Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bagmandspolitiet: Svært at straffe krakkede bankdirektører

Eftersom Finanstilsynet ikke påpegede, at der var noget galt i bankernes adfærd op til finanskrisen, er det svært bagefter at dømme bankdirektører for at handle uansvarligt. Og derfor har retsopgøret efter krisen trukket ud, siger fungerende statsadvokat i Bagmandspolitiet
Generalforsamling i Roskilde Bank, som ikke var specielt god til at dokumentere, hvad den lavede, mens banken eksisterede

Generalforsamling i Roskilde Bank, som ikke var specielt god til at dokumentere, hvad den lavede, mens banken eksisterede

Linda Johansen

Indland
29. august 2014

Når hverken politikere, Nationalbanken eller de finansielle myndigheder så krisen komme, så er det svært efterfølgende at bebrejde nogle få bankdirektører for ikke at lede deres bank, som om en finansiel krise var på vej. Og derfor er det svært for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – populært kaldet Bagmandspolitiet – at straffe de bankdirektører, der med milliardudlån til ejendomssektoren og dårlige kreditvurderinger kørte en stribe danske banker i sænk.

Det forklarer fungerende statsadvokat for Bagmandspolitiet Henrik Helmer Steen.

»At alle var glade og optimistiske, gør det svært bagefter at pege fingre af en bestemt,« siger han. »Det bliver så yderligere mudret af, at hele systemet omkring kontrollen med banker var lidt gråt i det.«

I flere tilfælde har bankernes revisorer svigtet, og Henrik Helmer Steen forklarer, at når en bankdirektør kan pege på, at revisoren ikke kritiserede bankdriften, bliver det langt sværere efterfølgende at straffe direktøren.

På samme måde har Finanstilsynets rolle i perioden op til krisen været afgørende for, at der ikke har kunnet køres sager om uansvarlig bankdrift. For Finanstilsynet har været på inspektion i bankerne, og når de ikke har påpeget, at noget var galt, er det svært for Bagmandspolitiet efterfølgende at anklage bankdirektørerne for, at de alligevel gjorde noget forkert.

Henrik Helmer Steen forklarer, at Bagmandspolitiet har været nødt til at tage med i overvejelserne, at forsvarerne helt sikkert ville møde dem med det argument, at ledelserne ikke har skjult noget for Finanstilsynet. Og han siger, at det har været »en af flere faktorer, der gør, at vi ikke har kunne køre sagerne.«

Et akademisk synspunkt

Som DR afdækkede onsdag, har Finanstilsynet i en ny rapport kritiseret Bagmandspolitiet for at lade danske bankdirektører og -bestyrelser slippe for billigt i retsopgøret efter finanskrisen.

Og i gårsdagens Information sagde tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen og juraprofessor Lars Bo Langsted, at de ærgrer sig over, at Bagmandspolitiet foreløbig ikke har forsøgt at teste, om de krakkede bankledelser kan dømmes for uansvarlig bankdrift, så man kan få svar på, om de centrale bestemmelser i lov om finansiel virksomhed er tilstrækkeligt præcise.

Til kritikken fra professoren og den tidligere bankdirektør siger Henrik Helmer Steen:

»Jeg ved godt, at der er nogle professorer og Finanstilsynet – og det er også fint nok – der synes, at det kunne være interessant at finde ud af, hvor lang rækkeviden af bestemmelserne er. Til det vil jeg sige: Ja, det er så lidt et akademisk synspunkt. Vi er nødt til at se på, hvordan vi skal få vores ressourcer til at række så langt som muligt.«

Samtidig er lov om finansiel virksomhed lavet grundlæggede om siden finanskrisen, og derfor spørger Henrik Helmer Steen, hvor relevant det egentlig er at teste rækkeviden af den ’gamle’ lov.

»Så kan man spørge, hvorfor loven er lavet om. Var det måske fordi den ikke var helt optimal? Det må du spørge politikerne om. Men det kunne være, fordi den måske var lidt for løs i det,« siger han.

