Læsetid: 3 min.

Dansk Folkeparti: Irak var bedre tjent med Saddam

Vesten skulle ikke have fjernet Iraks diktator Saddam Hussein. Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis Søren Espersen, der ser tiden med stabile diktaturer som bedre for Mellemøsten end situationen i dag
Saddam Hussein vinker ud til folket i Bagdad efter en valgsejr, hvor han fik 99,96 procent af stemmerne. DF’s Søren Espersen siger nu, at han ville ønske, Vesten ikke havde fjernet den irakiske diktator.

Saddam Hussein vinker ud til folket i Bagdad efter en valgsejr, hvor han fik 99,96 procent af stemmerne. DF’s Søren Espersen siger nu, at han ville ønske, Vesten ikke havde fjernet den irakiske diktator.

INA/AFP

28. august 2014

Det var en fejl at invadere Irak og styrte landets diktator, Saddam Hussein.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, et årti efter invasionen og på et tidspunkt, hvor Islamisk Stat (IS) truer det nuværende styre i Bagdad.

»Saddam Hussein er i forhold til det her langt at foretrække. Men det er altid et spørgsmål om, at mellem to onder vælger man det mindste. Det er ikke, fordi jeg holder af Saddam Hussein. Men det er så langt at foretrække, at han sad i Baghdad i dag end de andre,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, som tidligere også har fortrudt til sin støtte til interventionen i Libyen.

Søren Espersen understreger dog, at det er kontrafaktisk historieskrivning. Dansk Folkeparti ville – på baggrund af partiets daværende viden – stadig have stemt for invasionen i 2003.

Selv om udenrigsminister Martin Lidegaard (R) – der stemte imod krigen i 2003 – er enig i, at eftertiden har bekræftet frygten for, hvad der ville komme efter Saddam Husssein, så stopper enigheden der.

»Jeg kan ikke følge Espersen i, at valget står mellem diktatorer eller kaos. Den præmis accepterer jeg ikke. Når jeg for eksempel kigger på Tunesien – og andre lande som har været gennem en demokratisk proces – så er det rigtigt, at det aldrig er nogen enkel proces. Nogle steder er der kaotiske tilstande. Men det er jo ikke, fordi de lande er begyndt at forfølge demokratiske drømme og mål. Det skyldes, at der er meget, meget stærke kræfter – som vil være der under alle omstændigheder – der er interesseret i at fremme interne modsætninger mellem shia- og sunnimuslimer,« siger Martin Lidegaard.

En anden af de daværende krigsmodstandere, SF’s daværende formand og nuværende forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er enig:

»Selv om Irak-krigen har været en katastrofe, så anerkender jeg ikke Søren Espersens præmis: Det var måden, man fjernede Saddam Hussein på, som vi var imod. Hvis USA i stedet havde brugt lige så mange penge på at støtte oppositionen til Saddam Hussein, som på krigen, kunne resultatet være blevet et andet.«

Foghs afvisning

Senest har tidligere statsminister, NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, afvist have noget medansvar for det nuværende kaos i Irak og har i stedet kritiseret irakerne for at have »misbrugt« den chance, de fik ved fjernelsen af Saddam Hussein.

I dag advarer Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, mod at tro, at støtten til diktatorer som Saddam Hussein er nogen langtidsholdbar løsning. Tværtimod. Det styrker i sidst ende kun fanatikerne.

»Man kan ikke sige, hvor er det fremragende med Saddam Hussein, Muammar Gaddafi og Ben Ali – som myrdede, ragede til sig og undertrykte deres befolkninger – og så tro, at det ikke får nogen indvirkning på mennesker. Selvfølgelig har det det. Og selvfølgelig skaber det grobund for fanatisme. Hvad skulle det ellers gøre? Implicit ligger der jo også en påstand om, at Mellemøsten aldrig kan blive demokratisk. Men så giver resultatet næsten sig selv. Hvis man mener, at Mellemøsten aldrig kan blive demokratisk og diktatorerne bare skal have lov til at skalte og valte, så bliver det det aldrig,« siger Søren Pind.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, understreger, at ingen kan vide, om Saddam Husseins styre – på et eller andet tidspunkt – alligevel var kollapset med de samme resultater som i dag.

»Man kan ikke undertrykke befolkninger uendeligt, hvilket USSR’s, Syriens, DDR’s og Tunesiens regeringer måtte sande på den hårde måde. Men stiller man spørgsmålet: Ville USA have angrebet Irak, hvis det vidste, at det ville gå, som det gik – ja, så vil jeg og de fleste andre sige ’nej’. Men det kan man jo ikke bruge til noget – andet end at lade være med at prøve igen. Det er præcis det, USA gør ved at lade være med at indsætte kamptropper i Syrien og Irak i dag,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

USA havde da bestemt fjernet Saddam Hussein, af to årsager, nemlig 1) George Bush II ville gøre sin fars arbejde færdigt og 2)
de ville fat i Iraks olie. Og måske en årsag til: de neokonservative i USA ville have Irak som støtte til USA's politik i Mellemøsten.
De neokonservative talte om omkring årene 1999-2001 at de ville styrte regeringerne i Afghanistan, Libyen, Irak, Iran, Syrien og et eller to lande mere. Alle lande som under den kolde krig blev støttet af - Rusland/Sovjetunionen. og måske en grund til: Med Irak i kaos, Syrien brudt op i kaos, Libanan på randen af en borgerkrig og et nyt militærdiktatur i Egypten, ja så kan staten Israel være totalt og fuldstændigt sikker på, at ingen arabiske lande vil angribe Israel mere.....Men mest af alt for Iraks olie - og måske også for de irakiske guldreserver....

morten Hansen, Brian Pietersen, Dorthe Jørgensen, Carsten Mortensen, Bob Jensen, Kirsten Kathrin, lars abildgaard, Viggo Helth, Dagmar Christiandottir, Espen Bøgh, Torben Nielsen, Steffen Knudsen, Holger Madsen, Torben R. Jensen, Morten Kjeldgaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

"Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, understreger, at ingen kan vide, om Saddam Husseins styre – på et eller andet tidspunkt – alligevel var kollapset med de samme resultater som i dag."

