger ikke, at alt skal flyttes fra fællesskabet til privaten, f.eks ikke folkeskolen. Jeg siger heller ikke at hele ydelsen skal betales, men at der skal indføres høj grad af brugerbetaling.
Vi har princippet allerede. På min folkepensions meddelelse står en tilskudsprocent, som er indtægtsbestemt. Den bruges til udregne størrelsen på diverse tilskud.
Ja, egentlig har vi i det enorme kludetæppe flere principper at gøre tingene efter, hvilket understreger forvirringen og inkonsekvensen.
Måske er danskerne ikke kloge, men griske og hjernevaskede, så de ikke kan se, at de bliver snydt så vandet driver af dem.
Det handler om friheden - om at give magt fra sig fra oven - ud til borgerne.

En ting har du ret i - demokratiets svaghed. Velfærdsdanskeren tænker og sætter sit kryds efter sin egen interesse. Vi kræver ikke solidaritet med de ledige ved at dele arbejdet. Vi kan intet gøre ve de dystre klimaudsigter. Vi tror på Løkke og Thorning, når de skriger på vækst.

Nå nu kan det vist være nok for i dag - Godnat.

Ivan Breinholt Leth

»Min pointe er, at det ikke må blive en sovepude. Der er ingen grund til, at Sverige skal have en velstand pr. indbygger, der er syv procent højere end os i 2030.« (Mads Lundby Hansen, ovenfor)

Nej, fy faen och helvete för en olycka ! Vi må for guds skyld ikke være bag efter svenskerne. Pyt med klimaforandringen, en kommende resourceknaphed og stigende ulighed bare vi ikke sakker bagud i forhold til Sverige.

Claus Madsen, Anne Eriksen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Hvis man vinder verdensmesterskabet i BNP, får man så en fin pokal, man kan sætte hjemme i klubhuset?

Anne Eriksen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

For Mads Lundby Hansen synes økonomi at være en slags hestevæddeløb, hvor hjulbenede jockeys pisker løs på gamle, udslidte krikker, som alle bærer navnet vækst. Manden burde udnævnes til samfundets fjende nr. 1. Det kan jo ende med, at han skader selv de interesser, som han tror, at han arbejder for.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Penge er en infrastruktur, der bringer frugten af aktivitet rundt i samfundet, derfor er det ligegyldigt, at pengene kradses ind i skat, for det er fordelingen på alle i samfundet, der sikrer, at de, der er i arbejde, har en grund til at arbejde og tjene penge. Skattesystemet sørger bare for, at prisen på samfundets aktiviteter er forskellig for fattig og rig.
Hvorfor betaler kontanthjælpsmodtageren skat? I dag virker det også åndet med alle de bindinger, der beskærer hans ret til ydelsen; men da socialdemokraterne indførte skattepligten og hævede ydelsen, var det jo, fordi den så ville blive underlagt individuel skatteberegning, så f.eks. hus- og andre -lån kom klienten til gode; men kontanthjælpen blev først skattepligtig i 90erne.

Leo, jeg er enig i at vi bør udvise solidaritet med de ledige ved at dele arbejdet, men jeg tror det er arbejdsgiverne der ikke interesserede og de har jo retten til at "lede og fordele" her i vores kapitalistiske system.

Men så skriver du: Danskerne bliver snydt så vandet driver af dem. Jeg går udfra at det primært er de sociale udgifter, du mener kunne formidles mindre omkosningskrævende gennem en borgerlønsordning? ...men den overbygning af administration, der er i det offentlige sociale system er ikke voldsomt omkostningskrævende ca. 15.000 socialrådgivere og vel det samme antal administrative medarbejdere ialt ca. 20 mia. kr. i løn og pension ....set i sammenhæng med det beløb de fordeler, ca. 500 mia. kr., er der tale om peanuts.

Og så skriver du Leo - det handler om friheden...

Jeg bliver altid nervøs når nogen påstår at jeg ikke har frihed - så er det ofte fordi de vil indskrænke min frihed og ofte gennem økonomiske tiltag som gavner deres egen frihed.

En eller anden præsident i USA har engang sagt: "De der vil bytte deres frihed for tryghed, har ikke fortjent nogen af delene" ...den mand har aldrig været i nærheden af fattigdommens tvang.

