Baggrund
Læsetid: 3 min.

Flere penge til FE i finansloven

Forsvarets Efterretningstjeneste har siden 2004 oplevet en overraskende stor budgetstigning, siger ekspert og peger på, at det skyldes dyrt teknisk udstyr. Tjenesten skal have det bedste, mener Venstre, mens Enhedslisten er skeptisk
Demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København mod masseovervågning tidligere i år. Med finansloven har regeringen igen øget bevillingen til FE – penge der især skal bruges på nyt, dyrt udstyr. Enhedslisten vil vide, om det udstyr skal bruges til øget masseovervågning.

Demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København mod masseovervågning tidligere i år. Med finansloven har regeringen igen øget bevillingen til FE – penge der især skal bruges på nyt, dyrt udstyr. Enhedslisten vil vide, om det udstyr skal bruges til øget masseovervågning.

Jakob Dall

Indland
30. august 2014

Forsvarets Efterretningstjeneste skal også i 2015 have flere penge, end tjenesten fik i 2014. Et mønster som har gentaget sig næsten hvert år siden 2004. Den seneste stigning fremgår af regeringens finanslovudspil, som tirsdag blev præsenteret af finansminister Bjarne Corydon (S).

Hele 86,3 procent er budgettet steget siden 2004, viser tal fra Finansministeriets Finanslovsdatabase. Således har tjenesten i år 664,3 mio. kr. og til næste år 675,5 mio. kr. mod 362 mio. kr. i 2004. En overraskende stor stigning, mener Flemming Splidsboel Hansen, som er tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste og nu er lektor ved tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

»En budgetstigning over den årrække på 86 procent er meget, for i 2004 havde vi også en efterretningstjenesten, som kunne løse de opgaver, man stod over for,« siger han.

Han forklarer, at efterretningstjenesten over en bred kam er svulmet i størrelse. Både med hensyn til ansatte og nye, udvidede overvågningsmuligheder fra avanceret elektronisk udstyr.

»Der er ingen tvivl om, at der er blevet flere efterretningsfolk. Rekrutteringen foregår gennem både åbne og lukkede opslag, og nogle gange søges der eksempelvis ti på én gang.« siger han.

Han understreger, at han ikke kender det konkrete tekniske udstyr, som bliver brugt af Forsvarets Efterretningstjeneste, men han har et vist kendskab til økonomien forbundet med den slags.

»Det er det tekniske, som koster rigtigt meget. Et par fuldmægtige koster selvfølgelig noget, men det er teknikken, som æder budgetterne,« siger han og nævner blandt andet computere, der analyserer og overvåger aktiviteter på internettet og udstyr til aflytning og overvågning.

Det bedste koster

Forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V) mener, stigningen er en naturlig konsekvens af, at man på forsvarsforligene har opprioriteret efterretningstjenesten.

»Jeg synes kun, det er fornuftigt, at de skal have de bedst mulige redskaber, og det koster selvfølgelig nogle penge i den anden ende,« siger han.

Der har været behov for at professionalisere tjenestens indsats på en række områder, mener han.

Eksempelvis på cyberområdet, hvor Center for Cybersikkerhed derfor er blevet oprettet. Dertil har en aktiv udenrigspolitik krævet mere af tjenesten.

»Vi har været meget aktive internationalt i de sidste ti år. Og vi ved, det er afgørende, at vores efterretningstjeneste har de bedst mulige vilkår til at støtte den indsats,« siger han.

Plads til besparelse

Men hvis budgetstigningen kommer fra det internationale engagement, er der vel mulighed for at spare nogle penge nu, hvor kamptropperne er trukket tilbage, påpeger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen (EL).

»Det kan sagtens være, at krigene i Irak og Afghanistan har fået budgetterne til at vokse, men nu er kamptropperne kommet hjem, og jeg vil derfor opfordre til at gennemføre den besparelse, der er mulighed for,« siger han.

Nikolaj Villumsen kalder budgetudviklingen en »enorm stigning« og mener, der er behov for en diskussion af, hvorfor efterretningstjenesten skal have flere penge.

»Jeg synes, vi skal debattere, om det er hensigtsmæssigt, at vi lader Forsvarets Efterretningstjenestes budgetter eksplodere, når nu vi sparer på så mange andre steder i vores samfund,« siger han.

Det er fint, at efterretningstjenesten følger med tiden og er opdateret teknologisk, siger forsvarsordføreren. Men set i lyset af de skandaler, som Dagbladet Information har afsløret omkring masseovervågning, er der behov for svar om, hvorvidt budgetstigningerne skyldes netop øget masseovervågning, siger han.

»Jeg tænkt mig at spørge forsvarsministeren om. Han må redegøre for, hvad der ligger til grund for tallene,« siger han.

Hvornår er det nok?

I takt med, at det teknisk er blevet muligt at indhente data på flere fronter, er der samtidigt opstået et øget behov hos efterretningstjenesterne for at være med helt fremme, siger lektor Flemming Splidsboel Hansen.

»På SIGINT-området (elektronisk indhentning af kommunikation, red.) er der kommet mange flere muligheder, og det vil man naturligvis gerne udnytte. Man er bange for at lade det gå forbi en,« siger han.

Således søger man den nyeste teknologi af frygt for, at man ellers ikke ville kunne indhente og behandle tilstrækkeligt nok data. Og det ligger i efterretningstjenesters dna, at man gerne vil indhente så meget information som muligt på så mange fronter som muligt, pointerer Flemming Splidsboel Hansen. Derfor vil det heller ikke være tjenesterne selv, som siger: »nu er det nok«.

»Så det er i sidste ende budgetterne, der sætter grænserne, og politikerne må sætte foden ned, når det bliver for meget,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

tak for den oplysning.
her mener Venstre i modsætning med de fleste andre områder inden for det offentlige , at send flere penge er godt.

PS: hvor meget kostede politijagten på den nervøse studerende mon?

lars abildgaard, Tue Romanow, Peter Jespersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Venstre er meget optaget af hvordan man mest effektivt overvåger befolkningen. Det har ingen øvre grænse lader det til.
- Sådan tænker en ægte totalitarist. Der er altid råd til det nyeste og dyreste overvågnings gear. Befolkningen skal ikke slippe for øjet i det høje.

-"Trolex - nu med røntgensyn.