Saddam var født d. 28. april 1937. Så han ville altså være 77 år gammel nu.

Hvem siger, at han overhovedet havde været i live i dag selv uden, at Irak var blevet invaderet?

Hvem siger desuden, ar han ikke forlængst var gået af efter eget ønske eller af helbredsmæssige grunde selv, hvis han stadig havde været i live?

Invasionen var både unødvendig og tåbelig.

Brian Pietersen, Eva eldrup, Thorbjørn Thiesen, Viggo Helth, Torben Nielsen, Torben R. Jensen, Karsten Aaen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

" Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, understreger, at ingen kan vide, om Saddam Husseins styre – på et eller andet tidspunkt – alligevel var kollapset med de samme resultater som i dag. "

Jeg er meget tryg ved, at vi denne slags dybttaenkende eksperter ansat. Meget imponerende taenkning.

Svend Erik Sokkelund, ellen nielsen, Brian Pietersen, Jørn Andersen, olivier goulin, Eva eldrup, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Torben Nielsen, Tue Romanow, Karsten Aaen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Fejlen var at invasionen var "ulovlig", og at man for at tilgodese Tyrkiets undertrykkelse af kurderne ikke opdelte Irak i 3 dele.
I USA troede man, at det var nok at vælte diktatoren og derefter lade amerikanske virksomheder dele rovet. F.eks. blev der på irakernes regning installeret et amerikansk mobilnet,hvor forventningen var, at det kunne brede sig til nabolandene, som bruger det konkurrerende europæiske GSM-system.
Der var i øvrigt her i Danmark flere opfordringer til at danske virksomheder skulle skynde sig at byde ind på de opgaver, som blev udbudt.

Christel Gruner-Olesen, Jens Larsen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kan det konstateres at repræsentanter fra den yderste venstrefløj er ganske enige med DF i denne sag.

At Mellemøstlige befolkninger er bedre tjent med at leve i diktaturer ?

ellen nielsen, Jan Mogensen, Torben Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

"Kan det konstateres at repræsentanter fra den yderste venstrefløj er ganske enige med DF i denne sag.
At Mellemøstlige befolkninger er bedre tjent med at leve i diktaturer ?"

Nej det kan det ikke, og det ved du også godt.

Brian Pietersen, Peter Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Niels-Holger Nielsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Invasionen var måske ikke forgæves, men fejlen var vel i høj grad, at man ikke fjernede ham i første omgang. Likvideringen har jeg nu ikke noget pænt at sige om, det var en skamplet.

Holger Madsen

@ Carsten Hansen.

Du er bare for meget nogen gange. :-)

Brian Pietersen, Eva eldrup, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
georg christensen

Når Søren Espersen nu i dag mener: At Saddam Hussain aldrig burde være fjernet, er det kun fordi fjolset´s viden om , hvad fortiden fortalte var forkert, en indrømmelse, som jeg gerne vil tilslutte mig. Hvis Israels grundlægger , terroisten (ben Gorion) stadig havde levet, havde han for længst indset, at "fred med hinanden ligegyltigt religøsitet eller politiske overbevisninger" (magtbegærligheder), er vejen frem.

Vi "alle" samfundene imellem uanset politisk og troen´s "magtbegærligheder, giver lidt og tager lidt, i fællesskab får vi til gengæld, et overflod, som næsten er uforståeligt, et overflod, som aldrig bør privatiseres, i "ego" trippet´s værdiløshed.

Fejlen var snarere at De Villige de-Baath-ificerede hele samfundet og dermed 1.) skabte et gevaldigt magtvakuum og 2.) smed hele administrationen og militæret på gaden hvad der vendte disse imod dem.

Fejlene blev begået EFTER den militære sejr over Saddam.

Man fyrede alle de "små funktionærer", der vidste hvordan Irak "fungerede" - og begik i øvrigt en masse fejl , der udelukkede en stabil udvikling.

ellen nielsen, Dorthe Jørgensen, Per Torbensen, Carsten Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Hvordan er det gået til, at Danmark er blevet en krigerisk nation?

Hvordan er det gået til, at målet kan retfærdiggøre de mest blodige og ødelæggende midler?

Da jeg var barn, fik jeg at vide, at nogle slemme kommunister i 1917 via en blodig revolution banede vejen for deres samfundssystem. Sådan opfører civiliserede, demokratiske mennesker sig ikke, fik jeg at vide.

Idag gør vi det samme for at fremme vores samfundssystem.

Vi og vores ledere sidder på bekvem afstand og lader soldater og civile dø.

Afghanistan. Irak. Libanon.

Hvornår bliver vi klogere?

