Læsetid: 3 min.

Blekingegadebanden: Vi havde måske stoppet efter afhøring

I et sjældent interview afslører to tidligere medlemmer af Blekingegadebanden, hvordan de vidste, at PET var på sporet af dem
7. august 2014

Det har i årtier været det mest omstridte spørgsmål i Blekingegadesagen: Kunne politiet have slået til mod banden tidligere, og ville det i givet fald have forhindret drabet på den 22-årige politibetjent Jesper Hansen?

I en ny bog afslører to af Blekingegadebandens tidligere medlemmer, Torkil Lauesen og Jan Weimann, nu, at det kunne det måske. I Turning Money into Rebellion: The Unlikely Story of Denmark’s Revolutionary Bank Robbers fortæller de i et fælles interview, at banden igennem flere år vidste, at de var under on-and-off overvågning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Jeg gik altid ud fra, at PET simpelthen forsøgte at indsamle så meget materiale om vores gruppe som muligt. Når vi blev overvåget, lavede vi aldrig noget illegalt. Når så overvågningen stoppede, blev alt normalt igen, og vi fortsatte vores praksis. Man kan selvfølgelig spekulere på, hvorfor PET aldrig så meget som forsøgte at give os en skræk i livet. De kunne til enhver tid have arresteret os eller kaldt os ind til en afhøring. Det ville måske ikke have fået os dømt, men ville vi bagefter have haft modet til at fortsætte med den illegale praksis? Jeg er ikke sikker,« siger Jan Weimann i bogen. Han og Torkil Lauesen tilhørte sammen med nu afdøde Niels Jørgensen den såkaldt hårde kerne i Blekingegadebanden, der i 1970’erne og 80’erne udførte flere røverier og indbrud i våbendepoter med henblik på at støtte en række antiimperialistiske befrielses- bevægelser, først og fremmest palæstinensiske PFLP. Gruppen blev anholdt i 1989 efter et røveri mod postkontoret i Købmagergade i det indre København, hvor Jesper Hansen blev dræbt under røvernes flugt.

Jan Weimann undrer sig særligt over, at PET ikke gjorde mere efter røveriet i 1983 mod en pengetransport fra Den Dansk Bank i Lyngby. Efterfølgende blev to PFLP-medlemmer pågrebet, da de forsøgte at smugle seks millioner danske kroner om bord på Air France rute 142 fra Paris til Damaskus. De mange 500 og 1.000-kroner sedler var gemt i kufferter og syet ind i foret på en anorak, den ene bar over armen.

»Den dag i dag spekulerer jeg over, hvad PET egentlig tænkte om os. De mistænkte os helt klart for noget, men hvor meget vidste de? Der er kun to muligheder, og ingen af dem sætter PET i noget godt lys: Den første er, at vi faktisk var de hovedmistænkte i nogle røverier, men at PET ikke var ret interesserede i disse og mere interesseret i at fange en større fisk, nemlig PFLP-medlemmer – måske også i betragtning af deres samarbejde med Mossad. Den anden mulighed er, at på trods af deres hyppige overvågninger og andre anstrengelser så havde de simpelthen ingen idé,« siger Jan Weimann.

Hvis nu ...

Torkil Lauesen og Jan Weimann fortæller, at de efter drabet på Jesper Hansen vidste, at eftersøgningen ville blive intensiveret. Men bandens medlemmer havde ikke efterladt nogen spor og følte sig sikre. Måske for sikre.

»Da jeg læste, at Københavns Politi, Rigspolitiet og PET havde dannet en fælles efterforskningsgruppe, blev jeg bekymret. Jeg gik ud fra, at det kun kunne betyde, at vi var de hovedmistænkte. Hvorfor skulle PET ellers være involveret? Faktisk diskuterede vi at forbedre sikkerheden, men – som Torkil har sagt – så var vi alle en smule trætte, og ekstra sikkerhedsforanstaltninger ville have medført både politiske og private kompromisser. Tilsyneladende var vi ikke villige til at indgå disse. Men den største enkle fejl var ikke en gang at følge vore normale sikkerhedsstandarder,« siger Jan Weimann i bogen.

I stedet fandt politiet ved anholdelserne af fire medlemmer tre sæt identiske nøgler. Nøglerne svarede til en lejlighed i Blekingegade på Amager, som et femte medlem efterfølgende viste sig at have en telefonregning til i sin forulykkede bil.

