Interview
Læsetid: 4 min.

Flere ryger på kontanthjælp – skal fattigdomsydelserne genindføres?

Antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget med 44 procent siden 2011, hvor regeringen afskaffede fattigdomsydelserne. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Berlingske bragte i går. Vi har talt med CEPOS, AE-Rådet og en forsker
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afskaffede i efteråret 2011 de såkaldte fattigdomsydelser. Dengang forventede hun, at tiltaget på kort sigt ville skabe flere kontanthjælpsmodtagere.  Arkiv
Indland
2. august 2014

’Godt med færre fattige børn’

Bent Greve

Arbejdsmarkedsforsker, RUC

– Hvordan forklarer du stigningen i antallet af ægtepar på kontanthjælp siden 2011?

»Der er flere forklaringer såsom en svagere vækst i beskæftigelsen nogle steder i landet, hvilket under alle omstændigheder gør det svært at finde job. Stigningen hænger sammen med arbejdsmarkedets udvikling, imens den også er en konsekvens af, at flere er røget ud af dagpengesystemet og over i kontanthjælpssystemet. Jeg synes dog ikke, man skal lægge for meget i stigningen, for tallet er lille. 2.017 ægtepar er ikke mange i forhold til det samlede antal arbejdende danskere på 2,8 mio.«

– Hvorfor er det ikke negativt, at flere ægtepar er på kontanthjælp?

»Det er aldrig positivt, at flere er afhængige af offentlige velfærdsydelser, men samlet set har ophævelsen af de såkaldte fattigdomsydelser haft positive effekter, idet færre børn lever i fattigdom. Og vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, har en langt mindre sandsynlighed for at få en uddannelse, og de har sværere ved at klare sig i samfundet. Med ophævelsen har flere således fået en levestandard, der muliggør, at de bedre kan være en del af samfundet. Færre børn i fattigdom har en progressiv indvirkning på velfærdsstaten på længere sigt.«

– Men er det ikke et problem, hvis incitamentet til at arbejde er forsvundet?

»Jeg mener slet ikke, at denne her udvikling skyldes mangel på et økonomisk incitament til at tage et arbejde. Eksempelvis skal man være opmærksom på, at der er indført et beskæftigelsesfradrag på 25 kroner i timen her i 2014. Så allerede fra den første time og dag kan det betale sig at arbejde, medmindre ens udgifter til transport er meget store. Og for folk med gennemgående lave indkomster gør en lille fremgang i indtægten en forskel og giver incitament til at gøre noget.«

’Sænk ydelserne igen’

Mads Lundby Hansen

Cheføkonom, CEPOS

– Hvordan forklarer du stigningen?

»Mulige forklaringer kan være konjunkturerne og den forkortede dagpengeperiode. Men først og fremmest er det veldokumenteret, at når man hæver offentlige overførselsindkomster, er der tendens til, at flere vil være på overførselsindkomst og færre i beskæftigelse. Så når regeringen ophæver de såkaldte fattigdomsydelser, medfører det flere på kontanthjælp, og det er problematisk. Vi har brug for flere i job og færre på overførselsindkomst.«

– Hvilke løsninger ser du, hvis antallet af ægtepar på kontanthjælp ikke skal fortsætte med at stige?

»Regeringen har gennemført en udmærket kontanthjælpsreform for de unge under 30 år, som gør det mere attraktivt for dem at tage et arbejde eller en uddannelse. Derimod mangler der en god reform for dem over 30 år. Hvis man er over 30 år og har børn, er gevinsten for at tage et lavtlønsjob til 115 kroner i timen ofte under 1.000 kroner om måneden. Det er for lidt. Vi bør sænke ydelserne for at gøre det mere attraktivt at tage et lavtlønsjob. Således må den samlede offentlige ydelse højst udgøre 107.000 kroner om året. Hvis man gennemfører et sådan ydelsesloft, vil cirka 44 procent af alle kontanthjælpsmodtagere få en lavere ydelse. Og den gennemsnitlige reduktion vil udgøre 1.700 kr. efter skat, hvilket vil øge incitamentet for rigtig mange til at tage et job.«

– Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har betydet, at langt færre børn lever i fattigdom. Betyder det ikke, at den nye ordning har været en succes?

