Læsetid: 3 min.

Bred politisk opbakning til Irak-mission

Hvor meget skal der til, før partierne trækker den brede støtte til Irak-missionen? De to mest skeptiske partier er uenige om, hvorvidt Danmark skal sende danske jagerfly
27. august 2014

De to mest kritiske partier af den seneste danske militæraktion, i Libyen, er denne gang villige til at gå langt i forsøget på at stoppe Islamisk Stat (IS) i Irak.

Når Folketinget i dag vedtager SR-regeringens beslutningsforslag om »dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Irak«, stemmer såvel Dansk Folkeparti som Enhedslisten for forslaget. Et forslag, som indebærer, at et dansk Hercules transportfly flyver våben, ammunition og forsyninger til de irakiske og kurdiske styrker i Nordirak.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, kræver dog stadig en garanti for, at mandatet ikke er så elastisk, at Danmark kan blive inddraget i en ny Irak-krig eller krig i nabolandet Syrien. Hverken med soldater eller kampfly. Begge dele afviser Enhedslisten på forhånd at støtte. Enhedslisten trak støtten til Libyen-krigen, da forsøget på at beskytte civilbefolkningen udviklede sig til forsøget på at vælte Muammar Gaddafi. Dengang som nu talte beslutningsforslaget oprindeligt kun om at »beskytte civilbefolkningen« mod overgreb.

»Det er en vigtig lære af Irak-krigen, at en befolkning skal befri og forsvare sig selv. Man kan ikke kaste bomber og forvente, at der vokser fred og demokrati. Og lige præcis, fordi Danmark har været med i netop Irak-krigen og har bidraget til det nuværende kaos i landet, så vil det for store dele af befolkningen være en rød klud, hvis der sendes danske soldater eller et dansk jagerfly. Forskellen til Enhedslistens oprindelige støtte til Libyen-krigen er politisk. Vi mener, at Danmark har gjort så meget skade, at det vil virke mod hensigten med at bekæmpe Islamisk Stat,« siger Nikolaj Villumsen.

Han mener, at den danske støtte kan adskilles fra et eventuelt amerikansk militærangreb på IS-mål i Syrien.

»Det er dybt problematisk, hvis USA alliererer sig med Assad-styret. Men det ændrer ikke på, at kurderne har et meget konkret og akut problem med at forsvare sig mod Islamisk Stat. Amerikanerne laver jo meget skidt rundt omkring i verden – senest med våbenforsyninger til Israel, som Enhedslisten tager afstand fra. Men vi mener, at kurderne har brug for våben til at forsvare sig mod Islamisk Stat, hvilket vi gerne bidrager til,« siger Enhedslistens forsvarsordfører.

’De skal nedkæmpes på jorden’

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er heller ikke bekymret over, at USA de seneste dage har foretaget en række rekognosceringsflyvninger over Syrien. Flyvningerne anses som forberedelse til flyangreb mod stillinger i det nordøstlige Syrien, hvorfra Islamisk Stat leder kampen mod Bashar al-Assads styre i Damaskus. Ifølge Søren Espersen respekterer Islamisk Stat netop ikke grænsedragningerne i området.

Til gengæld er Søren Espersen villig til – ligesom i Libyen-krigen – at lade danske jagerfly deltage i militæraktionen i Irak. Hvis det bliver nødvendigt.

»Alle er blevet meget chokerede over IS’s fremfærd. De skal nedkæmpes, hvilket USA nu påtager sig, og det er glimrende. Vi er blevet bedt om at hjælpe med, og jeg kan ikke forestille mig, at de vil bede om mere. Men hvis de for eksempelvis har brug for F-16-jagerflyene, så vil Dansk Folkeparti ikke modsætte sig det. Grænsen går igen ved at få tropper på jorden i Irak. Det tror jeg nu heller ikke, at amerikanerne vil. Der er de lige så vaccinerede som os,« siger Søren Espersen og fortsætter:

»Men der er vi ude i spekulationer. Kurderne er jo meget kampvillige i modsætning til den irakiske hær, som er kollapset. Men man kan ikke nedkæmpe Islamisk Stat fra luften. Man kan gøre livet surt for dem ved at ødelægge deres stillinger, men de skal nedkæmpes på jorden, og det håber jeg så, at kurderne vil.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det bliver hurtigt en speget situation.
Lige nu har vi fokus på IS's fremfærd i Irak; men gidslerne blev faktisk taget i Syrien, og der er absolut intet, der tyder på, at IS farer lempeligere frem i Syrien.