I lejligheden var der et våbenlager gemt i et hemmeligt rum bag et skab. Men også en nøjagtig drejebog til det fatale røveri mod Købmagergades Postkontor. En plan, der på sekunder angav tider for postarbejdernes gøren og laden og for den planlagte flugtrute.

På spørgsmålet om hvad der ville være sket, hvis lejligheden aldrig var blevet fundet – og de selv løsladt – svarer Jan Weimann:

»En eller to mænd ville være gået under jorden og have ryddet lejligheden. Det ville ikke have været et problem at gå under jorden i en eller to uger. Vi kendte steder i København, hvor du kunne ryste en forfølger af dig i løbet af få sekunder, hvis du bare var et par skridt foran. Efter at have ryddet lejligheden ville vi have haft to muligheder: Enten at finde en ny lejlighed eller afslutte den illegale praksis. Men vi kom aldrig til det punkt«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Ja, det må have været forvirrende for Lausen og Weiman, da ingen af dem formentlig var den undercoveragent, som PET ingen interesse havde i at eksponere.

Morten Kjeldgaard

Torkil Lauesen og Jan Weimann burde ikke have adgang til at udtale sig om noget som helst før de har fortalt hvem der med koldt blod myrdede den unge politibetjent Jesper Hansen.

Niels Engelsted

Morten,
Niels Jørgensen, som jeg vejledte på universitetet i en kort periode, fortalte mig, at politiet udmærket vidste, hvem der havde affyret det dræbende skud. Så med mindre han løj, er det ikke manglende viden, der er årsag til, at en mordanklage ikke er blevet rejst. Det kan være en bevisbyrde, der ikke kan løftes. Eller det kan være andre hensyn.

Morten Kjeldgaard

Niels, naturligvis kan bevisbyrden løftes hvis bandens medlemmer står frem og vidner. Det er jo præcis det de ikke vil, tværtimod dækker de over en morder, og burde af samme grund ikke anvendes som kilder, da de ikke kan regnes som troværdige.

christian christensen

Så lykkedes det igen for Blekingegadebanden at få ansvaret placeret hos politiet. "I kunne jo bare have stoppet os i tide!" Minder om forkælede børn, som først gør oprør mod forældrene og senere giver dem skylden for deres misère, fordi de ikke formåede at sætte grænser i opdragelsen. Var det ikke først og fremmest deres eget ansvar at stoppe vanviddet ?

Nu er retshåndhævelsen i Danmark jo funderet på et nogenlunde demokratisk niveau, selv om de såkaldte "terror- og lømmelpakker" til en vis grad har undermineret dette forhold.

Når Morten Kjeldgaard således mener, at medlemmerne af Blekingegadebanden skulle bekende deres synd, og fortælle hvem det var der affyrede det dræbende skud mod politibetjent Jesper Hansen, forlanger han således, at de skulle inkriminere sig selv.
Det er der ikke tradition for i dansk retspleje og den pilen peger på ville derudover blive dømt og indsat til afsoning, da forældelsesreglerne ved forbrydelser der kan medføre livsvarigt fængsel er således, at sådanne forbrydelser ikke forældes.

At ingen er blevet dømt for drabet skyldes, at anklagemyndigheden ikke mente at kunne løfte bevisbyrden i sagen.
Niels Engelsteds påstand ligger tæt op af virkeligheden, idet politiet havde en klar fornemmelse af hvem der havde affyret det dræbende skud - men ikke i en grad så man vurderede, at det ville føre til domfældelse. For der er forskel på hvad man véd - og hvad man kan føre bevis for i retten.

Kaj Spangenberg, lars abildgaard, Holger Madsen, Lars R. Hansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

De kunne, havde der været retfærdighed til, været blevet dømt for at have begået drabet i forening.

Morten Kjeldgaard

Lasse Johansen, man opererer (heldigvis) ikke med kollektiv straf i dansk retspleje. Det er derfor påkrævet at ansvaret for en forbrydelse placeres entydigt, dvs. at hver enkelt persons del i ansvaret for en forbrydelse skal bedømmes og straffes forholdsmæssigt. Det er naturligvis derfor at Blekingegadebanden kunne dække over gerningsmanden ved simpelt hen at holde kæft.