Brian Pietersen, Søren Bro, Dorthe Jørgensen, Thorbjørn Thiesen, Kirsten Kathrin, Viggo Helth og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Saddam blev skabt af USA der bevæbnede en diktatorisk galning og gladeligt havde ham på magten mens det tjente deres formål- krig og destabilisering af styret i Iran. Da så Irak kunne tjene USA i et andet formål- forretning og billig olie gik de i krig for at fjerne ham. Hvori nogensomhelst overvejninger ang. det irakiske folks velbefindende indgik har jeg svært ved at se.
Så denne her diskussion om hvorvidt saddam var bedre eller værre end det der senere fulgte er vel på en aller anden måde sagen uvedkommende og ren historieforvanskning idet den ikke når ind til sagens kerne. Både saddam og hvad der senere fulgte var bestemt af USA. Diskussionen kunne så passende være på hvilken af USA´s gerninger der var værst. Da de satte Saddam på magten med masser af våben etc.eller da de besluttede at tage ham af magten igen...

henrik hansen, Peter Hansen, Olav Bo Hessellund, Mikael Velschow-Rasmussen, Dorthe Jørgensen, Ib Christensen, Eva eldrup, Thorbjørn Thiesen, Per Torbensen, erling jensen, Viggo Helth, randi christiansen, Dagmar Christiandottir og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Den med olien tror jeg ikke på. USA har stort set aldrig importeret olie fra Irak, så hvorfor skulle olien have betydet noget for beslutningen om at gå i krig? Ser vi bort fra den 5 procents nedsættelse af salget af olie, som de arabiske lande vedtog efter krigen i 1973, så er der aldrig nogen diktator, som har nægtet verdensmarkedet olie. Selv ISIS sælger olie for at finansiere deres krig. Man skal her huske på, at det er underordnet hvem olien sælges til. Substitutionen på verdensmarkedet sikrer at alle får glæde af den solgte olie.

Lad mig i øvrigt minde om at præsident Bush til stor fortrydelse for dele af det republikanske parti skar igennem debatten efter invasionen i Irak og vedtog, at Irak selv kunne beholde indtægterne fra salget af den irakiske olie og benytte dem til genopbygning af landet. Der skulle ikke betales for krigsindsatsen.

Der var mange grunde til at invadere Irak, nogle bedre end andre. Olie var ikke en af dem.

Torben E. Lund

Det er under alle omstændigheder naivt at tro, at Saddam ikke havde kemiske våben. Han havde jo brugt sådanne våben tidligere, bl.a. mod kurderne, og det er fuldstændigt urealistisk at tro, at der ikke var et arsenal tilbage med giftgasgranater. Irak er geografisk næsten på størrelse med Sverige, og det er altovervejende sandsynligt, at der et eller flere hemmelige steder er/var gemt et antal granater med kemiske kampstoffer.

For en gangsskyld vil jeg give DF ret. Hele mellemøsten har andre traditioner og værdier, samt en anden kulturel baggrund end det demokratiske vesten. Man gør ikke et land demokratisk ved at fjerne en diktator. Det er en proces, som kan tage mange årtier.

- Og hvem siger resten af verden absolut vil leve som i USA og Europa?

I øvrigt, så har en supermagt som USA kun forsøgt, at ubrede demokrati med uset militær magt i egen interesse. Ikke for at gøre noget godt for landets befolkning. Og hver gang USA er gået i krig for frihedens skyld som det hedder, har det altid været mod mindre velbeslåede lande med et svagt og delvis forsvarsløst militært.

Søren Espersens "kontrafaktiske historieskrivning" er vrøvl og nonsens fra ende til anden.

Det skal blot dække over en slags selvfrikendelse af det faktiske forhold, at DF gik tanke- og betingelsesløst ind for at vælte Saddam Hussein sammen med Amerikanerne.

Diktatorer sidder oftest kun så længe de lever, og kommer der en ny diktator, - "der om man så må sige samler landet igen".

Saddam Husseins søn/sønner kunne selvfølgelig efterfølge ham, men sjældent går det godt ret længe, da kun få accepterer dette i inderkredsen eller udefra.

Nordkorea er nærmet undtagelsen der bekræfter reglen, men lykkeligt er det næppe, selvom der hersker nærmest gude- eller kultstatus omkring lederen, - som reelt selv er fange af fortiden u nutiden.

Så efter en diktator kommer blot en ny diktator, hvilket Amerika burde have lært fra Iran, hvor de for øvrigt engang tidligere valgte at fjerne en demokratisk valgt præsident, og indsætte Shahen af Persien, Mohammed Reza Palevi, som var amerikansk marionet, der med sit tyranniske hemmelige politi, SAVAK, knægtede enhver form for demokratisk tale eller det der blot lignede.

Den demokratisk valgte præsident, havde nok været bedre i demokratisk henseende end for Irak, men den historie fik vi aldrig grundet Amerikansk undergravende indblanding dengang.

Med Shahen ude af billedet, kom ayatollah Khomeini tilbage fra Frankrig, som have lagt hus til denne religiøse fanatiker, hvilket adskillige vestlige lande som regel plejer at gøre.

Anders Fogh Rasmussens udtalelser er på randen af vanvid, og demonstrerer helt klart, at manden ikke selv mener eller tror han kan tage fejl, og derfor gemmer sig bagved, at give skylden for det kaos der nu er til Irakerne selv, ved at frikende den Amerikanske indsats.

Imidlertid er der kaos i Irak skabt netop af den Amerikanske intervention, og den måde Amerikanerne har håndteret situationen på igennem hele perioden, og samtidig brugt uanede summer af dollars på falsk loyalitet til de forkerte.

Saddam Hussein, Moammar Gadaffi og deres lige var ikke engle på jorden, og skal ikke forsvares i den anledning eller på nogen måde, men tilstanden var dog stabil, og vist var det hemmelige politi og dets metoder ækle, men det blev jo ikke nævneværdigt bedre med al Maliki og hans slæng.