Kursmanipulation

Henrik Helmer Steen forklarer, at Bagmandspolitiets retsopgør med de ansvarlige for finanskrisen kan opdeles i flere forskellige kategorier.  

Den del af opgøret, som Bagmandspolitiet er længst med, er sagerne mod ejendomsspekulanterne, der lånte store beløb i bankerne. Det gælder sager mod ejendomsspekulanter som Kenneth Schwarz Thomsen, Steen Gude og Martin Klütz, forklarer Henrik Helmer Steen.

Den anden del er sagerne mod bankernes ledelse. De sager kan opdeles på flere måder.

Nogle sager handler om det, der skete i de gode tider op til krisen, - »om de lånte pengene ud på forsvarlig vis,« som Henrik Helmer Steen siger.

Efter krisen var begyndt at rumle, var der nogen, som forsøgte at holde hånden under bankens aktiekurser.

»De kursmanipulationssager, der ligger, kan godt siges at have det med den finansielle krise at gøre, at det var et led i forsøget på at blive ved med som bank at se ud som om, alting gik godt, selvom det faktisk ikke gjorde det, fordi krisen var sat ind,« siger Henrik Helmer Steen.

Millionlån på toiletpapir

Henrik Helmer Steen forklarede i Information i går, at i de banker, hvor der både har kunnet rejses sager om dårlig bankdrift og om kursmanipulation, har Bagmandspolitiet prioriteret kursmanipulationssagerne.

Det skyldes, at straffen for kursmanipulation er langt hårdere end for dårlig bankdrift. Og at det er lettere for politiet at bevise kursmanipulation.

»Hvis vi skal køre sådan en sag – om overtrædelse af generalklausulen i lov om finansiel virksomhed – så skal vi vise, hvordan banken så ud i hvert eneste hjørne på gerningstidspunktet. Det kan godt være et ret omfattende arbejde. Ikke mindst fordi meget materiale ikke findes længere,« siger han.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Roskilde Bank ikke var specielt gode til at dokumentere, hvad de lavede, mens banken eksisterede. I hvert fald ikke i den sidste del af perioden. Der gik det hurtigt, og man skrev billedligt talt millionlån ned på toiletpapir.«

Derfor mener Henrik Helmer Steen, at det er en helt relevant ressourcebetragtning, om man skal gå efter at straffe bankdirektørerne for uansvarlig bankdrift eller kursmanipulation. Han er ikke bekymret for, at danskerne føler, det er uretfærdigt, at bankdirektørerne ikke bliver straffet for at køre banken i sænk, hvis de til gengæld ryger i fængsel for kursmanipulation eller for at have forfalsket en underskrift: »Jeg tror, at det gør større indtryk, hvis bankdirektørerne får et ordentlig smæk på tre års fængsel for mandatsvig, end at de får 14 dages betinget straf efter 60 dages retsmøder for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Sørensen

Det er symptomatisk for politiet, at der er en hel masse kriminel virksomhed, som de overhovedet ikke beskæftiger sig med. Hvorfor har vi disse love hvis det ingen konsekvens har overhovedet???
Hvis du snyder andre for under 100.000 så vil politiet ikke åbne en sag. For mig er det største problem, at vi har et politi, der acceptere at deres egen rolle til en hvis grad er symbolsk - Man bør ikke være ansat i politiet, hvis man er tilfreds med, at udfylde en delvis symbolsk rolle når man er sat over for professionelle kriminelle gengangere, der systematisk udnytter og undergraver alt ved vores samfund, der kun er beskyttet med en symbolsk beskyttelse...

Søren Kristensen

Det vigtige er om bankdirektørerne har handlet i god tro og det har de sikkert - de har været at overbevist om at der lå store fortjenester forude både til aktionærerne ("arbejdsgiverne") og til dem selv - godt hjulpet af den almindelige folkestemning, herunder den af politikerne tilvejebragte eufori. Og i øvrigt er der jo tale om et både veluddannet og høfligt folkefærd, som burde være kloge nok til selv at tage ved lære.