Niels Mosbak, der står intet om at "inkriminere sig selv" i dansk lov, Mosbak har nok set for mange amerikanske krimifilm. Derimod fremgår det af dansk ret, at man som sigtet ikke er forpligtet til at fortælle sandheden, altså, som sigtet må man lyve uden at man bliver straffet yderligere derfor. Det betyder naturligvis ikke at en sigtet kan bidrage til en forbrydelses opklaring, og gør man det, kan man få en passende strafnedsættelse.

Morten Kjeldgaard

Ups, der skulle have stået:

"Det betyder naturligvis ikke at en sigtet ikke kan bidrage til en forbrydelses opklaring, og gør man det, kan man få en passende strafnedsættelse."

Lars R. Hansen

Når man deltager i et væbnet røveri sammen med en bande med forbindelse til de morderiske rødfascister i PLFP, så begår man røveriet i forening og ligeledes den vold, der begås under udførelsen af røveriet.

Lige som en chauffør, der bare venter uden for banken, også kan dømmes for røveri.

Morten Kjeldgaard

Lasse Johansen, jovist, men hver enkelt persons delagtighed i forbrydelsen skal klarlægges ved en retssag og straffen udmåles derefter. Det er en kerneværdi i vores retssamfund, det er man naturligvis berettiget at være uenig i, og der findes naturligvis eksempler på samfund hvor kollektiv straf har fundet anvendelse i forrige og for-forrige århundrede. Jeg kan desværre ikke komme det nærmere uden ufrivilligt at opfylde Godwins lov.

Lars R. Hansen

Ja, jeg selv mener vores love slet ikke tage nok højde for organiseret kriminalitet eller kriminalitet begået i forening.

Når man sammen begår en forsætlig kriminal handling, fx at røve posthuse for at skaffe penge til en terrorbevægelse, så mener jeg de burde hæfte fælles for den vold, der bliver udøvet under røveriet, da de alle må havde været indforstået med modstand skulle mødes med vold.

Morten Kjeldgaard

Det beror måske på en misforståelse, men rent faktisk er straffelovens § 134a anvendt ved pådømmelse af sager mod rockere, der ødelagde et værtshus ved at foranstalte slagsmål. Der blev deltagerne dømt efter bestemmelsen "flere i forening" idet man udlod at føre bevis for den enkelte sigtedes handlinger - men dømte alle kollektivt.
Den paragraf kan man naturligvis ikke anvende i sagen mod medlemmer af Blekingegadebanden, da drab ikke er omfattet af bestemmelsen.

Dernæst er det enhver sigtets ret at nægte at udtale sig, hvilket er det medlemmerne af Blekingegadebanden har benyttet sig af - om det så betyder, at de ikke kan udtale sig troværdigt om sagsforløbet i øvrigt, er vel ikke så ligetil at vurdere.
De har jo da i alt fald udstået den straf de blev pådømt for det anklagemyndigheden kunne bevise, og er blevet resocialiserede - det er vel det krav, man som samfund kan stille til personer der straffes.

jens peter hansen

Udsagnet om at hvis pollertierne bare havde gjort sådan eller sådan, så havde vi nok ikke knaldet ham politibetjenten ned og der kan man bare se at det er politiets egen skyld.
Hjælp! Hvor langt ude kan man komme ?

Jorgen Hansen

Der hersker ingen tvivl om at de som er skyldige i gruppens fortsatte kriminelle løbebane herunder mordet på den intetanende politimand, er PET og direkte Per Larsen, som i øvrigt behændigt har løget og stadig gør det for at dække over sine egne små kriminelle aktiviteter med udenlandske efterretningsvæsener.

Det er min antagelse, at det ligesom i tilfældet med den danske krigsførelse i nyere tid, hvor vi er gået med for at tækkes de store USA og UK så har vi i dette tilfælde også igen ville være med ved "det store bord" - lidt ligesom med NSA og UK's pendant.

At det er foregået er i mine øjne ikke underligt, det er vores fordækte embedsmænds akilleshæl igen og igen - det som er det værste er at DE LYVER igen og igen.