I dag er der så kaos i Irak, Libyen, Afghanistan m.m. som vesten har ansvaret for efter deres afprøvning af de seneste og mest moderne våben, så vesten kunne demonstrere sin overlegne våbenmagt og strategier for krigsførelse, - og Ih hvor er vi dog imponeret af os selv her bagefter, men vi er også samtidig uskyldige, for vi ville jo det gode!

henrik hansen, lars abildgaard, Søren Blaabjerg, Per Torbensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal Sørens Espersens og DF s nye synspunkt ikke bare tages for endnu et eksempel på DF politik der retter sig efter hvordan det "blæser"

Morten Kjeldgaard, lars abildgaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Størstedelen af problemerne i Mellem Østen skyldes slyngelstaterne Israel, Saudi Arabien og Qatar.
De er alle tætte allierede med USA.
Saudi Arabien og Qatar skabte ISIS. Med assistance fra USA.
Der bliver aldrig fred i MØ før de forbryderiske ledere i Israel, SA og Qatar er væk.

Carsten Hansen

"Irakerne var bedre tjent med Saddam"
Libyerne var bedre tjent med med Ghadaffi"

Og i den dur.

Det er udsagn vi tit kan læse .

Visse befolkninger jfr. er altså bedre tjent med diktatorer, end demokrati; Ja befolkningerne ønsker slet ikke demokrati, postuleres det.
Den konklusion komme visse debattører frem til fordi demokratiet ikke er oppe at køre i løbet af et øjeblik.

Men er det sandheden, at befolkningerne ikke ønsker demokrati ?
Eller er det ikke nærmere store mindretal blandt befolkningerne der er tilpas voldelige og sekteriske nok til, at de ikke ønsker at dele magten ?.
Mon ikke langt de de fleste almindelige mennesker ønsker fred og frihed ?

Hvor mange irakere f.eks, mon ønsker disse magtkampe med mord og bombninger ? Hvor mange Irakere mon mener at andre grupperinger skal holdes helt uden for indflydelse ?

10 % - 20 % 30 % ?

Jørn Petersen

DF,s hjerter banker for et diktatur ligesom saddams, hvorfor skulle man ellers få den syge tanke.

Der er også god grund til at gøre op med den samme tendens i danmark hvor diktatoriske ledelses stile skyder op som padehatte.

Robert Ørsted-Jensen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Uanset om krigen var berettiget eller ej, så tror jeg nu at den almindelige Iraker var ganske glad for at slippe for Saddam, Uday og Qusay samt resten af hans familie. Planen for Irak var jo overhovedet ikke til stede efter man havde vundet krigen. Man fjernede netop de personer i magtsystemet, der kunne have været med til at stabilisere landet efter sejren.
Kemiske våben eller ej, Saddam og hans styre var forfærdeligt. At Søren Espersen kan påstå at det var bedre dengang Saddam styrede Irak, er resultatet af et fejlslagen efterkrigsspil.
Man trak sig ud fordi der var for store tab og fordi man ikke kunne styre noget som helst i landet. Irak var ikke klar til det vakuum. Man burde have visket tavlen ren, og startet forfra med at opbygge et magtapparat og et regeringssystem der hjalp folket i stedet for at berige sig selv og sine venner. Fejlslagen stat - ja! Ansvar - det ligger hos de lande der var med i koalitionen, og vi bør gøre arbejdet færdigt. Derfor synes jeg også det er en skam at vi trækker os ud af Irak og overlader landet i kaos.
Alle de mennesker der mener der er tale om krigsforbrydere blandt koalitionen, skulle i stedet tænke på hvordan man skulle have gjort arbejdet færdigt. Der var jo sagt A, men man fik aldrig sagt B.

Torben R. Jensen

Her er en artikel om USA's mulige motiver for krigen i Irak:
http://www.thedebate.org/thedebate/iraq.asp
"The insider" er primært konspirationsteorier og leder naturligvis efter håret i suppen.
Hvis USA eventuelt har haft andre grunde til et angreb på Irak end de falske beviser for masseødelæggelsesvåben, som blev fremlagt i FN, så er artiklen om Irak-krigen nok tæt på sandheden og dokumenteret med adskillige kilder.
Link til the insider: http://www.theinsider.org/

Robert Ørsted-Jensen

Rigtigt Kroll, men ingen ved deres fulde fem kan begræde det faktum at de irakiske kurdere opnåede at etablerer deres egen, efter alt at dømme rimeligt velfungerende provins i Irak. Vi taler om mere end 8 millioner mennesker (næsten en fjerdedel, i alle tilfælde over 20 % af Iraks samlede befolkning, hvad ofte glemmes) der efter alt at dømme opnåede deres frihed til at begynde at etablere deres eget demokratisk valgte selvstyre. Hvis ikke denne forbandede invasion opnåede andet end det, så er det alt andet lige ikke helt ringe efter mange årtiers med mord, sommetider gift-massemord, undertrykkelse og uretmæssig forfølgelse af det store kurdiske mindretal.

Det er ikke ganske udelukket at man i længden vil ende med at sige at dette og enkelte andre resultater alligevel var det hele værd, uanset at man godt og grundigt kludrede i det og eventyret har kostet en masse menneskeliv (det ville et fortsat Irak under Saddam og hans 'velsignede' sønner, sgu også have gjort, måske endog mange flere).

Kurt Loftkjær

Diktatur er ikke en mulighed i mit univers.