»Det er vigtigst, at børn vokser op med forældre i arbejde, da børn behøver gode og sunde rollemodeller. Og vores forslag vil øge beskæftigelsen, så flere vil få en far og en mor i job frem for på kontanthjælp.«

’Stigningen skyldes krisen’

Lars Andersen

Direktør, AE-Rådet

– Hvordan forklarer du stigningen?

»Stigningen skyldes den økonomiske krise, som betyder, at der ikke er arbejde nok til alle. Derudover er mange dagpengemodtagere på grund af den forkortede dagpengeperiode røget på kontanthjælp.«

– Kan der være en sammenhæng mellem det stigende antal ægtepar på kontanthjælp og regeringens afskaffelse af ’fattigdomsydelserne’?

»Det er skudt over målet at sige, at det stigende tal alene skyldes, at fattigdomsydelserne er fjernet. Det er kun en del af forklaringen. Samlet set har afskaffelsen været positiv. Vi skal ikke derud, hvor man gør folk så fattige, at de ikke er sikret et ordentligt levegrundlag.«

– Hvilke løsninger ser du, hvis antallet af ægtepar på kontanthjælp ikke skal fortsætte med at stige?

»Det er vigtigt at få en varig løsning på dagpengereformen. Derudover er der mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en uddannelse. Vi skal sørge for, at de får en uddannelse, så de bliver bedre stillet på arbejdsmarkedet.«

– Kan en løsning ikke at være at genindføre de såkaldte fattigdomsydelser?

»Det er ikke en løsning, at man bevidst gør folk fattigere for at få dem i arbejde. Kontanthjælpsreformen er i forvejen skruet sådan sammen, at man sikrer, at folk står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

– Fjerner afskaffelsen af fattigdomsydelserne ikke folks incitament til at arbejde?

»Nogle af kontanthjælpsmodtagerne har forskellige sociale problemer, som man ikke kan løse ved at fjerne en stor del af deres levegrundlag. Mange af de ægtepar, der er på kontanthjælp, har børn, og vi skal sikre, at de børn ikke lever i fattigdom. Derfor ville det være en fejl at genindføre ’fattigdomsydelserne’. Det grundlæggende problem er, at der simpelthen ikke er job nok lige nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et ubehersket krav kunne være at have råd til mad - set i forhold til huslejer, og hvad der udbetales - er at bede om råd til mad lige i overkanten

FY

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

http://videnskab.dk/forunderlige-forsog/kan-en-hund-fole-skyld

At skamme sig fordi magten ønsker det - uden indsigt i personens indre liv eller situation

Det er moderne

I'm so ashamed

Why?

Because your so fucking angry and completely ignorant and stupid

Hvor længe kan man vente på en enkelt løsning fra et stupidt system?

"videnskabeligt" bevist efter en flok bonderøve og en sæk inkompetente hylehoveder fik koret ud af takt;

13 år

Are you ashamed then?

No, you should be - so why aren't you?

randi christiansen

Peter olesen er krænket - over hvad er mere uklart. Enige med ham i at ressourceadministrationen er uhensigtsmæssig kan vi godt være - om årsagerne hertil er hans analyse straks mere uvis.

Rasmus Kongshøj

Til information, så bruger vi skatteydere over ti gange så meget på overførselsindkomster til en beskæftigelsesminister, som vi bruger på en kontanthjælpsramt.

Hvem er nasserøvene i det her samfund?

randi christiansen

Rasmus - det spgsm kan kun besvares tilfredsstillende, når man har taget stilling til hvem, naturgrundlaget tilhører. Er det fælleseje, og ikke blot må, men skal derfor tilgodese alle - eller er det andre regler, der gælder? Junglelov, startpakkefordel og den slags.

Sider