Per Larsen er en skyldig person og en stor løgner i denne. Når jeg ser en udsendelse om Blekingegade og ser hans inverview, så minder han mig utrolig meget om hvor dum Bjarne Riis så du hver gang han blev spurgt om han var dopet... prøv at se interviewet, det er så tydeligt for enhver med lidt indsigt i den slags - politiet f.eks. - at han lyver.

Johannes Aagaard

Det er jo dette her med at netværke, som er så populært blandt mennesker der har en karriere og ikke bare et arbejde.;-)

Men nu må man jo se hvordan det gik, og ikke hvordan man - i dette tilfælde to tidligere medlemmer af banden - forestiller sig det kunne have gået, såfremt forholdene havde været anderledes. De kunne jo selv have stoppet deres aktiviteter, men så længe det gik godt har de jo ikke fundet anledning til det, så derfor er de naturligvis ikke ofre i sagen.

Jeg erindrer tydeligt, at man rundsendte til politikredsene, en beskrivelse af de værktøjer der blev anvendt ved et forsøg på brugstyveri af en personbil - men at man ikke gik hårdere til gerningsmanden på daværende tidspunkt, skyldes formentlig nogle bagvedliggende årsager - her typisk, at man forventede at kunne gøre en større fangst på et senere tidspunkt.
Og sådan er det nogle gange i forbindelser med efterforskning, men man kan jo ikke være sikker på resultatet fremadrettet.

Det er muligt det er kynisk Johannes Aagaard, men sådan er spillets regler: det er ikke alle forbrydelser der kan opklares, hvilket er en lære man som politimand kan have svært ved at leve med, men det er et vilkår man må indstille sig på undervejs.
At det så i forbindelse med drabet på en politimand kan være særdeles pinefuldt, er der ingen tvivl om, men der er heller ingen tvivl om, at alle sejl er blevet sat til for at opklare den del af sagen. Men om indsatsen skulle have været iværksat på et tidligere tidspunkt, for at standse banden, d.v.s. at PET ikke havde holdt kortene så tæt ind til kroppen, men delt oplysningerne med det rigtige politi på et tidligere tidspunkt, får vi nok aldrig Per Larsen til at sige noget om.

At man ud fra en moralsk betragtning vurderer, at de to medlemmer af banden skulle lægge kortene på bordet er jo såre menneskeligt, men ethvert af medlemmerne, der ville fortælle noget om hvem gerningsmanden til drabet var, kunne risikere en sigtelse for medvirken til drab og ville derved have inkrimineret sig selv. Der er jo næppe tvivl om, at medlemmerne forinden anholdelserne, har lavet klare aftaler med hinanden om hvad man skulle udtale sig om, eller om man i det hele taget skulle udtale sig til politiet.

Så "moralen" ville i dette tilfælde udløse en reaktion fra "juraen" da sagen jo ikke er afsluttet, og ikke er historisk før end alle medlemmer af banden ikke er mere.
Og under alle omstændigheder har de jo afsonet lange domme for de forbrydelser de blev dømt for og det er sådan set det eneste samfundet kan forlange - hvorvidt de angrer deres forbrydelser, har samfundet ikke nogen holdning til, blot at de ikke fortsætter deres kriminelle løbebane.

Men om de kan hævdes at bære rundt på Hells Angels betegnelsen "Filthy Few" er jeg ikke så sikker på. Der er væsentlige forskelle i den bagvedliggende årsag til kriminaliteten imellem de to grupper, herunder adskiller Blekingegadebandens medlemmer sig jo, ved ikke at have beriget sig selv ved forbrydelserne, og jeg tror faktisk ikke at de er stolte over at have dræbt et andet menneske - Hells Angels bærer trods alt deres duelighedstegn på uniformen.

jens peter hansen

Som et af medlemmerne så vidt jeg husker udtalte nogenlunde sådan: Dengang i 80'erne kunne man jo på statens regning, arbejdsløshedsunderstøttelse, udføre undergravende og revolutionær virksomhed.
Så lidt har vi andre da spædet i kassen. Ville udtalelsen så ikke være et argument for at lave om på dagpengereglerne, da de jo fremmede voldelige tiltag til omstyrtelse af samfundet, og burde alle vi sløve padder ikke for længst have opdaget dette og dermed sat de næsten uskyldige revolutionære tilbage i deres planlægning og udførelse af deres røverier ?
Hvor latterligt kan det blive??