Men alligevel skal IS åbenbart have helle i Syrien og bombes i Irak.

Det giver selvfølgelig ingen mening, slet ikke når man betænker, at IS ikke anerkender opdelingen af den arabiske halvø efter 1. Verdenskrig. For IS er Jordan, Libanon, Israel, Kuwait, Syrien og Irak én stor islamisk stat i Levanten.

Og hvorfor skulle man ikke bombe IS's panservåben fra luften - det vil gøre det så meget mindre livsfarlig for kurderne at tage kampen op på landjorden.

Så der er noget at tænke over, inden vi støtter kurdernes armering

Karsten Olesen

Passagen:

"forsyninger til de irakiske og kurdiske styrker, samt øvrige samarbejdspartnere"

er en typisk amerikanske gummiparagraf, der kan bruges til at dække over forsyninger til amerikanske angreb overalt i regionen.

Eftersom IS er startet af CIA og Tyrkiet - udfra den amerikanske Iskenderun-base - ville det være mere logisk at bede amerikanerne trække støtten til IS tilbage.

Man kan frygte, at IS i stedet bliver brugt af amerikanerne som provokatør og påskud til at udvide krigene.

Dette er det sidste, som de mange religiøse minoriteter i området har brug for.

Desuden vil en udvidelse af krigene kunne beskadige de mange historiske mindesmærker fra den tidlige kristendom ( år 0 - 600) som findes i området.

Søren Blaabjerg, Rune Petersen, lars abildgaard og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

Jamen så afventer vi bare den næste fiasko.
Som i Ira tidligere, Libyen og Afghanistan.
Det eneste erfaringerne viser, er at situationen i MellemØsten bliver værre, hvergang vesten skal forsvare sine interesser.

Søren Blaabjerg, Martin Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Andersen

Jan Øberg undrer sig over pludselig beslutning om våbenhjælp frem for humanitær hjælp til mennesker på flugt fra IS/ISIS- imod FN's Charter artikel 1 og 33:

"Ban Ki-moon – who isn’t known for his independent views or for civil courage – has spoken out against military resonses to ISIS' terrible brutality. There is no UN mandate for such a mission. The operation is against UN Charter Articles 1 and 33.

Fellow-Nordic countries Sweden and NATO-Norway participates with only humanitarian aid. The EU is split on what to do. The Danish decision is open-ended and can be expanded at any point.

If Mette Gjerskov, Social Democrat, who chairs the Foreign Policy Committee, did not know that the humanitarian flight was to be transformed into a military one, she must ask – one assumes: What now about our humanitarian mission?

And I ask: Who cheated the Danish public? It is not technically possible to start our packing a huge transport plane with humanitarian aid and 4-5 days later it is filled with weapons and ammunition?"

http://www.globalresearch.ca/turning-humanitarian-aid-into-a-military-mi... - den 25. august

»Det er en vigtig lære af Irak-krigen, at en befolkning skal befri og forsvare sig selv", siger EL.

Isoleret set er denne udtalelse besynderlig - F eks havde Danmark, Norge, Holland , Belgien, Frankrig m fl ikke en jordisk chance for at befri og forsvare sig selv mod Nazi-tysklands angreb og besættelse under 2. verdenskrig.

Heldigvis var der nogle allierede, , der ikke tænkte som EL, men gik løs på fascisterne.

Når det er sagt - så er det selvfølgelig ikke sagen at sætte egne soldater ind på landjorden i den aktuelle hvepserede, men ok at levere våben m v til dem, der vil slås mod is.

Carsten Hansen

Godt at det er et enigt folketing der står bag beslutningen.

Dermed kan det konstateres, at det repræsentative folkestyre har den altovervejende del af befolkningen bag sig.

Søren Blaabjerg

Jeg tipper på, at det her bliver en glidebane, der med tiden vil koste det danske samfund rigtigt mange penge og muligvis endda tab af menneskeliv til ingen verdens nytte.

Martin Andersen

Ban Ki-moon - som ikke plejer at udtrykke sig med civil courage - har udtalt sig meget klart imod militær resons på IS/ISIS forfærdelige brutalitet - der er ingen FN-mandat til en sådan mission - denne operation vil være imod FN's Charter artikel 1 og 33.

FNs Charter artikel 33 kræver løsning af konflikter ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig:

1. Parterne i enhver tvist, hvis fortsættelse kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare, skal først og fremmest søge en løsning ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domsafgørelse, benyttelse af regionale institutioner eller aftaler, eller ved andre fredelige midler efter deres eget valg.