Folkestyre er vejen frem. I Danmark har vi brugt 165 år til at nå hvor vi er i dag. I det gryende danske folkestyre var det kun få, som kunne deltage. Undtaget var de 5 f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Først i 1914 fik kvinder stemmeret. Demokrati er som en plante i ørknen. Hvis den ikke vandes går den ud.

Med det vil jeg blot understrege, at demokrati ikke indføres med indsatstyrker og anden tvang. Det kræver hårdt arbejde og velvilje.

Det er meget optimistisk at tro, at Vesten kan rykke ind i Mellemøsten med de grænser, som opstod på baggrund af europæiske koloniherres opdeling af området for egen vindings skyld og uden hensyn til områdets stammefolk og religioner. Et område som kun få fra den vestlige kultur forstår eller har forsøgt at forstå.

Jeg hørte efter 1. Golfkrig en irakisk kvinde udtrykke betænkelighed over tanken om at fjerne Saddam Hussein. Efter hendes opfattelse havde han på flere områder sikret kvinder et bedre liv, end de ville kunne opnå i andre dele af Mellemøsten.

Set fra mit univers er det svært at forstå, men jeg har dybest set kun et lille indblik i forholdene i Mellemøsten.

Men vigtigst af alt - demokrati er som følsom plante, der skal plejes, for at den kan vokse.

Morten Kjeldgaard og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Man kan sagtens diskutere det rimelige i om grundlaget for Saddams afsættelse, men at antage at Irak var bedre stillet under ham er rent galimatias, Irak som begrebet stat måske, men hverken kurderne eller shiit erne der udgør omkring 70% af befolkningen savner ham.

Og ideen med at at det er opløsningen af Saddams styre der har skabt hadet mellem grupperne svarer til at anklage torturbødlen for at gå væk fra sine fanger og de derefter farer i flæsket på den før favoriserede fange.

Saddams målrettede politik med at favorisere sine egne sunnier, (Tikrit kunne ligeså godt være hovedstaden fremfor Bagdad) og undertrykke Shiiter og Kurdere ekstremt brutalt har medført situationen som den er idag.

Det er det samme som Assad har foretaget og som nu viser sig i fuld styrke, lande styret af dikatorer der praktiserer del og hersk politk vil gå i opløsning i det samme der viser sig furer.

Morten Kjeldgaard og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

sadam hussein gav kvinder lige rettigheder med mænd, lavede et fremragende undervisnings - og sundhedssystem. han byggese et sekulært samfund i stedet for et bygget på religiøs fundamentalisme. selv om han heller ikke forbød religion. Han var en brutal diktator, fordi han vidste, at kun eh hård hånd kunne holde de modstridende religøse faktioner i ave, som landet havde med at gøre som resultat af de europæiske stormagters ignorante opdeling af mellemøsten omkring første verdenskrig.
Det er helt bestemt aldrig godt med en diktator. men det er såmænd heller ikke så skidegodt med en neoliberal regering, som skider hul i den brede befolknings behov og ønsker og i stedet prøver at tækkes krigskollegerne. Saddam hussein vill uden tvivl have hold sig til magten indtil sin død, på hvilket tidspunkt magten ville være blevet overdraget til en anden diktator med lige nationalistiske og sekulære mål. Når på et tidspunkt landet var blevet tilstrækkeligt rigt, sundt og uddannet ville diktatoren være blevet væltet - altså med mindre vestlige interesser så deres snit til at blande sig og destabilisere situationen til egen fordel. det er nu engang sådan, at man ikke kan have, at der sådan er lande der går frit omkring uden at underkaste sig kapitalismens vareæstetik-ideologi, især da ikke hvis de er nationalistiske og bruger penge på sundhed or uddannelse af befolkningen.nu har vi så i stedet 1000% forøgelse af både misfostre og kræft efter FØRSTE irakkrig, guderne må vide hvad det ligger på nu.
Jeg har aldrig haft for meget til overs for DF, men det her fik mig til at spidse øjne. Det er da altid godt når nogen vil se ærligt på begåede fejltrin. osse selv om analysen ikke er helt i top. Det er min jo sikkertheller ikke, men lad os da prøve lidt nytænkning, osse selv om det er med tilbageblikkets (som regel ret ubrugelige) skarpsyn

En del af debattørerne får mig til at tænke på en gammel vits.

§ 1. Denne debattør har altid ret.
§ 2. Al elendighed, fattigdom, djævelskab og grusomhed stammer fra USA og vestlige lande.
§ 3. Hvis det ikke er tilfældet, træder § 1. i funktion.

Kristian Løwenstein

@Frank Hansen

"Den med olien tror jeg ikke på."

I så fald er der flere indflydelsesrige amerikanere, der lyver for dem selv og omverdenen...

"Of course it's about oil; we can't really deny that," said Gen. John Abizaid, former head of U.S. Central Command and Military Operations in Iraq, in 2007. Former Federal Reserve Chairman Alan Greenspan agreed, writing in his memoir, "I am saddened that it is politically inconvenient to acknowledge what everyone knows: the Iraq war is largely about oil." Then-Sen. and now Defense Secretary Chuck Hagel said the same in 2007: "People say we're not fighting for oil. Of course we are." http://edition.cnn.com/2013/03/19/opinion/iraq-war-oil-juhasz/

Det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes at de ikke helt ved hvad de selv foretager dem og hvorfor udover at det altid ender med vedvarende krig for vedvarende fred.