Søren 2 Jensen

Hvor er jeg dog ligeglad hvor vi ligger på velstandsranglisten, det der virkeligt betyder noget er om vi har råd til at indrette samfundet så landets indbyggere har det godt.
I stedet for al den snak om vækst mener jeg det giver mere mening at diskutere hvilken levestandard borgerne skal have og ikke bare mere rigdom for rigdommens skyld.

Helene Nørgaard Knudsen

Statens regnedrenge har store problemer med at lave et udtræk fra en database med hvor mange der forlader dagpengesystemet efter en bestemt dato. Det er faktisk let: Du laver udtrækket for hvormange der ryger ud per dag fra en dato til en anden og så lægger du dagene sammen. De fleste databaser kan den slags on-the-fly. Og så skal vi tro på alle de "fine" analyser de kommer med.

Bill - De 15.000 kan jeg ikke kommentere konkret. Før en sådan beregning kan foretages, skal modellen opstilles.
Friheden er valgfrihed i sit liv, herunder hvad du vil bruge dine penge til, og frihed fra behandlernes regelopfølgningsarbejde i de 10-11 ordninger, der forsvinder.
Administationen af basisindkomsten en enkel, da den begrænser sig til et par linjer i den skatteligning, der finder sted i forvejen, og til udbetalingen - alt varetaget af skat uden væsentlig personaleforøgelse, da væsenet foretager indkrævning og udbetaling i forvejen.

Din mistænksomhed er grundløs.

Ja nu er det jo ikke for at være sådan en Rasmus Modsat en, men hvis det er rigtigt at vi i de sidste 15 år er sakket bagud. Så må det jo være på grund af den førte økonomiske politik med skattestop og nedskæringer i de offentlige budgetter. Altså må vejen tilbage til toppen jo nødvendigvis gå igennem højere skatter og øget offentligt forbrug. En velkendt politik som i sin tid bragte os op blandt de rigeste i verden. Ja jeg ved godt det lyder helt fjollet og socialistisk. Måske skulle jeg bare lade de kloge hoveder løse problemerne og holde op med at være sådan en kværulant. Undskyld.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Leo, min beregning er ikke mange mia. kr. ved siden af. Der er intet at hente ved at gøre tingene på en mere smart måde - så Liberal Alliance går givet efter at scorre en nedskæringsgevinst.

Og det med det såkaldte "frie valg"'s velsignelser for et liv på eksistensminimum, er også en liberalistisk løgn - måske større end løgnen om, at det offentlige gør os alle fattigere. Kig dig omkring i verden, Leo, og find en bedre samfundsmodel, og lad mig høre når du har fundet den... i visse oliestater er der faktisk etableret kunstig beskæftigelse og dermed en indkomstfordeling af statens indtægter til borgerne - men det er jo stinkende rige oliestater. Her i Danmark er hver en krone tjent på borgernes arbejde.

Ja, ja, Bill - vi har det jo godt, halleluja. Og alle de udsagn om samfundets dårligdomme og borgernes besvær med myndighederne er det pure opspind.
Jeg bemærker, at du ikke tilbageviser et par af mine konkrete udsagn. Men den, der tier, samtykker.

Jeg er træt af betegnelsen liberalist, når jeg vil forsvare borgernes frihed og absolut ikke friheden for Danske Bank.

Leo, jeg underkender ikke kampen mod bureaukrati, eller den fastholdelse af den enkelte, der ligger i de bureaukratiske spilleregler - det er systemets akilleshæl - men de stærkeste må tage den kamp op - det demokratiets vilkår. Vi befinder os alle i en eller anden form for nødvendighed... Jeg mener bare ikke, at vi skal undergrave det bestående før vi har et overblik over konsekvenserne, og et mål for hvor vil hen.

Et frisk eksempel på det med at dele arbejdet.
En lokal aftale om betaling for ekstraarbejde overvejes opsagt (kommune contra FOA), betaling erstattes af afspadsering.
Konsekvensen ville være flere i arbejde. Hvad sker der så !
Demonstration foran rådhuset, hvor ansatte (med mine ord) demonstrerer mod, at deres ledige medborgere komme i arbejde.
Hvem sagde grådige danskere - tilmed usolidariske.
Denne individuelle holdning fører direkte videre til samfundets ditto.
Læs igen 23.08, 10.43.