2. Sikkerhedsrådet skal, når det anser det for nødvendigt, opfordre parterne til at bilægge deres tvist ved sådanne midler.

FN's sikkerhedsråd har den 15. august 2014 vedtaget en resolution om at inddæmme og afvæbne IS/Al Nusra/Al Qaeda i Syrien og i Irak, som både den syriske og den irakiske regering støtter:

FN Resolution 2170: http://www.un.org/News/Press/docs/2014/sc11520.doc.htm

Martin Andersen

At sende våben (i stedet for humanitær hjælp) er imod FN Charters artikel 1 og 33 om fredelig bilæggelse af konflikter *) udtaler Ban Ki-moon **) og det er imod FN's sikkerhedsråds resolution 2170, vedtaget den 15. august, om at fordømme og inddæmme og afvæbne IS/Al Nusra/Al Qaeda i Irak og I Syrien, som den irakiske regering og den syriske regering støtter. ***)

*) http://www.unric.org/da/fn-pagten

**) http://blog.transnational.org/2014/08/tff-pressinfo-every-danish-mp-now-...

***) http://www.un.org/News/Press/docs/2014/sc11520.doc.htm

@Martin Andersen:

Og du mener måske, at IS med kalif og hele pivetøjet er klar til at forhandle eksempelvis om hvor vidt man skal holde op med at skære hovedet af folk eller nøjes med at skyde dem - inklusive børn?

Folkeretten er generelt ikke fem potter p*s værd, når den reelt kun tjener til forbrydernes beskyttelse.

Martin Andersen

Jan - vurdering er, at IS/Al Nusra/Al Qaeda vil kunne inddæmmes og afvæbnes, ved at flow af finansiering stoppes, det har jeg fra helt officielt hold - nemlig fra FN's sikkerhedsråds Resolution 2170, som blev enstemmigt vedtaget den 15. august 2014, med støtte af både Syrien og Irak:

http://www.un.org/News/Press/docs/2014/sc11520.doc.htm :

SECURITY COUNCIL ADOPTS RESOLUTION 2170 (AUG 15 2014) CONDEMNING GROSS, WIDESPREAD ABUSE OF HUMAN RIGHTS BY EXTREMIST GROUPS IN IRAQ, SYRIA:

Calling on all United Nations Member States to act to suppress the flow of foreign fighters, financing and other support to Islamist extremist groups in Iraq and Syria, the Security Council this afternoon put six persons affiliated to those groups on its terrorist sanctions list.

Through the unanimous adoption of resolution 2170 (2014), under the binding Chapter VII of the United Nations Charter, the Council condemned in the strongest terms what it called “gross, systematic and widespread abuse” of human rights by the Islamic State in Iraq and the Levant (ISIL, also known as ISIS) and Al-Nusra Front. In an annex to the text, it named the individuals subject to the travel restrictions, asset freezes and other measures targeted at Al-Qaida affiliates. [Abu Bakr al-Baghdadi, leader of ISIL, was not among the six because he has been listed since 2011].

It called on Member States to take national measures to prevent fighters from travelling from their soil to join the groups, reiterating obligations under previous counter-terrorism resolutions to prevent the movement of terrorists, as well as their supply with arms or financial support. It expressed readiness to consider putting on the sanctions list those who facilitated the recruitment and travel of foreign fighters.

Through the resolution, the Council demanded that ISIL, Al-Nusra Front and all other entities associated with Al-Qaida cease all violence and terrorist acts, and immediately disarm and disband. Recalling that their attacks against civilians on the basis of ethnic or religious identity might constitute crimes against humanity, it stressed the need to bring those perpetrators, including foreign fighters, to justice.

The Council directed the sanctions monitoring team to report on the continuing threat posed by ISIL and the Front, and their sources of arms, funding, recruitment and demographics, and to present recommendations within 90 days to further address the threat.

Following action on the text, its adoption was welcomed by representatives of Council members United Kingdom, Russian Federation, United States, Australia, Jordan, China, France, Chad and Chile along with the representatives of Iraq and Syria. All underlined the dire threat posed by ISIL, Al-Nusra Front and other extremist groups to the region and the world and called for further firm Council action to deal with them.

Læs videre om sikkerhedsrådets medlemmers udtalelser og om den endelige udformning af resolution 2170:

http://www.un.org/News/Press/docs/2014/sc11520.doc.htm