Bjørn Pedersen

Ja, det passer jo overens med DF og andre racisters eurocentriske kulturchauvanisme. Med ideen om, at der eksisterer "tilbagestående" og "middelalderlige" folkefærd, da det naturlige udgangspunkt for civilisation naturligvis er europæisk (fransk endda, ordet "civiliseret"'s historie taget i betragtning).

Accepterer man den slags tænkning, accepterer man naturligvis også ideen om den vestlige civilisations evige "kultur-evolutionære" dominans, at de andre kulturer og civilisationer altid vil være tilbagestående. Dermed kan man uden skrupler acceptere tanken om at de "tilbagestående" kulturer skal ledes af tyranner.

Og nej, det betyder ikke nødvendigvis at alle kulturer vil være demokratiske, men det betyder dog at man i det mindste overvejer at spørge den almindelige iraker, den almindelige egypter, den almindelige libaneser om hvilken styreform de ønsker, hvilke friheder de ønsker, hvilke regler bør gælde.

At springe dette led over, og blot erklære at det ligger i deres "kultur" at blive undertrykt, så de kan ligeså godt ledes af diktatorer, der - sådan helt tilfældigt - også er meget nemmere at samarbejde med, er intet andet end tilbagestående kolonialracistisk vrøvl.

Carsten Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

for første gang må jeg give Søren E. ret i noget som helst, desværre er der ingen, der tager ved lære: det er uhyre sjældent, der kommer noget godt ud af krig, medmindre det er selvforsvar eller indgriben i folkemord. Vi og især de berørte civilbefolkninger har tabt alle krige siden Bosnien.

Hasse Gårde-Askmose

"Vesten skulle ikke have fjernet Iraks diktator Saddam Hussein. Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis Søren Espersen".

Søren Espersen har, som mange andre, åbenbart glemt USA's baggrund for Iraq-krigen. Baggrunden var, at vi blev fyldt med løgn. Lige fra før begyndelsen. USA's reelle bargrund var olie. Gentager: Olie. I og for sig var det ikke Saddam, der var målet.

At det så udviklede sig, som det gjorde, var USA's katastrofale "administration" af Iraq.

Ernst Petersen

Carsten Hansen
"Men er det sandheden, at befolkningerne ikke ønsker demokrati ?
Eller er det ikke nærmere store mindretal blandt befolkningerne der er tilpas voldelige og sekteriske nok til, at de ikke ønsker at dele magten ?.
Mon ikke langt de de fleste almindelige mennesker ønsker fred og frihed ?"

Det er mere kompliceret end som så.

1. Der er ingen demokratiske traditioner i disse lande. Derfor drømmer befolkningerne ikke om demokrati, men derimod om at leve i fred med god økonomi og uden at blive forfulgt eller undertrykt. Ligesom f. eks. Mogens Glistrup i Danmark så en trussel fra "muhammedanerne", så ser befolkningerne i sådanne lande også trusler fra diverse andre befolkningsgrupper - bare i endnu større omfang. De ønsker derfor at beskytte sig mod truslerne, hvilket de ikke ser demokrati som værende muligheden for. I stedet slutter de sig oftest til stærke hærførere, der bliver til diktatorer.

2. Ved at fjerne en diktator forhindrer man ikke en anden i at erobre magten.

3. Når man kunstigt indfører demokrati efter at have væltet en diktator i et andet land uden demokratiske traditioner, så vil demokratiet sjældent overleve.

4. For at få demokratiet til at overleve skulle man egentlig blive i landet meget længere for at understøtte det. Men jo længere man bliver der, jo mere skeptiske bliver befolkningen over, om man overhovedet har tænkt sig at forlade landet igen. Dette skaber igen mistillid til den demokratiske regering, der så bliver mistænkt for bare at være besættelsesmagtens marionetregering.

Konklusionen er derfor, at besættelse slet ikke dur som et middel til at skabe demokrati i andre lande.

Alternativet er i stedet at lægge økonomisk pres på regeringer, det ikke er demokratiske, for at få dem til at indføre mere demokrati. Dette vil ofte kunne virke, hvis bare man bliver ved længe nok. Men det er dyrt, og det er ofte svært at få alle lande til at fortsætte med sanktionerne, indtil sanktionerne begynder at virke.

Søren Espersen demonstrerer endnu engang at han og DF har "jord i hovedet" - vejen til Helvede er som bekendt brolagt med dårlige undskyldninger...

Lars R. Hansen

Om de opnåede resultater i Irak står mål med de anvendte resurser, ja, det kan der næppe være meget tvivl om blandt nogenlunde sindige folk - sikke et historisk spild af gode kræfter.

Og selvfølgelig handler det ikke om olie som sådan, men olie var selvfølgelig en vigtig faktor, når truslen fra Saddam skulle vurderes - en fjendtlig Saddam med enorme olieresurser er selvfølgelig større end en fjendtlig Saddam uden oliepenge ville være.

Lars-bo Jensen

Nu er det et rimeligt gentagende fakta, at efter en diktator, vil der være en oprydnings periode, hvor de undertrykte spændeinger vil komme til overfladen. Graden af vold det medføre er selvfølgelig forskellig, men med en historie som Iraks, hvor der har været krig i så langt tid før diktatorens fald, må man forvente at det er en særdeles velbevæbnet civil befolkning man har tilbage.
Når man så samtidig som vi gjorde i Irak, fjerner enhver myndighed, militær, politi, embedsmænd, offentlige ansatte, og erstatter dem med helt grønne, fjerner man også de personer der skal inddæmme denne oprydning.
Hvis dette ikke var nok, så hyrede det amerikanske militær først den ene gruppe til at nedkæmpe den anden gruppe, for dagen efter at give den anden gruppe penge for at nedkæmpe den første gruppe. Man valgte således at fodre den interne vold med dejlige gangbare dollars.
Derudover valgte man at gøre Irakerne til laveste kaste i landet, sorteret efter rettigheder, militært personel fra USA som første klasse, civile personale fra USA som 2. klasse, udlændinge fra vestlige lande ikke USA som 3. klasse, civile vagter fra såkaldte 3. verdens lande som 4. klasse og så derefter Irakerne.
Arbejdespladser blev give til importerede arbejdere, fra lavpris landene, dette i et land med over 60% arbejdsløshed.

Hvis dette ikke er en sikker opskrift på hvorledes man skaber en fustreret masse af Irakere der kan antænde på det mindste, så ved jeg ikke hvordan man ellers skal gøre det.

Per Torbensen, Søren Blaabjerg, Peter Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Abdullah, den værste fejl, som man gjorde i Irak, var at vende op og ned på magtforholdene mellem befolkningsgrupperne.

Under Saddam var sunnierne den mest priviligerede befolkningsgruppe. Ikke fordi Saddam selv var troende muslim. For det var han ikke. Men fordi han selv stammede fra sunniområdet og derfor følte sig mest beslægtet med befolkningen i disse områder. Kurderne og shiiterne var han i stand til at holde nede. Ikke sådan, at han nødvendigvis forfulgte dem. Men derimod sådan, at han slog ethvert optræk til oprør fra dem ned med hård hånd. Dette kunne han gøre på trods af, at shiiterne var den største befolkningsgruppe, fordi hans regering jo sad på olien.

USA væltede Saddam og fjernede alle medlemmer af Saddams verdslige Ba'ath parti fra magten. I stedet indsatte USA en regering, hvor shiiterne havde flertallet (til dels med støtte fra kurderne). Sunnierne måtte vænne sig til kun at have lille indflydelse, og de tidligere så magtfulde medlemmer af Ba'ath partiet havde slet ingen indflydelse.

Problemet i dette var, at både shiiterne og kurderne frygtede, hvad der ville ske, når USA igen forlod Irak. For de vidste jo, at sunnierne stadig havde masser af muligheder for at få både penge og våben fra blandt andet Saudi-Arabien og Qatar. Maliki forsøgte derfor at gardere sig mod, at sunnierne generobrede magten ved at placere shiiter på alle væsentlige poster, og kurderne en chance for endelig at få deres egen stat.

USA ønskede at holde sammen på landet og pressede derfor voldsomt på for, at Maliki skulle inddrage både sunnierne og kurderne på lige fod i regeringen og i hæren. Men dette ville Maliki ikke, da han på grund af frygt for en ny magtovertagelse fra sunnierne i stedet ønskede en shiitisk stat i det sydlige Irak.

Resultatet blev derfor ikke uventet, at sunnierne gjorde oprør mod undertrykkelsen lige så snart, som de så chancen for dette. Det gamle Ba'ath parti blev der holdt øje med, og det var heller ikke overvældende populært. Så i stedet så sunnierne deres chance i at støtte IS, selvom de jo var meget brutale islamiske fundamentalister. For alt var jo bedre end fortsat at skulle leve som tredierangs borgere i det land, som deres Ba'ath parti havde regeret indtil 2003.

Dette er det kaos, som USA's invasion og alle USA's efterfølgende fejltagelser i Irak har skabt. At få ryddet op i dette kaos bliver mere end svært.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Men desværre er det næsten umuligt at se andre muligheder end, at kurderne og shiiterne får deres egne stater, og at IS beholder resten sammen med det meste af Syrien. Vælger man at acceptere dette, må man så holde IS nede ved hjælp af økonomiske sanktioner og militær støtte til nabolandene. Fordelen ved denne løsning er, at IS næppe vil kunne beholde magten i længden, fordi sunnierne vil gøre oprør mod IS, når der ikke mere er en ydre fjende at bekæmpe.

Mit problem i alt det her, ligger i ideen om at vi i vesten tror at vi ved bedst. Hvorfor er det, vi skal blande os? Med hvilken ret er det, at vi prøver at tvinge demokrati ned over hoved på andre?

Man får ikke demokrati hen over en nat ved en krig, ved en revolution - med undtagelser af revolutioner for løsrivelse, er der nogen der kan nævne en revolution som er endt i demokrati? Den hæderkronede franske revolution endte i diktatur af flere omgange, og opnåede først egentligt og vedvarende demokrati efter mere end 80 år. Og det vel og mærke ikke ved en egentlig revolution, men ved at afsætte en tilfangetaget diktator. Helt frem til indførslen af det nuværende franske politiske system i 1958 var det franske demokrati ustabilt. Med andre ord tog det Frankrig ca. 170 år at få styr på demokratiet.

Bare fordi vi har det godt med demokrati, er det ikke sikkert andre vil have det. Og hvis de vil, kommer det ikke til at ske ved vestlig indblanding. Perspektiverne for demokrati i mellemøsten er måske ikke 80 år, eller for den sags skyld 170 år - det er der for mange gode eksempler på demokrati til - men det er en lang proces, som ikke kan fremskyndes med magt og vold, men kun gennem støtte og hjælp til spirende demokratier.

Lars-bo Jensen

Ernst.
Det med magtforholdet er jo en del, men det kaos man satte landet i gennem at afsætte enhver med erfaring i drift af staten er efter min opfattelse den værste fejl, stærkt fulgt af at man udspillede de militser der var dannet mod hinanden, frem for at lære dem at samarbejde, mange af militsere var jo dannet for at beskytte et lokalt område, og de har ikke nødvendigvis noget at tabe ved at samarbejde med nabo militsen, der beskytter sit område, man kunne have lært dem en tværgående alarmering, efterfulgt af et samarbejde om at nedkæmpe de "flvende" militser, der blev brugt til at tvinge folk fra områder.

Det der egentligt er at gøre idag, er at erkende selvstyret i det kurdiske område vil ende med en løsrivelse, men at en løsrivelse ikke nødvendigvis behøver at medføre fjentlighed, men kunne være starten på en alliance.
Dette må fortrinsvis gøres ved aktivt at arbejde på et samhørigheds forhold. Bla. nu hvor der er en fælles fjende, kurderne og irakerne kan kæmpe side om side med at nedkæmpe disse morderiske perverse personer.
Oplev Irak når de vinder en sportsbegivenhed, landet glemmer deres interne stridigheder, der eksistere altså stadig i folks bevishede et irakisk folk. Denne følelse skal dyrkes, stoltheden over deres historie skal dyrkes, stoltheden over deres land skal dyrkes. De skal "spinnes" til at genkende hinanden som Irakere ikke som sunni, shia, kurder, kristne osv. men som Irakere. Landet har en fantastis historie, det er centralt i både historie, religion, det var brødkammeret for mellemøsten, de havde borgerløn for DERES olie, de giftede sig blandet mellem sunni og shia, de var uddannelses mæssigt lang fremme, kvindere kunne gå i vestligt tøj i byerne. Alt dette ligger i folket, men som alle andre steder, når elendigheden breder sig, griber folket til håbet om en bedre fremtid, håbet følges ofte af større fokus på religionen, og så bliver de alt for nemt offer for radikalisering.
Få gang i økonomien, når der igen opstør en bred middelklasse, får du et segment, der er bange for at falde ned fra mellemklassen igen, og som håber at kunne sige op mod overklassen, den klasse vil ikke satse sin økonomiske sikkerhed på troens alter, eller på opsplitning, de ønsker stabilitet de kan bygge deres fremtid på. Så flere af de lokale i arbejde, både private og offentlige, bare indtægten er stabil, udbygning af infrastrukturen, bare ting som sikker vandforsyning og el forsyning e jo stadig en mangel, og gør det til et nationalt anliggende at bekæmpe dem som ødelægger de fremgange der opnås.

Per Torbensen, Martin Andersen og Jakob Clemen anbefalede denne kommentar
Sebastian Sander Oest

"Ville USA have angrebet Irak, hvis det vidste, at det ville gå, som det gik – ja, så vil jeg og de fleste andre sige ’nej’"

Selvfølgelige ville de det. Intentionerne for de specifikke krige i mellemøsten er mangfoldige og adskillige grupper har været involveret og haft interesse i de vilkårlige krige.

Men der har altid været en intention om destabilisering af mellemøsten som præludium for øget kontrol over en af verdens geostrategisk vigtigste områder. Dette er indlysende og kan dokumenteres. Eksempelvis den anglo-saudiske finansiering af et kæmpe terrornetværk igennem BCCI i '80erne som har været afsats for terrororganisationer som Al-Qaeda og ISIS. Dette har været benzin på et bål af sektarisk vold og destabiliseret regionen betydeligt - som vi eksempelvis ser udfolde sig i Irak på nuværende tidspunkt. Ekstremistiske grupper som IS støttes til den dag idag stadig direkte af Saudi Arabien og indirekte af USA og England. Mere "moderate grupper" (for nu) støttes direkte - endda af den danske stat. Syrien er en orkestreret konflikt, finansieret af Saudi Arabien, Qatar, England og USA. De foreskellige "farverevolutioner" var endnu engang udført af det Anglo-Amerikanske imperium med finansiel støtte af optøjer igennem et NGO netværk (eksempelvis NDE der får direkte støtte af USAID) håndteret af rigmænd som George Soros.

Hvad vi ser i mellemøsten er ikke nogen uforudset konsekvens af "humanitære" militær-operationer, som krigsforbryderen Anders Fogh prøver at bilde os ind, men en større geostrategisk vision udtænkt af neokonservative og britiske imperialister.

Afsats for selvstændig research:

Destabiliseringen af Mellemøsten:

http://www.globalresearch.ca/creating-an-arc-of-crisis-the-destabilizati...

Neokonservativ detabilisering af mellemøsten

http://landdestroyer.blogspot.dk/2011/04/globalists-coming-full-circle.html

Planen for et nyt mellemøsten:

http://www.globalresearch.ca/plans-for-redrawing-the-middle-east-the-pro...

Britisk finansiering af terrorister igennem B.C.C.I. og Saudi Arabien

http://articles.latimes.com/1991-09-30/news/mn-2213_1_abu-nidal

B.C.C.I. og finansiering af terrorister.

http://www.washingtonmonthly.com/features/2004/0409.sirota.html

ISIL and the Saudi connection

https://www.strategypage.com/htmw/htterr/20140821.aspx

What’s the difference between Isis and Saudi Arabia? It’s a matter of degrees:

http://blogs.spectator.co.uk/coffeehouse/2014/08/whats-the-difference-be...

Why Washington's War on Terror Failed: The Underrated Saudi Connection:

http://www.truth-out.org/news/item/25723-why-washingtons-war-on-terror-f...(t+r+u+t+h+o+u+t+%7C+News+Politics)

Sider