Læsetid: 3 min.

Dårlig timing

Hvis man ikke ønsker at inkorporere menneskerettighedskonventioner i dansk lov, er spørgsmålet reelt, om Danmark burde opsige konventionerne
22. august 2014

Så kom der endnu en tyk betænkning om, hvorvidt Danmark bør inkorporere yderligere menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Hidtil har Danmark kun inkorporeret en enkelt sådan konvention – nemlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1992. I 2001 anbefalede et udvalg, at Danmark inkorporerede yderligere tre konventioner: FN’s konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, om racediskrimination samt om tortur. Denne anbefaling blev dog lagt i mølposen, da Anders Foghs borgerlige regering kort efter kom til magten. Helle Thornings regering har samlet stafetten op igen.

Spørgsmålet om inkorporering går vel at mærke ikke på, om Danmark skal påtage sig nye menneskeretlige forpligtelser og dermed giver mennesker i Danmark nye rettigheder, men alene på, om de menneskerettighedskonventioner, Danmark i forvejen har forpligtet sig til at efterleve internationalt, skal skrives ind i dansk ret ved lov.

Det kan på den baggrund synes overraskende, at man kan skrive mere end 350 sider om spørgsmålet. Grundlæggende beror svaret jo på, om man ønsker, at de menneskerettigheder, vi allerede har skrevet under på, skal sikres bedst muligt, om nødvendigt ved domstolene – i så fald går man ind for inkorporering – eller om man tværtimod er forbeholden over for de konsekvenser, det kan have for folkestyret at styrke de pågældende menneskerettigheders stilling i dansk ret – i så fald er man imod inkorporering.

Udvalgets 15 medlemmer har ikke afgivet en fælles indstilling. Noget usædvanligt afstår de fem repræsentanter for ministerierne fra at anbefale noget som helst, men det skyldes det simple forhold, at regeringen har valgt ikke at have en holdning til spørgsmålet, før den har læst betænkningen. Af de tilbageværende ti medlemmer anbefaler seks medlemmer at inkorporere seks yderligere menneskerettighedskonventioner – FN’s konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, om tortur, om racediskrimination, om børn, om kvinder og om personer med handicap (der er enighed om, at FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke egner sig til inkorporering, da den rummer for mange vage og upræcise programerklæringer). Blandt de fire resterende medlemmer, som ikke anbefaler inkorporering af nogen af disse seks konventioner, er der ét sagkyndigt medlem, som direkte fraråder inkorporering af frygt for, at det vil forrykke magtbalancen mellem folketing og domstole. Blandt de fire er dog også to repræsentanter fra domstolene, herunder formanden, højesteretsdommer Hanne Schmidt, som hverken vil anbefale det ene eller det andet, men indtager det standpunkt, at spørgsmålet om inkorporering eller ej først og fremmest er politisk, hvorfor det bør overlades til folketing og regering.

Mest konsekvent

Personligt har jeg sympati for de to dommeres tilkendegivelse. For ja, det er i sidste ende et politisk spørgsmål, om man ønsker at styrke de internationale menneskerettigheders stilling i dansk ret og dermed også danske domstoles rolle i håndhævelsen af dem. Man kan dog hævde, at det var mest konsekvent at anbefale inkorporering, når man nu engang internationalt har tilsluttet sig disse menneskerettigheder. Ud fra denne logik burde den gruppe, som i virkeligheden har betænkeligheder ved en effektiv national håndhævelse af internationale menneskerettigheder, overveje, om det så ikke var mere konsistent helt at opsige de pågældende konventioner, så Danmark slet ikke er bundet af dem længere, heller ikke folkeretligt. Og det standpunkt er jo da også blevet luftet stadigt hyppigere på det seneste – nu ikke kun af Dansk Folkeparti, men også af Venstre. Også hos Socialdemokraterne spores en lunken holdning til dele af vore menneskeretlige forpligtelser.

Betænkningen kommer således på et tidspunkt, hvor den politiske tendens går i retning af at problematisere Danmarks internationale menneskeretsforpligtelser. For dem, som ønsker at styrke de internationale menneskerettigheders stilling i dansk ret gennem inkorporering af yderligere konventioner, kunne timingen derfor næppe være dårligere.

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu